National selvstændighed og uafhængighed, postkolonialisme

Det var en verden af meget beskedent omfang, europæerne kendte på de store opdagelsers tid. Men allerede fra det 13. århundrede forelå europæiske og arabiske beretninger om eventyrlandene Indien, Kina og Japan, der var rige på ædelsten, guld og sølv, kostbare varer og fantastiske dyr – og i takt med den teknologiske udvikling indenfor blandt andet søfart begyndte koloniseringen af verden at tage fart.I denne bog, der udkom første gang i 1939, giver den danske historiker Albert Olsen et indblik i, hvad kolonierne har betydet, og hvordan opfattelsen af dem og de dertilhørende problemer har udviklet sig.Albert Olsen (1890-1949) var en dansk historiker. Han blev udlært maskinarbejder, men tog siden studentereksamen og blev i 1920 magister i historie. Senere fulgte en doktorgrad og et professorat ved Københavns Universitet. Albert Olsen var marxistisk orienteret og gjorde i sit arbejde op med den liberalistiske fortidsforståelse. Fra 1940 var han formand for foreningen Dansk-russisk Samvirke og måtte under besættelsen flygte til Sverige i 1943.

”Da Finlands folk i forrige århundrede blev sig nationalt bevidst, var dets patriotisme i egentligste forstand en af hjemstavnskærligheden opvokset fædrelandskærlighed, der knyttede sig til det historisk betingede Finland.”Finland har en lang og blodig historie, og landets grænser har været omstridt og omrokeret adskillige gange gennem historien. Peter de Hemmer Gudme, der selv deltog i Finlands frihedskrig som frivillig og dækkede vinterkrigen som krigskorrespondent, forsøger i sit lille skrift at oplyse danskerne om de finske forhold, som mange i Danmark ikke kendte eller ikke forstod. Han fortæller om Finlands komplicerede forhold til Rusland og Sovjetunionen, om finnernes fædrelandskærlighed og selvopfattelse som folkeslag.Bogen udkom første gang i 1944.Peter de Hemmer Gudme (1897-1944) var en dansk journalist, teolog og modstandsmand. Han afbrød sine studier for at deltage som frivillig i Finlands frihedskrig i 1918, og under vinterkrigen 1939-1940 var han udsendt som krigskorrespondent for Nationaltidende. Peter de Hemmer Gudme udgav en lang række bøger blandt andet om Finland og finske forhold, og under besættelsen arbejdede han for flere blade og modstandsgrupper.I 1944 blev han arresteret af Gestapo, men begik selvmord for ikke at komme til at afsløre hemmeligheder under tortur. Peter de Hemmer Gudme har modtaget æresbevisninger i både Letland og Estland for sin deltagelse i de baltiske landes frihedskamp mod Sovjetunionen.

Island – Nordens åndelige førerland.Dette lille skrift fra 1918 – oprindeligt udgivet af Dansk-Islandsk Samfund – giver et kort og godt overblik over den islandske historie. Med udgangspunkt i Islands helt særlige geografi beskrives landets udvikling fra de første bosættelser og op til begyndelsen af 1900-tallet.Bogen henvender sig til læsere med interesse for Island og til læsere med interesse for, hvordan man fra dansk side historisk har set på Island.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927), dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Kendt i sin samtid for sine værker om fremmede folkeslag. Udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895) og "Russisk jord og russiske bønder" (1903).

En intresseväckande bok som skildrar Sverige och Finlands öden under Napoleonkrigen, och utforskar utfallets efterdyningar i historien.Finska kriget 1808–1809 får traumatiska effekter i Norden. Som en del i Napoleonkrigens konflikter leder ryska aggressioner till att Sveriges östra rikshalva Finland erövras och utropas till en del av den ryske tsarens storfurstendöme. Det är en omvälvande tid i Norden som längre ner i historiens led resulterar i att två utsatta dubbelmonarkier blir fyra självständiga stater.Jan Linder föddes 1931 i Karlskrona och har skrivit flera böcker om andra världskriget och nordisk nutidshistoria.

San Martín fue protagonista de primera línea en la liberación de buena parte de Sudamérica del yugo colonial.Nacido en Yapeyú, se había formado como militar en España, pero encontró su lugar entre los independentistas del Virreinato del Río de la Plata.Tras comandar como General varias batallas decisivas en Argentina, llevó a cabo la epopeya del Cruce de los Andes junto a sus soldados. Así pudo contribuir a otras luchas en Chile y Perú contra los realistas españoles.Su encuentro con Bolívar, sus orígenes mestizos, su retirada de la vida política del continente hasta morir en el exilio francés, su pertenencia a la masonería, sus visiones del futuro posible para los pueblos latinoamericanos: todos estos elementos convergen en la biografía de un hombre clave para comprender su época y la historia posterior del continente.

Idolatrado y odiado en partes iguales, Fidel Castro fue el líder de la Revolución Cubana de 1959 y sin dudas una de las figuras políticas más importantes del siglo XX.Algunos lo consideran un dictador por la forma en que gobernó la isla durante casi sesenta años. Otros ven en él a un héroe de la resistencia contra el imperialismo norteamericano. Varios retratos destacan su astucia fuera de serie como contracara de una construcción implacable de poder.En su larga vida Fidel Castro protagonizó una multitud de episodios casi mitológicos –el Asalto al Cuartel Moncada, el Granma, la entrada en La Habana, la Crisis de los Misiles, solo por mencionar unos pocos–. Se le adjudicaron desde la represión a disidencias políticas y sexuales hasta los logros educativos y médicos que mejoraron las condiciones cotidianas de bastante gente. Desde el apoyo a los movimientos de liberación del Tercer Mundo hasta las alianzas burocráticas y el distanciamiento con el Che Guevara.Quizás lo que hace tan llamativa a la biografía de Fidel Castro es que su persona simboliza las esperanzas, tragedias y ambivalencias de muchos otros seres humanos con los que compartió la época.Este audiolibro está narrado en español latino

Die Bronzestatue einer abgemagerten, in Lumpen gehüllten Frau, die sich mit hohlem Blick an ihre wenigen Habseligkeiten klammert, bildet zusammen mit fünf weiteren lebensgroßen Figuren das »Famine Memorial« (Hungerdenkmal) nahe dem Stadtzentrum Dublins.Das 1997 errichtete Mahnmal erinnert an eine Zeit, die den Iren bis heute präsent ist: die Hungerkatastrophe von 1845 bis 1849, die geschätzt einer Million Menschen das Leben kostete und das Verhältnis zu England wohl endgültig zerrüttete. Denn die Regierung in London sah dem Massensterben ihrer irischen Staatsangehörigen weitgehend untätig zu. In der ersten Hälfte des 20. Jahrhunderts errang der Großteil der Grünen Insel dann die Unabhängigkeit – nach 800 Jahren Fremdherrschaft, die bis heute nachwirkt. Nicht nur in Form von Denkmälern. Trotz aller Distanzierung von England pflegen die Iren immer noch einen Lebensstil, der dem englischen auffallend ähnelt, vom üppigen Frühstück über die absurd unpraktischen, undichten Schiebefenster bis zu den herrlich traditionellen Pubs.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

I slutningen af 1500-tallet havde England udsendt sine første opdagelsesekspeditioner med det formål at oprette kolonier i Nordamerika. Den første, Virginia, blev grundlagt i 1607 – og det blev begyndelsen på USA’s historie. Snart opstod koloni efter koloni, så der i midten af 1700-tallet var i alt 13 engelske kolonier i Nordamerika. I denne bog, der udkom første gang i 1981, kan du læse om den udvikling i de 13 kolonier, der til sidst førte frem til uafhængighedserklæringen i 1776 og den deraf følgende uafhængighedskrig.Heino Døygaard (1936-2022) var dansk forfatter og rejsejournalist. Han har skrevet en lang række bøger om historie og samfund, rejseguides og cykelsport, herunder "Politikens store cykelbog" og "Gyldendals cykelleksikon". Døygaard har modtaget Dansk Historielærerforenings lærebogspris i 1973 og Dansk Forfatterforenings faglitterære pris i 1996.

Hér er að finna öll fimm bindin úr ævisögu Jón Sigurðsson. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

Í fimmta og síðasta hefti ævisögu Jón Sigurðssonar er farið yfir aðdraganda stöðulaganna sem tóku gildi árið 1871. Sama ár var Þjóðvinafélagið stofnað sem var fyrsti stjórnmálaflokkur Íslands og sinnti Jón formennsku þess. Þá er fjallað um fyrstu stjórnarskrána sem þjóðin hlaut árið 1874 og átti Jón stóran þátt í þeim merka áfanga. Lesendur fá innsýn í ritstörf, hagi og síðustu afskipti Jóns af þjóðmálum. Líkur þá sögu eins eftirminnilegasta og merkasta leiðtoga í sögu Íslendinga.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

Obra epistolar en la que el literato y político Juan Valera defiende, a la contra del pensamiento establecido en su época, la independencia de las naciones latinoamericanas, sobre todo Cuba.Juan Valera fue un político y escritor español nacido en Cádiz en 1824 y fallecido en Madrid en 1905. Desarrolló su carrera diplomática en Washhington, Bruselas y Viena, puestos que compaginaba con su afición a las letras, tanto en novela como en ensayo. Suya es la inmortal obra costumbrista Pepita Jiménez, una de las más destacadas de la literatura española.

Hér er gerð úttekt á ritstörfum Jóns, þar á meðal aðkomu hans að blaðamennsku sem hann fór ávallt leynt með. Á árum þessum lagði hann mikla stund á rannsóknir í tengslum við baráttu til fjárhagslegs sjálfstæðis Íslendinga sem síðar meir urðu grundvöllur fyrir fullveldinu. Jón lét sig einnig varða fjárkláðann sem þá dundi yfir landið og var Íslendingum mikið áhyggjuefni. Málið olli bæði spennu og sundrung sem varð til þess Jón sótti hvorki Alþingi né heimsótti Ísland í sex ár. Þegar hann loksins sneri aftur ásamt konu sinni Ingibjörgu Einarsdóttur vakti það mikla gleði meðal landsmanna.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

Í öðru hefti ævisögu Jón Sigurðssonar er gerð grein fyrir afnámi Alþingis á Íslandi og stofnun landsyfirréttar. Að vana lét Jón hag og höfuðmál þjóðarinnar sig varða, en þá voru verslunarmál, fjárhagsmál og stjórnarhagir landsins efst á baugi. Fjallað er um þann merka áfanga er danakonungur skipaði að Alþingi yrði endurreist á ný en þingið kom fyrst saman árið 1845 þar sem Jón Sigurðsson var kjörinn þingmaður Ísfirðinga. Sex árum síðar var kallað til Þjóðfundar sem reyndist afdrifaríkur atburður í sjálfstæðisbaráttu Íslendinga og hin fleygu orð „vér mótmælum allir" hljómuðu af vörum íslensku fulltrúanna.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

Þriðji hluti ævisögu Jóns Sigurðssonar greinir frá Alþingisfundunum árin 1853 og 1857, þeim ýmsu þingmálum sem þar voru tekin fyrir ásamt baráttu Íslendinga fyrir verslunarfrelsi. Þrátt fyrir vonbrigði að þjóðfundi loknum, efldu niðurstöður hans samstöðu og viðhorf þjóðarinnar til sjálfstæðisbaráttu. Þá litu landsmenn helst til Jóns Sigurðssonar hvað þjóðmál snertir enda atorkusamur í að koma skoðunum sínum á framfæri, bæði í ræðu og riti. Var það helst tímaritið Ný félagsrit sem birti skoðanir baráttumanna um höfuðmál þjóðarinnar á fræðandi, leiðbeinandi og hvetjandi máta. Á þessum tíma tók Jón einnig við stöðu forseta Hins Íslenzka bókmenntafélags ásamt því að starfa fyrir Árnasafn þar sem hann lagði ríka áherslu á söfnun íslenskra handrita.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

"Den 5. april 1930 nærmede et mærkeligt optog sig den indiske vestkyst ved landsbyen Dandi. Det bestod af 2-3000 mennesker, hvoraf flere havde vandret hundreder af kilometer for at nå dette mål. I spidsen for optoget gik en lille uanselig 60-årig mand med et lændeklæde, sandaler og briller. Han fremsagde en bøn og gik ud i strandkanten. Her samlede han en lille klump salt op, som var blevet tilbage, efter at vandet var fordampet. Han erklærede samtidig, at han godt var klar over, at han handlede mod loven."I mange år havde den engelske kolonimagt indført et forbud mod, at andre end dem selv fremstillede salt i Indien. Inderne var altså tvunget til at købe det livsnødvendige salt hos englænderne til en langt højere pris, end hvis de selv kunne have skaffet det. Denne uretfærdighed og mange andre ligesom den gjorde Mohandas Karamchand Gandhi (1869-1948) op med. Han gjorde det på en måde, som englænderne ikke kunne knuse med deres militære metoder: på en ikke-voldelig måde.Sven Skovmand fortæller om en af verdenshistoriens mest indflydelsesrige og inspirerende politikere. Gandhi var hovedkraften bag Indiens løsrivelse fra Storbritannien i 1947, og det var ham, der med sine store sultestrejker fik standset den blodige strid mellem hinduer og muslimer efter landets selvstændighed.Bogen udkom første gang i 1975.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

„Saga hans er saga þjóðar hans og samtímis" segir í fyrsta af fimm bindum um ævisögu Jón Sigurðssonar sem fæddist þann 17. júní árið 1811.Það bar snemma á gáfum og fróðleiksþorsta Jóns en hann fluttist ungur úr foreldrahúsum til að ljúka stúdentsprófi í Reykjavík og þaðan til Kaupmannahafnar til að leggja stund á háskólanám. Hér fá lesendur innsýn í æsku og uppvöxt Jóns á Hrafnseyri, þátttöku hans í félagsstörfum, persónulega hagi og félagslíf. Dregin er upp lýsandi mynd af aðstæðum á Íslandi þess tíma og störfum Jóns í þágu þjóðfélagsmála.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

"Den 21. oktober 1962 foretog kinesiske soldater et lige så overraskende som virkningsfuldt angreb på de indiske styrker, der forsvarede den del af det nordøstlige Indien, der kaldes NEFA (North Eastern Frontier Agency). På få dage lykkedes det dem at trænge deres uforberedte og underlegne indiske modstandere ud af bjergpassene og nå ned til foden af bjergene, hvorfra de nemt havde kunnet erobre den rige indiske te- og olieprovins Assam. Det gjorde kineserne imidlertid ikke."Det dramatiske forhold mellem Kina og Indien har tit været svært at forstå set udefra. Sven Skovmands bog beskriver den anspændte situation grundigt og letforståeligt samtidig med at han forsøger at afkode de to landes bevæggrund. Han forklarer desuden, hvordan konflikten mellem de to enorme lande bliver påvirket af omverdenen, og hvordan de til gengæld selv også er med til at præge verdenssamfundet med deres konflikt.Bogen udkom i 1965, da krisen mellem de to lande var rødglødende, hvilket giver den et spændende og aktuelt aspekt, som gør den til et interessant supplement til nyere historisk litteratur.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

30. april 1789 bliver George Washington svoret ind som den første præsident for De Forenede Stater. Det bliver startskuddet for verdens første demokrati og fødslen på en helt ny nation, som vi i dag kender som en af verdens mægtigste stormagter. I 'Founding Fathers - En Nations fødsel' kan du høre historen om de første fire mænd til at bestride præsidentembedet og deres betydning for USA. George Washington var som nævnt den første præsident, og herefter fulgte John Adams, Thomas Jefferson og James Madison. John Adams og Thomas Jefferson var medunderskrivere på Uafhængighedserklæringen fra 1776, George Washington førte an som general under uafhængighedskrigen mod England, mens James Madison var en af de førende penne, da den nye nation skulle have sin helt egen forfatning i 1787. Tilsammen kaldes de populært 'Founding Fathers'. Dette er deres historie.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

La correspondencia de Esteban Echeverría echa luz sobre la trayectoria de uno de los intelectuales más trascendentes del Río de la Plata en el siglo XIX. Esta colección de cartas abarca el período entre 1825 y 1850, es decir que se extiende entre los veinte años del autor y la antesala de su muerte, ya siendo hace tiempo una figura reconocida.Se incluyen cartas enviadas a otras personas notables, como Juan María Gutiérrez, Mariquita Sánchez, Juan Bautista Alberdi y Domingo Faustino Sarmiento.El epistolario unificado de Echeverría es indispensable para conocer los entretelones de los ambientes literarios y políticos de Argentina y Uruguay durante aquella época.Esteban Echeverría (Buenos Aires, 1805 - Montevideo 1851) fue un escritor argentino.Autor prolífico, Echeverría está detrás de uno de los cuentos fundantes de la literatura realista rioplatense –"El matadero", publicado póstumamente–. En vida dio a conocer otras obras muy reconocidas, como "La cautiva" y "El dogma socialista". Propagó las ideas del romanticismo como miembro de la llamada Generación del ´37, que impulsó el Salón Literario, emblemático círculo cultural y político.Echeverría integraba el bando unitario en la guerra civil que sacudía a la incipiente República Argentina. Era un acérrimo opositor a Juan Manuel de Rosas y murió tras diez años de exilio en Uruguay. Sus ideas influirían en algunos redactores importantes de la Constitución argentina de 1853.

Når vi taler om demokrati i dag, så taler vi faktisk om den type demokrati, som blev skabt i USA i årene omkring 1776. I dagens episode går vi i kødet på den amerikanske revolution, hvor en lille gruppe engelske kolonister går amok og erklærer krig mod verdens dengang eneste supermagt - England. De vinder og kommer dermed til at få enorm indflydelse på måden eftertiden har tænkt på samfund og demokrati.Her er podcasten til dig der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

«La América en peligro» (1862) es un ensayo político de Francisco Bilbao con el que pretende advertir del peligro de la invasión francesa para Latinoamérica. En la primera parte expone el peligro, en la segunda, describe sus causas y, en la tercera, Bilbao indica el remedio contra la invasión: fortalecer el republicanismo del continente.Francisco Bilbao (1823-1865) fue un escritor, filósofo y político chileno de ascendencia vasca. Se le considera uno de los primeros en popularizar la expresión «América Latina». Fue un político liberal comprometido, su «Sociabilidad chilena» causó un gran escándalo en la época y tuvo que emigrar en varias ocasiones debido a sus ideas políticas.

De tre baltiske lande har igennem århundrederne været underlagt mange forskellige fremmede herskere. Danskerne var nogle af de første ’kolonialister’ i Baltikum, og efter dem fulgte 700 år med fremmedstyre af tyskerne, svenskerne og russerne, som under Sovjetunionen gjorde Estland, Letland og Litauen til satellitstater i imperiet.Peter Dalhoff-Nielsen fortæller om de tre baltiske landes historie og forholdet til naboerne mod øst, nord og vest. Bogen er skrevet i 1990 lige omkring det tidspunkt, hvor alle tre lande rev sig løs fra Sovjetunionen. Han beskriver det forløb, der førte til det opsigtsvækkende brud, om glasnost og perestrojkas betydning for de tre lande og om balternes håb for fremtiden.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Ruslands forsøg på at underlægge sig de rebelske bjergboere i Tjetjenien går over 200 år tilbage i tiden. Den ene russiske leder efter den anden har spurgt sig selv og sine generaler, hvordan det kan lykkes den enorme russiske hær at besejre både Napoleon og Hitler, men ikke tjetjenerne, hvis modstand virker så primitiv i forhold til de russiske styrkers offensiv, men som alligevel er så effektiv.Peter Dalhoff-Nielsen fortæller om 200 års forsøg på at få Tjetjenien og dets folk til at blive en rigtig del af først Rusland, så Sovjetunionen og så Rusland igen og kommer med bud på, hvorfor lige netop dette folk har været så svært at underkue.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

«Los poetas de la Revolución» es un ensayo sobre la historia de la literatura argentina en tiempos del proceso de independencia del país escrito por Arturo Giménez Pastor. Los apartados que componen esta obra son «La poesía de la Independencia», «Las invasiones inglesas», «Los poetas de mayo» y «Los clásicos y lo genuino en la literatura de la Independencia».Arturo Giménez Pastor (1872-1948) fue un profesor, escritor y crítico literario argentino. Colaboró con periódicos como «El Bien Público», «La Prensa», «Caras y Caretas», etc. También ejerció la docencia como profesor de Literatura en el Colegio Nacional de Buenos Aires. Además, publicó una decena de novelas y otras obras literarias y textos ensayísticos sobre historia.

«Biografía del general Joaquín Acosta» (1901) es un extenso estudio biográfico escrito por Soledad Acosta de Samper sobre el general Joaquín Acosta, padre de la autora, que fue un geólogo, historiador, político y militar neogranadino. Soledad Acosta describe la trayectoria vital de su padre a través de sus recuerdos y una minuciosa investigación.Soledad Acosta de Samper (1833-1913) fue una escritora, periodista, traductora, editora e historiadora colombiana. Fue una autora muy prolífica que dejó más de ciento treinta obras publicadas. Fundó y dirigió cinco periódicos, como «La Mujer», «La Familia» o «El Domingo de la Familia Cristiana». Sus numerosos estudios históricos tenían entre sus objetivos reivindicar la figura de la mujer en la historia.

«Catecismo de historia de Colombia» (1908) es un manual de historia de Soledad Acosta de Samper dirigido a la enseñanza en las escuelas primarias de Colombia. A modo de pregunta y respuesta, la autora establece un diálogo educativo sobre la historia, la geografía y la sociedad colombianas.Soledad Acosta de Samper (1833-1913) fue una escritora, periodista, traductora, editora e historiadora colombiana. Fue una autora muy prolífica que dejó más de ciento treinta obras publicadas. Fundó y dirigió cinco periódicos, como «La Mujer», «La Familia» o «El Domingo de la Familia Cristiana». Sus numerosos estudios históricos tenían entre sus objetivos reivindicar la figura de la mujer en la historia.

«Biografía del general Joaquín París» (1883) es un extenso estudio biográfico escrito por Soledad Acosta de Samper sobre el general Joaquín París Ricaurte, militar y político colombiano que llegó a ser secretario de Guerra y Marina y comandante del Ejército.Soledad Acosta de Samper (1833-1913) fue una escritora, periodista, traductora, editora e historiadora colombiana. Fue una autora muy prolífica que dejó más de ciento treinta obras publicadas. Fundó y dirigió cinco periódicos, como «La Mujer», «La Familia» o «El Domingo de la Familia Cristiana». Sus numerosos estudios históricos tenían entre sus objetivos reivindicar la figura de la mujer en la historia.

"Tigeren i sit leje" fra 1999 er en biografi om erhvervsmanden og ingeniøren Henning Holck-Larsen (1907-2003), der i 1930’erne drog til Indien sammen med vennen Søren Toubro og skabte firmaet Larsen & Toubro. Virksomheden udviklede sig fra at være en lille importvirksomhed til en kæmpe koncern med mange tusinde ansatte, som producerede vidt forskellige produkter. Det er ikke blot en fortælling om en dansk iværksætter, men også historien om et land under store forandringer, der gik fra at være en engelsk koloni til at blive en selvstændig nation og selvforsynende stormagt. Bogen er blevet til på baggrund af en række længere interviews med Holck-Larsen i 1996.Jørgen Harboe (f. 1943) er dansk journalist og forfatter. Han blev udlært som journalist ved Kristeligt Dagblad, hvor han især beskæftigede sig med mellemøstlige forhold. Efter sin elevtid fik han arbejde ved ulandsforeningen Svalerne og Sydasien, som bragte ham til Bangladesh i 1976. Siden har Harboe boet og befundet sig ved verdens brændpunkter i folkeoplysningens tjeneste, hvor han har formidlet emner som global fattigdom, krig og kriser. Han var blandt andet udsendt som menneskeretsovervåger i Rwanda efter folkedrabet i 1994 og våbenhvileobservator i Sri Lanka.

Épocas militares de los países del Plata compendia estudios históricos que Acevedo Díaz realizó sobre varios pasajes fundamentales de principios del siglo XIX. A pesar de su título, el libro incluye bastante más que descripciones bélicas: se ocupa minuciosamente de aquel período posterior a la Independencia, lleno de convulsiones sociales y de fronteras inestables en ambas orillas del gran río. Así, en sus páginas se tocan temas como las invasiones inglesas; las luchas, pactos e intereses cruzados entre referentes de la talla de Artigas y los caudillos del Litoral; la Campaña del Brasil; el exterminio de los charrúas (que el autor también abordara en sus ficciones), y varios más.Eduardo Acevedo Díaz (Villa de la Unión, Montevideo, 1851 - Buenos Aires, 1921) fue un periodista, político y escritor uruguayo, el primero en desarrollar la novela histórica en su país. Como integrante del Partido Nacional fue senador, se involucró en distintas insurrecciones y fue desterrado en sendas oportunidades. Durante sus últimos años se dedicó a la carrera diplomática.

Grønland har en lang og spændende historie, der strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. I lange perioder har tiltagende kulde ført til, at landet blev helt affolket, for så igen at blive befolket af nye mennesker, når klimaet blev mildere."Grønlands historie. Fra stenalder til hjemmestyre" handler om Grønlands historie, helt fra da de første mennesker kom til landet i oldtiden. Efter en skildring af de ældste stenalderkulturer gennemgås den omtrent samtidige ankomst af nordboere og inuitter til landet og deres møde og senere skæbne. Dernæst berettes om kolonisationen, der begyndte med Hans Egedes ankomst og dennes indsats for at gøre grønlænderne kristne og om grønlændernes lange og brave kamp for hjemmestyre.Bogen er oprindeligt udgivet af Dansk Friskoleforening i 1980 som undervisningsmateriale for de 13-16-årige, men kan i øvrigt læses af alle, der interesserer sig for Grønlands historie.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.