Teknologi, ingeniørvidenskab og landbrug

Vad döljer sig under ytan när en hyllad företagsman, tillika knivskarp provokatör, på toppen av sin karriär försvinner spårlöst?Timo Manner är en skicklig företagsman. Han har förvandlat den lilla verkstaden från de djupa skogarna till en internationell koncern inom bilindustrin. Hemma, i sitt i jämförelse lilla Finland, har Timo blivit en symbol för framgång och föremål för beundran.Men vid lanseringen av sin nya produkt som spås revolutionera bilindustrin uteblir huvudpersonen, Timo är spårlöst försvunnen. Hans närmaste medarbetare har sedan en tid spekulerat kring huruvida allt egentligen står rätt till med Timo - men hade de någonsin kunnat ana sanningen?Var har Timo tagit vägen och vilka mörka sidor döljer sig under den bländande ytan?Björn Sundell (1954) är en finsk författare, journalist och omvärldsanalytiker född i Helsingfors. Han debuterade som författare 2006 med "Den store mannens skugga" och har sedan följt upp med flera kriminalromaner.

I bogen Andreas Mogensen fortæller om astronauttræning, vægtløshed og kæmpelyn får du en vildt spændende førstehåndsberetning fra den første dansker i rummet.Her kan du høre om, hvordan det føles at blive udvalgt som astronaut blandt 10.000 andre. Hvordan det er at være helt vægtløs og pludselig stå i loftet. Hvor nervepirrende det er at træne med den robotarm, som skal fange ens forsyninger i rummet, så de ikke flyver væk. Og hvordan det føles at se ned på jorden fra rummet og forstå, hvor vigtig og værdifuld den planet er, og hvor dumt det er, at vi ikke passer på den.Bogen er en del af Carlsens serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng".Andreas Mogensen er astronaut og blev i 2015 den første dansker i rummet. Han blogger også om livet som astronaut på Videnskab.dk.

Maailman meriä kolme vuosikymmentä kyntäneen suomalaisen kapteenin kiehtova uratarina.Niin tutkimusaluksilla kuin sukellusveneissä työskennellyt Juha Lehtonen kertoo poikkeuksellisen uransa mieleenpainuvimmista ja jännittävimmistä hetkistä. Elämä merillä kiehtoi Juha Lehtosta jo nuorena poikana. Kiinnostus vei lopulta miehen Balilta Barentsille ja Sri Lankalta Suomenlahdelle. Muistelmissaan Lehtonen avaa ikkunan merikapteenin arkeen ja kertoo niin selkäpiitä karmivista vaaratilanteista kuin jättitursaistakin. Pitkän uransa aikana Lehtonen koki myös alan monet muutokset, joiden tuomista riskeistä hän kirjoittaa avoimesti.Ristiaallokossa on merimieshuumorin kyllästämä, mukaansatempaava kuvaus elämästä aalloilla.Juha Lehtonen (1956–2012) oli kirjailija sekä merikapteeni. Lehtonen toimi uransa alkuvaiheilla Kalifornian yliopiston aluksella merentutkimuksen parissa sekä vedenalaistehtävissä. Palattuaan Suomeen hän toimi muun muassa sukellusveneiden valmistuksen parissa ja myöhemmin päällikkönä Itämerellä sekä eri öljykenttien erikoisaluksilla ympäri maailmaa. Kokenut merikapteeni kirjoitti kiehtovasta työstään useita artikkeleita sekä kirjoja.

Herregården Herningsholm har en væsentlig plads i historien om Danmark.På baggrund af en omfattende baggrundsviden går forfatteren ind og væver sit historiske kildemateriale om denne centrale midtjyske gård sammen til en levende og spændende fortælling. Dels handler bogen om, hvad det var, der gjorde Herning-egnen til centrum for tekstilindustrien, og dels ser den på, hvordan gårdens hovedbygning i tidens løb er blevet restaureret og omlagt til museum for Steen Steensen Blicher.Bogen henvender sig til historieinteresserede – særligt læsere med interesse for det midtjyske.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Tycho Brahe var en af grundlæggerne af den moderne videnskab om rummet, og i dag får danske forskere international opmærksomhed inden for centrale områder som Big Bang-teorien, stjerne- og planetdannelse, exoplaneter og astrobiologi.Der er dansk teknologi med på Marsmissioner og på rumteleskoper. Et dansk firma har udviklet en motionscykel til Den Internationale Rumstation, ISS, og danske arkitekter arbejder med Marsbaser, der skal bygges med 3D-print.Podcast-værterne Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen fortæller levende om Danmarks indsats i rumforskningen og interviewer forskere, ingeniører, forretningsfolk og en enkelt astronaut.Tina Ibsen (f. 1986) er uddannet astrofysiker. Hun har gennem det seneste årti formidlet sin viden til offentligheden og er kendt fra både radio, tv, podcasts og foredrag. Hun har gennem årene modtaget priser for sine formidlingsprojekter og har udgivet flere populærvidenskabelige bøger om universet.Anders Høeg Nissen (f. 1971) er journalist, radioproducent, podcaster og forfatter. Fra 2000-2017 var han ansat i Danmarks Radio, hvor han blandt andet var vært på P1-programmet Harddisken.

New Mexico, juli 1945: het geheime Manhattanproject, onder leiding van Robert Oppenheimer. Daar vond de eerste succesvolle, maar verwoestende, test van een atoombom plaats. Met meesterlijke schrijfvaardigheid neemt Martin Hinoul je mee naar de periode rondom deze wereldbepalende ontwikkeling, maar verkent ook de gevolgen en veelbelovende mogelijkheden van onze acties.Lees meer over de opkomst van de eerste atoombom in New Mexico en de geniale geesten achter dit baanbrekende project, onder leiding van de visionaire fysicus Robert Oppenheimer. Martin Hinoul belicht ook de daaropvolgende koude oorlog en nucleaire wapenwedloop, die een einde vond in de jaren tachtig. Naast de destructieve aard van het Manhattan Project legt het boek de impact ervan op de technologische vooruitgang van de twintigste eeuw bloot - zo voorzien kernsplijtingreactoren nog steeds tien procent van onze energievoorziening. 'Tot voorbij de atoombom’ biedt daarom niet alleen een diepgaande kijk op het verleden, maar werpt ook een uiterst relevante blik op wat de toekomst in petto heeft.In 2023 kwam de film Oppenheimer uit, een biografische thrillerfilm van Christopher Nolan.Met zijn uitgebreide academische en professionele achtergrond, waaronder een doctoraat en postdoctoraat in de fysica en een postgraduaat bedrijfskunde aan de KU Leuven, heeft Hinoul een unieke expertise opgebouwd. Hij heeft bijgedragen aan de ontwikkeling van baanbrekende technologieën, waaronder de digitale switch System 12. Tegenwoordig deelt hij zijn kennis en ervaring door middel van internationale lezingen aan universiteiten en wetenschappelijke instellingen.

Este tratado agrícola trae a la luz una de las facetas menos conocidas del autor del Martín Fierro, celebérrimo poema épico argentino.Instrucción del estanciero contiene: un repaso histórico de la cría ganadera en los países del Cono Sur; un análisis de los diferentes tipos de pastos que se hallan en la pampa húmeda; consejos sobre las construcciones idóneas para una hacienda; recomendaciones técnicas para domesticar y cuidar a los caballos, vacas y ovejas; criterios a tener en cuenta en la selección del personal en la estancia.Se constituye así en un documento histórico sobre la ocupación del campo en Sudamérica, sazonado con las grandes dotes de observador que distinguían a Hernández.José Hernández (Charcas de Pedriel, 1834 - Buenos Aires, 1886) fue un escritor, militar y periodista nacido en la Argentina. Su poema Martín Fierro, compuesto por El gaucho Martín Fierro (1872) y La vuelta de Martín Fierro (1879), lo convirtió en una de las principales plumas sudamericanas de la segunda mitad del siglo XIX. Se opuso al poder centralizado en la capital y escribió multitud de artículos a favor del federalismo. También colaboró en distintas obras del Estado argentino en consolidación.

"Javel, hr. baron!" er historien om forvalterne og deres lige så hårdtarbejdende hustruer, som gerne havde elever og karle på kost og logi. Det er en lettilgængelig og populærhistorisk fortælling om hverdagen på godserne – med perspektivering til den øvrige samfundsudvikling.Engang var godsinspektører og herregårdsforvaltere de ’store mænd’ med betydelig indflydelse på såvel den enkelte bedrift som det omgivende samfund. De var ofte et aktiv for både næringsliv og sognekasse, for ikke at tale om landskabskulturen. "Javel, hr. baron!" er blandt andet baseret på interviews med en række nulevende landbrugsledere og deres ægtefæller, hvoraf enkelte har været med helt fra hestenes tid, og på erindringshistorisk materiale fra foreningen Landbrugslederen, der blev grundlagt i 1943.Helle Juhl (f. 1957) er journalist, forfatter og efterspurgt foredragsholder og har siden 2008 udgivet en lang række kulturhistoriske bøger og biografier med fokus på især kvindehistoriske emner og landbokulturen.

Wie werden wir leben – in 20, 60, 100 Jahren?Star-Physiker Michio Kaku sagt der Menschheit eine rosige Zukunft voraus. Roboter werden uns die Alltagsarbeit abnehmen. Küchengeräte und andere Maschinen steuern wir mit der Kraft unserer Gedanken. Medizinische Nanobots werden aufmerksam durch unsere Blut- und Nervenbahnen eilen und sogar Krebs heilen. Zu lästigen Meetings schicken wir unser Hologramm – an einen Konferenztisch mit virtuellen Menschen und solchen aus Fleisch und Blut. Informationen können direkt über die Retina ins Kleinhirn projiziert werden. Wir beherrschen auch das Wetter, und Nationalstaaten spielen kaum noch eine Rolle. Trotzdem werden wir weiter reisen, uns treffen, Sport treiben und in die Kneipe gehen, weil Menschen nun mal so sind.Science-Fiction? Nein, seriöse Zukunftsforschung. Eingängig beschreibt Michio Kaku, wie der Weg in diese Zukunft aussieht – denn vieles davon wird heute schon in Wissenschaft und Industrie vorbereitet. Kaku hat weltweit 300 Forscher von Rang befragt, wie die gesellschaftlich-technische Entwicklung ihrer Voraussicht nach verlaufen wird: von der Künstlichen Intelligenz bis zur Raumfahrt, von der Medizin und Biologie bis zur Nanotechnologie. Und er präsentiert seine Befunde überzeugend und mit leichter Hand.Michio Kaku, geboren 1947, zählt zu den berühmtesten Physikern der Welt. Wie Albert Einstein und Stephen Hawking ist er auf der Suche nach der einen Theorie von allem zur Erklärung der fundamentalen Kräfte der Natur.

Mange danskere bruger daglig et par timer på transport, og vi kan snakke længe om trafik. Kan det betale sig at køre i bil til arbejde? Hvor lang tid vil turen tage med bussen? Har du overvejet at cykle? Vi interesserer os for vores egen trafiksituation. Men at tage stilling til trafikken som helhed, til trafikpolitikken, og at arbejde for bedre trafik, det overlader vi til politikere og teknikere.Meningen med "Trafik på afveje" er at give dig en række facts og argumenter. For og imod kollektiv trafik. For og imod bilen. Det betyder ikke, at alle facts og argumenter er lige vigtige. Du skal selv afgøre, hvad der tæller mest. Bogen udkom første gang i 1980.Lars Søndergård er lektor i samfundsfag og forfatter til en lang række undervisningsmaterialer om blandt andet international politik, handel, industri, miljø og energi. Han har tidligere arbejdet for blandt andet Dansk Industri og deltaget i en række Danida-projekter i Afrika og Asien.

I 1970’erne tog prisen på energi et voldsomt ryk opad. Det skyldtes dels, at der udbrød krig i Mellemøsten, og dels, at olieforbruget i begyndelsen af 1970’erne begyndte at overstige de nye oliefund. "Danmark og energien" ser nærmere på danskernes energiforbrug, vores afhængighed af energi, vores energiforsyning og oliekrisen. Bogen, der udkom første gang i 1983, tager derudover et kig på alternative energiformer som kernekraft, sol og vind.Lars Søndergård er lektor i samfundsfag og forfatter til en lang række undervisningsmaterialer om blandt andet international politik, handel, industri, miljø og energi. Han har tidligere arbejdet for blandt andet Dansk Industri og deltaget i en række Danida-projekter i Afrika og Asien.

Mit Mytting wird aus einem nostalgischen Gefühl eine Bewegung, eine sinnliche Erfahrung, eine Leidenschaft, die nicht nur den Praktiker im Wald, sondern auch den "Armchair Woodsman" zu Hause erfasst.Wussten Sie, dass der höchste Holzverbrauch aus Butan gemeldet wird – und nicht etwa aus Skandinavien oder Russland? Dass die Bäume für das beste Brennholz im Frühjahr gefällt werden? Dass es einen Unterschied macht, ob Holz "Borke oben" oder "Borke unten" gestapelt wird? Dass der Holzstapel Rückschlüsse auf den Charakter des Staplers zulässt? Aprikosenholz brennt anders als Mandelholz. Birkenholzscheite verströmen im Kamin einen feinen Duft ... Davon erzählt Lars Myttings Hörbuch, das gleichzeitig auch eine Anleitung ist zum Fällen, Hacken, Stapeln – und die Kunst lehrt, ein schönes Kaminfeuer am Brennen zu halten. Wer früher ein Taschenmesser in der Tasche hatte, wird nach Konsultation dieser ebenso informativen wie unterhaltsamen und anekdotenreichen "Bibel" zu Axt oder Säge greifen.Lars Mytting, geboren 1969, stammt aus Fåvang im norwegischen Gudbrandsdalen. Seine Bücher wurden in zwanzig Sprachen übersetzt und weltweit mehr als zwei Millionen Mal verkauft.

Hvornår har du sidst fået et glas kinesisk rødvin? Nej vel, men det kan de faktisk godt finde ud af, og de bliver bedre og bedre til det. Tag med René Langdahl Jørgensen rundt i verden til de steder, man ikke lige troede var vinlande.Vært: Jesper Uhrup Jensen, chefredaktør ved GastroMedvirkende: René Langdahl Jørgensen, vinredaktør ved GastroTeknik og klip: Anna Møller SvenskmarkRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Alek ModinEfter idé af: Jesper Uhrup JensenProduceret af Talk Town, Story House EgmontFeder rødvin mere end hvidvin? Og får du mere ondt i hovedet af rødvin? Hvad sker der i det gamle vinområde bordeaux? Og hvad er grunden til, at kineserne bliver bedre og bedre til at lave vin? Lyt med, når Gastros chefredaktør, Jesper Uhrup i samtale med Gastros erfarne vinredaktør, René Langdahl Jørgensen, gør os klogere på vin.Vært: Jesper Uhrup Jensen, chefredaktør ved GastroMedvirkende: René Langdahl Jørgensen, vinredaktør ved GastroTeknik og klip: Anna Svensmark MøllerRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Alek ModinEfter idé af: Jesper Uhrup JensenProduceret af Talk Town, Story House EgmontJesper Uhrup Jensen (f. 1965) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet fra Forfatterskolen 1992.Jesper Uhrup Jensen har siden 1995 skrevet om bøger, vin og restauranter på månedsbladet Euroman. Han er chefredaktør for madbladet Gastro.

Er bordeaux ikke lidt ligesom at køre søndagskørsel med blød hat i en gammel Opel Rekord? Hvad sker der i det gamle vinområde, og sker der overhovedet noget nyt?Vært: Jesper Uhrup Jensen, chefredaktør ved GastroMedvirkende: René Langdahl Jørgensen, vinredaktør ved GastroTeknik og klip: Anna Møller SvenskmarkRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Alek ModinEfter idé af: Jesper Uhrup JensenProduceret af Talk Town, Story House EgmontFeder rødvin mere end hvidvin? Og får du mere ondt i hovedet af rødvin? Hvad sker der i det gamle vinområde bordeaux? Og hvad er grunden til, at kineserne bliver bedre og bedre til at lave vin? Lyt med, når Gastros chefredaktør, Jesper Uhrup i samtale med Gastros erfarne vinredaktør, René Langdahl Jørgensen, gør os klogere på vin.Vært: Jesper Uhrup Jensen, chefredaktør ved GastroMedvirkende: René Langdahl Jørgensen, vinredaktør ved GastroTeknik og klip: Anna Svensmark MøllerRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Alek ModinEfter idé af: Jesper Uhrup JensenProduceret af Talk Town, Story House EgmontJesper Uhrup Jensen (f. 1965) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet fra Forfatterskolen 1992.Jesper Uhrup Jensen har siden 1995 skrevet om bøger, vin og restauranter på månedsbladet Euroman. Han er chefredaktør for madbladet Gastro.

Feder rødvin mere end hvidvin, og er det rigtigt, at der ikke er tilsætningsstoffer i vin? Passer det, når nogen siger, at italiensk vin altid er sur? Gastros vinredaktør, René Langdahl Jørgensen, tager fat om myterne i samtale med Gastros chefredaktør, Jesper Uhrup Jensen.Vært: Jesper Uhrup Jensen, chefredaktør ved GastroMedvirkende: René Langdahl Jørgensen, vinredaktør ved GastroTeknik og klip: Anna Møller SvenskmarkRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Alek ModinEfter idé af: Jesper Uhrup JensenProduceret af Talk Town, Story House EgmontFeder rødvin mere end hvidvin? Og får du mere ondt i hovedet af rødvin? Hvad sker der i det gamle vinområde bordeaux? Og hvad er grunden til, at kineserne bliver bedre og bedre til at lave vin? Lyt med, når Gastros chefredaktør, Jesper Uhrup i samtale med Gastros erfarne vinredaktør, René Langdahl Jørgensen, gør os klogere på vin.Vært: Jesper Uhrup Jensen, chefredaktør ved GastroMedvirkende: René Langdahl Jørgensen, vinredaktør ved GastroTeknik og klip: Anna Svensmark MøllerRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Alek ModinEfter idé af: Jesper Uhrup JensenProduceret af Talk Town, Story House EgmontJesper Uhrup Jensen (f. 1965) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet fra Forfatterskolen 1992.Jesper Uhrup Jensen har siden 1995 skrevet om bøger, vin og restauranter på månedsbladet Euroman. Han er chefredaktør for madbladet Gastro.

Den antikke romerske villa rustica var en gård eller et hus på landet, der var indrettet til både bolig og landbrug. I denne bog, der udkom første gang i 1961, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i den romerske gårds indretning og udbredelse samt i hvilken type landbrug, der var knyttet til en villa rustica.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

6. maj 1937 styrtede Hindenburg, verdens største zeppeliner, brændende til jorden ud for New York. De rystede tilskuere var vidner til en voldsom og hurtig katastrofe – 37 sekunder tog det fra ilden brød ud til det forvredne metalskrog lå på jorden. Katastrofen er gået over i historien som et billede på afslutningen af zeppelinernes æra. Den pensionerede Hans Vinholt fra Valby var med ombord som passager. Da himmelskibet begyndte at hælde, måtte han træffe nogle dramatiske valg. Vi har katastrofehistoriker Rasmus Dahlberg i studiet. Han fortæller om katastrofen, men også om zeppelinerne – både da de var fremtiden og fortiden.Værter: Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy HeiszGæst: Rasmus DahlbergKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Otto Ludwig har i "Skipperlabskovs" samlet en lang række sjove og finurlige udtryk og vendinger fra handelsflåden, søværnet og sejlsportens verden. Hvad er admiraler i sprit? Hvad vil det sige at slå glas? Og hvem er Rasmus? Alt det og meget mere, kan du blive klogere på i denne lille bog, der udkom første gang i 1966.Otto Ludwig (1923-2012) var en dansk journalist og forfatter. Under Anden Verdenskrig gjorde han tjeneste i Søværnet og var blandt andet med til at sænke artilleriskibet Niels Juel i 1943. Han skrev freelance for en række søfarts- og sejlsportsmagasiner og flere ugeblade, men kom i 1959 til Aktuelt, hvor han arbejdede i godt 30 år. Otto Ludwig er for eftertiden især kendt for sine mange aforismer og underfundige formuleringer, der blev bragt i Lodvi’s Tankebox.

Har vore dages biomedicinske teknologi udfordret vores opfattelse af, hvad der er naturligt og menneskeligt? I "Det genetiske menneske. Bioetik og menneskesyn", der udkom første gang i 1997, gennemgår tidligere overlæge John-Erik Stig Hansen en række biomedicinske teknikker, heriblandt reagensglasbefrugtning, fosterdiagnostik og genterapi, og ser nærmere på de etiske problematikker, der følger med.John-Erik Stig Hansen (f. 1958) er tidligere overlæge og centerchef ved Center for Biosikring og Bioberedskab på Statens Serum Institut og forfatter til bøgerne "Sjælens biologi" og "Det genetiske menneske". Foruden sine fagbøger har han også skrevet spændingsromanen "Det niende segment", der tager afsæt i hans naturvidenskabelige baggrund.

Genetikeren Dick Bannerman bliver anset som både gal og genial. Han har modtaget en nobelpris for sit arbejde, men medicinalindustrien er i oprør over, at han vil stille en epokegørende opdagelse gratis til rådighed for menneskeheden.På grund af dårlig økonomi må Dick nødtvunget lade sig ansætte af det internationale og meget magtfulde medicinalfirma Bendix Schere – og her drejer det sig om at tjene penge, mange penge ...Bogen udkom første gang på dansk i 1997.Den britiske forfatter Peter James (f. 1948) er især kendt for sine kriminalromaner. Han har udgivet mere end 40 bøger og er oversat til mindst 37 sprog. Peter James har modtaget et væld af priser for sit arbejde.

Dans cette nouvelle aventure, Lily la vétérinaire demande à Bob et son équipe de construire une salle d’attente séparée pour les chiens et les chats pour éviter qu’ils ne s’effraient mutuellement. Alors que Lily leur confie son chien pendant sa tournée, Léo tente de s’occuper d’Oscar et Sardine pendant que le chantier avance. Mais les deux compères sont bien trop occupés à leur jouer des tours ! Bob et son équipe parviennent tout de même à finir les travaux pour l’arrivée de Lily. Lily est ravie et mademoiselle Fleufette va enfin pouvoir se faire toiletter !Rejoins Bob le Bricoleur et ses amis dans leurs aventures ! Scoup, Ben, Tourneboule, Roulo, Coccigrue, Zoé, Sardine, Bird, Travis et Spud sont prêts à aider les citoyens de Springville dans tous leurs projets, qu’il s’agisse de construire une salle d’attente chez le vétérinaire, une nouvelle cabane pour les P’tites Fusées de Springville ou d’aider à la préparation du Dino Parc pour la grande ouverture. Bob et son équipe s’amusent tellement, qu’en travaillant ensemble, ils relèvent tous les défis. Leur devise : « On peut le faire ? Oui, on peut ! »Bob le Bricoleur est un dessin animé britannique populaire créé en 1999 par Keith Chapman. La série suit le directeur de chantier Bob, sa collègue Zoé, leurs voisins et amis de Springville. Bob dispose d’une équipe de machines talentueuses, toujours prêtes à l’aider dans ses travaux de construction. Ils ont toujours du pain sur la planche et doivent travailler ensemble pour finir à temps. Ensemble, l’équipe rélève tous les défis avec la devise : « On peut le faire ? Oui, on peut ! »© 2021 HIT Entertainment Limited et Keith Chapman.Le nom et le personnage de Bob le Bricoleur, les personnages associés et le logo riveté sont des marques commerciales de HIT Entertainment Limited.

Shinano, USS Indianapolis, MV Wilhelm Gustloff er bare nogle af navnene på skibe der blev sunket under Anden verdenskrig af en ubåd. Hvert enkelt sunket skib beretter om en tragisk historie, hvor katastrofen rammer dem fra dybet - fra ubådens skjul. I dette afsnit af 'Under Overfladen' fortæller vi om nogle af de største skibskatastrofer under Anden Verdenskrig, hvor ubådene har haft en finger med i spillet.Kom med ned under overfladen, ned i havets dybe stille mørke, til en ukendt verden hvor ubådene hersker. Dette er serien om ubådene. Fra de første opfindelser og landvindinger til ubådenes helt afgørende betydning i de store verdenskrige stiller vi skarpt på fascinationen af det farlige liv under overfladen. I denne serie får du serveret den moderne krigshistorie fortalt fra ubådenes perspektiv.Din vært er journalist Kristoffer Lind, mens dine eksperter er Søren Nørby, historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet og Rasmus Dahlberg, historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på ForsvarsakademietKristoffer Lind er journalist og radiovært.Søren Nørby er historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på ForsvarsakademietRasmus Dahlberg historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet

En teknisk fejl under vand kan være fatal, hvis man ikke har forberedt sig ordenligt. Det vidner mange af historiens ubådsforlis om, hvor små ulykker har haft store konsekvenser for ubåden og dens besætning. I dette afsnit dykker vi ned hvad der kan gå galt om bord på en ubåd, og ikke mindst hvad der er gået galt tidligere, når en ubåd er sunket, imploderet, eller på anden vis fundet sig i for dybt vand. Du kan blandt andet høre om Kursk, USS Thresher og en dansk ubåd der kom galt afsted i Øresund for over 100 år siden.Kom med ned under overfladen, ned i havets dybe stille mørke, til en ukendt verden hvor ubådene hersker. Dette er serien om ubådene. Fra de første opfindelser og landvindinger til ubådenes helt afgørende betydning i de store verdenskrige stiller vi skarpt på fascinationen af det farlige liv under overfladen. I denne serie får du serveret den moderne krigshistorie fortalt fra ubådenes perspektiv.Din vært er journalist Kristoffer Lind, mens dine eksperter er Søren Nørby, historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet og Rasmus Dahlberg, historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på ForsvarsakademietKristoffer Lind er journalist og radiovært.Søren Nørby er historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på ForsvarsakademietRasmus Dahlberg historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet

Hvordan så den allerførste ubåd ud? Hvem affyrer den allerførste torpedo? Og hvordan ændrer ubådenes ankomst på krigseatrets store scene den måde der bliver ført krig på? I dette afsnit af 'Under Overfladen' fortæller vi historien om de første ubåde. Fra den amerikanske uafhængighedskrig og til den amerikanske borgerkrig får du historierne om de pionerer, der har været med til at skabe den effektive krigsmaskine vi kender i dag, med op- og nedture og store ofre.Kom med ned under overfladen, ned i havets dybe stille mørke, til en ukendt verden hvor ubådene hersker. Dette er serien om ubådene. Fra de første opfindelser og landvindinger til ubådenes helt afgørende betydning i de store verdenskrige stiller vi skarpt på fascinationen af det farlige liv under overfladen. I denne serie får du serveret den moderne krigshistorie fortalt fra ubådenes perspektiv.Din vært er journalist Kristoffer Lind, mens dine eksperter er Søren Nørby, historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet og Rasmus Dahlberg, historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på ForsvarsakademietKristoffer Lind er journalist og radiovært.Søren Nørby er historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på ForsvarsakademietRasmus Dahlberg historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet

I dette første afsnit af 'Under Overfladen' dykker vært Kristoffer Lind ned i fascinationen af ubåde sammen med sine faste eksperter og ubådsnørder Søren Nørby og Rasmus Dahlberg. Hvor stammer fascinationen fra, hvordan er det at sejle ombord på en ubåd og er det egentlig en sikker måde sådan at komme rundt på? Med alle de nysgerrige spørgsmål klar skyder vi serien i gang der skal tage dig gennem de første ubåde og den moderne krigshistorie set under overfladen.Kom med ned under overfladen, ned i havets dybe stille mørke, til en ukendt verden hvor ubådene hersker. Dette er serien om ubådene. Fra de første opfindelser og landvindinger til ubådenes helt afgørende betydning i de store verdenskrige stiller vi skarpt på fascinationen af det farlige liv under overfladen. I denne serie får du serveret den moderne krigshistorie fortalt fra ubådenes perspektiv.Din vært er journalist Kristoffer Lind, mens dine eksperter er Søren Nørby, historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet og Rasmus Dahlberg, historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på ForsvarsakademietKristoffer Lind er journalist og radiovært.Søren Nørby er historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på ForsvarsakademietRasmus Dahlberg historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet

Den atomare tid som verden går ind i efter Anden Verdenskrig skaber store landvindinger i ubådens teknologi. Atomdrevne ubåde ser dagens lys og bliver en vigtig brik i fronterne der er trukket op mellem øst og vest i Den Kolde Krig, da ubådene udstyres med langtrækkende atommissiler. I dette afsnit af 'Under Overfladen' fortæller vi om atomubådene. Hvad er det for noget, og hvilken betydning får de i forholdet mellem stormagterne.Kom med ned under overfladen, ned i havets dybe stille mørke, til en ukendt verden hvor ubådene hersker. Dette er serien om ubådene. Fra de første opfindelser og landvindinger til ubådenes helt afgørende betydning i de store verdenskrige stiller vi skarpt på fascinationen af det farlige liv under overfladen. I denne serie får du serveret den moderne krigshistorie fortalt fra ubådenes perspektiv.Din vært er journalist Kristoffer Lind, mens dine eksperter er Søren Nørby, historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet og Rasmus Dahlberg, historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på ForsvarsakademietKristoffer Lind er journalist og radiovært.Søren Nørby er historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på ForsvarsakademietRasmus Dahlberg historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet

En tysk soldat der gjorde tjeneste på en ubåd under Anden Verdenskrig havde 25% chance for at overleve. Sådan lyder én af de barske sandheder bag den omfattende ubådskrig der udspiller sig på Atlanten under Anden Verdenskrig. Det her er nemlig krigen, hvor ubådene for alvor bliver et effektivt våben, som især tyskerne har stor succes med at få målrettet mod de allieredes forsyningslinjer. I dette afsnit af 'Under Overfladen' kan du høre om hvordan det foregik, når tyske ubåde gik på jagt i deres såkaldte "ulvekobbel".Kom med ned under overfladen, ned i havets dybe stille mørke, til en ukendt verden hvor ubådene hersker. Dette er serien om ubådene. Fra de første opfindelser og landvindinger til ubådenes helt afgørende betydning i de store verdenskrige stiller vi skarpt på fascinationen af det farlige liv under overfladen. I denne serie får du serveret den moderne krigshistorie fortalt fra ubådenes perspektiv.Din vært er journalist Kristoffer Lind, mens dine eksperter er Søren Nørby, historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet og Rasmus Dahlberg, historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på ForsvarsakademietKristoffer Lind er journalist og radiovært.Søren Nørby er historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på ForsvarsakademietRasmus Dahlberg historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet

Skal Danmark igen være en ubådsnation? Danmark var i næsten 100 år en ubådsnation, og lige nu går bølgerne højt om hvorvidt vi herhjemme skal have en undervandsflåde igen. Sidst en dansk ubåd var i aktion var under Irakkrigen, hvor Danmark blandt andet havde sendt ubåden Sælen afsted til den Persiske Golf. I dette afsnit af 'Under Overfladen' fortæller vi om hvilke lande der satser på ubådene, og hvilke strategisk vigtige områder der bliver lagt arm om. Vi kommer også med en række ubådsanbefalinger, hvis du går og mangler en god film eller bog om emnet.Kom med ned under overfladen, ned i havets dybe stille mørke, til en ukendt verden hvor ubådene hersker. Dette er serien om ubådene. Fra de første opfindelser og landvindinger til ubådenes helt afgørende betydning i de store verdenskrige stiller vi skarpt på fascinationen af det farlige liv under overfladen. I denne serie får du serveret den moderne krigshistorie fortalt fra ubådenes perspektiv.Din vært er journalist Kristoffer Lind, mens dine eksperter er Søren Nørby, historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet og Rasmus Dahlberg, historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på ForsvarsakademietKristoffer Lind er journalist og radiovært.Søren Nørby er historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på ForsvarsakademietRasmus Dahlberg historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet

Ved Første Verdenskrigs begyndelse tager udviklingen for alvor fat i ubådene. De bliver hurtigt bedre til at dykke i længere tid, får mere avancerede våbensystemer, og bliver nemmere at sejle og navigere. Ikke længe inde i den store krig får særligt de tyske ubåde en stor indflydelse på havene. I dette afsnit af 'Under Overfladen' får du historien om Første Verdenskrig fortalt fra ubådens perspektiv. Du kan blandt andet høre om sænkningen af RMS Lusitania og om en dansk undervandsbåd, der var et mulehår fra at blive sunket.Kom med ned under overfladen, ned i havets dybe stille mørke, til en ukendt verden hvor ubådene hersker. Dette er serien om ubådene. Fra de første opfindelser og landvindinger til ubådenes helt afgørende betydning i de store verdenskrige stiller vi skarpt på fascinationen af det farlige liv under overfladen. I denne serie får du serveret den moderne krigshistorie fortalt fra ubådenes perspektiv.Din vært er journalist Kristoffer Lind, mens dine eksperter er Søren Nørby, historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet og Rasmus Dahlberg, historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på ForsvarsakademietKristoffer Lind er journalist og radiovært.Søren Nørby er historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på ForsvarsakademietRasmus Dahlberg historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet

Norman planuje nakręcić własny film. Chce, aby był on niezwykły, więc wraz z przyjaciółmi wyjeżdża w góry Pontypandy, by sfilmować odpowiednie sceny. Niestety pomysły Normana są trochę zbyt kreatywne i chłopca musi ratować strażak Sam!Strażak Sam to brytyjski serial animowany, który po raz pierwszy został wyemitowany w brytyjskiej telewizji w 1987 roku. Pomysł na serial pochodzi od dwóch byłych strażaków, Dave'a Gingella i Davida Jonesa, którzy dzięki współpracy z autorem Robem Lee stworzyli Strażaka Sama.Strażak Sam i powiązane znaki towarowe są własnością Prism Art & Design Limited. © 2021 Prism Art & Design Limited.Przeżyj niezwykłą przygodę ze Strażakiem Samem i jego kolegami z posterunku - Steele'em, Elvisem, Tomem, Penny i resztą mieszkańców Pontypandy. Sam zawsze pozdrawia przechodniów spotykanych podczas jazdy po ruchliwych ulicach z Jowiszem, Merkurym, Neptunem, Wenus i innymi odjazdowymi pojazdami ratunkowymi. Kiedy tylko słyszy ognisty dzwon, od razu wyrusza na miejsce zdarzenia, czyli tam, gdzie pingwin ucieka z zoo, gigantyczna dynia sprawia kłopoty, a koncert i mecz piłki nożnej wywołują pożar. Doceńmy tego obowiązkowego strażaka. Sam jest zwyczajnie nadzwyczajnym bohaterem.Strażak Sam to brytyjski serial animowany, który po raz pierwszy został wyemitowany w brytyjskiej telewizji w 1987 roku. Pomysł na serial pochodzi od dwóch byłych strażaków, Dave'a Gingella i Davida Jonesa, którzy dzięki współpracy z autorem Robem Lee stworzyli Strażaka Sama.Strażak Sam i powiązane znaki towarowe są własnością Prism Art & Design Limited. © 2021 Prism Art & Design Limited.