Sagaer og epos

Víglundar saga er skáldsaga og ein fyrsta þeirrar greinar hér á landi. Sögusvið bókarinnar er Snæfellsnes, Noregur og austfirðir að mestu. Hún gerist á 10. öld en talið er að hún hafi verið rituð á síðari hluta 14. aldar. Hún er svo varðveitt í tveimur skinnhandritum frá 15. öld.Verkið fjallar um ástir, líf og áskoranir þeirra Víglundar og Ketilríðar. Þau kynnast þegar Ketilríður er send í fóstur til foreldra Víglundar ung að aldri. Gerist það svo að Víglundur heldur til Noregs og Ketilríður er lofuð bónda nokkrum austur á fjörðum þegar hann kemur heim. Rekur Víglund einmitt á land fyrir austan, sökum vinda og þykist hann þar kannast við konu bóndans. Sagan tekur óvænta stefnu fyrir lesandann og ýmislegt óvænt kemur í ljós.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Valla-Ljóts saga er Íslendingaþáttur sem fjallar um deilur og mannvíg í Svarfaðardal í kring um aldamótin 1000. Sagan er framhald af deilum þeim sem segir frá í Svarfdæla sögu. Bræðurnir Hrólfur, Halli og Böðvar standa frammi fyrir því að móðir þeirra hyggst gifta sig aftur og leggst einn bræðranna gegn því. Upphefjast þá deilur þar sem Valla-Ljótur kemur við sögu ásamt Guðmundi ríka.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

"Vad är en psykopat?Populärkulturen svämmar över av skildringar av psykopater - ändå är det som att det inte riktigt går in hos allmänheten vad de är för slags varelser. Polletten trillar liksom aldrig ner."Bakom varje legend och myt finns det alltid ett korn av sanning, men det är sällan verkligheten överträffar dikten. Här berättas den sanna historien om Alkides, sonen till en stor krigare som själv ansåg att hans öde var att bli extraordinär. Som barn var Alkides fascinerad av de historier som de resande skalderna förde med sig till den lilla staden där han växte upp. Mest av allt älskade han sägner om hjältar och monster, och hans högsta önskan var att själv bli en hjälte som det skulle skaldas om.När Alkides blir äldre tar han sig namnet Herakles, och börjar resa för att finna nya äventyr. Vi får följa Herakles från barndomens längtan till vuxenålderns äventyrslusta. Detta är en historia om girighet, våld, grymhet och humor i en svunnen forntid som präglats av grandiosa personligheter.Malena Lagerhorn arbetar med produktutveckling och marknadsföring inom läkemedelsindustrin. Hon är även en uppskattad författare, med ett stort intresse för berättelser, myter och legender från antikens Grekland.

Zacharias Topeliuksen viehattava satunaytelma!Tapahtumat alkavat Kyproksen saarella. Lemminkainen rakastuu Kypron kuninkaan tyttareen, Chryseis-nimiseen prinsessaan. Lemminkainen tuo prinsessan Suomeen, ja prinsessan nimi vaihtuu Kyllikiksi. Kyprolaiset eivat kuitenkaan hyvaksy prinsessan muuttoa, vaan retkikunta matkustaa Suomeen hakemaan prinsessaa takaisin. Miten kay Lemminkaisen ja Kyllikin rakkauden?Zacharias Topeliuksen ihastuttava satunaytelma "e;Kypron prinsessa"e; on saanut innoituksensa Kalevalasta. -

Eino Leino (1878-1926) - oikealta nimeltään Armas Einar Leopold Lönnbohm - on ollut merkittävimpiä suomalaisia runoilijoita ja kirjailijoita, jonka tuotantoon kuuluu myös mm. romaaneja, suomennoksia. Hänen runoutensa on tullut tutuksi myös monien säveltäjien - kuten Heino Kasken, Toivo Kuulan, Leevi Madetojan ja Oskar Merikannon teoksissa.Näille Kauneimpia runoja -sarjan äänikirjoille on koottu yhteen sointuvia runoja.Tällä äänitteellä olevat runot:Yli metsän koitti jo päivän koiOnnen apilaHatara sydänKulkijapoikaNäkinkengät ne rannalla karskuiSoita somer, helkä hiekka!Ma oon kuin aaloilla pursiMikä on laulu lainehillaKaks joutsenta virralla vierekkäänKatsokaamme kauvan näinMe kuljemme kaikki kuin sumussa täälläSyyslaulu neidolleniMiks tuli mun äkkiä kylmä nytSa kuuletko laulua kummaaKullan luotaPetetty neitoSukkamieliKun neitoni läksEn tiedä, miks sua pelkäänHuolissaan huokailevaMinä uskoni, toivoni hukkasinTai en itkis ollenkaanKuin musta ja valkeaSeitaVellamon neietKun omena on kypsä, se putoaaOi poimikaammeJo loppuvi öljy

Helge Rodes skuespil "Kongesønner" foregår i en magisk afskygning af det gamle Grækenland og fortæller om landets aldrende konge og hans to adoptivsønner Telamon og Oinos‘ vidt forskellige personligheder. Telamon ønsker sig langt bort fra menneskenes verden og de mange forventninger til ham som kongesøn, hvorimod hans bror Oinos elsker alt det verdslige og nyder de mange friheder, man kan tage sig som kongesøn. Måske nyder han dem endda lidt for meget.Helge Rode (1870-1937) var en dansk forfatter. Han er i dag bedst kendt for sin lyrik, som er at finde i Højskolesangbogen og Kulturkanonen, men han skrev også dramaer og arbejdede som journalist ved blandt andet Politiken, Illustreret Tidende og Berlingske Tidende. Helge Rode var en af hovedfigurerne i det kulturkonservative opgør med Georg Brandes og det moderne gennembrud.

In Het verloren paradijs geeft John Milton een diep menselijke versie van het verhaal van de zondeval in de vorm van een lang episch gedicht. Een charismatische Lucifer verleidt een kwetsbare Adam en Eva in de vorm van een slang en zo wordt de mens uit het paradijs verdreven. In Miltons versie van dit klassieke verhaal krijgt vooral de rol van gehoorzaamheid en autoriteit de aandacht.-

Der er ingen, der ser Karl den Stumme som farlig. Faktisk tror de fleste, at han er idiot, fordi han aldrig siger noget. Men i virkeligheden kan Karl sagtens tale. Han lader bare, som om han er stum. Det er et led i hans brutale plan om at hævne mordet på hans far.Marianne Gade genfortæller den gamle islandske saga for de 11-13-årige i et spændende og levende sprog.Marianne Gade, født 1945, er bibliotekar, anmelder, oversætter og foredragsholder. Hun har både skrevet børne- og ungdomsbøger, voksenbøger og genfortællinger af sagaer.

Helt fra Klaufi var en lille dreng, blev han kendt for at have et voldsomt temperament. Selv de voksne passer på med ham, for man ved aldrig, hvad han kan finde på. Han er kun ti år, da han for første gang dræber en mand, og han får hurtigt smag for det. Men da han endelig selv bliver dræbt, får de levende ikke fred. Hans krigeriske ånd lever nemlig videre.Marianne Gade genfortæller den gamle islandske saga for de 11-13-årige i et spændende og levende sprog.Marianne Gade, født 1945, er bibliotekar, anmelder, oversætter og foredragsholder. Hun har både skrevet børne- og ungdomsbøger, voksenbøger og genfortællinger af sagaer.

Thorolf og Thorstein er brødre, men de kunne ikke være mere forskellige. Thorolf er sød og velopdragen, og alle kan godt lide ham. Thorstein derimod foretrækker at sove i asken fra bålet, og han kan ikke lide nogen. De to brødres skæbner udvikler sig meget forskelligt.Marianne Gade genfortæller den gamle islandske saga for de 11-13-årige i et spændende og levende sprog.Marianne Gade, født 1945, er bibliotekar, anmelder, oversætter og foredragsholder. Hun har både skrevet børne- og ungdomsbøger, voksenbøger og genfortællinger af sagaer.

Hvad er det værste, der kan ske for en mægtig gud? Svar: At blive gjort til teenager. For at straffe Apollon har Zeus gjort ham menneskelig og bortvist ham fra Olympen. Så kan han lære det!Uden sine guddommelige kræfter må den 4000 år gamle gud lære at overleve i nutidens verden som almindelig teenager. Han får først sin gudestatus igen, når han har bragt orden i de 5 orakler, som ikke længere virker. Men hvorfor virker de ikke længere? Og hvilke mægtige kræfter har ødelagt dem?Apollon, nu kendt som Lester, har klaret de første to prøver. Nu står han over for den tredje! Og svaret findes i en brændende labyrint. Det bliver et kapløb med tiden - og større magter står på spil for at forhindre Apollon ... nåeh nej, Lester, i at løse gåden.  Den brændende labyrint  er tredje bind (ud af planlagte 5 bind) i serien Apollons prøvelser. Apollons prøvelser er på i alt fem bind. Rick Riordan arbejder flittigt videre med næste bind, som forventes at udkomme i efteråret 2019.

Orla Klausen genfortæller det spændende gamle heltesagn om lindormen, der har giftet sig med en ung smuk kvinde. Regner Lodbrog vil befri kvinden fra hendes ækle husbond, og for at gøre det må han dræbe lindormen. Det viser sig imidlertid at være sin sag.Heltesagnet om ormen henvender sig til de ni- til elleveårige og er let at læse selv.Orla Klausen (f. 1946) er en dansk forfatter og tegneserietegner. Han er oprindeligt uddannet lærer, men i 1981 debuterede han med et tegneseriealbum i en serie om Jens Langkniv. De fleste af Orla Klausens fortællinger tager udgangspunkt i Danmarkshistorien, og en stor del af dem foregår i 1600-tallet. Klausen har desuden illustreret adskillige børnebøger.

Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland – og en enkelt fra Sydøstgrønland – har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde."At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige – i enhver forstand af ordet – og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem. Som andet end en vidunderlig digterisk sandhed. Jørn Riels skrøner er gjort af det stof drømme gøres af. Og hvad kan man forlange mere?"– Henrik Wivel, Berlingske TidendeDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland – og en enkelt fra Sydøstgrønland – har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde."At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige – i enhver forstand af ordet – og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem. Som andet end en vidunderlig digterisk sandhed. Jørn Riels skrøner er gjort af det stof drømme gøres af. Og hvad kan man forlange mere?"– Henrik Wivel, Berlingske TidendeDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland – og en enkelt fra Sydøstgrønland – har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde."At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige – i enhver forstand af ordet – og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem. Som andet end en vidunderlig digterisk sandhed. Jørn Riels skrøner er gjort af det stof drømme gøres af. Og hvad kan man forlange mere?"– Henrik Wivel, Berlingske TidendeDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

In der Phantasie der Griechen war Orpheus aus dem fernen, rauen Thrakien mit übernatürlichen Kräften begabt. Als Sohn einer Muse war ihm die göttliche Kraft des schönen Gesangs und des Leierspiels gegeben. Nicht nur Menschen, sondern auch wilde Tiere, Bäume und Felsen kamen, seiner Musik zu lauschen. Mit zarten Liebesliedern gewann er Eurydike zur Frau. Ihr gemeinsames Glück war nur kurz. Sie wurde von einer Schlange gebissen und starb. In seiner Trauer und Verzweiflung wagte es Orpheus, in die Unterwelt zu gehen. Mit seiner Zaubermusik konnte er alle Ungeheuer des finsteren Reiches besänftigen und auch den Herrscher des Totenreiches, Hades, bewegen, ihm Eurydike zurückzugeben. Allerdings unter einer Bedingung: Er durfte sich auf dem Rückweg nicht nach ihr umsehen.

Wer waren eigentlich Jupiter, Diana, Merkur oder Neptun? Was sind ihre herausragenden Merkmale und Fähigkeiten, welche faszinierenden Geschichten und Taten verbinden sich mit ihnen? Jolana Ascherl zeichnet in diesem Hörbuch ein farbiges und anschauliches Bild der wichtigsten Göttergestalten der Antike von Apollo bis Venus. Sie erzählt von klugen, kämpferi-schen, flinken und treffsicheren Gottheiten, von solchen, die Blitze schleudern und solchen, die der Liebe mit Pfeilen nachhelfen. Darüber hinaus vermittelt sie auch ein Bild davon, welche Bedeutung und Funktion diese Götter im Leben der Menschen hatten. Dabei gelingt ihr eine spannende Mischung aus Sachinformation und Erzählung, die in einer lebendigen und kindge-rechten Sprache präsentiert wird.

Der listenreiche Odysseus ist der Erfinder des Trojanischen Pferdes, mit dem die Griechen nach zehn Jahren vergeblicher Belagerung die Stadt Troja schließlich erobern. Noch einmal zehn Jahre dauert seine abenteuerliche Heimfahrt nach Ithaka, bis er seine treue Frau Penelope und seinen erwachsen gewordenen Sohn Telemach wieder sehen kann. Der Groll des Meeresgottes Poseidon verfolgt ihn auf seiner Irrfahrt mit immer neuen Seestürmen bis ans Ende der damaligen Welt. Er muss viele gefährliche Abenteuer bestehen. Mit List entkommt er der Höhle des einäugigen, menschenfressenden Riesen Polyphem und der Zauberin Kirke, die seine Gefährten in Tiere verwandelt hat. Er widersteht den verführerisch musizierenden, Tod bringenden Sirenen und rettet sich vor den Schiffe verschlingenden Meerungeheuern Skylla und Charybdis. Die schöne Nymphe Kalypso lässt ihn fast die Heimat vergessen. In leicht verständlicher Sprache sind die von Homer überlieferten Abenteuer des Odysseus in diesem Hörbuch nacherzählt.

Bei Zeus! Wir führen die Antike ja täglich im Munde! Vom Frühstück mit Cerealien bis zum Abend, wenn wir wieder in Morpheus‘ Arme sinken: Die Antike ist allgegenwärtig. Die Mythen, der Alltag und die Taten historischer Persönlichkeiten haben in unserer Sprache bis heute überlebt. Denn wer Augiasställe ausmistet, einen Gordischen Knoten durchschlägt oder den Rubikon überschreitet, wandelt auf den Spuren von Herakles, Alexander dem Großen und Caesar. Es genügt schon zu sagen, dass der Würfel gefallen sei. Manche Wörter, Wendungen und geflügelte Worte erscheinen zunächst wie Rätsel der Sphinx, doch die kurzweiligen Erläuterungen ihres Ursprungs in diesem amüsanten und mit Humor erzählten Hörbuch vermitteln schnell die Quintessenz. Nach dem Bestseller ›Das geht auf keine Kuhhaut‹ mit Redewendungen aus dem Mittelalter liegt nun das Nachfolge-Hörbuch vor – das nicht minder unterhaltsam und erkenntnisreich ist!

"Mine romerske historier" er ikke en rejsefører til Rom; man finder hverken adresser på kirker og restauranter eller åbningstider på museer og kunstgallerier. Det er en samling fortællinger og betragtninger om de folk og begivenheder, der har været med til at skabe vores billede af byen.Maria Hellebergs bog er en kærlighedserklæring til den evige stad – og hun beretter levende om kejsere og paver, helgener og kunstnere, bygherrer og feltherrer, Hollywood-film og operaer, trafik, omgangsformer og dagligliv. Og mens man bliver underholdt, bliver man også bedre rustet til at opleve den fantastiske by.

Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland – og en enkelt fra Sydøstgrønland – har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde."At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige – i enhver forstand af ordet – og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem. Som andet end en vidunderlig digterisk sandhed. Jørn Riels skrøner er gjort af det stof drømme gøres af. Og hvad kan man forlange mere?"– Henrik Wivel, Berlingske TidendeDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

Halvblodslejren, de gale guder, mytologiske monstre og seje helte er tilbage i Rick Riordans nye serie Olympens helte Jason har et problem. Han vågner op i en skolebus – og holder en pige i hånden. Åbenbart er det hans kæreste, Piper, og hans bedste ven hedder Leo, og de er alle elever på Ødemarksskolen, en særlig skole for ’problembørn’. Jason har ingen anelse om, hvordan han er endt der – han ved bare, at det hele føles meget, meget forkert.Piper har en hemmelighed. Hendes far har været forsvundet i tre dage, og Pipers meget levende mareridt afslører, at han er i livsfare. Nu aner hendes kæreste ikke engang, hvem hun er, og da en pludselig storm og vilde væsner angriber skoleudflugten bliver hun, Jason og Leo ført til et sted kaldet Halvblodslejren. Hvad sker der?Leo er god med værktøj. Hans nye hytte i Halvblodslejen er fyldt med værktøj. Seriøst, lejren slår Ødemarksskolen med mange længder – med våbentræning, uhyrer og virkeligt søde piger. Det er selvfølgelig ikke så godt med den der forbandelse, som alle snakker om, og den lejrdeltager, som er forsvundet. Men det mest foruroligende er, at de andre i hans hytte insisterer på, at de alle – også Leo – er i familie med en gud.Riordans fortælletalent flyder af sted, så glat som nogensinde – sprængfyldt med humor, action og indlevelse. Hans fans vil ikke blive skuffede.Publishers Weekly

Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland – og en enkelt fra Sydøstgrønland – har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde."At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige – i enhver forstand af ordet – og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem. Som andet end en vidunderlig digterisk sandhed. Jørn Riels skrøner er gjort af det stof drømme gøres af. Og hvad kan man forlange mere?"– Henrik Wivel, Berlingske TidendeDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland – og en enkelt fra Sydøstgrønland – har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde."At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige – i enhver forstand af ordet – og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem. Som andet end en vidunderlig digterisk sandhed. Jørn Riels skrøner er gjort af det stof drømme gøres af. Og hvad kan man forlange mere?"– Henrik Wivel, Berlingske TidendeDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

"Mythe er et græsk ord, der betyder fortælling. Specielt anvendes det om de sagn, grækerne ligesom andre folkeslag har fortalt om de ældste tider som en forklaring på, hvorfra verden og menneskene stammer, hvorhen vi kommer efter døden, og hvorfor livet arter sig, som det gør."Antikkens mytologi har interesseret folk verden over gennem hundredvis af år. Cand.mag. i latin og græsk kultur Henrik Hertig giver her et interessant og udførligt overblik over mytebegrebet i sig selv samt indblik i en lang række heltesagn, heltedigtning og beskrivelse af verdens oprindelse i græsk mytologi.Bogen udkom første gang i 1999.Henrik Hertig (1915-2007) var cand.mag. i tysk, latin og græsk kultur og rektor på Maribo Gymnasium. Han står blandt andet bag bogen "Antikkens mytologi" og har desuden oversat Rainer Maria Rilkes "Breve til en ung digter og to eventyr" fra tysk til dansk.