Rejser og ferie

Meget få udlændinge får adgang til diktaturstaten Nordkorea, men det lykkedes for tryllekunstneren og eventyreren Jesper Grønkjær. I "Frihed fra himlen" tager han læserne med på en absurd rejse, hvor han fra start til slut kontrolleres og overvåges af styrets vagter, som tager hans pas og forhindrer al kontakt med den nordkoreanske lokalbefolkning.Som den første danske forfatter er det efterfølgende lykkedes Jesper Grønkjær at opspore nordkoreanske afhoppere i nabolandet Sydkorea, og gennem deres personlige fortællinger tegnes et billede af det virkelige Nordkorea. De fortæller om hungersnød, fangelejre, menneskehandel, tvungen prostitution, livslang manipulation og de vanskeligheder, der opstår, når man efter flugten møder friheden.Jesper Grønkjærs kan balancere mellem det humoristiske og det dybt seriøse, hvilket til fulde vises i denne førstehåndsberetning om NordkoreaJesper Grønkjær er professional tryllekunstner, forfatter og medlem af Eventyrernes Klub. Han taler gennem smilet - et sprog som alle forstår og er kendt for sine rejser til klodens brændpunkter, hvor han kommer ind på livet af de lokale, hvad enten de er massemordere i Mellemamerika, kannibaler i Ny Guinea eller munke i Himalaya.

I "Det ordner sig" rejser Signe Amtoft alene til Island for at undersøge, hvad og hvem der gemmer sig mellem vulkaner, is og bjerge. Undervejs falder hun i snak med alle fra fiskeren til præsidenten og lærer om forholdet til sagaer, får, danskere og Eurovision.Hun smager på brændevinen, gør sit bedste over for en glímabryder og giver sig hen til en ekstrem natur så ulig den, hun kender. Hun kører, lever, spiser og sover i sin bil, og med et behov for at fjerne de hæmninger, hun hele sit liv har lagt på sig selv, beslutter hun sig for med turen at trodse sin usikkerhed og afprøve eget mod.Det bliver til en rejsedagbog fra et land med et yderst indbydende persongalleri og især én meget sprudlende personlighed: landet selv. En vindblæst og overvældende ø i konstant bevægelse; og vært for en rejse, der lærer Signe meget om Island, men endnu mere om hende selv.Lydbogen er indlæst af forfatteren selv, og er beriget med musik og let lyddesign undervejs, hvilket gør Det ordner sig til en unik lytteoplevelse.Signe Amtoft har en bachelorgrad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og er derudover uddannet fra DR’s talenthold. Hun har arbejdet som både radio- og tv-vært, og hun står bag flere podcastserier. Hun har tidligere udgivet bogen "Noter om angst".

Anders Eje har på sina långa och många resor sett stora delar av den vida världen. På dessa utflykter har han alltid med sig sin resejournal. I "Landsmän i förskingringen" porträtterar Eje andra svenskars levnadslopp långt ifrån hemlandet. Som den före detta Norrköpingsbon som blivit mäktig plantageägare vid området kring Péraks bifloder eller den malmöitiska flickan han stöter på i Port Said, på tåget mot Kairo."Landsmän i förskingringen" är en samling reseskildringar och slumpartade möten från världens alla hörn under 1930-talet.Anders Eje är Axel Esséns (1880-1951) mest förekommande pseudonym. Han skrev främst exotiska underhållningsromaner, ofta på platser som Ceylon. Han arbetade även på olika tidningar, bland annat som redaktör för Vecko-Journalen.

Matka kiehtovaan Roomaan asiantuntevan oppaan seurassa!Lähde nojatuolimatkalle Euroopan todelliseen pääkaupunkiin ja kulje ikuisen kaupungin katuja eri aikakausina. Tuure Vierros kirjoittaa niin Rooman antiikista kuin renessanssistakin, minkä lisäksi hän kertoo kuuluisien taiteilijoiden matkoista Roomaan. Teos käsittelee myös legendaarisen kaupungin monin tavoin ainutlaatuista ympäristöä.Historian opettaja ja oppikirjailija Tuure Vierroksen teoksessa paljastuvat ikuisen kaupungit salaisuudet. Kiehtovassa esseeteoksessa länsimaisen kulttuurin tiet vievät yllättävin tavoin Roomaan.Tuure Vierros (1927–2012) oli suomalainen historian ja yhteiskuntaopin opettaja ja kirjailija. Hän oli kotoisin Kankaanpäästä ja teki pitkän uran opettajana eri paikkakunnilla. Vierros julkaisi lukuisia historiallisia romaaneja ja oppikirjoja ja myös näytelmiä ja esseitä.

– Naprawdę napiszesz, dlaczego popieramy Erdoğana? W Europie publikujecie tylko głosy szkalujące naszego prezydenta. To będzie twoja ostatnia książka – ostrzega Recep Tayyip. Zbieżność imion z prezydentem nie jest przypadkowa, nadali mu je rodzice, by pamiętał, kogo ma popierać. Po drugiej stronie tureckiej barykady stoi Cem. Za demonstrowanie w obronie parku oskarżono go o próbę obalenia rządu. Mówi, że po Turcji niesie się wiatr, który jeszcze zawieje rządzącym w twarz. On i jemu podobni czekają na ten dzień z utęsknieniem.Agnieszka Rostkowska, korespondentka polskich mediów w Turcji, rusza w drogę, by opisać zmiany zachodzące nad Bosforem. Portretuje mieszkańców Nowej Turcji, zarówno tych, którzy oddychają w niej pełną piersią, jak i tych, którzy duszą się od gazu łzawiącego. Wyjaśnia, co kryje się za spektakularną przebudową Stambułu, i docieka, dlaczego na południowy wschód kraju wciąż powracają czołgi. Tak powstał uniwersalny reportaż o tym, że nadzieja i wolność nigdy nie giną – tylko zmieniają miejsce zamieszkania.Agnieszka Rostkowska - Reporterka, dziennikarka, podróżniczka. Była współpracowniczka „Gazety Wyborczej" z Turcji, relacjonowała m.in. masowe protesty, wydarzenia po próbie wojskowego zamachu stanu, a nawet festiwal zapasów wielbłądów na dalekiej prowincji. Zawsze w centrum bliskowschodnich wydarzeń, swoje zdjęcia i reporterskie opowieści od lat prezentuje na festiwalach podróżniczych. Obecnie współpracuje głównie z „Tygodnikiem Powszechnym", „Polityką", „Gazetą Wyborczą" i „Kontynentami".

"Det vakte ikke større opmærksomhed, at der lå en død mand midt på gaden ved højlys dag; det så næsten ud, som om godtfolk i New York ikke var grusomme nok til at interessere sig levende derfor. Enten kunne den samme skæbne ramme dem selv nemlig, måske, eller de var selv parate til at fælde deres mand ved lejlighed, muligvis. Manden var død."I starten af det tyvende århundrede var USA stadig et sagnomspundet land for mange europæere. De fleste kendte nogen, der var udvandret til den ny verden, men ikke mange, der kom tilbage igen. Johannes V. Jensens bog fra 1907 beskriver de mange forskellige byer og egne i det store land, de mennesker, der boede der, og deres mentalitet, samt de indtryk den ny verden gjorde på ham."Den ny verden" udkom første gang i 1907 og er udgivet med datidens sprogbrug.Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen "Danskerne" og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter.Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman "Kongens fald", der er optaget i Kulturkanonen.

Tag med Bent Nielsen, når han følger i sporene på Knud Rasmussen, der i 1924 krydsede Beringstrædet for at besøge yupik-befolkningen i Rusland. Gennem unikt historisk kildemateriale, personlige erfaringer fra Danske Tjukotka Ekspeditioner og interviews med befolkningen, der selv har oplevet voldsomme politiske forandringer, fortæller han om yupik-minoritetens dagligdag fra den russiske revolution i 1917 og frem til i dag.Bent Nielsen er eskimolog, ph.d. og direktør for Arktisk Institut, der dokumenterer og formidler Danmarks historie i Grønland og Arktis. Bent Nielsen har siden 1998 ledet seks Tjukotka-ekspeditioner med det formål at studere yupik-folkets historie og levevilkår.

Den danske forfatter og folkemindesamler Mikkel Sørensen fortæller i "Hinsides Atlanten" om livet på godt og ondt i en dansk koloni på den nordamerikanske prærie. Bogen udkom første gang i 1906.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Mikkel Sørensen var en dansk forfatter og folkemindesamler, der blandt andet bidrog med optegnelser og erindringer om folkeliv og folkeskikke i Østjylland til Evald Tang Kristensens "Det jydske almueliv" og til "Østjydsk Hjemstavn". Mikkel Sørensen udgav derudover selv en række bøger om danske udvandrere i Amerika.

"Hæfte" følger en vandring ad den katolske pilgrimssti El Camino de Santiago til Santiago de Compostela i Galicien og videre til Finisterre på Atlanterhavskysten, en tidligere keltisk sti til det mytologiske A Moa ved havet, sti for romersk og frankisk kolonisering af Nordspanien, for romantisk pilgrimsfærd, for spansk nationalisme og for moderne turisme. Bogen skildrer en vandring på 30 dage med en tekst for hver dag. Teksterne tager udgangspunkt i tanken om bekendelse og soning som traditionelle elementer i pilgrimsgangens gradvise forvandling og bliver derved en slags fortløbende bekendelse, beskrivende, erindrende, reflekterende, som dagene falder. Bogen udkom første gang i 2000.Jeppe Brixvold (f. 1968) er forfatter og forhenværende rektor på Forfatterskolen. Han har læst litteraturhistorie ved Aarhus Universitet og historie ved Trinity College i Dublin. Jeppe Brixvold debuterede som forfatter i 1990 med romanen "Ja, Daniel".

Hyväntuulinen kirja kaukokaipuusta, seikkailusta ja kotiinpaluusta.Moni meistä tunnistaa itsessään seikkailijan, jota uteliaisuus, uudet kokemukset ja kiehtovat maisemat vetävät maailmalle. Rautatieasemilla katse seuraa lähteviä junia, silmät bongaavat taivaalta lentokoneita, ja merenrannalla horisontissa näkyvä laiva saa sisimmässä aikaan sykähdyksen.Paljon maailmaa matkustaneen kirjailijan Anneli Vainion teos avaa matkustamisen monia ulottuvuuksia. Pohdintaa siivittävät niin Vainion omat kokemukset, kuuluisien maailmanmatkaajien tarinat kuin matkustamisen historiakin. Teos on monitahoinen ja kiehtova matkustamisen ylistys, joka kutsuu lukijaa aloittamaan oman seikkailunsa.Anneli Vainio on anestesiologian erikoislääkäri ja lääketieteen tohtori, joka on matkustanut laajasti työnsä parissa. Hän on julkaissut matkakirjallisuutta sekä useita teoksia elämästään Ranskan maaseudulla.

Dlaczego Hiszpanie większość życia spędzają w barach?Co wspólnego z Krajem Basków ma „Gra o tron"?I wreszcie czym jest tytułowa sobremesa?„W Hiszpanii, jeśli wracasz do domu przed trzecią w nocy, to nie byłeś na imprezie tylko na kolacji" – to popularny slogan jednej z hiszpańskich kampanii reklamowych. Gdy Hiszpanie wychodzą na miasto, to często na całą noc, dlatego ich kraj kojarzy się nam z wakacjami, sjestą, mananą i „życiem jak w Madrycie".Z tej słonecznej opowieści dowiecie się, ile wspólnego z rzeczywistością mają te wyobrażenia. Autor przedstawia rożne oblicza mieszkańców Hiszpanii; wyjaśnia, czemu tak często śmieją się z siebie samych i jak radzą sobie z historycznymi podziałami. Opowiada o bogatej historii hiszpańskiego feminizmu oraz przygląda się z bliska kwestiom masowej turystyki, z którymi mierzy się dziś nie tylko serce Katalonii – Barcelona.Mikołaj Buczak - Poznaniak, filolog, lektor języka hiszpańskiego i niderlandzkiego. W wolnych chwilach uwielbia przemierzać bez planu Europę Środkowo-Wschodnią, czytać reportaże oraz uczyć się języków obcych. O Hiszpanii i Hiszpanach możecie poczytać i posłuchać na jego Instagramie @hiszpanskasobremesa.

Dlaczego rakii nie pije się na raz? Czy to prawda, że Bułgaria jest rajem dla archeologów i że przeciętny Bułgar lubi rozmawiać o ziołach? Dlaczego ostatni car Bułgarii wrócił do władzy? I w końcu, jak to się stało, że ten czarnomorski kraj zasłużył sobie na miano „Róży Europy"?Bułgaria kojarzy nam się przede wszystkim z wczasami w PRL-u. Na wakacjach w Złotych Piaskach popijano pomarańczowy schweppes, a na pamiątkę każdy pakował do torby koniak Słynczew Briag. Kwitł nie tylko handel wymienny, ale także nawiązywały się wieloletnie przyjaźnie. A jaka jest współczesna Bułgaria? Autorka przedstawia nieznane oblicze jednego z najciekawszych krajów Europy. Prowadzi nas mało uczęszczanymi szlakami, mierzy się z mitami, uwodzi znajomością miejsca i kultury.Magdalena Genow - Rocznik ’88, filolożka bułgarystka, politolożka, wydawczyni książek. Urodzona w Bułgarii, wychowana w Polsce. W wolnych chwilach przemierza bezdroża, nie tylko polskie i bułgarskie, na rowerze lub pieszo. Mama Grzesia, Kalinki oraz dwóch kotów: Markeza i Popowa.

Co to jest „syndrom Bullerbyn"? Jak dogadać się z małomównym Szwedem? Czego potrzebuje do szczęścia przeciętny mieszkaniec kraju, w którym, jak mawiają złośliwcy, lato trwa jeden dzień? Czy to prawda, że król Karol XVI Gustaw w trosce o środowisko naturalne zakaże swoim krajanom używania wanien? Jak w praktyce wygląda słynne szwedzkie równouprawnienie?Autorka odpowiada na te pytania, oprowadzając czytelnika po galerii utopijnych portretów jednego z najszczęśliwszych narodów Europy, w otoczeniu stereotypowych łatek i etykiet przypisywanych Szwedom, jak również pośród krytycznych przedstawień w krzywym zwierciadle. Wszystko po to, żeby lepiej poznać Szwecję i jej mieszkańców. Czy dzieli nas coś więcej niż Bałtyk?Natalia Kołaczek - Rocznik ’89, doktor nauk humanistycznych, adiunkt w Katedrze Skandynawistyki UAM, tłumaczka i lektorka języka szwedzkiego. Ciałem najczęściej w poznańskim bloku z wielkiej płyty, myślami wśród skandynawskich, malowanych na czerwono, drewnianych domków. Od 2013 roku prowadzi Szwecjoblog, gdzie serwuje zastrzyk ciekawostek o Szwecji, Szwedach i języku szwedzkim, literackich i filmowych rekomendacji oraz wspomnień z podróży. Miłośniczka kotów i Muminków. Nie wyobraża sobie dnia bez kawy i śledzenia, co w Internecie piszczy.

En personlig beretning fra et modsætningsfyldt kontinent, som rummer konflikter og krig, men også håb og tro på fremtiden. Jørn Stjerneklar er fotograf, kameramand og journalist. Han har arbejdet i mere end 80 lande - specielt i Afrika, hvor han har boet i tredive år. I "Hjertet glemmer ikke, hvad øjet har set" fortæller han om 40 års rejser i Afrika, hvor han og hans kone Helle Maj bl.a. har rapporteret fra det første demokratiske valg i Namibia i 1989, fra borgerkrigen i Mozambique Zimbabwe, om opgøret med apartheid-systemet i Sydafrika og om folkedrabet på tutsierne i Rwanda i 1994. Han fortæller også om sit første møde med Afrika, da han lander i Nairobi i 1980, og hvordan han og Helle Maj vælger at bo i Sydafrika og starter Mayday Press. Indimellem er det en rystende fortælling, men den båret af forfatterens dybe kærlighed til Afrika og de mennesker, han møder på sin vej.

INNA GRUZJA. Bieda, wykluczenie, brak tolerancji?Merabi ma 36 lat, pracuje w firmie ubezpieczeniowej, ma trzy siostry – i uwiera go Gruzja. Mówi: – Budujemy szklane domy, robimy euroremont, ale zaraz spod spodu wychodzi grzyb, bo nie ocieplimy ścian, a zimą nie włączymy kaloryfera, bo nas na to nie stać. Ale chcemy być nowocześni, więc kupujemy to, co kojarzy nam się z Zachodem. Z klatek – brudnych i śmierdzących, bez światła i z przeciągami, bo z jakichś powodów od zawsze buduje się je bez szyb – wchodzisz w świat jak z Dynastii: złoto, szezlongi i kominki, w których nikt nie pali, bo są tylko na pokaz.Na pokaz w Gruzji są też zmiany. Mimo ustawy antydyskryminacyjnej i równości płci wpisanej w konstytucję, kobieta na stanowisku to wciąż rzadkość, a osoba transpłciowa może zostać pobita na ulicy – i nikt jej nie pomoże.Stasia Budzisz - Absolwentka filologii polskiej i rosyjskiej na Uniwersytecie Gdańskim oraz Polskiej Szkoły Reportażu. Dla freelancerki porzuciła pracę w korporacji farmaceutycznej, w której pracowała prawie dekadę. Obecnie tłumaczy z rosyjskiego na polski (także w odwrotnej kolejności) i pisze reportaże m.in. dla „Przekroju" i „Nowej Europy Wschodniej". Brała udział w projekcie reporterskim Światła Małego Miasta i jest współzałożycielką grupy reporterskiej Głośniej.

Selv sagde han, at han var "drevet af eventyrlyst og vikingeblod". Danske Polycarpus Lindqvist cyklede i 1929 fra Danmark til Kashmir dybt inde i Himalaya på en tur, som efter planen skulle gå hele jorden rundt.Den gode Polycarpus trampede sig ind i historien som en del af en større bølge: De danske verdenscyklister, der satte ud for at opdage verden.Vores gæst i dette afsnit, Tore Grønne, har selv cyklet over 50.000 kilometer rundt i hele verden. Han har boet hos bevæbnede jihad-sympatisører i Pakistan, baptistpræster i det amerikanske bibelbælte og buddhistiske munke i Tibets klostre.Tore Grønne er også medforfatter til en ny bog, der kaster nyt lys på de danske verdenscyklister, som for mere end 100 år siden rullede ud på alverdens veje og stier.Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæst: Tore GrønneProducer: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Gitte Holtze sætter ud på en vandring ad Hærvejen op gennem Jylland. Hun gør det især for at få en timeout fra en alt for hektisk hverdag, men forventer ikke mere end det. For selv om Hærvejen med sine knapt 500 km er den længste vandrerute i Danmark, er det jo bare Danmark.Det viser sig, at Hærvejen er meget mere end det. Gitte fortæller om at gå langsomt gennem lommer af et Danmark, der lever stille og hengemt. Om tankevækkende møder med fremmede. Om glæden ved det enkle liv i en rygsæk. Om tyste nætter alene i en dansk natur meget større, end hun troede. Om en vandretur, der på forunderlig vis altid giver det, Gitte har brug for. Og om hvordan hun skridt for skridt på sin vej nordpå slipper hamsterræset og mærker sig selv mere og mere.Gitte Holtze er erfaren udi lange vandringer og er især kendt for at have gået den over 4.000 kilometer lange Pacific Crest Trail fra Mexico til Canada. Dengang gjorde hun det for at vokse sig ud af et smadret selvværd, og hun vendte hjem med en ny tro på sig selv og på, at vandring er vejen til et helt liv.Hvad Hærvejen gav er en bog om alt det, vandring giver, også selv om man 'bare' går i Danmark.

Gastro taler med filmproducenten Vibeke Windeløv om glæden ved at spise alene – og sammen med en hel masse. Og i det hele taget om glæden ved at spise og drikke godt. Og om hvorvidt mad på film fungerer.Vært: Jesper UhrupMedvirkende: Vibeke WindeløvProduceret af Talk Town, Story House EgmontLyt med, når Gastros chefredaktør, Jesper Uhrup, besøger og taler med kokke, anmeldere og kendere om god mad. Mød bl.a. manden bag Danmarks mest hypede restaurant, Rasmus Munk, eller sid til bords med Politikens madanmelder Lærke Kløvedal.Vært: Jesper UhrupMedvirkende: SkiftendeProduceret af Talk Town, Story House EgmontJesper Uhrup Jensen (f. 1965) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet fra Forfatterskolen 1992.Jesper Uhrup Jensen har siden 1995 skrevet om bøger, vin og restauranter på månedsbladet Euroman. Han er chefredaktør for madbladet Gastro.

Leder restaurantanmelderen altid efter hår i suppen, og hvad nu, hvis kokken bare havde en dårlig dag? Kan man som anmelder overhovedet lukke en restaurant, og skal man? Gastros chefredaktør Jesper Uhrup Jensen inviterede Politikens madanmelder Lærke Kløvedal på restaurant Marchal for at få svar på nogle af de spørgsmål, restaurantanmeldere altid bliver stillet.Vært: Jesper UhrupMedvirkende: Lærke KløvedalProduceret af Talk Town, Story House EgmontLyt med, når Gastros chefredaktør, Jesper Uhrup, besøger og taler med kokke, anmeldere og kendere om god mad. Mød bl.a. manden bag Danmarks mest hypede restaurant, Rasmus Munk, eller sid til bords med Politikens madanmelder Lærke Kløvedal.Vært: Jesper UhrupMedvirkende: SkiftendeProduceret af Talk Town, Story House EgmontJesper Uhrup Jensen (f. 1965) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet fra Forfatterskolen 1992.Jesper Uhrup Jensen har siden 1995 skrevet om bøger, vin og restauranter på månedsbladet Euroman. Han er chefredaktør for madbladet Gastro.

Nyhavn er noget af det mest danske og københavnske, der drager både ind- og udenlandske turister, mens de fleste københavnere går en stor bue udenom. Men alle skulle hellere gøre som våren i Sigfred Pedersens ’Søren Bramfris lærkesang’, nemlig gå gennem Nyhavn og helt ned for enden på solsiden og ned i kælderen i et gammelt pakhus, hvor restauranten Sea by Kiin Kiin har til huse. Her skal de forlange smørrebrødssedlen udleveret af Henrik Yde, ham med de mange thai-inspirerede restauranter. Så skal de få nyfortolket højtbelagt at smage!Skrevet af Lars Roest-MadsenIndlæst af Niels Malte LundsgaardKlippet af Rakkerpak ProductionsCover af Alek ModinArtiklen blev bragt i magasinet Gastro nr. 168.Produceret af Talk Town, Story House EgmontLyt med, når Gastros chefredaktør, Jesper Uhrup, besøger og taler med kokke, anmeldere og kendere om god mad. Mød bl.a. manden bag Danmarks mest hypede restaurant, Rasmus Munk, eller sid til bords med Politikens madanmelder Lærke Kløvedal.Vært: Jesper UhrupMedvirkende: SkiftendeProduceret af Talk Town, Story House EgmontJesper Uhrup Jensen (f. 1965) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet fra Forfatterskolen 1992.Jesper Uhrup Jensen har siden 1995 skrevet om bøger, vin og restauranter på månedsbladet Euroman. Han er chefredaktør for madbladet Gastro.

På den store aften skal alt smage rigtigt, og familier kan blive opløst, hvis alt ikke er perfekt. Men der er ingen grund til panik. Hvis man forbereder sig ordentligt, er julemaden ret enkel. Kok på Restaurationen, Bo Jacobsen, er medvirkende i dette afsnit.Vært: Jesper UhrupMedvirkende: Bo JacobsenProduceret af Talk Town, Story House EgmontLyt med, når Gastros chefredaktør, Jesper Uhrup, besøger og taler med kokke, anmeldere og kendere om god mad. Mød bl.a. manden bag Danmarks mest hypede restaurant, Rasmus Munk, eller sid til bords med Politikens madanmelder Lærke Kløvedal.Vært: Jesper UhrupMedvirkende: SkiftendeProduceret af Talk Town, Story House EgmontJesper Uhrup Jensen (f. 1965) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet fra Forfatterskolen 1992.Jesper Uhrup Jensen har siden 1995 skrevet om bøger, vin og restauranter på månedsbladet Euroman. Han er chefredaktør for madbladet Gastro.

Der er nu gået et halvt år, siden restaurant Alchemist åbnede – en af de mest hypede restaurantåbninger nogensinde på dansk jord. Vi har mødt manden bag, Rasmus Munk, bl.a. til en snak om at indfri de store forventninger, om at få besøg af sit store forbillede, Ferran Adrià, og om forretningsmænd, der oplever en zen-agtig ro ved at få serveret 50 anretninger i Munkens kunstige univers, der gør det tæt på umuligt at kende forskel på nat og dag, illusion og virkelighed.Vært: Jesper UhrupMedvirkende: Rasmus MunkProduceret af Talk Town, Story House EgmontLyt med, når Gastros chefredaktør, Jesper Uhrup, besøger og taler med kokke, anmeldere og kendere om god mad. Mød bl.a. manden bag Danmarks mest hypede restaurant, Rasmus Munk, eller sid til bords med Politikens madanmelder Lærke Kløvedal.Vært: Jesper UhrupMedvirkende: SkiftendeProduceret af Talk Town, Story House EgmontJesper Uhrup Jensen (f. 1965) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet fra Forfatterskolen 1992.Jesper Uhrup Jensen har siden 1995 skrevet om bøger, vin og restauranter på månedsbladet Euroman. Han er chefredaktør for madbladet Gastro.

I fjor lukkede trestjernede Maaemo i Oslo for at flytte i nye lokaler. For manden bag, danske Esben Holmboe Bang, var det fulde potentiale i de oprindelige lokaler nået, og der skulle noget andet til for at flytte restauranten til næste niveau. I den proces har det ikke blot handlet om at skabe en ny og bedre restaurant – Esben Holmboe Bang har også brugt tid og energi på at blive en bedre og dygtigere version af sig selv.Skrevet af Rasmus PalsgårdIndlæst af Niels Malte LundsgaardKlippet af Rakkerpak ProducionsCover af Alek ModinArtiklen blev bragt i magasinet Gastro nr. 167.Produceret af Talk Town, Story House EgmontLyt med, når Gastros chefredaktør, Jesper Uhrup, besøger og taler med kokke, anmeldere og kendere om god mad. Mød bl.a. manden bag Danmarks mest hypede restaurant, Rasmus Munk, eller sid til bords med Politikens madanmelder Lærke Kløvedal.Vært: Jesper UhrupMedvirkende: SkiftendeProduceret af Talk Town, Story House EgmontJesper Uhrup Jensen (f. 1965) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet fra Forfatterskolen 1992.Jesper Uhrup Jensen har siden 1995 skrevet om bøger, vin og restauranter på månedsbladet Euroman. Han er chefredaktør for madbladet Gastro.

Kogebogsforfatteren og madskribenten Nanna Simonsen taler om traditioner og om at skrue på dem, og om hvordan man klarer julemaden. Men de brune kartofler vil hun ikke hjælpe med, for hun bryder sig ikke om dem!Vært: Jepser UhrupMedvirkende: Nanna SimonsenProduceret af Talk Town, Story House EgmontLyt med, når Gastros chefredaktør, Jesper Uhrup, besøger og taler med kokke, anmeldere og kendere om god mad. Mød bl.a. manden bag Danmarks mest hypede restaurant, Rasmus Munk, eller sid til bords med Politikens madanmelder Lærke Kløvedal.Vært: Jesper UhrupMedvirkende: SkiftendeProduceret af Talk Town, Story House EgmontJesper Uhrup Jensen (f. 1965) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet fra Forfatterskolen 1992.Jesper Uhrup Jensen har siden 1995 skrevet om bøger, vin og restauranter på månedsbladet Euroman. Han er chefredaktør for madbladet Gastro.

Af alle verdens luksusråvarer er der intet, der kommer op på siden af caviar. Der hænger stadig en tyk em af dekadence over størens æg, der som intet andet kan signalere luksus på menuen. Det har kokkene opdaget, og især i de seneste par år har der nærmest været tale om en sort guldfeber på den danske restaurantscene, hvor caviar ikke længere er forbeholdt de dyreste spisesteder.Skrevet af Lars Roest-MadsenIndlæst af Niels Malte LundsgaardKlippet af Rakkerpak ProducionsCover af Alek ModinArtiklen blev bragt i magasinet Gastro nr. 170.Produceret af Talk Town, Story House EgmontLyt med, når Gastros chefredaktør, Jesper Uhrup, besøger og taler med kokke, anmeldere og kendere om god mad. Mød bl.a. manden bag Danmarks mest hypede restaurant, Rasmus Munk, eller sid til bords med Politikens madanmelder Lærke Kløvedal.Vært: Jesper UhrupMedvirkende: SkiftendeProduceret af Talk Town, Story House EgmontJesper Uhrup Jensen (f. 1965) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet fra Forfatterskolen 1992.Jesper Uhrup Jensen har siden 1995 skrevet om bøger, vin og restauranter på månedsbladet Euroman. Han er chefredaktør for madbladet Gastro.

I tiden mellem de to verdenskrige, da Israel endnu var kendt som Palæstina og var et britisk mandatområde, besøgte den danske forfatter Ingeborg Maria Sick landet, hvor den kristne religion har sit udspring. I denne bog fortæller hun om sit møde med en lang række af de steder, vi kender fra Bibelens fortællinger – blandt andet Galilæa, Genesaret sø, Betlehem og Jerusalem.Bogen udkom første gang i 1930.Ingeborg Maria Sick (1858-1951) var en dansk forfatter. Hun var økonomisk uafhængig og arbejdede i flere perioder af sit liv frivilligt som sygeplejerske i fattigkvartererne i København, London og Paris. Hun var desuden stærkt religiøs, hvilket hendes mange bøger også bærer præg af. Sick skrev både romaner, noveller, digte, biografier og et enkelt skuespil. Hendes bøger er oversat til flere sprog.

Have you ever experienced a hot air balloon ride?This short story describes a trip from Paris to Belgium taken by the popular French author Guy de Maupassant. Describing in detail every sight and sound, he takes readers on a balloon ride like no other.The three crew members and three passengers watch the sunset and moonrise and experience the threat of a looming storm. Views of Paris and the beautiful French and Belgian countryside below are also eloquently brought to life.'The Trip of Le Horla' (1887) is perfect for fans of his short stories and readers of 19th-century travel books.Guy de Maupassant (1850-1893) was a famous French writer, best known as one of the finest practitioners of the short story.Master of style and dramatic narrative, Maupassant’s stories are mainly interested in the relationships between men and women, often found at the crossroads of life.One of his greatest influences was Gustave Flaubert, who introduced him to some of the central names of the time, such as Émile Zola, Henry James, and Ivan Turgenev.Some of his best-known works include the novels "Bel Ami" and "Une Vie", more than 300 short stories, travel books, and even an attempt at poetry. ‘Bel Ami’ was made into a film in 2012, starring Uma Thurman, Robert Pattinson, and Kristin Scott Thomas.

Frederik Poulsen deler ud af minder fra barndommen på en stor gård og ungdomsrejser til ind- og udland. Han skildrer så forskellige kulturer som den jyske og den græske og præsenterer os for en række noveller, der tager os med ind i fjerne jungleegne og tilbage til det velkendte Danmark.Bogen er oprindeligt udgivet i 1945.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

"De amerikansk kontinenter blev befolket for omkring 30.000 år siden af vandrende stammer, der krydsede strædet mellem Sibirien og Alaska.Stammerne spredte sig ud over det nordlige kontinent; nogle befolkede polarområderne, andre slog sig ned på stepperne eller i de østlige skovområder. Atter andre fortsatte vandringerne sydpå, ned over den mellemamerikanske landtange og spredte sig derefter ud over Sydamerika."Mexicos historie strækker sig flere tusind år tilbage i tiden og bærer præg af kulturelle påvirkninger fra et væld af forskellige folk og steder. Journalist Dines Boertmann, der har mange rejser i Mellemamerika i bagagen, fortæller om Mexicos spændende historie, landets mest interessante attraktioner, den helt særlige mexicanske kultur og samfundet, som det så ud ved bogens udgivelse i 1985.Dines Boertmann (f. 1954) er en dansk forfatter og journalist. Han har foretaget mange rejser til Latinamerika, Mellemøsten og Sovjetunionen. Han har blandt andet skrevet for Information, Land og Folk og arbejdet for Danmarks Radio. Dines Boertmann har skrevet flere bøger om Latinamerika og er en aktiv samfundsdebattør.

"Det er således overalt i Orienten og da særlig i Syrien, at ethvert sted, hvor man færdes, enhver genstand, man ser for sig, kalder en forestillingsrække frem fra forskellige perioder, forskellige sider af menneskelivets udvikling; jorden er her som oversået med minder, ikke af en enkelt art, men så brogede og forskelligartede som de folkeslag, hvis generationer har afløst hverandre her."Filolog Johannes Østrup præsenterer os for Syrien og Lilleasien, som det så ud i slutningen af 1800-tallet, hvor han i årene 1891-93 rejste rundt i området. Bogen er ikke en traditionel rejseskildring, men derimod et spændende vidnesbyrd om de helt særlige kulturer og traditioner, han mødte der. Bogen indeholder nogle af de første beskrivelser af beduinernes nomadiske tilværelse og deres kultur, som kun ganske få vestlige forskere havde fået adgang til."Skiftende horisonter" udkom første gang i 1894 og er en af de første danske skildringer af Syrien og Lilleasien.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.