Miljø

”Europa var fødestedet for den industrielle udvikling, der også medførte de forureningsproblemer, som vi forsøger at afhjælpe i dag. Europa skal nu være fødestedet for en moderne miljørigtig industriudvikling. Det kræver, at de nordiske lande udfylder rollen som spydspids i Europa.”Sådan lyder det i indledningen til Svend Aukens oplæg til den nordiske arbejderbevægelses program om miljø i Europa fra 1994. Her berører den danske politiker temaer som bl.a. transport, byøkologi, havmiljø samt affald og genbrug.Den danske politiker Svend Auken (1943-2009) var formand for Socialdemokratiet i perioden 1987-1992. Han var medlem af Folketinget fra 1971-2009 og var i flere perioder minister – blandt andet for miljø og energi.

Elin Wägners ”Ilden overlever natten” (på svensk "Väckarklocka") fra 1941 indeholder en række essays om bl.a. kvindebevægelsen og kvindens stilling i et mandsdomineret samfund.Formålet med bogen, der udkom i flere oplag og skabte en livlig debat i Sverige, var at få folk til at vågne op og se, hvordan "vi handler med Livet, med Guds grønne Jord og med Hjemmene og Menneskene på den."Wägner skildrer i sine kulturkritiske tekster samfundets problemer med et glimt af humor og med en tro på, at menneskene - og nok især kvinderne - i tide vil skride til handling og gøre noget ved den måde, vi behandler vores liv og vores klode på.Bogen udkom første gang på dansk i 1942 og er oversat af Aagot Lading, der bl.a. har skrevet "Dansk Kvindesamfunds arbejde gennem 25 år".Elin Wägner (1882-1949) var svensk journalist, forfatter, kvindesags- og miljøforkæmper og pacifist. Hun skrev artikler, romaner og manuskripter til flere film, og hun var fra 1944 medlem af Det Svenske Akademi.

Oline går pludselig sygt meget op i at redde klimaet. Bjørk synes, at det er svært at følge med. Men hun vil gøre alt for at beholde sin bedste veninde. Også hvis det betyder, at hun skal blive vegetar og gå i genbrugstøj.Anette Vinther Jensen er forfatter til en lang række bøger og letlæsningsbøger for børn og unge, blandt andet gyseren ”Dødens fjer”, der henvender sig til de 12-15-årige, og bøgerne om Lullu til de 9-13-årige.

Set i en kulturhistorisk sammenhæng er begrebet friluftsliv forholdsvis nyt. Omkring begyndelsen af 1900-tallet blev det almindeligt, at mennesker fra byerne drog ud på landet i fritiden. I denne bog giver friluftsvejleder og forfatter Ib Ivar Dahl et indblik i hvordan vi danskere har brugt naturen til rekreative formål op gennem det 20. århundrede.”Friluftslivet og økokulturen” udkom første gang i 2004.Ib Ivar Dahl (f. 1942) er forfatter, sømand, kulturformidler og bådfører af kulturhistoriske fartøjer. Han debuterede i 1995 med en række digte og kortprosatekster i ”Havfruesangen”. Siden har han udgivet både digte, kortere fortællinger og romaner. Fælles for alle hans tekster er, at de kredser om livet på vandet og ved kysterne.

I en blanding af erindring og filosofiske betragtninger over liv, natur og bæredygtighed beskriver Ib Ivar Dahl en række af de oplevelser og tankesæt, der ligger bag hans mange skøn- og faglitterære bøger.”Fra strandkanten – lommefilosofi, økosofi eller kulturøkosofi” udkom første gang i 2011.Ib Ivar Dahl (f. 1942) er forfatter, sømand, kulturformidler og bådfører af kulturhistoriske fartøjer. Han debuterede i 1995 med en række digte og kortprosatekster i ”Havfruesangen”. Siden har han udgivet både digte, kortere fortællinger og romaner. Fælles for alle hans tekster er, at de kredser om livet på vandet og ved kysterne.

Seit mehr als einem halben Jahrhundert ist bekannt, dass sich die Menschheit durch Umweltzerstörung und die Aufheizung des Klimas der eigenen Lebensgrundlage beraubt. Zwar häufen sich inzwischen die internationalen Umwelt- und Klimakonferenzen, und auch die Politik und Wirtschaft geben Versprechen ohne Ende ab, geschehen ist aber bislang viel zu wenig.In seinem neuen Hörbuch wendet sich Mojib Latif den Fragen zu, warum die Menschheit weiter wider besseres Wissen an dem Ast sägt, auf dem sie sitzt, warum die Politik versagt und wenige Konzerne profitieren. Und wie wir die Zukunft nachfolgender Generationen verspielen. Seine These: Der Klimawandel ist Objekt eines fatalen Verhandlungskreislaufs geworden, bei dem es nur sehr wenige Gewinner und unzählige Verlierer gibt. Entscheidend ist eine globale Zusammenarbeit, die die Frage beantwortet, wie Wohlstand mit Nachhaltigkeit verbunden werden kann.Mojib Latif, geb. 1954, ist Professor am GEOMAR Helmholtz-Zentrum für Ozeanforschung Kiel und wurde im Jahre 2000 mit dem »Max-Planck-Preis für öffentliche Wissenschaft« ausgezeichnet. Er ist Meteorologe und Verfasser zahlreicher Veröffentlichungen zum Klimawandel. Seit Januar 2022 ist Mojib Latif Präsident der Akademie der Wissenschaften in Hamburg.

Jordskælv ryster Reykjanes-halvøen, der huser to tredjedele af den islandske befolkning og utallige turister, og vækker de sovende vulkaner. Ingen kender dem bedre end geologen Anna Arnardóttir, som står over for den vigtigste opgave i sin karriere. Men katastrofen lurer i horisonten, både i undergrunden og i Annas privatliv, hvor hendes tilsyneladende perfekte ægteskab pludselig befinder sig på usikker grund.“Karrierens og familielivets katastrofer flettes sammen på ekstremt spændende vis, og resulatet bliver eksplosivt begge steder.” - Morgunblaðið

Birgitte Berg Nielsen gennemgår indkøb, anvendelse og opbevaring af de forskellige fødevarer i det almindelige danske køkken, som det så ud i begyndelsen af 1900-tallet. ”Næringsmiddellære”, der udkom første gang i 1920, er tænkt til undervisningsbrug i uddannelsen af husholdningslærerinder og på almindelige husholdningskurser.Birgitte Berg Nielsen (1861-1951) var seminarieforstander og kvindesagsforkæmper. Hun havde særlig tilknytning til husholdningssagen og åbnede i 1905 seminarium og husholdningsskole på Frederiksberg. Hun kæmpede gennem mange år for at gøre husholdningsfaget til et videnskabeligt fag på linje med andre universitetsfag – hvilket dog aldrig lykkedes. Birgitte Berg Nielsen er forfatter til flere lærebøger om kost, ernæring og husholdning.

”Både den industrielle udnyttelse og opdyrkningen af mosejord er jo en fra gammel tid velkendt sag. Men først i løbet af forrige århundredes sidste halvdel er alle spørgsmål vedrørende den alsidige benyttelse af de vidtstrakte mosejorder i Nord- og Mellemeuropa blevet brændende.”I starten af det tyvende århundrede var større og større dele af den danske natur blevet opdyrket som landbrugsjord. Professor i botanik A. Mentz var en af de store stemmer, der talte for, at man skulle bevare naturområder som vild natur, og at nogle naturområder skulle fredes. I sin lille bog fra 1904 beskriver han de endnu udyrkede moser i Danmark, og hvorfor det er så vigtigt, at de får lov at bestå i deres naturlige form.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

En la era tiránica del ahora, impulsada por las noticias 24 horas al día, el último tuit y el botón de "comprar ahora", ¿cómo podemos ser capaces de pensar a largo plazo?Con un cortoplacismo tan frenético en la raíz de las crisis contemporáneas, desde las amenazas del cambio climático a la falta de planificación para una pandemia mundial, la llamada al pensamiento a largo plazo crece cada día."El buen antepasado" revela seis formas profundas en las que podemos aprender a pensar a largo plazo, explorando talentos humanos como el "pensamiento catedral", que amplía nuestros horizontes temporales y agudiza nuestra previsión. Basándose en innovaciones radicales de todo el mundo, Krznaric celebra a los rebeldes del tiempo que están reinventando la democracia, la cultura y la economía para que todos tengamos la oportunidad de convertirnos en buenos antepasados y crear un mañana mejor.Transforma tu mentalidad y conviértete en un buen antepasado, allanando el camino para un futuro mejor con el libro inspirador y provocativo de Roman Krznaric.Roman Krznaric (1964) es un filósofo australiano, fundador del primer Museo de la Empatía e investigador de la Fundación Long Now. Estudió en las universidades de Oxford, Londres y Essex, donde obtuvo un doctorado en sociología política. Krznaric es conocido por sus ideas provocadoras sobre la empatía y el cambio social, y su trabajo ha sido influyente en la promoción de una mayor comprensión y compasión en la sociedad."Hermoso de leer, sincero y persuasivo, El buen antepasado es uno de esos libros emblemáticos con el poder de cambiar una mentalidad. Uno pasa las páginas sintiendo una creciente compulsión por el cambio. La clarinada de Krznaric a favor del pensamiento a largo plazo le convierte en un antepasado del que todas las generaciones futuras pueden sentirse orgullosas". - Isabella Tree, autora de Wilding

"Tjernobyl, och två andra katastrofer" är en samling som fördjupar sig i några av de mest omskakande händelserna i modern europeisk historia. Samlingen belyser tre katastrofer och ger en inblick i utredningarna och räddningsinsatserna som följde i deras kölvatten. Samlingen har tidigare publicerats som enskilda titlar.Ur polisens perspektiv utforskas Tjernobylkatastrofen, en händelse som inte bara skakade den forna Sovjetrepubliken Ukraina, utan även Sverige och stora delar av Europa, den fruktansvärda Estoniakatastrofen, samt den ödesdigra vårdagen då M/S Scandinavian Star fattade eld i Skagerrak. Samlingen ger insikter i utredningarna och räddningsinsatserna som försökte hantera katastroferna – händelser som resulterade i en tragisk förlust av många liv och som berör och påverkar oss än idag.Samlingen består av: "Tjernobyl", "Estoniakatastrofen från polisens horisont" och "SOS från Scandinavian Star".Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

”Tjernobyl, och två andra katastrofer” är en samling som fördjupar sig i några av de mest omskakande händelserna i modern europeisk historia. Samlingen belyser tre katastrofer och ger en inblick i utredningarna och räddningsinsatserna som följde i deras kölvatten. Samlingen har tidigare publicerats som enskilda titlar.Ur polisens perspektiv utforskas Tjernobylkatastrofen, en händelse som inte bara skakade den forna Sovjetrepubliken Ukraina, utan även Sverige och stora delar av Europa, den fruktansvärda Estoniakatastrofen, samt den ödesdigra vårdagen då M/S Scandinavian Star fattade eld i Skagerrak. Samlingen ger insikter i utredningarna och räddningsinsatserna som försökte hantera katastroferna – händelser som resulterade i en tragisk förlust av många liv och som berör och påverkar oss än idag.Samlingen består av: ”Tjernobyl”, ”Estoniakatastrofen från polisens horisont” och ”SOS från Scandinavian Star”.Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

"Denne bog MÅ skrives. Brikkerne må samles, så billedet af den økologiske ideologi i al dens utilstrækkelighed fremtræder klart." Sådan indledes bogen "Øko-ideologi - nej tak" fra 1997.Da Helga Moos skrev bogen vandt den økologiske ideologi frem – i Danmark og i det vestlige samfund generelt. Men den økologiske ideologi er både afstumpet, naiv og farlig, mener hun. I "Øko-ideologi – nej tak" gør hun op med utopien, der højest vil kunne brødføde halvdelen af verdens befolkning.Helga Moos (f. 1951) er forfatter, foredragsholder og tidligere folketingsmedlem for Venstre. Hun har en landbrugsfaglig uddannelse, og fra 1974-1992 var hun gårdejer med ægproduktion og eget ægpakkeri. Siden 1991 har hun fungeret som fuldtidsforfatter og -foredragsholder. Hun har skrevet bøger om vidt forskellige emner – herunder kvinders arbejdsliv, politik, global velfærd og børneopdragelse.

I 1953 etablerede fabrikken Cheminova sig ved Harboøre og Thyborøn. Det var en tiltrængt økonomisk saltvandsindsprøjtning til området. Fabrikken skabte masser af arbejdspladser – men desværre også en regulær miljøkatastrofe op gennem 1950’erne og 1960’erne. En lokal fisker, Aage Hansen, forsøgte i årtier at råbe omverdenen op. Rav-Aage, som han også kaldes, omtales ofte som Danmarks første miljøaktivist. Med tiden har han på grund af sin kamp mod Cheminova fået status af lokal legende, men i starten kæmpede han enten med indædt modstand eller for døve ører – og det fik store personlige konsekvenser for ham. Vi har været i Thyborøn for at besøge Rav-Aages søn Bjarne Hansen, som fortsætter sin fars kamp. I studiet har vi besøg af Kim Blæsbjerg, som selv kommer fra området og har skrevet en anmelderrost roman om det aftryk, Cheminova har sat, ikke mindst menneskeligt.Værter: Simon Ankjærgaard og Tommy HeiszGæst: Kim BlæsbjergKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Voiko myötätunto auttaa pelastamaan ilmaston?Ilmastonmuutosta ei pääse pakoon: se on ruokakaupassa, biojäteastiassa, illan uutisissa, ennalta-arvaamattomassa säässä. Ilmastoteot ovat jokaisen vastuulla. Mutta miten pelastaa maailma, kun itsensä muuttaminen on vaikeaa ja riittämättömyyden tunne loputon?Myötätunto itseä ja muita kohtaan on voima, joka auttaa kohtaamaan vaikeat tunteet ja kannustaa meitä tekemään osamme – on kyse sitten bokashi-kompostoinnista tai kansalaisaktivismista. Arjen valinnoilla on merkitystä, mutta niin on myös yhteiskuntarakenteilla.  Positiivisen psykologian asiantuntija ja kouluttaja Taina Laane kirjoittaa elämästämme ekokriisin keskellä ymmärtävästi ja lohdullisesti. Säällisiä ajatuksia valaa toivoa ja haastaa lempeästi tarkastelemaan ajatuksiamme hyvästä elämästä ja ilmastoteoista. Taina Laane on kirjailija, kouluttaja ja työnohjaaja. Hänen tuotantoonsa kuuluu positiivista psykologiaa käsitteleviä teoksia, joissa asiantuntemus yhdistyy lempeyteen. Koulutukseltaan Laane on yhteiskuntatieteiden maisteri. Hän kirjoittaa myös laululyriikkaa.

Forebyggelse af miljøbetinget sygdom er omdrejningspunktet i tidligere embedslæges Jens Steensbergs essaysamling "Medicin, miljø og mennesker".Under de tre overskrifter handler artiklerne om psykologi, miljøpolitik og sundhedsfaglige problemstillinger, som forfatteren har haft direkte berøring med via sit arbejde, og flere af artiklerne har dermed også en personlig, menneskelig vinkling.Artiklerne er alle tidligere er udkommet i pressen.Bogen, der udkom første gang i 1990, henvender sig til læsere med interesse for sygdomsforebyggelse og miljøpolitik, og til fagfolk, der arbejder med klima- og miljøpolitikJens Steensberg er speciallæge i samfundsmedicin og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om forskellige emner. Han har bl.a. udgivet bogen "Trafik og alkohol" (2007) om spirituskørsel. Han er søn af professor i folkekultur Axel Steensberg.

Heldigvis behøver man ikke rejse langt væk for at få store oplevelser sammen som familie. Flere og flere vælger at holde ferie hjemme i Danmark. Bogen her giver gode ideer til nye, spændende eventyr, som man kan finde i sit eget land.Bogen er fyldt med gode tips, så man nemt kan planlægge sin egen ferie. Forfatteren rejser rundt sammen med sin familie, og oplevelserne bliver fortalt gennem både de voksnes og børnenes øjne. De undersøger blandt andet, hvordan det er at surfe på Vesterhavets bølger, vandre blandt vilde kaniner på øen Endelave og sove på toppen af et træ.Nanna Hyldgaard Hansen er forfatter, foredragsholder og journalist. Hun har beskæftiget sig med økologi, klima og bæredygtighed gennem det meste af sit arbejdsliv, senest som kommunikationschef i en grøn NGO. Nanna står blandt andet bag bestsellerbogen "Lev for det halve – og få familieliv, forbrug og arbejde i balance".

Miljø har både en naturfaglig og en politisk side. Naturfagene kan dokumentere, hvordan naturen har det, og anbefale løsninger. Men herfra og til handling er der et langt spring. Handling kræver beslutninger, og de er politiske. Formålet med denne bog er at afdække miljøets politiske side. Bogen handler om økonomi, magt og interesser.Lars Søndergårds "Miljø og politik" udkom første gang i 1994.Lars Søndergård er lektor i samfundsfag og forfatter til en lang række undervisningsmaterialer om blandt andet international politik, handel, industri, miljø og energi. Han har tidligere arbejdet for blandt andet Dansk Industri og deltaget i en række Danida-projekter i Afrika og Asien.

Klimakrisen forværres dag for dag, mens den økonomiske vækst ufortrødent fortsætter. Grøn omstilling bliver set som redningen, men det er en falsk forhåbning. Der skal mere til. Vil vi overleve, kræver det en gennemgribende forandring i vores samfund: Kapitalismens afslutning.Denne tankevækkende bog forklarer, hvorfor vi må tage afsked med kapitalismen, selvom den har skabt mange positive udviklinger. Ulrike Herrmann fortæller skarpt og spændende om de historiske linjer, inden hun gør op med illusionen om grøn vækst. Endelig giver hun et bud på, hvordan vi er nødt til at leve i fremtiden.Ulrike Herrmann (f. 1964) har været fascineret af kapitalismen siden skoletiden. Hun uddannede sig til bankassistent, studerede filosofi og historie og blev journalist. I dag er hun erhvervsredaktør på den tyske avis taz, bosiddende i Berlin og forfatter til en række bestsellere om økonomiske og sociale forhold. Hendes bøger er oversat til flere sprog.

Kapitalismen har ført mange positive udviklinger med sig, men vi må vinke farvel til den, hvis vores samfund skal undgå at kollapse i fremtiden. Sådan lyder det i et klart og tydeligt sprog fra den respekterede tyske finansredaktør Ulrike Hermann. I denne bog behandler hun tidens to mest presserende emner på tværs af grænser og generationer: økonomi og klimakrise. Med sit kritiske og konstruktive blik på både klimakrise og kapitalisme leverer den internationale bestseller-forfatter tankevækkende bog, der forklarer, hvorfor hverken vindmøller eller solenergi vil redde planeten, og hvorfor en afslutning på kapitalismens tidsalder er nødvendig. For kapitalismens fokus på vækst er ikke bæredygtigt. Men hvordan skaber vi så en ny, global og grøn økonomi? Og hvordan undgår vi at ødelægge vores liberale demokratier i processen? Svaret skal ifølge Ulrike Herrmann findes i historien, hvor hun peger hun på cirkulær økonomi og afvækst. Vi skal simpelthen alle sammen på forbrugsskrump - med den britiske krigsøkonomi som forbillede, mener forfatteren.

Har du spørgsmål om klimaet, som dine forældre, lærere eller dit kæledyr ikke kan svare på?Svarer de bare "Øhh ... Det skal du ikke tænke på" eller "Vuf!" når du spørger?Her i bogen får du svar på spørgsmål som:Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer?Hvorfor er en koprut ekstra dårlig for klimaet?Bliver det muligt at flytte til Mars?Og den gode nyhed er, at vores planet og de planter og dyr, som lever her, faktisk er ret seje!Vidste du f.eks. at:... vand kan forvandles til varme og strøm?... nogle dyr har superkræfter?... træer er en slags CO2-bank?Jo mere vi ved, jo bedre er vi rustet. Det er mantraet i denne nye, optimistiske klimabog, der møder børn i øjenhøjde og svarer på de store og vigtige spørgsmål, som mange børn går rundt og tænker på.Nina Bendixen (f. 1982) er journalist, men er mest kendt for sine vejrudsigter på tv og i radioen. Hun er stifter af Klimakysset, som bl.a. planter træer, og så er hun Børneavisens klimanørd.Margrethe Brun Hansen (f. 1948) er børnepsykolog og forfatter til en lang række bøger om emnet, og så er hun konsulent på bl.a. de populære børneprogrammer "Karlas fantalastiske klasse" og "John Dillermand".

Ønsker du at leve mere bæredygtigt i hverdagen, men er i tvivl om, hvor du skal starte? Mange læser om klimakrisen og vil gerne ændre alt på én gang, men så bliver de overvældede og går i stå. Andre tænker, at det blot er en dråbe i havet, at vi hver især ændrer vores daglige vaner, når nu krisen er så omfattende og kræver systemændringer.Den gode nyhed er, at vi som individer kan gøre rigtig meget for at løfte vores del af at løse klimakrisen. Forskning viser, at det kun kræver en mindre procentdel af en befolkning, der går foran og ændrer sine vaner, forbrugsmønstre og handlinger, så vil resten efterhånden følge trop.Med denne bog i hånden får du et kærligt skub til at indarbejde nye, grønnere vaner én ad gangen ved hjælp af 28 daglige udfordringer. Som bonus vil du, ud over at spare både tid og penge i hverdagen, efter al sandsynlighed også opleve at få et både roligere og mere glædesfyldt liv.Bogen er en del af serien 28 dage til ..., som er sat i verden for at hjælpe os med at ændre noget af det sværeste, nemlig vores vaner.Jane Ibsen Piper er uddannet jurist og arbejder inden for den finansielle sektor. Siden 2019 har Jane skrevet fem bøger, og hun driver sin egen blog, udgiver podcasts og administrerer Facebook-fællesskabet Minimalisme og Købestop med 26.000 medlemmer. Alle kanaler har fokus på at give inspiration til at leve det gode, enkle liv med færre ting og mere overskud. Her er masser af tips til, hvordan man ændrer sine vaner, så de arbejder for og ikke imod én.

Stürmisch zieht einen „In meines Vaters Haus" sofort in den Bann. Denn nicht nur das Wetter fegt geradezu apokalyptisch über die Algarve in Portugal hinweg. Über Paul, den in Frankfurt lebenden Erben eines internationalen Unternehmens, bricht das Leben herein. Das unbekümmerte Dasein eines Studenten aus reicher Familie liegt hinter ihm und die erbarmungslosen Herausforderungen des Geschäftslebens, die hartherzigen Anforderungen seines patriarchalischen Großvaters Otto, sowie sein verwirrendes Liebesleben holen ihn ein.Eingebettet sind Pauls Herausforderungen in die großen gesellschaftlichen Themen unserer Zeit. Der Klimawandel und herausfordernde Wirtschaftsthemen begleiten die Handlung stets auf hohem fachlichem Niveau und mit scharfem Verständnis für die Zusammenhänge.Die Firma muss gerettet und in neue Zeiten geführt werden. Aber können Paul und die dynamische und begehrenswerte neue Finanzvorständin Diana das schaffen? Und wie verträgt sich das alles mit der Umwelt? Kann man den Kampf dafür überhaupt noch gewinnen? Und kann sich Paul gegen den mit allen Wassern gewaschenen und kaltblütigen Unternehmer Thomas Watson durchsetzen?Tobias Haarburger wurde 1965 in Stuttgart geboren. Er studierte Ingenieurwesen und Literaturpsychologie (ohne Abschluss). Tobias leitete Industrieprojekte in vielen Ländern. Tobias interessieren Veränderungen in Menschen, die in der Mitte ihres Lebens stehen. Veränderungen die durch innere Bedürfnisse, oder äußere Ereignisse ausgelöst werden. Menschen entwickeln sich ihr Leben lang, sie suchen nach ihren Versäumnissen, ihren Schwächen und erkennen ihre Kräfte und Talente. Tobias interessiert sich für klassische Musik, Theater und Literatur. Er lebt und arbeitet in Hannover.

I ’Veganske kålhydrater’ fortæller forsker Anette Sams, og hendes datter, Celine Sams, hvorfor danskerne kan nyde godt af at droppe kødet og spise (endnu) flere grøntsager.Anette Sams har i flere bøger – blandt andet i bestsellerne ’Sandheden om sukker’ og ’Kålhydrater’ – på basis af forskning forklaret, hvorfor danskerne bør spise flere uforarbejdede fødevarer – både grøntsager og animalske produkter. Men da datteren Celine først blev vegetar og siden veganer, måtte Anette ændre sit syn på både kroppens og jordens sundhed. Resultatet er blevet ’Veganske kålhydrater’, hvor Anette og Celine Sams med et dybdeborende blik på kroppens biologi viser, hvordan raffinerede kulhydrater fra pasta, brød og sukker skaber en krop i ubalance.Vejen til en stærk(ere) og sund(ere) krop går derimod ifølge forfatterne og videnskaben gennem at spise masser af uforarbejdede grøntsager, der skaber et stabilt blodsukker, et balanceret immunsystem og et aktivt hormonsystem. Ved enten helt at droppe eller blot skære ned på de animalske produkter giver vi samtidig vores klode bedre muligheder for at skabe en så sund og mangfoldig natur, der kan eksistere for de kommende generationer. Sammen med videnskaben får læseren 35 lækre, velsmagende veganske opskrifter, udviklet af kokken Morten Fenger. Opskrifter, der kan kombineres med animalske fødevarer, skulle læseren ønske det.

Hvorfor er dit legetøj guld værd? Og hvorfor skal du ikke smide dit gamle legetøj i skraldespanden? I sjette afsnit af Jorden kalder Radionauterne kan du blive klogere dit legetøjs lange rejse, og lære, hvordan DU kan hjælpe moder jord ved at tage i tivoli og køre i karruseller.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Malene Møhl, havbiolog hos WWF & Lone Mikkelsen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, samt Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand StillingIllustration: Alek Modin Produceret af Talk Town, Story House EgmontKom med, når vi tager på mission for at hjælpe Jorden med at finde ud af, hvorfor det bliver varmere, og hvorfor det er et problem, at vi mennesker laver klimaprutter. Undervejs møder vi seje videnskabsfolk, børneeksperter, Moder Jord, regndråben Ivan og et magisk pæretræ. Jorden kalder Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i alderen 4-10 år.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingIllustration: Alek Modin Produceret af Talk Town, Story House EgmontLisa Bay er kandidat i miljø- og naturressourceøkonomi, podcaster og videnskabsformidler.Karen Birkegaard er kommunikatør, podcaster, producent og videnskabsformidler.

Hvordan ser fremtiden ud? Og bliver Moder Jord mon glad igen? I ottende afsnit af Jorden Kalder Radionauterne kan du komme med på en mega sej rejse til fremtiden, hvor du blandt andet kan møde din hjemmerobot, Robbie, køre med en selvkørende bus og besøge et kæmpestort indendørs plantetårn.Medvirkende: Ebbe Korsgaard Andersen, Beyond Coffee, samt Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingIllustration: Alek ModinProduceret af Talk Town, Story House EgmontKom med, når vi tager på mission for at hjælpe Jorden med at finde ud af, hvorfor det bliver varmere, og hvorfor det er et problem, at vi mennesker laver klimaprutter. Undervejs møder vi seje videnskabsfolk, børneeksperter, Moder Jord, regndråben Ivan og et magisk pæretræ. Jorden kalder Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i alderen 4-10 år.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingIllustration: Alek Modin Produceret af Talk Town, Story House EgmontLisa Bay er kandidat i miljø- og naturressourceøkonomi, podcaster og videnskabsformidler.Karen Birkegaard er kommunikatør, podcaster, producent og videnskabsformidler.

Hvorfor klimaprutter din mad? Og hvorfor er det godt at spise sin madpakke op? I syvende afsnit af Jorden kalder Radionauterne kan du komme med på en flyvetur over Danmark, lære hvilket dyr der laver klimabøvser og møde en skør type, der laver ny mad ud af gammel mad.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Kirsten Halsnæs, DTU og Ebbe Korsgaard Andersen, Beyond Coffee, samt Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingIllustration: Alek ModinProduceret af Talk Town, Story House EgmontKom med, når vi tager på mission for at hjælpe Jorden med at finde ud af, hvorfor det bliver varmere, og hvorfor det er et problem, at vi mennesker laver klimaprutter. Undervejs møder vi seje videnskabsfolk, børneeksperter, Moder Jord, regndråben Ivan og et magisk pæretræ. Jorden kalder Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i alderen 4-10 år.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingIllustration: Alek Modin Produceret af Talk Town, Story House EgmontLisa Bay er kandidat i miljø- og naturressourceøkonomi, podcaster og videnskabsformidler.Karen Birkegaard er kommunikatør, podcaster, producent og videnskabsformidler.

Klimaet tager lang tid om at ændre sig, men vejret sladrer allerede nu om, at der kommer mere regn – faktisk meget mere regn – i fremtiden. I andet afsnit af Jorden kalder Radionauterne kan du møde vanddråben Ivan og blive klogere på, hvorfor du i fremtiden skal dele din legeplads med Ivan og hans venner.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingMusik: Upright MusicProduceret af Talk Town, Story House EgmontKom med, når vi tager på mission for at hjælpe Jorden med at finde ud af, hvorfor det bliver varmere, og hvorfor det er et problem, at vi mennesker laver klimaprutter. Undervejs møder vi seje videnskabsfolk, børneeksperter, Moder Jord, regndråben Ivan og et magisk pæretræ. Jorden kalder Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i alderen 4-10 år.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingIllustration: Alek Modin Produceret af Talk Town, Story House EgmontLisa Bay er kandidat i miljø- og naturressourceøkonomi, podcaster og videnskabsformidler.Karen Birkegaard er kommunikatør, podcaster, producent og videnskabsformidler.

Hvorfor skal du blive ven med en hjort? Og hvordan hjælper insekterne dig med at få mad? I tredje afsnit af Jorden kalder Radionauterne tager vi på opdagelse i vores fantastiske natur. Her kan du lære, hvorfor naturen er en forlystelsespark, og hvordan du kan hjælpe med at passe meget bedre på den.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingMusik: Upright MusicProduceret af Talk Town, Story House EgmontKom med, når vi tager på mission for at hjælpe Jorden med at finde ud af, hvorfor det bliver varmere, og hvorfor det er et problem, at vi mennesker laver klimaprutter. Undervejs møder vi seje videnskabsfolk, børneeksperter, Moder Jord, regndråben Ivan og et magisk pæretræ. Jorden kalder Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i alderen 4-10 år.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingIllustration: Alek Modin Produceret af Talk Town, Story House EgmontLisa Bay er kandidat i miljø- og naturressourceøkonomi, podcaster og videnskabsformidler.Karen Birkegaard er kommunikatør, podcaster, producent og videnskabsformidler.

Hvordan ser fremtiden ud? Og hvad er klimaforandringer egentlig for noget? Det er bare noget af det, du kan blive klogere på i første afsnit af Jorden Kalder Radionauterne, hvor du også finder ud af, hvad klimaprutter er, og hvorfor en meeeget gammel dame har brug for din hjælp.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingMusik: Upright MusicProduceret af Talk Town, Story House EgmontKom med, når vi tager på mission for at hjælpe Jorden med at finde ud af, hvorfor det bliver varmere, og hvorfor det er et problem, at vi mennesker laver klimaprutter. Undervejs møder vi seje videnskabsfolk, børneeksperter, Moder Jord, regndråben Ivan og et magisk pæretræ. Jorden kalder Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i alderen 4-10 år.Medvirkende: Elever i 1.A fra Skolen ved Søerne, Jesper Theilgaard, meteorolog, og Fie Huusfeldt som Moder Jord.Produktion: Karen Birkegaard og Lisa BayRedaktør: Mette Hovmand-StillingIllustration: Alek Modin Produceret af Talk Town, Story House EgmontLisa Bay er kandidat i miljø- og naturressourceøkonomi, podcaster og videnskabsformidler.Karen Birkegaard er kommunikatør, podcaster, producent og videnskabsformidler.