Mus og mænd

Det kribler med mus og mænd i denne meget korte, meget præcis roman af John Steinbeck. Det er en roman, der for alvor iscenesætter to mænd, der har fattigdommen helt inde i inderlommen, sveddryppende tæt på kroppen. De er daglejere. De bevæger sig fra ranch til ranch, den ene mere adræt end den anden, den anden mere gumpetung end den første, og det er sidstnævnte, der vækker mest sympati, for han er også mentalt lettere hærget. Hvem er der tale om? Der er snak om George og Lennie. George forsøger at holde sammen på de to, og han nærer en drøm om at blive fri af de fastlåste lejesituationer. Her er Lennie anderledes indstillet. Han kan ikke rigtig være til stede i den verden, vi møder. Han gør alt for at få en hundehvalp, og han kommer for skade at sige ting, der ikke skal ud i dagens skarpe lys. Han bringer dem for et godt ord i fedtefadet. Det er komisk, det er skarpt fortalt. Lennies gøren og laden får en dag fatale følger. Dem hører vi om her i denne fine fortælling, blandt andet.

Beskrivelsen blev leveret af Martin fra Litteraturlinjer.dk