Emner i filosofi

Was ist Glück? Eine einfache Frage, aber die Antwort wird schwierig. Jeder mag seine eigenen Glückserfahrungen haben, doch wo liegt das Allgemeine? Da sind die Philosophen gefordert. Ihre Gedanken helfen, den vielfältig schillernden Sinn des Glücksbegriffs zu klären. So nimmt Bruno Heller die Hörer mit auf einen Streifzug durch die gesamte Philosophiegeschichte, von den Alten Griechen bis in die Gegenwart. "Endlich wieder einmal ein Buch über Glück mit Niveau und Tiefgang - vielseitig, anspruchsvoll, gut lesbar auch für literarisch und philosophisch nur mäßig Interessierte. Der Autor argumentiert einleuchtend und gescheit, ohne seine Ansichten als Stein des Weisen auszugeben. Wie gesagt, ein empfehlenswerter Band für viele Leser." ekz-Informationsdienst über die Buchausgabe

Galileo Galilei entging nur durch Widerruf einem Todesurteil und wurde lebenslang unter Hausarrest gestellt. Die Neurobiologin Amy Bishop erschoss 2010 an der Universität von Alabama drei Kollegen, als sie erfuhr, dass sie keine Dauerstelle bekommen sollte. Im Nürnberger Ärzteprozess wurden viele Mediziner wegen wissenschaftlicher Versuche an KZ-Insassen zum Tode oder zu langen Freiheitsstrafen verurteilt – und auch in anderen Ländern gab es Menschenversuche. Die Bogdanovs sind in Frankreich populäre Wissenschaftsjournalisten, obwohl sie ihre Doktortitel unter sehr seltsamen Umständen erwarben und auch schon einen Gerichtsprozess verloren haben ... Von diesen und anderen Fällen erzählt Heinrich Zankl in seinem neuen Hörbuch. Welche ethischen und juristischen Grenzen hat die wissenschaftliche Forschung? Wer darf diese Grenzen ziehen und wie sind Übertretungen zu sanktionieren? Solche fundamentalen Fragen bilden stets den Hintergrund der lebhaft erzählten Episoden.

Die Globalisierung steht im Mittelpunkt vieler Diskussionen der Gegenwart. Ängste und Hoffnungen verbinden sich mit ihr: die wirtschaftliche, gesellschaftliche, religiöse und kulturelle Dynamik der zunehmenden weltweiten Verflechtung beschäftigt die Menschen und lässt sie nach Deutungsmustern suchen. Viele fühlen sich von der Komplexität überfordert oder befürchten die Zerstörung vertrauter Lebensverhältnisse. Auch die Philosophie kann und muss sich dieser Thematik stellen. Michael Reder fasst in diesem leicht verständlichen Hörbuch die wichtigsten Probleme, Themen und Begriffe prägnant zusammen: Auf die Darstellung einer philosophischen Ethik der Globalisierung folgen Beispiele wichtiger Denker, die sich mit der Globalisierung befasst haben - von John Rawls bis Jürgen Habermas.

Philosophieren - was ist das? Es scheint, als sei dies das Selbstverständlichste: einfach nachdenken über „Gott und die Welt". Philosophie ist das methodische und systematische Nachdenken über die Grundfragen des Lebens. Dieses Nachdenken verfolgt einen Sinn. Menschen möchten sich orientieren in ihrem Leben, eine Verständigung erlangen über sich und die Welt, in der sie leben. In diesem Sinne ist das Philosophieren Ausdruck und Tätigkeit eines Menschheitsbedürfnisses von Anfang an.

Als einer der frühesten und bedeutendsten Denker des Abendlandes hat Parmenides (4. Jahrhundert vor Christus) mit der Einführung des Seinsbegriffs in das Gedankengut der Philosophie die Tradition der westlichen Metaphysik angebahnt.

Jürgen Habermas, der bekannteste Philosoph der deutschen Gegenwart, wird hier in einer knappen und verständlichen Einführung behandelt. Alle Themenbereiche des Habermasschen Denkens werden berücksichtigt und von einem prominenten Kenner der Materie didaktisch klug dargestellt. Es werden nicht nur die Stationen der intellektuellen Entwicklung beschrieben, sondern auch die systematischen Festlegungen. Im Mittelpunkt stehen die politisch-philosophischen Kategorien, mit denen Habermas bis heute in die aktuellen Debatten hineinwirkt. Das Hörbuch basiert auf der vollständig überarbeiteten Neufassung seiner erfolgreichen und vielfach gelobten Einführung. "Diese Einführung ist schön zu lesen." (FAZ zur Buchausgabe)

Was bedeutet Gelassenheit? Ist sie eine Charaktereigenschaft? Ein Persönlichkeitsmerkmal? Ist Gelassenheit wirklich erlernbar und überhaupt erstrebenswert? Zahlreiche Ratgeber versprechen schnelle und einfache Wege zu diesem Phänomen, das sie im Wesentlichen als Gemütsruhe deuten. Doch der Gegenstand ist komplexer. Die Betrachtung des Themas in diesem Hörbuch unter Einbeziehung von philosophischen, theologischen, kulturhistorischen, psychologischen und soziologischen Aspekten ist einzigartig. Die Quellen werden von den antiken Philosophen bis zur neuzeitlichen Dichtung und Literatur mit wissenschaftlicher Genauigkeit analysiert und leicht verständlich vorgestellt.

Von außen betrachtet wirkt Ludwig Wittgenstein (1889–1951) wie ein Logiker auf Ab- und Umwegen – wie jemand, der das formale Instrumentarium seiner Zunft nach einiger Zeit aus der Hand gelegt hat, um über den Sinn seiner Instrumente, ja generell über den Sinn seines Tuns nachzudenken. Wittgensteins Werk ist fragmentarisch geblieben, es wirkt unübersichtlich, aber in sich doch wohl durchdacht. Es ist voller Sprünge und Brüche, aber nicht ohne einen fein gewebten Zusammenhang. Auch die großen Säulen dieses Werkes – datiert nach Entstehungszeit als Früh- und Spätwerk – werden von einem großen Grundthema zusammengehalten: der Sehnsucht nach Klarheit der Sprache, Reinheit der Argumente, Ungetrübtheit der Verständigung. Das ist die Melodie im Denken Wittgensteins. Gegenstand dieses Denkens ist die Sprache, die mit ihren „Verhexungen" für die Klarheit des Denkens Hindernis und Angriffsfläche zugleich ist. Das vorliegende Hörbuch will in die Biographie, die Themen, aber vor allem in den denkerischen Stil Wittgensteins einführen und dazu ermuntern, diesem Denkstil auch dort nachzugehen, wo Wittgenstein selbst keine Pfade mehr ausgesteckt hat.

Der kategorische Imperativ ist nahezu sprichwörtlich geworden. Doch was genau bedeutet dieses Diktum, wie ist es entstanden, und was sind die geistigen Kontexte, in denen es steht und seinen Sinn entfaltet? Und welche anderen Facetten hat das ethische, das moralphilosophische Denken Immanuel Kants? Solchen zentralen und bis heute hochaktuellen, ja: zeitlosen Fragen geht Matthias Katzer in seinem Hörbuch nach. Er zeichnet die geistige Entwicklung des großen Philosophen und Aufklärers aus Königsberg nach, folgt den Entwicklungslinien seines Denkens anhand der wichtigsten Begriffe. Von der Theorie des moralischen Gefühls über den menschlichen Willen als Form praktischer Vernunft bis hin zur Willensfreiheit und dem Verhältnis von Neigung und Pflicht erläutert das Hörbuch die Konzepte Kants. Dabei ist es verständlich und lebendig erzählt, ohne je die Komplexität von Kants philosophischem Universum zu leugnen.

Die ungeheure Anziehungskraft, die von Friedrich Nietzsches Texten bis heute ausgeht, hat ihre Ursache nicht zuletzt in dem Bild des Philosophen als einem ›gefährlichen‹ Denker. Er hat alle bürgerlichen Werte und alle herkömmlichen Moralvorstellungen grundsätzlich hinterfragt, wenn nicht abgelehnt und in ihr Gegenteil verkehrt. Das Wort von der ›Umwertung der Werte‹ ist in aller Munde. Doch was genau bedeutet es? Was waren es für Werte, gegen die Nietzsche sich auflehnte, und wo kamen sie her? Wie genau ist sein Diktum "Gott ist tot" zu verstehen, und welche Kritik übte er am christlichen Glauben? Was hat es mit dem Konzept des Übermenschen auf sich, und wie ist es möglich, den Begriff des Bösen positiv zu konnotieren? All diesen provokativen Fragen geht Christian Liederer in seinem Hörbuch nach. Anschaulich und gut verständlich zeichnet er die wichtigsten Gedanken Nietzsches nach und führt so in das Werk eines freien Geistes ein, dessen Schriften bis heute auf- und anregend sind.

Fünfzehn Jahre nach dem Tod des Sokrates wurde Aristoteles geboren; im Alter von siebzehn Jahren ging der Makedonier nach Athen und trat in die Akademie des Platon ein, dessen Schüler und Mitarbeiter er zwanzig Jahre lang blieb. Mit Fug und Recht kann man behaupten, dass es in der Geschichte kein zweites Mal gab, dass in einer einzigen Institution so viel geistige Kraft konzentriert war. Von dieser Sternstunde geht das Hörbuch aus, um so verständlich wie tiefgehend von den großen Schulen des Denkens im Altertum zu berichten. Neben der Akademie geht es auch um das Lykeion und seinen Lehrplan, um Epikur und die Stoiker, um Lukrez und Cicero, die frühe christliche Philosophie, das Wiedererwachen von Platonismus und Aristotelismus. Und schließlich gelangt die Darstellung zu Augustinus, dessen "Bekenntnisse" bis heute zu den aufregendsten Lektüren nicht nur der spätantiken Geistesgeschichte gehören.

Dieses Werk kann man als kurzgefasste Summe eines langen Gelehrtenlebens bezeichnen: der bekannte Philosoph und Theologe Karl Albert zeichnet die Tradition der Aufnahme platonischen Gedankenguts in der abendländischen Geistesgeschichte nach. Dabei wird deutlich, wie sehr das Denken Platons alle nachfolgenden Philosophien beeinflusst hat. In klarer und verständlicher Weise, vor dem Hintergrund eines großen Wissensschatzes, schreitet er die Stationen der Aufnahme platonischer Gedanken ab: in der Antike, dem Mittelalter und der Neuzeit, bei Denkern wie Apuleius, Plotin, Augustinus, Meister Eckart, Ficino, Hegel, und Heidegger. Entstanden ist so nicht nur eine großartige Wirkungsgeschichte und eine Erzählung über einen Grundstrang unserer Philosophiegeschichte, sondern auch ein Bild des abendländischen Menschen.

Die Anziehungskraft, die von Friedrich Nietzsches Denken ausgeht, ist bis heute ungebrochen. Zahlreiche Schlagwörter aus seiner Philosophie sind in aller Munde – dass er auch Musik komponiert hat, mag viele überraschen. Das Hörbuch des Nietzsche-Experten Michael Steinmann stellt sowohl den Denker als auch den Komponisten vor. So wird dem ohnehin schon schillernden Bild Friedrich Nietzsches eine weitere und besonders faszinierende Facette hinzugefügt. Klavierstücke und Gedichtvertonungen stehen hier neben gut verständlichen Einführungstexten in das komplexe und doch so vitale Gedankengebäude des berühmten Freigeistes. Etliche der Musikstücke – etwa der Choral "Jesus meine Zuversicht" oder der "Zigeunertanz" für Klavier sind Ersteinspielungen. So bietet das Hörbuch eine Reise durch das Leben, Denken und Schaffen Nietzsches von der Kindheit im Pfarrhaus bis zum Ende in geistiger Umnachtung.

Aristoteles, der im 4. Jahrhundert v. Chr. lebte, war jahrhundertelang die dominierende Figur der abendländischen Philosophie und fordert mit seinen Einsichten bis heute zum Nachdenken heraus. Dieses Hörbuch geht zentralen Fragen der aristotelischen Philosophie nach: Welches menschliche Leben kann als rundherum gelungen angesehen werden? Was ist das letzte Ziel unseres Handelns – ist es unsere eigene Glückseligkeit? Was ist die Natur des Menschen? Ist er ein Vernunftwesen? Was ist eine Charaktertugend, welches sind die Verstandestugenden? All diese Gedanken zeichnet Matthias Katzer lebendig und gut verständlich nach. Dabei gibt er auch einen kurzen Abriss des Lebens Aristoteles‘ und stellt den großen Denker in den geistesgeschichtlichen und politischen Kontext der Zeit der griechischen Polis. So erhält der Hörer eine eindrucksvolle Konzeption davon, was das menschliche Leben lebenswert macht.

"Den danske samfundsmodel er ikke blot en historisk kendsgerning, der skrives bøger om, den anses tillige af nogle af verdens førende samfundsforskere for den hidtil bedste. Vi lever i den bedst mulige af alle verdener, sagde allerede filosoffen Leibniz for et par hundrede år siden. Så lad os begynde med at udtømme, hvad der kan ligge i denne forestilling."Niels V. Kofoeds bog diskuterer de mål, samfundet stiller op for dets udvikling som helhed, og ser ikke kun på nationalstatens grundlæggende værdier, men også de europæiske fællesskaber og de retningslinjer, som gør sig gældende for hele verdenssamfundet.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

I "Før Golgata og efter" byder Poul Sørensen, også kendt som Poeten, på tolv fiktive monologer af bibelske personligheder som blandt andre Lazarus, Pilatus, Thomas, Judas og mange flere. Digtene kredser om menneskenes tendens til at glemme og om forholdet til liv og død. Arbejdet med monologerne blev oprindeligt påbegyndt under besættelsen, men da Danmark atter blev frit, blev arbejdet afbrudt. Efterkrigstiden bød dog på nye, truende katastrofer, og det kunne se ud, som om krigens lidelser og ofre havde været forgæves. Arbejdet blev genoptaget, et par digte skiftet ud, og det blev til "Før Golgata og efter", som udkom første gang i 1950.Poul Sørensen (1906-1973) var en dansk forfatter, også kendt under navnet "Poeten". Han debuterede i 1940 med digtsamlingen "Poul Sørensen. En Bog på Vers", men han havde allerede siden 1928 fungeret som satiriker og viseforfatter i blandt andet "Svikmøllen". Ud over sin egen store produktion oversatte Poul Sørensen også moderne amerikansk lyrik og Heinrich Heines kærlighedsdigte til dansk.

Johannes Sløk stiller i denne bog skarpt på Shakespeare og Kierkegaards plads i den europæiske idehistorie og deres grundlæggende syn på menneskelivet. Herudfra ser han på, hvordan de to store skikkelser forholder sig til hinanden.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

In a time when poor Irish families struggled to feed their children, Jonathan Swift wrote an essay, which he published anonymously, making a few suggestions. He called it `A Modest Proposal‘ (1729) or `A Modest Proposal for Preventing the Children of Poor People from Being a Burthen to their Parents, or the Country, and for Making them Beneficial to the Publick.‘The solution was simple: Fatten up the undernourished children and sell them as food for the rich. Everybody wins! Though written in a serious tone, the humour in this essay is undeniable, and so is its mocking of the heartless attitudes towards poor people.Jonathan Swift (1667-1745) was an Anglo-Irish satirist, essayist, poet, and political pamphleteer, best known for his satirical work like `A Modest Proposal‘ (1729) and‘ Gulliver‘s Travels‘ (1726).

Forfatter og tidligere folketingspolitiker for De Konservative Hans Jørgen Lembourns "For menneskets skyld" er en debatbog om kunst, kultur og politik."Det er svært at tro, at et menneske kan leve uden mening med sit liv, uden vished om en etik og uden en anelse om en enhed, et slægtskab mellem alle ting. Det er endnu vanskeligere at forestille sig, at kunst kan skabes uden, og for en politiker er det umuligt. Dette skrift er et forsøg på at redegøre for enheden og menneskesynet bag en politisk holdning, den liberale konservatisme, og de idé- og kulturpolitiske tanker den står for."Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

Da Lord Byrons udgave af den romantiske heltetype nåede Danmark efter hans død i 1824 blev begrebet "det interessante" afgørende for den danske romantismes forståelse af Byrons melankolske, rebelske outsider, der spillede en essentiel rolle i den engelske romantiske litteratur. Kierkegaard var den af de danske forfattere, der kredsede mest om begrebet "det interessante", og ved at sammenligne den byroniske helt med hovedpersonen i Kierkegaards mesterværk Forførerens dagbog åbner Carl Henrik Koch op for en helt ny tolkning af bogen.Carl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard og den nyere filosofis historie.

Søren Kierkegaard – lige til at læse og bruge. Udvalgte citater, korte og lidt længere, sjove, overraskende og dybt alvorlige, om emner, som berører enhver i dagligdagen. Lidelse og lyst, kærlighed og politik, natur og digtereksistens, psykologi og kristendom – tænksomme og provokerende formuleringer præsenteret, så nye læsere kan begynde her og forhåbentlig derefter gå videre med Kierkegaards egne bøger, og så erfarne Kierkegaard-læsere også kan have udbytte af bogen. Med en fyldig tidstavle, der rummer de fakta, man kan have brug for at få sat på plads.Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

Den stoiske skole herskede i både Rom og Grækenland fra ca. 300 f. Kr. til 200 e. Kr. Ulykkeligvis er alle de stoiske hovedtekster gået tabt, men stoicismen har haft så stor påvirkning på europæisk filosofis senere udvikling, at det hører sig til at inkludere et bind om den stoiske skole i serien "De store tænkere". Stoicismen beskæftigede sig blandt andet med logik, etik og fysik og havde et livssyn, vi i dag kan lære meget af.Bindet om stoikerne rummer uddrag fra både de græske og romerske kilder, blandt andre Diogenes Laertios, Sextus Impiricus, Cicero; Seneca og Epictetos.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

"Tale er guld" fortsætter, hvor "Hvad er meningen?" slap, og Anders Westenholz beviser, at han bestemt ikke er færdig med at dissekere og analysere sproget, og hvordan vi bruger det i vores hverdag. Hvad skal formålet med en samtale være, og hvordan finder man det moralistiske fællesfelt? Det og meget andet overvejer Anders Westenholz i "Tale er guld".Anders Westenholz (1936-2010) var en dansk psykolog og forfatter, der skrev en lang række bøger inden for så forskellige genrer som børnebøger, fantasy for voksne, faglitteratur, litteraturkritik og biografier. Anders Westenholz er bredt anerkendt som en stor forfatter og er blevet tildelt Gyldendals Boglegat, Johannes Ewalds Legat og støtte fra Statens Kunstfond.

Op mod 1950 indledte F.J. Billeskov Jansen et ikke-litteraturvidenskabeligt forfatterskab, idet han i essays og kronikker ikke blot drøftede sit fag, men også emner af psykologisk og almen livsfilosofisk art. Det er bogen her et eksempel herpå.Indhold: Den rene Sorg; Dyden; Presence of mind; Tidehverv; Hørespil og Skuespil; Hvorfor lever et Digterværk videre?; Om Taknemmeligehed; Inderlighed og Klarhed.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, stærkt inspireret af strukturalismen. Hans litteraturformidling, var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer på det danske 1700-tals litteratur. Billeskov Jansen stiftede tidsskriftet Orbis litterarum, og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi.

Søren Kierkegaard er berømt verden over som den vigtigste danske filosof til dato og forfader til eksistentialismen. Hans tekster er elegante og evigtgyldige, men kan indimellem være svære at forstå selv for folk, der er velbevandrede i filosofiens verden. Med denne lille og overskuelige bog viser professor Johannes Sløk, hvad Kierkegaards anliggende var, og gør således Kierkegaard tilgængelig for alle, der interesserer sig for ham og hans filosofi.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Datoerne den 9. april 1940 og den 4. maj 1945 mejslet i danskernes bevidsthed som rammen om besættelsestiden. Tage Voss tager udgangspunkt i disse datoer men også i skæbnedage som den 6. august, hvor Hiroshima blev offer for det første angreb med en atombombe, når han gør sig tanker om 2. verdenskrigs begivenheder, og hvordan de har slået rod i befolkningens erindring.Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.

Mand og kat er historien om, hvordan den svenske psykiater Nils Uddenberg mod sin vilje blev katteejer. Med humor og selvironi fortæller han, hvordan en herreløs hunkat stille og roligt erobrerede hans hjerte og tilførte hans liv noget, han ikke anede manglede. Han filosoferer over kattens - og menneskets - væsen og gør sig kloge tanker om livet, litteraturen og videnskaben. Mand og kat er en varm og humoristisk kærlighedshistorie.

"Moralen der blev væk" er en antropologisk, historisk og teologisk-filosofisk diskussion af begrebet ‘moral‘ set i forhold til begrebet ‘etik‘. Johannes Sløk fastslår, at man ikke længere i streng forstand kan tale om ‘moral‘. I realiteten burde ordet opgives og erstattes af et andet, der med større præcision angav, hvad vi i dag kan tale om. Som Johannes Sløk udtrykker det: Moralen er nu blevet væk.Johannes Sløks nye bog ligner mange af hans tidligere: Den er ironisk og provokerende.

Johannes Sløks gennemgang af argumenterne i Platons dialog "Gorgias" er blevet en dybdegående analyse af modsætningen mellem magt og ret, sand og korrupt politik, retfærdighed og vilkårlighed retsudøvelsen, etisk selvkontrol og hæmningsløs tilfredsstillelse af alle begæringer, kort sagt mellem stik modsatte former for livsudfoldelse i etik, politik og jura.Men den dybeste hensigt er at modstille to helt forskellige mennesketyper, det filosofiske og det retoriske menneske, og derunder afsløre, at hvad Platon skrev for mere end 2000 år siden, er påtrængende aktuelt i dag. Og sin vane tro har Sløk en anden opfattelse end den, man umiddelbart skulle vente!

Johannes Sløk sætter fokus på menneskers opfattelse af hinanden og begynder med at fastslå, at det varede længe, før mennesket opfattede sig selv som et selvstændigt individ, der var til – og ikke blot som et medlem af slægten eller klanen. Først i renæssancen slog det for alvor igennem, at hvert menneske er et enestående individ, og siden – med oplysningstiden – at individet er ukrænkeligt og udstyret med en række rettigheder.I en kritisk analyse af de mange menneskerettighedserklæringer – fra den amerikanske uafhængighedserklæring i 1776 til pavens rundskrivelse i 1963 – påpeger Johannes Sløk, at ideen om menneskerettigheder nok accepteres rent teoretisk, men at man i praksis ikke drager konsekvensen.Konklusionen bliver, at mennesket stadig ikke i ordets dybeste forstand har opdaget mennesket.