Social diskriminering og ligestilling

Hvordan så kampen for ligestilling mellem kønnene ud i 1995?Denne bog er en let tilgængelig udgave af alle pointerne fra FN's Verdenskvindekonference i 1995. I bogen, som oprindeligt blev udgivet af Ligestillingsrådet, får du et indblik i FN’s kvinde- og ligestillingsarbejde, både nationalt og internationalt.Marianne Kruckow (f. 1960) er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Hun har blandt andet arbejdet som kontorchef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, som udviklingschef i Kunststyrelsen og som sekretariatsleder i Litteraturrådet. Hun er forfatter til en lang række artikler og debatindlæg om kvinder, køn og ligestilling.

Elin Wägners ”Ilden overlever natten” (på svensk "Väckarklocka") fra 1941 indeholder en række essays om bl.a. kvindebevægelsen og kvindens stilling i et mandsdomineret samfund. Formålet med bogen, der udkom i flere oplag og skabte en livlig debat i Sverige, var at få folk til at vågne op og se, hvordan "vi handler med Livet, med Guds grønne Jord og med Hjemmene og Menneskene på den." Wägner skildrer i sine kulturkritiske tekster samfundets problemer med et glimt af humor og med en tro på, at menneskene - og nok især kvinderne - i tide vil skride til handling og gøre noget ved den måde, vi behandler vores liv og vores klode på.Bogen udkom første gang på dansk i 1942 og er oversat af Aagot Lading, der bl.a. har skrevet "Dansk Kvindesamfunds arbejde gennem 25 år".Elin Wägner (1882-1949) var svensk journalist, forfatter, kvindesags- og miljøforkæmper og pacifist. Hun skrev artikler, romaner og manuskripter til flere film, og hun var fra 1944 medlem af Det Svenske Akademi.

“Los niños que terminen pueden ir al recreo”, dice la maestra. Julia se queda sentada en su pupitre hasta que le explican que con “niños” la maestra se refiere también a las niñas. Más tarde, en gimnasia, el profesor dice: “Los niños que quieran formar parte del equipo de fútbol que levanten la mano”. Julia alza la mano, pero el profesor, incómodo, le dice que se refería solo a los niños. Julia está estupefacta; no entiende nada.Como la niña de esta anécdota, todas las mujeres tienen que aprender a deducir desde pequeñas cuándo están incluidas y cuándo no en el masculino genérico. La realidad es que se educa de modo distinto a unas y otros, se nombran de modo diferente, se naturaliza la diferencia cultural como resultado artificial de las diferencias biológicas.¿A qué nos referimos cuando hablamos de lenguaje inclusivo? ¿Es lo mismo que lenguaje “políticamente correcto” o no tiene nada que ver? ¿Cómo comunicarnos sin dejar fuera del discurso a la mitad de la población? ¿Cómo expresarnos de forma correcta, amena y comprensible sin discriminar a nadie? ¿Es nuestro lenguaje sexista? ¿Y las autoridades encargadas de darle esplendor?En este libro no encontrarás propuestas extremas ni definitivas, pero sí muchas herramientas para comenzar a utilizar el lenguaje inclusivo de forma sencilla, con multitud de ejemplos y mucho humor. Porque la solución está en la punta de la lengua.Este audiolibro está narrado en castellano.Feminista impenitente e impertinente, María Martín Barranco es licenciada en derecho y desde niña se aficionó a los diccionarios, la lectura y las palabras en general.Es especialista en la evaluación de impacto de género, el análisis y detección de necesidades en el ámbito de la igualdad y el desarrollo y puesta en práctica personalizada de medidas de igualdad de género en entidades públicas y privadas.Lleva más de quince años colaborando con organismos públicos y privados en España y Latinoamérica y participa habitualmente en conferencias, tertulias y en diversos medios de comunicación.Es autora de ensayos como “Ni por favor ni por favora” (2019, 4ª ed.), “Mujer tenías que ser” (2020, 2ª ed.), “Punto en boca” (2022) o “La desfachatez machista” (2023).

”Ingensinde er et samfund blevet bygget op overensstemmende med retfærdighedens, dvs. moralens fordringer. Nu og da har moralske hensyn spillet en større eller mindre rolle ved enkelte sociale ændringer, men aldrig var det nogetsteds således, at samfundsindretningerne stod og faldt med deres moralske berettigelse.”Filosof Christian Lambek spørger, hvordan et socialt retfærdigt samfund kan skrues sammen, hvis man samtidig fastholder den private ejendomsret som en grundlæggende del af samfundet. Bogen diskuterer, hvordan man ville kunne bygge et samfund op, som først og fremmest byggede på moralske principper, og om det overhovedet er muligt.”Om social retfærdighed på grundlag af ejendomsret” udkom første gang i 1908.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Hvordan skal man beskrive kvinders stilling i samfundet? Er kvinder mennesker, samfundsmæssigt set?- Ja, det kan man selvfølgelig ikke komme udenom.- Jamen alligevel, fungerer de nu også som ’rigtige’ mennesker, samfundsmæssigt set?Det gør de nok egentlig ikke – kvinder får faktisk kun lov til at være 2. rangs mennesker, samfundsmæssigt set.”I ”Kvinder: Arbejde og intellektuel udvikling” fra 1974 tager Else Høyrup to hovedtemaer op. Det første er kvinders diskrimination på arbejdsmarkedet, og det andet er den måde, piger og kvinder bremses i deres intellektuelle udvikling på. Hvorfor skal kvinder f.eks. helst ikke være i stand til at tænke abstrakt?Bogen er blandt andet tænkt som et debatoplæg til diskussionen om kvinders uddannelsesforhold.Else Høyrup (f. 1945) er cand.scient. i matematik, videnskabshistoriker og kønsforsker.

Franziska Setare Koohestani bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Und zwar nicht nur, weil sie seit jeher mit starkem Haarwuchs zu kämpfen hat, sondern weil sie erhobenen Hauptes aus diesem Kampf hervortritt. Schon in der Grundschule schickten ihre iranischen Tanten ihr Bleichcreme nach Deutschland, um den Oberlippenbart zu beseitigen. Seitdem folgten etliche Versuche sowohl der Haarentfernung als auch der Haarwuchs-Akzeptanz. Heute weiß Franziska Setare Koohestani: Unser Umgang mit Körperbehaarung hat wenig mit Hygiene und Körperpflege zu tun, sondern vielmehr mit den patriarchalen, rassistischen und kapitalistischen Normen, die unsere Gesellschaft verinnerlicht hat. Ausgehend von historischen, kulturellen und medizinischen Quellen sowie persönlichen Erfahrungen erklärt sie, warum Körperbehaarung politisch ist, und weist den Weg in eine Welt, in der Hairy Queens das Sagen haben und wir mit unserem Körperhaar endlich so umgehen können wie mit Kleidung: selbstbewusst, spielerisch und kreativ. Cause Baby, we were born this way.Franziska Setare Koohestani wurde 1996 in Köln geboren und bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Sie studierte Allgemeine und Vergleichende Literaturwissenschaft und ist als freie Journalistin tätig. In ihrer Arbeit beschäftigt sie sich vor allem mit Diskriminierung, Migration, Aktivismus, Pop- wie Subkultur – und mit Schönheitsnormen.

I KVINDSMOD deler syv inspirerende kvinder deres stærke personlige historier. På hver deres måde og med hver deres baggrund har de valgt at sætte sig selv og deres liv på spil for at gøre en forskel i verden. De har mødt modgang, tvivl, svigt og frygt, men de har hver især fundet deres indre styrke og helt egen stemme. Samtidig har de brudt med forventninger til, hvordan kvinder skal agere, se ud, lede, elske og leve. I bogen fortæller de ærligt om de oplevelser, der har været med til at forme dem. Anabel Hernández trodser narkobaroner. Claudia Paz y Paz tager opgør med vold. Kasha Nabagesera kæmper for LGBT+-rettigheder. Marinel Sumook Ubaldo er klimaaktivist. Masih Alinejad står op mod undertrykkelse. Sarah McBride møder had som transkønnet politiker. Sviatlana Tsikhanouskaya går imod en diktator.

Det var et skue og et eksperiment af de helt store, da dampskibet Ryndam 2. april 1927 lagde til i Københavns Havn. Skibet udgjorde det såkaldte ’Flydende Universitet’, der siden september 1926 havde sejlet rundt på de syv verdenshave. Hundredvis af unge amerikanske studerende var med ombord og satte de byer, de ankom til undervejs, på den anden ende, også København. Og meget var på spil for de studerende og for manden bag det hele, professor James E. Lough. Det handlede om monopolet på læring, om markante kulturmøder – og om moral, for hvad kan der dog ske, når unge mænd og unge kvinder i månedsvis skal være sammen på et skib?Vi har professor Ning de Coninck-Smith i studiet. Hun er en af Danmarks skarpeste eksperter indenfor skole-, uddannelses- og universitetshistorie.Værter: Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy HeiszGæst: Ning de Coninck-SmithKlipper: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVild HistorieVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten ”Vild Historie” folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet ”Genforeningen 1920” (2019) og ”Augustoprøret 1943” (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet ”Dødens årsag” (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

I ”Dansk Kvindesamfunds arbejde gennem 25 år”, der oprindeligt blev udgivet i 1939, tegner Aagot Lading et billede af den indsats, som Dansk Kvindesamfund gjorde på en række samfundsmæssigt betydningsfulde områder i årene fra de danske kvinder opnåede politisk valgret og valgbarhed i 1915 og frem til slutningen af 1930’erne.Bogen hviler på et enormt kildemateriale og var en gedigen kraftpræstation af den dengang kun 30-årige historiker, og værket må siges at have stået sin prøve helt frem til i dag.Aagot Henny Lading (1909-1963), rektor, skoleleder, akademiker, redaktør og kvindesagsforkæmper, var i 1930’erne med til at tegne den unge, reformivrige generation i Dansk Kvindesamfund, bl.a. som redaktør på foreningens blad ”Kvinden og Samfundet” i årene 1936-43. I 1943 blev hun ansat som adjunkt ved Rysensteen Gymnasium, og allerede i 1950 blev hun udnævnt som rektor for skolen – en stilling, hun beholdt frem til sin død i 1963. Lading var en af de første i Danmark, der opdyrkede kvindehistorien som videnskabelig disciplin, og i sit virke som rektor omsatte hun med succes sine kvindesaglige principper til pædagogisk praksis.

Anmelderrost, humoristisk og knivskarp debut fra Japans nye litterære stjerneskud.Som den eneste kvinde på sin arbejdsplads falder det tilbage på Shibata at lave alle de kedeligste opgaver. En dag bekendtgør hun, at hun ikke kan vaske sine kollegers beskidte kaffekopper op, fordi hun er gravid, og lugten gør hende dårlig. Men ... Shibata er ikke gravid, og nu har hun en ni måneder lang løgn, hun skal opretholde.""Dagbog fra et tomrum" er en af de stærkeste skildringer af kvindelig subjektivitet, kreativitet og indre liv, jeg nogensinde har læst." - The New Yorker"Ganske få samfundskritiske romaner holder, hvad de lover ... Yagi skildrer med lethed den endeløse ironi ved sit præmis med masser af humor, men også en erkendelse af, at graviditet og moderskab er en fremmedgørende oplevelse, der på ingen måde er en løsning på den undertrykkende arbejdskultur, som inspirerede Shibatas eksperiment." - The New York TimesUdnævnt til en af årets bedste bøger i The New Yorker. Vinder af den prestigefulde Dazai Osamu-debutantpris i Japan

Fra 1923 og frem til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø, en ø-anstalt for lettere åndssvage og seksuelt afvigende kvinder. Her skulle de genopdrages og lære at tøjle deres lyster.I ”Pigerne fra Sprogø” skildres hverdagen og livet på øen gennem journaler, breve og avisartikler. Bogen følger en række kvinder, der blev anbragt på ø-anstalten, og giver et levende indblik i deres svære vilkår og situation. Den giver også en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og udfordrer opfattelsen af, at datidens tænkning og praksis er et afsluttet kapitel i vores historie.Stine Grønbæk Jensen er antropolog med en ph.d. i historie og ansat på Københavns Universitet. Hun er bl.a. medforfatter til bøgerne ”På kanten af velfærdsstaten” (2015), ”Erfaret magt” (2020) og ”Livtag med fortiden” (2022).Sarah Smed er historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Hun er bl.a. medforfatter til ”Fattiggården” (2015), ”Museums and Social Change” (2020) og den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen (2022).

Vi befinder os i USA i 1910'erne, og vi følger stadig bokseren Jack Johnson på hans vej mod berømmelsens tinder. Han er den bedste og mest komplette bokser verden nogensinde har set, og på toppen af sin karriere. Fordi han er det første og største sorte sportsikon USA har set, gør de amerikanske politikere alt for at få ham ned med nakken og genetablere racehierarkiet. Men Jack Johnson giver ikke op uden kamp.Amerikanerne elsker boksning, og sportens historie er USA's historie. Podcasten '100 års boksning i USA' sætter fokus på de største stjerner og de mest tragiske skæbner - et årti ad gangen.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er 33 år, freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier. Simon Østergaard Chievitz er 29 år, arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

Vi befinder os i USA i 1900'erne. Den Amerikanske Borgerkrig har sat slaverne fri i 1865, men USA er stadig delt op i sort og hvid – rige og fattige. Bokseringen bliver en national kampplads, hvor ideologier og politiske overbevisninger kæmper indbyrdes. Den muskuløse kæmpe Jack Johnson tramper, som det første sorte ikon, på samfundets raceskel og tæver de hvide bokseikoner til amerikanernes store forfærdelse.Amerikanerne elsker boksning, og sportens historie er USA's historie. Podcasten '100 års boksning i USA' sætter fokus på de største stjerner og de mest tragiske skæbner - et årti ad gangen.100 års boksning’ tager dig med på en rejse gennem USA i det 20. århundrede. Mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Gennem amerikanernes mest elskede sport undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Værter: Jonas Sølberg, Simon Østergaard ChievitzJonas Sølberg, freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier. Simon Østergaard Chievitz, arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

"Debatten drejer sig heller ikke længere kun om sexisme, krænkelser og andre overgreb, som kvinder har været udsat for, ofte af mænd. Det har udviklet sig til en bredere debat om kvinders manglende ligeværd og ligestilling. Det gælder både i forhold til at få flere kvinder ind i politik og flere kvinder med i virksomheders og fagforbunds bestyrelser. Og den ulighed, som kvinder møder i forhold til mænd, når det gælder løn, uddannelse og mange andre områder."Meget ændrede sig i kønsdebatten efter MeToo-bevægelsen slog igennem i Danmark, og skeletterne væltede ud af skabene i mange forskellige brancher. Alligevel mener mange stadig, at ligestilling mellem kønnene er opnået, og at det nu er på tide, at kvinderne tier stille og tager sig sammen.Bjarne Henrik Lundis giver i sin bog fra 2021 ordet til 11 kvinder, der alle på den ene eller den anden måde har været nødt til at kæmpe mod fordomme og uretfærdighed, fordi de var kvinder. Blandt de interviewede er både politikere, fagforeningsledere, kulturpersonligheder og håndværkere af alle aldre, og til sammen tegner de et tydeligt billede af en haltende ligestilling, sexchikane på arbejdspladserne og grundlæggende dårligere vilkår for kvinder.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Ce livre qui s'est hissé en tête des ventes du Sunday Times est considéré comme la « Bible féministe » du XXIe siècle.Imaginez un monde où tout est conçu pour les hommes au détriment de votre santé, de votre sécurité et de votre confort. Un monde où vous avez froid sur votre lieu de travail, et où certains médicaments peuvent être mortels simplement parce que les tests sont effectués sur des hommes. Caroline Criado Perez montre dans son enquête stupéfiante que les femmes sont tout simplement absentes de la majorité des études statistiques, mettant en évidence l'importance de leur inclusion dans la conception des infrastructures et des équipements quotidiens.Une lecture essentielle pour comprendre les enjeux de l'égalité des genres dans notre société.Caroline Criado Perez est une journaliste et activiste britannique, spécialisée dans les études de genre. Elle est notamment à l’origine de la campagne pour faire figurer une femme sur les billets de banque anglais. En 2019, elle a remporté le prestigieux FT & McKinsey Business Book Award grâce à son livre « Femmes invisibles ».

Det bliver kaldt et mirakelmiddel af nogle, mens andre får mareridt ved tanken.Det er Novo Nordisks nye medicin til behandling af tykhed, også kendt som Wegovy, Ozempic eller Mounjaro - kært barn har mange navne.Men hvad synes vi egentlig om det? Hvad ved man om den længerevarende effekt på nuværende tidspunkt? Og er permanent behandling og diarré det hele værd for et vægttab? Alt dette diskuterer vi.Er det fedt at være fed? Det prøver veninderne Ditte og Marie at finde ud af i podcasten Store Piger. Her handler det om at være tyk og alt det gode, det dårlige og det komplicerede, der følger med en stor krop.Ditte Skrumsager Hansen (f. 1994) er journalist og redaktør.Marie Nørgaard Skadhauge (f. 1995) er journalist og psykologistuderende på Syddansk Universitet.

Hvem er den sande fjende?Efter at have været småaktivistiske omkring tykke kroppe i fire år har vi gjort os nogle erfaringer.Det handler blandt andet om at huske på, at intentioner betyder noget, at alle har lov at blive klogere, og at det er alt for nemt at kritisere hinanden for petitesser, men meget sværere at huske at rette fokus mod samfundsstrukturerne, som vi bør fokusere på at ændre.Er det fedt at være fed? Det prøver veninderne Ditte og Marie at finde ud af i podcasten Store Piger. Her handler det om at være tyk og alt det gode, det dårlige og det komplicerede, der følger med en stor krop.Ditte Skrumsager Hansen (f. 1994) er journalist og redaktør.Marie Nørgaard Skadhauge (f. 1995) er journalist og psykologistuderende på Syddansk Universitet.

Nogle ting rimer bare på sommer: picnic, udendørsservering, fester og forventninger.Denne gang vender vi de følelser, der går igen for os, når det er sommertid. Kan vi ikke bare være glade hele tiden? Hvordan får vi den bedste sommer nogensinde? Hvad nu, hvis vi gerne vil se en film på sofaen - må man overhovedet det, når solen skinner udenfor?Er det fedt at være fed? Det prøver veninderne Ditte og Marie at finde ud af i podcasten Store Piger. Her handler det om at være tyk og alt det gode, det dårlige og det komplicerede, der følger med en stor krop.Ditte Skrumsager Hansen (f. 1994) er journalist og redaktør.Marie Nørgaard Skadhauge (f. 1995) er journalist og psykologistuderende på Syddansk Universitet.

Hvordan er man en god ven for tykke mennesker?I er mange søde, rare, betænksomme mennesker, der har spurgt, hvordan man som ikke-tyk kan tage hensyn og være en god kammerat. Så vi forsøger at finde frem til de gyldne regler for, hvordan man kan være inkluderende uden at gøre hverken for lidt eller for meget. Er det fedt at være fed? Det prøver veninderne Ditte og Marie at finde ud af i podcasten Store Piger. Her handler det om at være tyk og alt det gode, det dårlige og det komplicerede, der følger med en stor krop.Ditte Skrumsager Hansen (f. 1994) er journalist og redaktør.Marie Nørgaard Skadhauge (f. 1995) er journalist og psykologistuderende på Syddansk Universitet.

Livet har kastet nogle overraskelser og udfordringer efter Marie, siden vi sidst optog podcast.Hør, hvordan det har været at blive viklet ind i sundhedssystemet, blive skræmt fra vid og sans og samtidig have noget at glæde sig til på den anden side. Tag godt imod hende, og pas godt på jer selv derude.Er det fedt at være fed? Det prøver veninderne Ditte og Marie at finde ud af i podcasten Store Piger. Her handler det om at være tyk og alt det gode, det dårlige og det komplicerede, der følger med en stor krop.Ditte Skrumsager Hansen (f. 1994) er journalist og redaktør.Marie Nørgaard Skadhauge (f. 1995) er journalist og psykologistuderende på Syddansk Universitet.

Hvordan er det at være syg og tyk?Vi snakker ofte om, hvordan et ekstremt fokus på sundhed afsporer debatten om behandlingen af tykke mennesker i samfundet. Og hvordan sundhed ikke er et moralsk anliggende og ej heller noget, man som individ har vildt meget kontrol over.Men kan vi sige os fri fra at ville performe sundhed? Fortælle omverden, hvor 'dygtige' vi er? Og hvad så, hvis vi fejler noget, der slet ikke har noget med tykhed at gøre? Kan vi så hvile i det?Er det fedt at være fed? Det prøver veninderne Ditte og Marie at finde ud af i podcasten Store Piger. Her handler det om at være tyk og alt det gode, det dårlige og det komplicerede, der følger med en stor krop.Ditte Skrumsager Hansen (f. 1994) er journalist og redaktør.Marie Nørgaard Skadhauge (f. 1995) er journalist og psykologistuderende på Syddansk Universitet.

Inden for det 'kropspositive' miljø brokker vi os ofte over, når tykke mennesker fejlfremstilles i reklamer (eller slet ikke repræsenteres). Men vi skal også huske at hylde de gange, hvor noget går godt. Endda allerbedst, hvis det ikke er en del af en 'diversitetsskabende' kampagne, men bare er en almindelig reklame. Sådan nogle findes(!) - og Marie har taget et eksempel med.Er det fedt at være fed? Det prøver veninderne Ditte og Marie at finde ud af i podcasten Store Piger. Her handler det om at være tyk og alt det gode, det dårlige og det komplicerede, der følger med en stor krop.Ditte Skrumsager Hansen (f. 1994) er journalist og redaktør.Marie Nørgaard Skadhauge (f. 1995) er journalist og psykologistuderende på Syddansk Universitet.

Wenn wir so weitermachen wie bisher, wird es noch Ewigkeiten dauern, bis Frauen und Männer über dieselben Rechte und Möglichkeiten verfügen. So lange können wir nicht warten! Dieses Hörbuch ist eine engagierte Einladung an Männer, sich gemeinsam mit Frauen für eine gleichberechtigtere Welt einzusetzen. Denn zu oft glauben Männer, das Problem sei schon gelöst oder nicht so gravierend.Kurz und bündig arbeitet das Autor*innenteam heraus, wie Männer in vier einfachen Schritten zu Feministen werden können. Ihr radikal ehrlicher, persönlich-politischer Ansatz zeigt: Wo Männer den Einsatz für Gleichberechtigung auch zu ihrer Sache machen, indem sie eigene Privilegien und Rollenbilder reflektieren, profitieren alle Geschlechter von einer offeneren, friedlicheren und gerechteren Welt. In der es auch den Männern besser geht! Ein inspirierendes Hörbuch, das Männern wie Frauen Motivation und neue Einsichten bietet.Das Feminist Lab besteht aus 3 Frauen und 4 Männern aus 4 Ländern (Deutschland, Großbritannien, Finnland, USA): William McInerney, Aileen McKay, Robert Peter, Amy Herr, Martin Speer, Miriam Steckl, Vincent-Immanuel Herr. Alle sind um die 30 Jahre alt und als Aktivist_innen für Geschlechtergerechtigkeit in Wissenschaft und Politik tätig, schreiben Bücher, halten Vorträge und Workshops zum Thema und sind gut vernetzt mit TV, Printmedien und Social Media incl. Podcasts (»100 Frauen*« mit Miriam Steckl). Initiiert wurde das Feminist Lab von Vincent Herr und Martin Speer, Autoren von »Europe for Future« und »Tun wir was«, sowie HeForShe Botschafter von UN WOMEN Deutschland.

"Intet land i verden har som Sydafrika sat den racemæssige undertrykkelse i system. Men det må også siges, at intet land befinder sig i en tilsvarende situation og har haft en tilsvarende historisk udvikling."Sven Skovmand fortæller om den grusomme racistiske undertrykkelse, der fandt sted i Sydafrika under Apartheid-styret. Han spørger samtidig, hvad verdenssamfundet kan gøre for at ændre forholdene i landet, så de sorte får samme rettigheder og muligheder som de rige. Bogen tager udgangspunkt i FN’s menneskerettighedskommissions rapport om racediskriminationen i Sydafrika fra 1967.Meget har forandret sig i Sydafrika, siden Sven Skovmand udgav sin bog i 1969. Ikke desto mindre giver den et interessant billede af, hvordan forholdene var i landet før Apartheids fald.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Die Ehe ist in unserer Gesellschaft unantastbar. Trotz ihrer Institutionalisierung wird sie als Inbegriff der Liebe romantisiert und mythisch verklärt. Dabei verschärft eine Heirat für Frauen oft die Ungleichheit, und sie führt zu finanzieller Abhängigkeit. Die Bestseller-Autorin Emilia Roig blickt hinter die Fassade eines patriarchalen Konstrukts und weist Wege zu einer Revolution der Liebe.Die Ehe normiert Beziehungen und Familie, kontrolliert Sexualität, den Besitz und die Arbeitskraft. Sie ist eine wichtige Stütze des Kapitalismus und lässt uns in binären Geschlechterrollen verharren. In ihrem mutigen und provokanten Buch ruft Emilia Roig daher das Ende der Ehe aus. Sie hinterfragt die Übermacht der Paare und untersucht, ob man Männer lieben und zugleich das Patriarchat stürzen kann. Letztlich wäre eine Abschaffung der Ehe nicht nur für Frauen befreiend, sondern für alle. Denn nur dann können wir Liebe in Freiheit und auf Augenhöhe miteinander neu denken und leben.Emilia Roig ist die Gründerin und Geschäftsführerin des in Berlin ansässigen Center for Intersectional Justice (CIJ), einer gemeinnützigen Organisation, die sich für Gerechtigkeit, Gleichberechtigung und ein Leben frei von systemischer Unterdrückung für alle einsetzt. Ihre Erfahrung, in einer algerisch-jüdisch-karibischen Familie in Frankreich aufzuwachsen, prägte ihr Engagement und ihre Leidenschaft für intersektionale soziale Gerechtigkeit. Seit 2020 lehrt sie an der Hertie School in Berlin, von 2015 bis 2020 war sie Faculty Member des Social Justice Study Abroad Program der DePaul University of Chicago und hat an Universitäten in Frankreich, Deutschland und den U.S.A. zu Intersektionalitätstheorie, Postcolonial Studies, Critical Race Theory, Queer Feminism und Internationalem und Europäischem Recht unterrichtet. Sie hat in Politikwissenschaft promoviert, und hat einen Master of Public Policy und einen MBA in internationalem Recht. Vor ihrer Promotion arbeitete sie intensiv zu Menschenrechtsfragen bei der UN in Tansania und Uganda, bei der Deutschen Gesellschaft für Internationale Zusammenarbeit (GIZ) in Kambodscha und bei Amnesty International in Deutschland - und entschied sich, den Bereich der Entwicklungszusammenarbeit zu verlassen, um sich auf soziale Gerechtigkeit in Europa zu konzentrieren. Sie war Jurymitglied des Deutschen Sachbuchpreises 2020, wurde 2020 zum Ashoka Fellow ernannt und erhielt 2021 den Edition F Award "Wege aus der Krise" in der Kategorie "Gesellschaft". Emilia widmet sich der Aufgabe, Menschen zu inspirieren, sich von Unterdrückungssystemen zu lösen, neue Narrative zu schaffen und das kollektive Bewusstsein zu verändern. Sie ist die Autorin des Bestsellers WHY WE MATTER. Das Ende der Unterdrückung. 2022 wurde sie als "Most Influential Woman of the Year" im Rahmen des Impact of Diversity Prize gewählt.

"Racemodsætningerne i det sydlige Afrika må i dag betegnes som et af verdens alvorligste problemer.Det skyldes ikke blot den undertrykkelse det hvide mindretal udøver over for folk af andre hudfarver. Det skyldes også den stadige risiko som forholdene frembyder for verdensfreden.Forholdene i det sydlige Afrika er af en sådan karakter, at de en skønne dag kan resultere i kriser af lignende art som dem, man har oplevet i Mellemøsten og i forholdet Indien-Pakistan.""Det sydlige Afrika" fortæller om denne turbulente regions nyere historie. Bogen fokuserer på Apartheid-styret i Sydafrika og dets undertrykkelse af de sorte afrikanere, om forholdet mellem de forskellige folkeslag og om de sikkerhedsmæssige risici, situationen i det sydlige Afrika udgjorde for hele verdenssamfundet i 1960’erne.Bogen udkom første gang i 1967.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Allein gegen alle und sich selbst: die mitreißende Autobiografie des deutsch-türkischen Profi-Boxers und vehementen Erdoğan-Kritikers Ünsal Arık.Als »Kanake« im Land der »Almans« lebt Ünsal Arık von Anfang an nach der Devise: ganz oder gar nicht. Er versucht sich als Fußballer, IT-Vertriebler und Versicherungsfachmann. Doch sein Glück findet Arık dabei nicht und fällt tief, rutscht sogar in die Obdachlosigkeit ab. Was ihn schließlich vor dem Untergang rettet, ist das Boxen. Er gewinnt reihenweise internationale Titel und begibt sich dabei auf seine bisher härteste Mission: das Engagement gegen die autoritäre Politik des türkischen Präsidenten Erdoğan. Nun erzählt Arık seine ganze Geschichte so, wie er durchs Leben geht. Ohne Kompromisse.- Die beeindruckende deutsch-türkische Lebensgeschichte von Box-Star Ünsal Arık- Vom Sportler zum politischen Botschafter: Arık ist einer der schärfsten Kritiker von Erdoğans Politik- Ein lebenslanger Kampf gegen Rassismus, Anfeindungen und AusgrenzungÜnsal Arik wird als Sohn türkischer Gastarbeiter 1980 in Parsberg geboren. Sein Leben lang muss er kämpfen – gegen Diskriminierung, berufliche Misserfolge, private Tiefschläge. Doch nach all diesen Niederlagen steht ein überraschendes Comeback als Profiboxer mit 13 Meistertiteln. Einer breiten Öffentlichkeit wird Arik bekannt, als er sich aktiv gegen die Politik des türkischen Präsidenten Erdoğan ausspricht. Trotz aller Widerstände bleibt sein Ziel, jungen Menschen ein Vorbild zu sein und sich für ein friedvolles Zusammenleben zu engagieren.

Written to honour the life of the eponymous abolitionist and activist, ‘John Brown’ is the transcript of a speech delivered by Douglass in 1860.While some saw Brown as a radical and a criminal, Douglass saw his friend as a man prepared to sacrifice his life so that others might be free.Passionate and powerful, the speech not only extolls Brown’s virtues, but also highlights the political and social issues faced by African Americans at the time.´John Brown´ is an important read for anyone with an interest in social justice and injustice.Frederick Douglass (1818-1995) was an American abolitionist and author. Born into slavery in Maryland, he was of African, European, and Native American descent. He was separated from his mother at a young age and lived with his grandmother until he was moved to another plantation.Frederick was taught his alphabet by the wife of one of his owners, a knowledge he passed on to other slaves. In 1838, he successfully escaped slavery by jumping on a north-bound train. After less than 24 hours, he was in New York and free.The same year, he married the woman that had inspired his run for freedom and started working actively as a social reformer, orator, statesman, and women’s rights defender.He remains most known today for his 1845 autobiography "Narrative of the Life of Frederick Douglass, an American Slave."

‘Abolition Fanaticism in New York’ is a speech written by Douglass and delivered in 1847.Proving that the pen can be mightier than the sword, Douglass deftly used his linguistic abilities to create a rousing appeal to the English to shame America into abolishing slavery.Witty, moving, and always intelligent, this is a superb read for anyone with an interest in one of America’s most unsung heroes.Frederick Douglass (1818-1995) was an American abolitionist and author. Born into slavery in Maryland, he was of African, European, and Native American descent. He was separated from his mother at a young age and lived with his grandmother until he was moved to another plantation.Frederick was taught his alphabet by the wife of one of his owners, a knowledge he passed on to other slaves. In 1838, he successfully escaped slavery by jumping on a north-bound train. After less than 24 hours, he was in New York and free.The same year, he married the woman that had inspired his run for freedom and started working actively as a social reformer, orator, statesman, and women’s rights defender.He remains most known today for his 1845 autobiography "Narrative of the Life of Frederick Douglass, an American Slave".

En praktisk guide til større ligestilling: Sådan frigør vi kvinders karrierer fra arbejde, der ikke bliver belønnet. Nej-klubben blev stiftet af fire kvinder med endeløse to-do-lister og med det formål at få deres arbejdsliv under kontrol. Selv når de løb hurtigere end alle andre, var de stadig bagud i forhold til deres mandlige kollegers løn og karriereforløb. Denne bog afslører resultatet af mere end ti års banebrydende forskning: at kvinder overalt er belastet med "ikke-forfremmende arbejde": planlægning af sommerfesten, screening af praktikanter, pleje af den tidskrævende klient eller simpelthen at hjælpe andre med deres arbejde. Professorerne Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart dokumenterer, hvordan kvinder overalt udfører disse opgaver. Denne ubalance efterlader kvinder overbebyrdede og gør, at virksomhederne mister indtægter, produktivitet og ikke udnytter deres største talenter. Nej-klubben viser, hvordan du laver små, men vigtige ændringer i dine egne arbejdsbyrder og træffer klogere beslutninger om det arbejde, du påtager sig. Samtidig belyser forfatterne, hvordan varige forandringer kræver, at organisationer revurderer, hvordan de tildeler og belønner arbejde for at udjævne vilkårene for alle deres medarbejdere. Med hårde data, personlige anekdoter fra kvinder af alle slags, arbejdspladsvurderinger til øjeblikkelig brug og innovative råd fra rådgivning i Fortune 500-virksomheder vil denne bog ændre samtalen om, hvordan vi fremmer kvinders karrierer og opnår ligestilling i det 21. århundrede