Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof
-
Fra 149,00 kr. En række gamle mordsager dukker op, og kun en mand kan stoppe dem...Fjerde bog i serien om William Warwick, sympatisk og dynamisk politikommissær hos Metropolitan Politi i London. Her har man dannet en enhed for uopklarede mord - et cold case-team - med det formål at pågribe de kriminelle, der undslipper almindelig efterforskning. I Genève er rigmanden og kunstsamleren Miles Faulkner erklæret død to måneder tidligere. Så hvorfor bliver hans skruppelløse advokat ved med at arbejde for ham? Og hvem er den mystiske mand, hans enke planlægger at gifte sig med? Det stenrig familiedynasti Alden nyder det overdådige og glamourøse liv ombord på en trans-atlantisk luksusliner. Alt er tilsyneladende lykkeligt, men under overfladen udkæmpes en indædt kamp om magt og position, en kamp, der tager en morderisk drejning undervejs.Fællesnævneren for alle efterforskninger er politiinspektør William Warwick fra Metropolitan Politi. Hans talent for at gennemskue komplicerede sager, hans skarpe intellekt og hans store mod vil snart male de kriminelle op i et hjørne - spørgsmålet er bare, om Warwick kan fange morderne, før det er for sent?
-
Fra 99,95 kr. Hvis al civilisation kollapsede, hvad er da værd at bevare? Og hvor langt ville man gå for at beskytte det?En iskold Toronto-aften falder den berømte skuespiller Arthur Leander om på scenen midt i sit livs rolle som Kong Lear. Samme aften rammer en dødbringende virus hele Nordamerika, og verden er forandret for altid.Tyve år senere fremfører Kirsten, en ung skuespiller i Den omrejsende Symfoni, Shakespeare for de spredte enklaver, som er skudt op efter den tidligere civilisations kollaps. Men i den forandrede verden trues hendes håb af ydre kræfter.Hvad mistede vi under kollapset? Næsten alt, næsten alle, men endnu findes skønheden.
-
38,99 kr. Pip og Bob er gode venner.Men i dag er Pip sur på Bob.Bob bliver også sur på Pip.Hvorfor er de begge to sure?Lixtal: 6Niveau: 1Pip og Bob Bob er en lille hane.Pip er en lille høne.Pip og Bob kan lide at lege.De kan også blive gale.Men de bliver altid venner igen.Nadja Rahr er en dansk forfatter. Hun står bag et væld af sjove og hyggelige børnebøger og har skrevet til mange forskellige aldersgrupper. Hun er særligt kendt for serien ”En hel håndfuld” om verdens måske sjoveste familie.
- E-bog
- 38,99 kr.
-
70,49 kr. Oline og Ebba er venner. Bedste venner. Men Silja, der er ny i klassen, har megatravlt med at møve sig ind mellem dem. Oline har det, som om hun er blevet udfordret til en duel. En duel om Ebbas venskab. Om det, der betyder alt.
- E-bog
- 70,49 kr.
-
129,00 kr. I Den lille bog om store ord følger vi to gode venner, der har en legeaftale på en legeplads. Gennem leg, fantasi og samtale bevæger de to børn sig igennem mange store ord og forsøger med deres egne ord at beskrive og forklare, hvordan de forstår ordet. Det er fx ord som ansvar, umage, rigdom og sandhed.Bogen indeholder på hver side spørgsmål og forklaringer på ordet, der skal sætte tanker og samtale i gang mellem barn og voksen. Bogen indeholder også illustrationsforløb, der gør bogen oplagt til dialogisk læsning samt arbejde med børns sprogudvilking. På den måde stimulerer man barnets nysgerrighed, så det forholder sig aktivt til bogens indhold og gør det i stand til at filosofere over bogens begreber sammen med en voksen.Bogen er en opfølger til bestselleren Den lille bog om store følelser.I samme serie:Den lille bog om store følelserFra ca. 3 år.
- E-bog
- 129,00 kr.
-
39,00 kr. Emma bor på landet sammen med sine forældre og storesøster Fanny. Fanny vil arrangere et springstævne i byen, og alle må være med. Emma vil gerne deltage med sin elskede shetlandspony Molly, men hun er bange. Tør Emma deltage i ridestævnet?Molly-serien handler om at bo på landet og have en hest, sådan rigtigt. For at passe en hest er hårdt arbejde, men også helt, helt vidunderligt. Serien er rigt illustreret og fortalt med masser af varme.Carlsens Læseboost er en serie af letlæste bøger til børn, som allerede har knækket læsekoden og nu er klar til at læse bøger med lidt mere tekst. Bøgerne er sat op, så de er overskuelige at læse og med masser af illustrationer. Sætningerne er korte, men stadig mere udfordrende end læsepædagogisk bearbejdede tekster. Hovedformålet med serien er at holde fast i og at udvikle læseglæden hos helt nye læsere ved at vise dem, at der er masser af spændende og godt indhold af gå på opdagelse i i bøgernes fantastiske verden.I samme serie:Molly er min!Fra ca. 7 år.
- E-bog
- 39,00 kr.
-
39,00 kr. Emma bor på landet sammen med sine forældre og storesøster Fanny. De har to heste, og Emma vil gerne bevise, at hun selv kan passe shetlandsponyen Molly, så det kan blive hendes hest. Men det er et stort ansvar, og Emma vil også gerne have tid til veninderne efter skole. Hvad skal Emma vælge? Friheden og veninderne eller sin elskede Molly?Molly-serien handler om at bo på landet og have en hest, sådan rigtigt. For at passe en hest er hårdt arbejde, men også helt, helt vidunderligt. Serien er rigt illustreret og fortalt med masser af varme.Carlsens Læseboost er en serie af letlæste bøger til børn, som allerede har knækket læsekoden og nu er klar til at læse bøger med lidt mere tekst. Bøgerne er sat op, så de er overskuelige at læse og med masser af illustrationer. Sætningerne er korte, men stadig mere udfordrende end læsepædagogisk bearbejdede tekster.I samme serie:Molly er bedst!Fra ca. 7 år.
- E-bog
- 39,00 kr.
-
- Karrieren efter de 50
239,95 kr. Hvad skal der ske med din karriere, efter at du har rundet de 50?I den sidste del af arbejdslivet har du mange gode kort på hånden - ikke mindst erfaring og overblik fra et langt arbejdsliv. De kompetencer er guld værd i mange sammenhænge, men hvis de skal bringes i spil, skal du have en plan. Og du bør tage fat i god tid.Fremtiden er din giver dig inspiration til, hvordan du kommer i gang med at planlægge sidste fase af din karriere, og ikke mindst, hvor du kan gøre en forskel. Bestyrelsesarbejde, advisory boards, selvstændig, underviser, coach, forfatter, konsulent eller blogger er eksempler på nogle af de muligheder, hvor erfaring tæller og kan omsættes til værdi for andre. Fælles for dem alle er, at du skal pleje og udbygge dit netværk for at komme i gang, så det får du også fif til.Undervejs i bogen møder du inspirerende personer, som på forskellig vis har taget springet fra noget kendt til en helt anden type arbejdsliv. Der er ikke noget rigtigt og forkert. Kun du ved, hvad der kan give dig ny energi i karrieren. Eneste opfordring er, at du bruger den til andet end golf og rejser til Toscana, for der venter større eventyr forude.
- E-bog
- 239,95 kr.
-
49,00 kr. Denne gang går turen til Nørrebro, der først opstod som bydel i midten af 1800-tallet. Nørrebro er kendt for sin tilknytning til industrialiseringen og arbejderbevægelsen, men her findes også mange andre fortællinger. I dag skal vi i selskab med historiker Kalle Kühlmann høre om Danmarks ældste fungerende fængsel, om det jødiske mindretal i København, vi skal et smut forbi Assistens Kirkegård og så skal vi høre historien om Jagtvej 69, som ikke bare var Ungdomshusets adresse indtil 2007, men arnestedet for kvindernes internationale kampdag.Hvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.
- Podcast
- 49,00 kr.
-
69,00 kr. Der er lagt op til kamp i gaderne, da Hævneren ankommer til St. Louis. Og det strømmer ind med lejemordere fra hele landet for at fange Bolan i en fælde - for nu vil Mafiaen skille sig af med ham for altid. Mord, pengeafpresning og korruption betyder ingenting, efterhånden som ligene hober sig op. Mafiaen bliver slået tilbage, men Mack Bolan begynder at føle sig kamptræt. Det har været en lang krig - kan en enkelt mand fortsætte kampen mod en så djævelsk overmagt?\"Hævneren\" er en action-adventure serie om den egenrådige Mack Bolan, der som en enmandshær må bruge alle sine evner i den evindelige kamp imod kriminaliteten og forbryderne.Don Pendleton (1927-1995) var en amerikansk forfatter til både skøn- og faglitteratur. Igennem sin lange forfatterkarriere udgav Pendleton mere end 125 bøger, som er blevet oversat til mere end 25 sprog og udgivet i næsten 200 millioner eksemplarer. Han skrev både actionbøger, krimier, noveller, manuskripter og essays, men blev mest kendt for sin serie om "Hævneren" Mack Bolan, som første gang blev udgivet i 1969.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
39,00 kr. I Sverige blev dødsstraffen afskaffet i lovgivningen i 1921. Den sidste henrettelse fandt sted i 1910, da Alfred Andersson Ander blev henrettet på guillotinen i Långholmens fængselsgård for et rovmord, han havde begået i Stockholm.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.
- E-bog
- 39,00 kr.
-
49,00 kr. I efteråret 1952 holdt den danske teolog P.G. Lindhardt sit berømte foredrag på Askov Højskole, hvor han gjorde op med tanken om det evige liv – og dette foredrag satte gang i en af det tyvende århundredes største teologiske debatter herhjemme.Bogen "Det evige liv", der udkom første gang i 1953, indeholder foruden det banebrydende foredrag en række taler, artikler og prædikener fra årene 1948-52.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
39,00 kr. Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I aften er det bagermester Viktor Jepsens tur til at fortælle. Mange har måske undret sig over, hvordan en søn af en amtsretsdommer ender som bager, og det gør Viktor Jepsen faktisk også selv. Den eneste gang, han har nævnt det, var nemlig, da han som 11-årig skulle holde et hegn for sin far, og han frøs så meget, at han erklærede, at han ville være bager og arbejde ved en varm ovn. Hvorfor hans far tog ham på ordet, forklarer han nu."De sammenspiste" er femte fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".
- E-bog
- 39,00 kr.
-
49,00 kr. De magnetiske egenskaber ved jern og stål har overordentlig stor betydning for moderne elektroteknik. I mange måleinstrumenter står og falder apparatets brugbarhed med pålideligheden og uforanderligheden af en permanent magnet.I denne bog, der bygger på en række foredrag, gennemgår den danske fysikprofessor A.W. Marke de magnetiske egenskaber ved jern og stål og forklarer blandt andet, hvorfor man for eksempel bør bruge wolframstål til permanente magneter og siliciumstål i transformatorer, og ikke omvendt.Axel Waldbuhm Marke (1883-1942) var fysiker og professor ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han har skrevet en række bøger og artikler om emner inden for fysikkens verden. Han var tillige en populær foredragsholder, og flere af hans bøger er blevet til på baggrund af hans foredrag.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
39,00 kr. I slutningen af juni 1989 konstaterede man i et jern- og metalfirma i det sydlige Finland, at indbetalinger, der burde være kommet ind på firmaets konto, var udeblevet i perioden januar-juni. Da firmaets ledelse undersøgte sagen, opdagede man, at det kontonummer, som firmaet havde oplyst på sine fakturaer, var forkerte, og at pengene derfor var havnet et helt andet sted. Den person, som modtog firmaets penge, var til at begynde med temmelig forundret, men besluttede sig hurtigt for at lade som ingenting og udnytte situationen. Han følte sig som en rigtig Krøsus. Han disponerede jo over en "fortryllet konto", hvor der hele tiden blev sat penge ind ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.
- E-bog
- 39,00 kr.
-
69,00 kr. Jens Bonde er en afholdt mand på hele egnen. Høj som lav, ung som gammel og rig som fattig kan alle lide den gæve landmand. Måske er det derfor, eller også er det, fordi Jens aldrig i hele livet har haft brug for en læge, at der går et gisp gennem byen, da man hører, at Jens har sendt bud efter lægen. Kan det virkelig være tid til, at den stærke og raske bonde forlader denne jord? Det spørgsmål lader sig hurtigt fortrænge af et andet: Hvad skal der blive af hans mange børn, der da vil stå forældreløse tilbage?Hans Kaarsberg tager os i "Dårlige tider" (1887) med ud på landet i 1800-tallets Danmark og viser os, hvor hårdt livet kan være for de uheldige, og hvor meget godt et samfund kan gøre for sine udsatte borgere, hvis blot viljen er der til at hjælpe.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".
- E-bog
- 69,00 kr.
-
39,00 kr. En yngre mand havde to kærester. Han flyttede sammen med den ene, vi kan kalde hende Erna, men fortsatte sit forhold til den anden, som vi kalder Irene.Manden Mats havde haft begge forhold kørende i et par år, selvom både han og kæresterne boede i et mindre samfund.I begyndelsen af 1989 udviklede tingene sig, fordi Erna blev gravid. Mats ville først ikke opgive forholdet til Irene, men da hans første barn blev født i september, følte han sig mere knyttet til Erna og begyndte at se Irene som et "problem" ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.
- E-bog
- 39,00 kr.
-
39,00 kr. Der var flere årsager til de finske bankers krise i midten af 1990’erne. En af dem var, at sikkerhedskautioner var blevet overvurderet i de gode år, og at man ansvarsløst gav kreditter uden at forlange sikkerhed.Godtroende bankdirektører blev også hensynsløst udnyttet ved ansøgning om kreditter. På den måde lykkedes det mange at få kredit i millionstørrelsen mod falsk sikkerhed.Historien om, hvordan 113 sølvbarrer blev stillet i sikkerhed for et lån på 1,8 millioner mark hos Kansallis-Osake-Pankki (KOP), er en historie om, hvordan bankdirektører blev udnyttet, og samtidig en skildring af menneskets opfindsomhed og foretagsomhed.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.
- E-bog
- 39,00 kr.
-
69,00 kr. Det vrimler med store forfattere i spansk litteratur, der på hver sin måde har bidraget til verdenslitteraturen. Blandt de mange forfattere rager tre imidlertid langt højere op end andre. I "Den spanske trilogi" fra 1884 stiller Benedicte Arnesen Kall skarpt på Miguel Cervantes, Lope de Vega og Pedro Calderón de la Barca og fører os helt ind på livet af de tre store forfattere og deres værkers særpræg.Benedicte Arnesen Kall (1813-1895) var en dansk forfatter og oversætter, der blandt andet skrev romaner, rejseskildringer, debatbøger og erindringer. Udover virket som forfatter påtog Benedicte Arnesen Kall sig det enorme arbejde at oversætte og annotere samtlige Molières komedier fra fransk til dansk. Benedicte Arnesen Kall levede et spændende liv med rejser til Italien, Grækenland, Konstantinopel og Island, som hun efterfølgende udgav rejseskildringer om.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
79,00 kr. Begrebet læge har ændret sig markant i løbet af historien. Selvom det i mange hundrede år krævede en medicinsk doktorgrad at få lov at operere indvortes på patienter, blev denne regel langt fra altid overholdt, og kirurger, bartskærere og sårlæger praktiserede i mange år, som de lystede, uden at nogen forsøgte at regulere deres virke.Læge og medicinhistoriker Kristian Carøe fortæller om de forskellige læger, der opererede i Danmark og Norge fra 1479 og op til hans egen tid. Bøgerne indeholder ikke blot biografier om hver eneste læge i denne periode, men de fortæller også om lægevidenskabens udvikling i landet og om lægens plads i samfundet gennem tiden.Tredje bind fortæller om læger og kirurger i perioden fra1786 og op til 1838, hvor den forenede medicinske og kirurgiske embedseksamen blev indført og kom til at gælde for alle. Bogen tegner portrætter af de mange forskellige mænd, der på mere eller mindre legitime grundlag slog sig op som læger i de godt 50 år, bogen dækkerKristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.
- E-bog
- 79,00 kr.
-
69,00 kr. Med "Dansk kirkekundskab", der udkom første gang i 1979, giver teolog og professor P.G. Lindhardt et indblik i de komplicerede processer, der har gjort kristendommen – i mange skikkelser og gennem mere end et årtusind – til en dybt integreret del af det danske folk.Bogen er delt op i tre afsnit. Første afsnit handler om den kirkelige institution – blandt andet om den danske folkekirke og om forholdet mellem stat og kirke. Andet afsnit handler om teologien. Tredje afsnit handler om de kirkelige bevægelser, der gennem tiden er opstået både indenfor folkekirken og i frikirkerne udenfor.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
39,00 kr. Den 25. august 1989 kort efter midnat skete der noget i Juväskylä i Finland, der vakte stor opmærksomhed. Til at begynde med troede man, at der var tale om et ulykkeligt menneskes forsøg på at brænde sig selv ihjel. Der gik imidlertid kun et par dage, inden politiets efterforskning viste, at der var tale om en grov forbrydelse. Offeret var en 36-årig pensionist, og gerningsmændene var fire unge mænd, der stadig var under 20 år gamle. Den ene af dem var endda under 15 år og dermed under den kriminelle lavalder.Offeret og gerningsmændene havde én ting til fælles: Alkohol.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.
- E-bog
- 39,00 kr.
-
39,00 kr. Omkring et kvarter efter midnat mandag den 27. november 1989 kom en forpustet mand ind på politistationen i Lahti i Finland. Han hed Matti Puttonen. Han fortalte, at han var flygtet fra sin bopæl på et af kriminalforsorgens herberger, hvor en mand, der gik under navnet Koisa havde skudt sin kammerat Jukka Kettu.Denne artikel beskriver "en helt almindelig sag" om et opgør, der blev forårsaget af noget, der kan karakteriseres som en bagatel ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.
- E-bog
- 39,00 kr.
-
69,00 kr. Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen tager os i denne bog fra 1924 med til et af de mest sagnomspundne steder i verdenshistorien, nemlig Delfi, hvortil folk fra hele det gamle Grækenland valfartede for at spørge oraklet til råds. Han beretter om Delfis historie, om oraklets plads i den græske mytologi og om den vidunderlige arkitektur- og kunsthistorie, der knytter sig til dette mytiske sted.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
39,00 kr. Efter Sovjetunionens opløsning begyndte kriminaliteten begået af tidligere sovjetiske statsborgere at stige i Finland, og myndighederne blev tvunget til at tage sig af problemet. Mange finske kriminelle var villige til at samarbejde med politiet om at bekæmpe det, der bliver betegnet som den russiske mafia – og det med mafiaens egne metoder.Denne artikel giver et indblik i den organiserede kriminalitet i Finland i begyndelsen af 1990’erne.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.
- E-bog
- 39,00 kr.
-
99,00 kr. Franz Berliner (1930-2014) har skrevet både voksen- og børnebøger. Mange af dem er inspireret af de sagn, han hørte, mens han arbejdede som radiotelegraf i Grønland. Sammen med sin kone, Bibi Berliner (f. 1931), har han endvidere skrevet en række ungdomsromaner. Medmenneskelighed og de nære omgivelser omkring karaktererne er gennemgående temaer i forfatterskabet, og bag forfatterpennen fornemmer man tydeligt, at der ligger en forankret tro på, at et velfungerende fællesskab med andre og gode fælles oplevelser kan være en styrke, som kan få mennesker til at føle sig betydningsfulde og ønskede.Franz Berliner (1930-2014) var dansk forfatter. Han blev student fra Horsens Statsskole og uddannede sig senere til radiotelegrafist. Franz Berliner fik sin debut med novellesamlingen 'Evelyn' (1954). Sommetider har det været i samarbejde med hustruen Bibi, at Franz Berliner har skrevet sine bøger, og deres tid på Grønland er ofte omdrejningspunktet. Mange af bøgerne henter stof fra grønlandsk mytologi og handler ofte om brydningen mellem fortid og nutid. Medmenneskelighed og de nære omgivelser omkring karaktererne er gennemgående temaer i forfatterskabet, og bag forfatterpennen fornemmer man tydeligt, at der ligger en forankret tro på, at et velfungerende fællesskab med andre og gode fælles oplevelser kan være en styrke, som kan få mennesker til at føle sig betydningsfulde og ønskede.
- E-bog
- 99,00 kr.
-
39,00 kr. Denne artikel fortæller historien om Frank Ove Røbakk og hans ukuelige frihedstrang. Han holdt sig ikke altid på den rigtige side af loven, og det resulterede i en række domme, mest for berigelsesforbrydelser, men også for vold mod tjenestemand i funktion. Han snød gang på gang både politi og fængselsvæsen – men han endte altid bag tremmer igen. Da han flygtede ud i vildmarken, var det for at få lov at leve lidt i fred og ro. Men så blev han pågrebet af en elgjæger – en politibetjent på elgjagt.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.
- E-bog
- 39,00 kr.
-
39,00 kr. En 14-årig skoledreng blev fundet død juleaften i 1988. Han blev fundet cirka ti meter fra landevejen ved Pyhtää Heinlahti i Finland. Forældrene havde savnet drengen, og da han ikke var kommet hjem i løbet af natten, ringede den fortvivlede mor til politiet, der straks begyndte at lede efter den forsvundne dreng.Drengen blev fundet frosset ihjel i sneen om eftermiddagen juleaftensdag. Hvordan og hvorfor var han havnet der?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.¨
- E-bog
- 39,00 kr.
-
69,00 kr. Antikkens kunsthistorie bugner af skønne skulpturer, urner og afbildninger, der har haft stor indflydelse på senere tiders kunsthistorie. Frederik Poulsens bog fra 1905 bringer udsnit af de vigtigste strømninger og giver læseren et overskueligt billede af den antikke kunsts udvikling og betydning for samfundet. Bogen henvender sig til alle med interesse for Antikken og kunsthistorie.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
49,00 kr. James Garfield var en yderst arbejdsom og kløgtigt herre, der skulle manøvrere et politisk landskab i en tid præget af korruption. Den 20. præsident i rækken fik dog ikke mere end et halvt års tid til at gøre sin magt gældende, for han er nemlig også en af de få præsidenter, der døde i embedet. Det gjorde han en måned efter at han var blevet ramt af en kugle i ryggen. Hans død kunne nok have været undgået, hvis ellers at lægerne kunne finde ud af at finde kuglen, der havde sat sig fast i præsidentens indre. Til at fortælle historien om Garfields død er journalist og vært på podcasten ‘Vild Historie’ Tommy Heisz gæst i studiet.POTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.
- Podcast
- 49,00 kr.