Geofag, geografi og miljøvidenskab

”Europa var fødestedet for den industrielle udvikling, der også medførte de forureningsproblemer, som vi forsøger at afhjælpe i dag. Europa skal nu være fødestedet for en moderne miljørigtig industriudvikling. Det kræver, at de nordiske lande udfylder rollen som spydspids i Europa.”Sådan lyder det i indledningen til Svend Aukens oplæg til den nordiske arbejderbevægelses program om miljø i Europa fra 1994. Her berører den danske politiker temaer som bl.a. transport, byøkologi, havmiljø samt affald og genbrug.Den danske politiker Svend Auken (1943-2009) var formand for Socialdemokratiet i perioden 1987-1992. Han var medlem af Folketinget fra 1971-2009 og var i flere perioder minister – blandt andet for miljø og energi.

Elin Wägners ”Ilden overlever natten” (på svensk "Väckarklocka") fra 1941 indeholder en række essays om bl.a. kvindebevægelsen og kvindens stilling i et mandsdomineret samfund.Formålet med bogen, der udkom i flere oplag og skabte en livlig debat i Sverige, var at få folk til at vågne op og se, hvordan "vi handler med Livet, med Guds grønne Jord og med Hjemmene og Menneskene på den."Wägner skildrer i sine kulturkritiske tekster samfundets problemer med et glimt af humor og med en tro på, at menneskene - og nok især kvinderne - i tide vil skride til handling og gøre noget ved den måde, vi behandler vores liv og vores klode på.Bogen udkom første gang på dansk i 1942 og er oversat af Aagot Lading, der bl.a. har skrevet "Dansk Kvindesamfunds arbejde gennem 25 år".Elin Wägner (1882-1949) var svensk journalist, forfatter, kvindesags- og miljøforkæmper og pacifist. Hun skrev artikler, romaner og manuskripter til flere film, og hun var fra 1944 medlem af Det Svenske Akademi.

Oline går pludselig sygt meget op i at redde klimaet. Bjørk synes, at det er svært at følge med. Men hun vil gøre alt for at beholde sin bedste veninde. Også hvis det betyder, at hun skal blive vegetar og gå i genbrugstøj.Anette Vinther Jensen er forfatter til en lang række bøger og letlæsningsbøger for børn og unge, blandt andet gyseren ”Dødens fjer”, der henvender sig til de 12-15-årige, og bøgerne om Lullu til de 9-13-årige.

I somrene 1895 og 1896 sejler det danske skib Ingolf ud på en omfattende og banebrydende ekspedition mod nord. Skibet skal lodde havets dybder omkring Vestgrønland, Island og Færøerne, hvilket aldrig før er forsøgt på denne skala.Ekspeditionen adskiller sig fra tidligere ekspeditioner ved sine utrolige fund af liv på havbunden, hvoraf nogle prøver kommer fra hele 3.500 meters dybde. Ekspeditionen anvender nye metoder til at opsamle biologisk materiale og kommer hjem med en overflod af spændende forskningsmateriale, som Ingvald Lieberkind udgiver i en forkortet udgave, som også er tilgængelig for lægmand. Bogen udkom første gang i 1902.Ingvald Lieberkind (1897-1972), dansk forfatter og zoolog. Kendt for sin lidenskab for dyrenes verden, og han indledte zoologstudiet straks efter studentereksamen. Det førte til adskillige års studier og samtidig en række bogudgivelser med netop dyrenes verden i fokus. Lieberkinds udgivelser spændte bredt, og bestod af alt lige fra børnebogen ”Torsken og andre fortællinger” (1937) til det store populærvidenskabelige værk ”Dyrenes verden 1-12” (1937-1939).

Sophus launches the podcast with a deep-dive into the human mind, this engine of chaos and expanse of possibility we all carry around inside us. The episode begins with a reminder—taken from, of all places, the British tax collection agency—to marvel at the clouds and allow ourselves to be stunned by volcanoes. And it ends with a walk through the woods of southern Italy, in the company of a dog and three Paleolithic teenagers.Hosted and written by Sophus HelleSound editing by Simone Nystrup-LarsenEdited by Andreas Lindinger SaxildFind out more at sophushelle.com/monkeymindMonkey MindCombining wit and wisdom, silliness and seriousness, the podcast Monkey Mind by Sophus Helle takes the audience on a weekly jaunt through the jungle of the mind. Each episode throws a new and unusual light on the issues of everyday life—trees, typos, taxes, and much more besides—making the audience look again at a world they thought they knew. It tells stories that are designed to make the listener chuckle, then reflect, drawn from both the host’s own life and from the deep well of history.Sophus Helle is a writer, translator, and cultural historian. He is an expert in the Babylonian epic Gilgamesh and the ancient poet Enheduana.

”Selv om Spanien efter Franco fik et demokratisk styre – er det et skrøbeligt demokrati. Politikerne ved, at militæret, civilgarden, politiet og domstolene stort set stadig består af de samme mennesker som under Franco. De har blot fået nye uniformer. Og de har stadig stor magt. Som kupforsøget i februar 1981 viste det, kan man vente sig alt fra den militære side.”Spaniens historie er både turbulent og interessant. Bogen udkom første gang i 1986, bare otte år efter den frygtede diktator Franco var død, og kun fem år efter militærets kupforsøg mod den nye demokratisk valgte regering var blevet afværget i sidste øjeblik. ”Spanien” fortæller om landets nyere historie, om de forskellige befolkningsgrupper og deres ønske om mere selvstændighed, den katolske kirkes store magt og de forskellige industrier, der får økonomien til at fungere.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

”Den klassiske oldtids historie foregår inden for landene i Forasien og i kystlandene ved Middelhavet i Europa og Afrika. Selv en så vidtberejst mand som Herodot færdedes alene inden for dette område, og kun enkelte opdagere, ligesom også enkelte søfartsnationer, vovede sig uden for disse lande, men beretningerne om deres rejser er ofte af tvivlsom sandhed.”Hvordan har man gennem historien opfattet geografi og Jordens udformning?Hvad fik nogen til at tro nok på, at der fandtes så fjerne lande, at de turde begive sig ud på, hvad der kunne ende som en endeløs sørejse?Johannes Steenstrups lærebog fra 1910 beskriver opfattelsen af geografi helt fra oldtiden, hvor Platon fortalte om den enorme ø Atlantis, der sank i havet et sted i Atlanterhavet, nordboernes opdagelse af Island og Grønland i middelalderen, Columbus’ opdagelse af Amerika og Vitus Berings store nordiske ekspedition.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

”Hver dag forlader unge mennesker landsbyerne i Spanien. De vil søge lykken i de store byer med industri. Eller de vil til kysten, hvor turistindustrien lokker med arbejde. Det er ikke så underligt. Arbejdsløsheden blandt unge er i mange af de små landsbyer oppe på 50-80 %. Kun nogle få uger om året er der behov for deres arbejdskraft hos bønderne og godsejerne. Alene mellem 1962 og 1972 forsvandt mere end én million – de fleste unge – fra landbruget og landsbyerne i Spanien.”Baskerlandet er på mange måder anderledes end resten af Spanien – ikke mindst fordi baskerne i vid udstrækning ikke opfatter sig selv som spaniere. John Njor fortæller om områdets historie, baskernes forhold til resten af Spanien, Baskerlandets særlige tradition og den frygtede terrororganisation ETA.”Baskerlandet – og baskerne” udkom første gang i 1986.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

Forholdet mellem Danmark og Færøerne går mange hundreder af år tilbage i tiden. Den færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen fortæller her om Færøernes historie, fra de første mennesker slog sig ned på øerne, om de stridigheder, der fandt sted mellem Danmark og Færøerne igennem tiden, og om forbindelsen mellem dansk og færøsk kultur. Bogen udkom første gang i 1927, og nogle af oplysningerne kan derfor være blevet modbevist af historikere sidenhen.Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter og journalist, som er kendt for sit store engagement i færøsk kultur og selvstændighedsbevægelse. Jacobsen har udgivet flere faglitterære tekster om de nordiske landes forhold, men er hovedsagelig kendt for sin erotiske roman ”Barbara” udgivet posthumt i 1939. Den blev filmatiseret i 1997 med Nils Malmros som instruktør.

Set i en kulturhistorisk sammenhæng er begrebet friluftsliv forholdsvis nyt. Omkring begyndelsen af 1900-tallet blev det almindeligt, at mennesker fra byerne drog ud på landet i fritiden. I denne bog giver friluftsvejleder og forfatter Ib Ivar Dahl et indblik i hvordan vi danskere har brugt naturen til rekreative formål op gennem det 20. århundrede.”Friluftslivet og økokulturen” udkom første gang i 2004.Ib Ivar Dahl (f. 1942) er forfatter, sømand, kulturformidler og bådfører af kulturhistoriske fartøjer. Han debuterede i 1995 med en række digte og kortprosatekster i ”Havfruesangen”. Siden har han udgivet både digte, kortere fortællinger og romaner. Fælles for alle hans tekster er, at de kredser om livet på vandet og ved kysterne.

I en blanding af erindring og filosofiske betragtninger over liv, natur og bæredygtighed beskriver Ib Ivar Dahl en række af de oplevelser og tankesæt, der ligger bag hans mange skøn- og faglitterære bøger.”Fra strandkanten – lommefilosofi, økosofi eller kulturøkosofi” udkom første gang i 2011.Ib Ivar Dahl (f. 1942) er forfatter, sømand, kulturformidler og bådfører af kulturhistoriske fartøjer. Han debuterede i 1995 med en række digte og kortprosatekster i ”Havfruesangen”. Siden har han udgivet både digte, kortere fortællinger og romaner. Fælles for alle hans tekster er, at de kredser om livet på vandet og ved kysterne.

Seit mehr als einem halben Jahrhundert ist bekannt, dass sich die Menschheit durch Umweltzerstörung und die Aufheizung des Klimas der eigenen Lebensgrundlage beraubt. Zwar häufen sich inzwischen die internationalen Umwelt- und Klimakonferenzen, und auch die Politik und Wirtschaft geben Versprechen ohne Ende ab, geschehen ist aber bislang viel zu wenig.In seinem neuen Hörbuch wendet sich Mojib Latif den Fragen zu, warum die Menschheit weiter wider besseres Wissen an dem Ast sägt, auf dem sie sitzt, warum die Politik versagt und wenige Konzerne profitieren. Und wie wir die Zukunft nachfolgender Generationen verspielen. Seine These: Der Klimawandel ist Objekt eines fatalen Verhandlungskreislaufs geworden, bei dem es nur sehr wenige Gewinner und unzählige Verlierer gibt. Entscheidend ist eine globale Zusammenarbeit, die die Frage beantwortet, wie Wohlstand mit Nachhaltigkeit verbunden werden kann.Mojib Latif, geb. 1954, ist Professor am GEOMAR Helmholtz-Zentrum für Ozeanforschung Kiel und wurde im Jahre 2000 mit dem »Max-Planck-Preis für öffentliche Wissenschaft« ausgezeichnet. Er ist Meteorologe und Verfasser zahlreicher Veröffentlichungen zum Klimawandel. Seit Januar 2022 ist Mojib Latif Präsident der Akademie der Wissenschaften in Hamburg.

Jordskælv ryster Reykjanes-halvøen, der huser to tredjedele af den islandske befolkning og utallige turister, og vækker de sovende vulkaner. Ingen kender dem bedre end geologen Anna Arnardóttir, som står over for den vigtigste opgave i sin karriere. Men katastrofen lurer i horisonten, både i undergrunden og i Annas privatliv, hvor hendes tilsyneladende perfekte ægteskab pludselig befinder sig på usikker grund.“Karrierens og familielivets katastrofer flettes sammen på ekstremt spændende vis, og resulatet bliver eksplosivt begge steder.” - Morgunblaðið

”Bussen foran standser brat i et hårnålesving et sted i Yemens bjerge. En mand stiger af. Han svinger en håndgranat med skaft og lader den forsvinde ud over bjergkanten. Den eksploderer med et brag, og ekkoet runger mellem bjergene. Han stiger grinende på bussen, der fortsætter kørslen. Passagererne er alle overhængt med rifler, maskinpistoler, revolvere og spraglede bælter med patroner. De har nu set, hvordan denne type våben virker. Men det var ikke en bus med soldater. Det var civile. Enhver mand i Yemen med respekt for sig selv bærer nemlig våben.”John Njor fortæller om Yemen – et lille land med store problemer. Bogen beskriver befolkningens dagligdag og den fattigdom, mange lever i, kvinderne, der bliver systematisk undertrykt, religionens enorme betydning og de politiske omvæltninger, landet har gennemgået i det tyvende århundrede. Den udkom første gang i 1981 og tegner et interessant billede af det kriseramte land i denne periode.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

Birgitte Berg Nielsen gennemgår indkøb, anvendelse og opbevaring af de forskellige fødevarer i det almindelige danske køkken, som det så ud i begyndelsen af 1900-tallet. ”Næringsmiddellære”, der udkom første gang i 1920, er tænkt til undervisningsbrug i uddannelsen af husholdningslærerinder og på almindelige husholdningskurser.Birgitte Berg Nielsen (1861-1951) var seminarieforstander og kvindesagsforkæmper. Hun havde særlig tilknytning til husholdningssagen og åbnede i 1905 seminarium og husholdningsskole på Frederiksberg. Hun kæmpede gennem mange år for at gøre husholdningsfaget til et videnskabeligt fag på linje med andre universitetsfag – hvilket dog aldrig lykkedes. Birgitte Berg Nielsen er forfatter til flere lærebøger om kost, ernæring og husholdning.

Kion och lejonvakten är på alerten eftersom hyenorna är i farten igen på kungens slätt. När en liten elefant jagas av de elaka hyenorna måste vännerna skynda sig för att rädda dagen!LejonvaktenLejonriket måste överleva, det ska Lejonvakten se till! Följ med på vilda äventyr med de coolaste och modigaste djuren Kion, Bunga, Fuli, Ono och Beshte. Tillsammans ska de skydda Lejonriket mot hungriga hyenor, krokodiler och inte minst savannens farligaste skurk Scar.© Disney. All rights reserved.Bli förtrollad av DISNEYS fantastiska världar! Följ med på äventyr och upplev magin med Musse Pigg, Aladdin, Dumbo, Blixten McQueen, Woody, Buzz Lightyear, Vaiana, Lady och Lufsen, Rapunzel, Ariel, Snövit, Jack Sparrow, Hiro, Röjar-Ralf, familjen Superhjältarna, Nemo och alla de andra från DISNEYS underbara skattkammare! Veckla ut öronen och luta dig tillbaka - det är dags för äventyr!

Kion är ledaren för Lejonvakten och är begåvad med en kraft som kallas 'Äldstebrölets rytning'. Det är hans plikt att skydda Stolthetens land och Livets cirkel.När landet drabbas av torka måste Kion och hans vänner arbeta outtröttligt för att värna om djuren som kallar savannen sitt hem. Men snart uppstår ett nytt hot – den stora förrädaren Scar återvänder och Lejonvakten måste försvara sitt älskade kungarike från sin mest ökända skurk.Lejonvakten-berättelserna är baserade på Disneys TV-serie med samma namn och utvidgar den älskade Lejonkungen-universumet, komplett med nya karaktärer och nya äventyr!LejonvaktenLejonriket måste överleva, det ska Lejonvakten se till! Följ med på vilda äventyr med de coolaste och modigaste djuren Kion, Bunga, Fuli, Ono och Beshte. Tillsammans ska de skydda Lejonriket mot hungriga hyenor, krokodiler och inte minst savannens farligaste skurk Scar.© Disney. All rights reserved.Bli förtrollad av DISNEYS fantastiska världar! Följ med på äventyr och upplev magin med Musse Pigg, Aladdin, Dumbo, Blixten McQueen, Woody, Buzz Lightyear, Vaiana, Lady och Lufsen, Rapunzel, Ariel, Snövit, Jack Sparrow, Hiro, Röjar-Ralf, familjen Superhjältarna, Nemo och alla de andra från DISNEYS underbara skattkammare! Veckla ut öronen och luta dig tillbaka - det är dags för äventyr!

Tag med eventyrer John Andersen på rejse i kajak mellem isbjerge og grønlandske bygder. Han har siden 1974 besøgt samtlige bygder i Vestgrønland fra syd til nord og har mødt hundreder af venlige mennesker, som har hjulpet ham med gode råd på de ofte meget krævende rejser. I dette møde mellem to forskellige kulturer har den store, fascinerende Grønlandske natur været bindeleddet og vejen til gensidig respekt og forståelse.Udviklingen i Grønland går i rasende fart og har primært fokus på en udbygning af de ”store” kystbyer til en nutidig livsform, som er meget anderledes end den, man levede med tidligere. De seneste år har Grønland haft både Kinas, Ruslands og USA’s interesse på grund af sjældne jordarter, olieforekomster og ikke mindst andelen af Nordpolen.Det er kendt af de fleste, at denne udvikling har haft store fysiske og sociale omkostninger. Det gælder især de små bygdesamfund. Her finder man resterne af den oprindelige inuitkultur – evnen til at overleve fysisk og psykisk med meget små ressourcer – som i dag er under store forandringer blandt andet på grund af ændret klima. Denne påvirkning af kultur og klima er en væsentlig årsag til, at de små samfund forsvinder.John Andersen er uddannet arkitekt og tømrer, og så er han en respekteret eventyrer, forfatter og foredragsholder. Han er især kendt for sine kajakrejser langs Grønlands og Canadas kyster og igennem Nordvestpassagen. Ud over at ro kajak, har han kørt jorden rundt på motorcykel og blandt andet skrevet bøgerne Carsten Niebuhr, Vitus Bering, Silkevejen og Che Guevara.

Man kan lære meget om et sted, dets historie og geografi blot ved at se nærmere på dets navn. Historiker Johannes Steenstrups studier over danske stednavne var banebrydende, og i sin bog om danske stednavne præsenterer han eksempler på, hvordan man kan forstå Danmarks historie og lokalhistorie ud fra forskellige steder og byers navne. Samtidig gør forfatteren med denne bog fra 1920 læseren i stand til selv at drage konklusioner om de steder, hun eller han støder på, ud fra deres navne. Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

”Ligesom lavlandet i Vendsyssel hører Læsø til den sidst udformede del af Danmark. Først så sent som i den ældre stenalder dukkede øen op af havet, dog endnu meget langt fra den nuværende størrelse og skikkelse. Efterhånden som den efter littorinatiden følgende hævning skred fremad, blev også øen større og større.”De danske heder er noget af det mest karakteristiske og smukke landskab i Danmarks natur. Professor i botanik A. Mentz fortæller om hederne på Læsø, der er nogle de yngste af de danske heder, hvordan er er opstået, og hvad der adskiller dem fra de jyske heder.Bogen udkom første gang i 1920.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

”Både den industrielle udnyttelse og opdyrkningen af mosejord er jo en fra gammel tid velkendt sag. Men først i løbet af forrige århundredes sidste halvdel er alle spørgsmål vedrørende den alsidige benyttelse af de vidtstrakte mosejorder i Nord- og Mellemeuropa blevet brændende.”I starten af det tyvende århundrede var større og større dele af den danske natur blevet opdyrket som landbrugsjord. Professor i botanik A. Mentz var en af de store stemmer, der talte for, at man skulle bevare naturområder som vild natur, og at nogle naturområder skulle fredes. I sin lille bog fra 1904 beskriver han de endnu udyrkede moser i Danmark, og hvorfor det er så vigtigt, at de får lov at bestå i deres naturlige form.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

En la era tiránica del ahora, impulsada por las noticias 24 horas al día, el último tuit y el botón de "comprar ahora", ¿cómo podemos ser capaces de pensar a largo plazo?Con un cortoplacismo tan frenético en la raíz de las crisis contemporáneas, desde las amenazas del cambio climático a la falta de planificación para una pandemia mundial, la llamada al pensamiento a largo plazo crece cada día."El buen antepasado" revela seis formas profundas en las que podemos aprender a pensar a largo plazo, explorando talentos humanos como el "pensamiento catedral", que amplía nuestros horizontes temporales y agudiza nuestra previsión. Basándose en innovaciones radicales de todo el mundo, Krznaric celebra a los rebeldes del tiempo que están reinventando la democracia, la cultura y la economía para que todos tengamos la oportunidad de convertirnos en buenos antepasados y crear un mañana mejor.Transforma tu mentalidad y conviértete en un buen antepasado, allanando el camino para un futuro mejor con el libro inspirador y provocativo de Roman Krznaric.Roman Krznaric (1964) es un filósofo australiano, fundador del primer Museo de la Empatía e investigador de la Fundación Long Now. Estudió en las universidades de Oxford, Londres y Essex, donde obtuvo un doctorado en sociología política. Krznaric es conocido por sus ideas provocadoras sobre la empatía y el cambio social, y su trabajo ha sido influyente en la promoción de una mayor comprensión y compasión en la sociedad."Hermoso de leer, sincero y persuasivo, El buen antepasado es uno de esos libros emblemáticos con el poder de cambiar una mentalidad. Uno pasa las páginas sintiendo una creciente compulsión por el cambio. La clarinada de Krznaric a favor del pensamiento a largo plazo le convierte en un antepasado del que todas las generaciones futuras pueden sentirse orgullosas". - Isabella Tree, autora de Wilding

"Tjernobyl, och två andra katastrofer" är en samling som fördjupar sig i några av de mest omskakande händelserna i modern europeisk historia. Samlingen belyser tre katastrofer och ger en inblick i utredningarna och räddningsinsatserna som följde i deras kölvatten. Samlingen har tidigare publicerats som enskilda titlar.Ur polisens perspektiv utforskas Tjernobylkatastrofen, en händelse som inte bara skakade den forna Sovjetrepubliken Ukraina, utan även Sverige och stora delar av Europa, den fruktansvärda Estoniakatastrofen, samt den ödesdigra vårdagen då M/S Scandinavian Star fattade eld i Skagerrak. Samlingen ger insikter i utredningarna och räddningsinsatserna som försökte hantera katastroferna – händelser som resulterade i en tragisk förlust av många liv och som berör och påverkar oss än idag.Samlingen består av: "Tjernobyl", "Estoniakatastrofen från polisens horisont" och "SOS från Scandinavian Star".Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

”Tjernobyl, och två andra katastrofer” är en samling som fördjupar sig i några av de mest omskakande händelserna i modern europeisk historia. Samlingen belyser tre katastrofer och ger en inblick i utredningarna och räddningsinsatserna som följde i deras kölvatten. Samlingen har tidigare publicerats som enskilda titlar.Ur polisens perspektiv utforskas Tjernobylkatastrofen, en händelse som inte bara skakade den forna Sovjetrepubliken Ukraina, utan även Sverige och stora delar av Europa, den fruktansvärda Estoniakatastrofen, samt den ödesdigra vårdagen då M/S Scandinavian Star fattade eld i Skagerrak. Samlingen ger insikter i utredningarna och räddningsinsatserna som försökte hantera katastroferna – händelser som resulterade i en tragisk förlust av många liv och som berör och påverkar oss än idag.Samlingen består av: ”Tjernobyl”, ”Estoniakatastrofen från polisens horisont” och ”SOS från Scandinavian Star”.Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

"Denne bog MÅ skrives. Brikkerne må samles, så billedet af den økologiske ideologi i al dens utilstrækkelighed fremtræder klart." Sådan indledes bogen "Øko-ideologi - nej tak" fra 1997.Da Helga Moos skrev bogen vandt den økologiske ideologi frem – i Danmark og i det vestlige samfund generelt. Men den økologiske ideologi er både afstumpet, naiv og farlig, mener hun. I "Øko-ideologi – nej tak" gør hun op med utopien, der højest vil kunne brødføde halvdelen af verdens befolkning.Helga Moos (f. 1951) er forfatter, foredragsholder og tidligere folketingsmedlem for Venstre. Hun har en landbrugsfaglig uddannelse, og fra 1974-1992 var hun gårdejer med ægproduktion og eget ægpakkeri. Siden 1991 har hun fungeret som fuldtidsforfatter og -foredragsholder. Hun har skrevet bøger om vidt forskellige emner – herunder kvinders arbejdsliv, politik, global velfærd og børneopdragelse.

I 1953 etablerede fabrikken Cheminova sig ved Harboøre og Thyborøn. Det var en tiltrængt økonomisk saltvandsindsprøjtning til området. Fabrikken skabte masser af arbejdspladser – men desværre også en regulær miljøkatastrofe op gennem 1950’erne og 1960’erne. En lokal fisker, Aage Hansen, forsøgte i årtier at råbe omverdenen op. Rav-Aage, som han også kaldes, omtales ofte som Danmarks første miljøaktivist. Med tiden har han på grund af sin kamp mod Cheminova fået status af lokal legende, men i starten kæmpede han enten med indædt modstand eller for døve ører – og det fik store personlige konsekvenser for ham. Vi har været i Thyborøn for at besøge Rav-Aages søn Bjarne Hansen, som fortsætter sin fars kamp. I studiet har vi besøg af Kim Blæsbjerg, som selv kommer fra området og har skrevet en anmelderrost roman om det aftryk, Cheminova har sat, ikke mindst menneskeligt.Værter: Simon Ankjærgaard og Tommy HeiszGæst: Kim BlæsbjergKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Vi bliver venligt modtaget af skolelederen Suslaucius og hans lærere. Skolen omfatter grundskole og gymnasium med 1200 elever. Vi er interesseret i at høre, hvordan skolen har klaret omstillingen. Det viser sig , at det ikke har været så svært, som vi troede.""Litauen" indledes med et besøg på Vilniaus Neries skolen, der ligger som en tung, bred betonklods midt i den gamle bydel i hovedstaden Vilnius. Vi hører om, hvordan Litauen har klaret omstillingen fra tiden som en del af Sovjetunionen, til det igen blev et frit og selvstændigt land i 1991. I en række andre kapitler beskrives emner som landbrug, tekstilindustri, kirkens rolle, den gamle hovedstad Kaunas, fiskerbyen Klaipeda og den nye lufttrafik. Der er også en omtale af de jødiske mindretal.Atomkraftindustriens flagskib hedder Ignalina. Bogen sætter fokus på kraftværkets sikkerhed og den danske hjælp, der er med til at mindske risikoen for en ny Tjernobyl-ulykke.Bogen slutter af med en omtale af landets stigende samarbejde med Vesteuropa, både kulturelt, politisk og militært. Demokratiet og friheden er omsider kommet til Litauen."Litauen. Geografi og samfund" udkom første gang i 1997.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Moden og traditionen kræver, at en kvinde helst skal bære halskæder, ringe og armbånd af guld. De kan være nok så beskedne, men guld skal det være. Jo rigere ægtemanden er, desto flere og dyrere smykker. Selv den fattigste kvinde er sikker på at få mindst en lille halskæde af guld i medgift.""Makedonien" indledes med et besøg hos en guldsmed. Her arbejder Xheval og Zefer efter skoletid. De går i 8. klasse. Zefer har sat sig som mål at blive guldsmed, mens Xheval endnu ikke har truffet sit endelige valg af uddannelse.I en række andre kapitler berøres emner som landbrug, industri, albanere, sigøjnere, kristendom og islam. Bogen fortæller om Makedoniens brogede historie og dets plads i europæisk historie.Vi kommer også med på besøg på en dansk FN-observationspost nord for Skopje. Her lever soldaterne et ensformigt liv, men sammen med deres nordiske kolleger er de med til at sikre freden i et eksplosivt hjørne af Europa."Makedonien. Geografi og samfund" udkom første gang i 1997.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Der er i mange år blevet forsket i istidens påvirkning af det danske landskab og den danske geologi. Victor Madsens afhandling fra 1895 er et af pionerarbejderne inden for denne forskning.I afhandlingen beskriver geolog Victor Madsen, hvordan den danske og holstenske undergrund har forandret sig under istiden. Han analyserer geologisk forskning og fund for at kortlægge istidens påvirkning af disse landskaber og tegner således et spændende billede af Danmarks og Holstens geologiske udvikling.Victor Madsen (1865-1947) var en dansk geolog, der i flere år virkede som statsgeolog ved Danmarks Geologiske Undersøgelse. Hans forskning bragte ham til Holland, Belgien, Italien, Tyskland og rundt omkring i Skandinavien, hvor han både studerede geologi og palæontologi. Victor Madsen er i dag særligt husket for sit arbejde "Istidens foraminiferer i Danmark og Holsten" fra 1895.

Voiko myötätunto auttaa pelastamaan ilmaston?Ilmastonmuutosta ei pääse pakoon: se on ruokakaupassa, biojäteastiassa, illan uutisissa, ennalta-arvaamattomassa säässä. Ilmastoteot ovat jokaisen vastuulla. Mutta miten pelastaa maailma, kun itsensä muuttaminen on vaikeaa ja riittämättömyyden tunne loputon?Myötätunto itseä ja muita kohtaan on voima, joka auttaa kohtaamaan vaikeat tunteet ja kannustaa meitä tekemään osamme – on kyse sitten bokashi-kompostoinnista tai kansalaisaktivismista. Arjen valinnoilla on merkitystä, mutta niin on myös yhteiskuntarakenteilla.  Positiivisen psykologian asiantuntija ja kouluttaja Taina Laane kirjoittaa elämästämme ekokriisin keskellä ymmärtävästi ja lohdullisesti. Säällisiä ajatuksia valaa toivoa ja haastaa lempeästi tarkastelemaan ajatuksiamme hyvästä elämästä ja ilmastoteoista. Taina Laane on kirjailija, kouluttaja ja työnohjaaja. Hänen tuotantoonsa kuuluu positiivista psykologiaa käsitteleviä teoksia, joissa asiantuntemus yhdistyy lempeyteen. Koulutukseltaan Laane on yhteiskuntatieteiden maisteri. Hän kirjoittaa myös laululyriikkaa.