Historie: specielle begivenheder og emner

Hvad var sandheden om godsejerlivet på Herningsholm, den centrale herregård på Herning-egnen?Denne bog rummer en rig, folkekulturhistorisk skildring af Herning-egnen som den så ud i det 16. og 17. århundrede. På baggrund af et utrolig rigt kildemateriale skildrer den anerkendte historiker godsejernes liv med en hidtil uset detaljerigdom. Han kaster et nuanceret blik på denne brik i historien om Danmark, et blik som både har syn for det gode i Herning-folkenes karakter og det hårde i fortidens vilkår.Bogen, der oprindeligt udkom i 1975, henvender sig til historieinteresserede læsere.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Í fimmta og síðasta hefti ævisögu Jón Sigurðssonar er farið yfir aðdraganda stöðulaganna sem tóku gildi árið 1871. Sama ár var Þjóðvinafélagið stofnað sem var fyrsti stjórnmálaflokkur Íslands og sinnti Jón formennsku þess. Þá er fjallað um fyrstu stjórnarskrána sem þjóðin hlaut árið 1874 og átti Jón stóran þátt í þeim merka áfanga. Lesendur fá innsýn í ritstörf, hagi og síðustu afskipti Jóns af þjóðmálum. Líkur þá sögu eins eftirminnilegasta og merkasta leiðtoga í sögu Íslendinga.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

New Mexico, juli 1945: het geheime Manhattanproject, onder leiding van Robert Oppenheimer. Daar vond de eerste succesvolle, maar verwoestende, test van een atoombom plaats. Met meesterlijke schrijfvaardigheid neemt Martin Hinoul je mee naar de periode rondom deze wereldbepalende ontwikkeling, maar verkent ook de gevolgen en veelbelovende mogelijkheden van onze acties.Lees meer over de opkomst van de eerste atoombom in New Mexico en de geniale geesten achter dit baanbrekende project, onder leiding van de visionaire fysicus Robert Oppenheimer. Martin Hinoul belicht ook de daaropvolgende koude oorlog en nucleaire wapenwedloop, die een einde vond in de jaren tachtig. Naast de destructieve aard van het Manhattan Project legt het boek de impact ervan op de technologische vooruitgang van de twintigste eeuw bloot - zo voorzien kernsplijtingreactoren nog steeds tien procent van onze energievoorziening. 'Tot voorbij de atoombom’ biedt daarom niet alleen een diepgaande kijk op het verleden, maar werpt ook een uiterst relevante blik op wat de toekomst in petto heeft.In 2023 kwam de film Oppenheimer uit, een biografische thrillerfilm van Christopher Nolan.Met zijn uitgebreide academische en professionele achtergrond, waaronder een doctoraat en postdoctoraat in de fysica en een postgraduaat bedrijfskunde aan de KU Leuven, heeft Hinoul een unieke expertise opgebouwd. Hij heeft bijgedragen aan de ontwikkeling van baanbrekende technologieën, waaronder de digitale switch System 12. Tegenwoordig deelt hij zijn kennis en ervaring door middel van internationale lezingen aan universiteiten en wetenschappelijke instellingen.

"H.C. Andersen kunne til tider med megen bitterhed udtale sig om hovedstaden og dens befolkning; men trods alt var det her, han fandt sit ’hjem i hjemmet’, og hvor ofte han end søgte ud, var det dog altid København, der blev det faste udgangspunkt og stedet, hvortil han vendte tilbage."H.C. Andersen havde et ambivalent forhold til København, og hans oplevelser i hovedstaden og med dens borgere var noget, der i høj grad prægede hans liv og hans værker. Georg Nygaards bog "H.C. Andersen og København" fortæller om den store digters liv i storbyen lige fra da han kom dertil som en fattig fynbo på bare 14 år i 1819, til han i 1875 drog sit sidste suk i den by, hvor han i dag ligger begravet.Bogen udkom første gang i 1938 og tegner et smukt billede både af H.C. Andersen som menneske og digter og af København, som byen så ud i 1800-tallet.Georg Nygaard (1871-1942) var en dansk forfatter og journalist, der særligt er kendt for sine biografier. Han bidrog flittigt til 2. udgaven af Dansk biografisk Leksikon og udgav biografier i bogform om blandt andre H.C. Andersen, J. P. Jacobsen og Emil Aarestrup.

"Idrætten er en aktiv kulturel kraft som giver os en nøgle til, hvordan det er at være mand (eller kvinde) i vort århundrede. Idrætten er en celle som i fortættet og legemliggjort form rummer en kode til hele samfundsorganismen."I "Mandighed og sport", der udkom første gang i 1991, fortæller Hans Bonde mændenes historie set ud fra idrætten i årene 1880-1920, da idrætten for alvor begyndte at spille en rolle i det danske samfund. I bogen fokuseres blandt andet på kønsaspektet i sport, definitionen af mandighed samt hvilken rolle idrætten spiller inden for begrebet maskulinitet.Hans Bonde (f. 1958) er historiker, samfundsdebattør og professor, dr.phil. på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Han har udgivet flere bøger om idrætshistorie samt om store skikkelser inden for dansk idræt. Hans Bonde deltager flittigt i den offentlige debat om både idræt, kultur, samfund og kønspolitik.

"Vi skrev i Danmark verdenshistorie tilbage i 1989, da vi som det første land i verden gav par af samme køn mulighed for at få papir på hinanden – kaldet registreret partnerskab.Fra først at være opfattet som en trussel og senere som outsidere fik bøsser og lesbiske med indførelsen af det registrerede partnerskab herhjemme for første gang samfundets accept og anerkendelse. Det var endelig gået op for politikerne, at homoseksuelle også lever sammen og har brug for grundlæggende juridiske rettigheder som alle andre i samfundet.""Partnerskab. Historien om homoægteskaber" fortæller om de store fremskridt i Danmark inden for homoseksuelles rettigheder, fra man fik mulighed for at gifte sig med en person af ens eget køn i 1989, frem til 2014. I bogen udtaler fremtrædende danskere sig om deres oplevelse af at være homoseksuelle i Danmark, og hvordan forholdene har ændret sig siden de sprang ud og frem til 2014, hvor bogen udkom første gang.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Fra historien kendes kongerne og de besiddende – sjældent hører man noget om dem, der holdt hjulene i gang.Sporvejsfolket – i dag busfolket i København – er ikke desto mindre en slags byens gule blodlegemer, som ikke kun holder egne hjul i gang, men som også sørger for, at mange af byens andre hjul starter. Et uundværligt arbejde til gavn for samfundet!"Uden den offentlige transport ville det danske samfund slet ikke kunne fungere, som vi kender det. Alligevel er det de færreste, der tænker over, hvor vigtige buschaufførerne i virkeligheden er. Bjarne Henrik Lundis’ bog fra 1993 fortæller om sporvogns- og buschaufførernes plads i historien og giver samtidig ordet til chaufførerne selv i en række interviews. Chaufførerne fortæller om deres dagligdag, og hvordan den har ændret sig i løbet af årerne både i form af arbejdsvilkår og andre borgeres syn på dem.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Fru Høegh hersker enevældigt over en af byens største virksomheder, og hun forstår at udnytte sine ansatte til det yderste, samtidig med at hun lærer dem nøjsomhedens dyd. Hun lover dem lønstigninger, som aldrig kommer, men som til gengæld får dem til at knokle ekstra hårdt for hende. Da hendes forretningsfører og bedste medarbejder Helwig varsler, at han skal giftes, bryder fru Høegh sig bestemt ikke om tanken. Så slår det hende imidlertid, at en gift mand med ansvar for kone og børn vil være langt mindre tilbøjelig til at sige op for at prøve lykken et andet sted, og derfor vil han finde sig i mere, end da han var ungkarl."De værgeløse" er fortællingen om en stor dansk provinsby, der omkring århundredeskiftet udvikler sig så rivende på det industrielle og materialistiske område, at borgerne slet ikke kan følge med. Den skildrer de mørke sider af industrialiseringen og de mennesker, der formåede at skumme fløden for andres hårde arbejde.Bogen udkom første gang i 1903.Charlotte Eilersgaard (1858-1922) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner, noveller og skuespil. Hendes bøger opnåede stor popularitet i hendes samtid, og flere af hendes skuespil blev opført på Dagmar Teatret i København og på forskellige provinsteatre. Charlotte Eilersgaard var aktiv i kvindebevægelsen, og mange af hendes bøger handler om kvinder og pigers liv og vilkår i det danske samfund.

Obra epistolar en la que el literato y político Juan Valera defiende, a la contra del pensamiento establecido en su época, la independencia de las naciones latinoamericanas, sobre todo Cuba.Juan Valera fue un político y escritor español nacido en Cádiz en 1824 y fallecido en Madrid en 1905. Desarrolló su carrera diplomática en Washhington, Bruselas y Viena, puestos que compaginaba con su afición a las letras, tanto en novela como en ensayo. Suya es la inmortal obra costumbrista Pepita Jiménez, una de las más destacadas de la literatura española.

"Næsten 60 år efter at Anette fik sin abort, kan hun ikke komme i nærheden af den adresse, hvor kvaksalveren boede, uden at det giver et jag i hende. Hun var 17 år dengang. I dag er hun 74. Indgrebet skete, mens der stadig var en straframme på op til otte års forbedringshus for ’letfærdige Quindfolk’."I dagens Danmark er det nemt at komme til at tage den frie abort for givet, men før aborten endelig blev frigivet i 1973, er der imidlertid gået flere hundreder af år med straf, skam og foragt for de kvinder, der valgte at afbryde deres graviditet."Provocatus. Fra fosterdrab til fri abort" udkom oprindeligt i 1983, hvor de grimme gamle dage stadig var friske i mange kvinders hukommelse. I bogen fortæller en række kvinder om deres egne oplevelser med illegal abort – nogle hos læger, der hjalp på grund af moralsk overbevisning om at abort skulle være kvindens eget valg, andre hos kvaksalvere, der lod kvinderne betale med penge, skønt flere af dem endte med at betale med livet, når aborten gik galt.Andre fortæller om at ansøge Mødrehjælpen om lov til at få en abort og om at blive afvist, fordi man var sund og rask og ikke kunne retfærdiggøre, at man ikke ville have barnet. Bogen handler også om dengang, der var dødsstraf for abort, da dødsstraf siden blev til fængselsstraf og tiden op til den dag, hvor kvinder endelig fik lov at bestemme over deres egen krop.Else Sander (f. 1943) er journalist og forfatter. I sine yngre dage udgav hun en række debatbøger med kvindepolitisk indhold, af og til i humoristisk form som i "Kanindræberen Kaj" og "Dåselatter" fra samme periode. Hun har engageret sig i kvinders liv og vilkår gennem hele sit liv. Som journalist har hun bl.a. arbejdet for Ekstra Bladet og siden som lektor på Journalisthøjskolen og på den grønlandske journalisthøjskole i Nuuk.

”Det var Stauning, der stod i spidsen for, at arbejderne blev en del af vores samfund og dermed, at arbejderne også tog samfundet til sig. At arbejderne følte, at de i Danmark havde et hjemland, noget som de kunne være stolte af. Sådan havde de bestemt ikke følt det før.”Da de første såkaldte arbejderforeninger blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet, var det ikke arbejderne selv, der var klar til at kæmpe for deres rettigheder. Det var tværtimod borgerskabet, der stiftede foreningerne for at arbejderne kunne få ordentlige manerer og god opdragelse, så de ikke endte med at gøre oprør, som man havde set det i Paris. Ud af disse foreninger voksede arbejderbevægelsen under indflydelse af Louis Pio, Thorvald Stauning, Jens Otto Krag og Anker Jørgensen, som fik foreningerne omdannet til noget, der tilgodeså arbejdernes interesser, ikke borgerskabets.Bjarne Henrik Lundis fortæller om arbejderbevægelsens spændende historie, og hvor stor indflydelse bevægelsen har haft på vores samfund. Bogen udkom første gang i 2020.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Die zahme kleine Schwester der Nordsee – das ist für Viele die Ostsee. Ein Vorurteil, wenn man sich anschaut, was es in der Geschichte zu entdecken gibt: Die Wikinger. Die weitverzweigte Hanse. Die großen Kämpfe zwischen den sich konsolidierenden Staaten der frühen Neuzeit. Die Abgründe des 20. Jahrhunderts. Aber auch, angelockt von der Landschaft, die Künstler auf der Suche nach Inspiration. Und die Urlauber auf Erholungssuche. Wasser trennt nicht, es verbindet. Ständig waren Menschen auf diesem Meer unterwegs. Ihre Motive? Satt werden. Reich werden. Mehr Macht bekommen. Neues entdecken. Da musste doch noch was sein, jenseits des Horizonts! Wasser lädt ein, es zu befahren. Nicht jede Reise endete glücklich im Hafen. Und nicht jede Seefahrt war die, für die sie sich ausgab: Deklariert als harmloses Papier, überquerten im Kalten Krieg auch Waffen die Ostsee.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

"Tidligere drejede kampen sig om at kunne få lov til at leve som homoseksuel, og her var seksualiteten i fokus. I dag har miljøet ændret sig fra homomiljø til LGBTQ-miljø. Q’et står for queer.Det store slag gælder nu om at kunne få lov til at definere og designe sit eget køn på den måde, man nu har lyst til. En kamp fra seksualitet til identitet. Noget, der blandt andet viser sig tydeligt i de transkønnedes aktuelle kamp på ordentlige levevilkår.""Da vi fik ret" tager os med på en tur gennem de mange forskellige miljøer danske LGBTQ-personer bevæger sig i og dykker også ned i store, historiske begivenheder inden for LGBTQ-miljøet. Bogen viser os de forskellige steder, hvor LGBTQ-personer mødes, og den fortæller, hvordan homo- og LGBTQ-kulturen har udviklet sig gennem årene. Den beskriver den vigtige identitetskamp, mange kæmper for at blive anerkendt som dem, de er, selv når de ikke passer ned i det heteronormative samfunds kasser.Bogen udkom første gang i 2016.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Angsten overvældede Bjart. Fjender og overfaldsmænd kunne man forsvare sig imod. Men ikke pesten. Den rasede som en ild, der har fænget knastørt græs. Den, der fik pesten, var dømt til pine og død.”Bjart er 14 år i år 1349, da pesten kommer til den norske landsby Bjørgvin. Aldrig har han kunnet forestille sig noget så uhyggeligt som den sorte død, og selv da han flygter til en anden by, ser han, at pesten er løbet i forvejen. Den hærger overalt. På sin flugt møder Bjart en pige, der er flygtet fra sit hjem i brædalen. Hun har set så forfærdelige ting, at hun ikke bare har glemt sin fortid. Hun har også glemt sit eget navn.Torill Thorstad Hauge (1943-2014) blev født i bygden Trysil i Norge. Hun blev uddannet på Statens Håndværks- og Kunstindustriskole og studerede senere etnologi ved Oslo Universitet. Hun har skrevet en lang række populære historiske romaner blandt andre ungdomsromanerne ”Den lange rejse” om en ung nordmand, der tager til USA for at gøre lykken og ender med at opleve den forfærdelige borgerkrig.

Jak wytłumaczyć małemu chłopcu, że właśnie wybuchła wojna i wszystko do czego się przyzwyczaił, z dnia na dzień musi się zmienić? Oto poruszająca historia pewnej rodziny, którą los pozbawił wszystkiego - oprócz miłości.Sześcioletni Bogdan zupełnie nie rozumie słowa „wojna", ale wie, że nie może ona oznaczać niczego dobrego. Dla niego i jego rodziny, mieszkającej w Kowlu, nadchodzą trudne czasy – wszyscy mają wkrótce zostać zesłani na Sybir. W sylwestrową noc 1939 roku cała czwórka decyduje się nielegalnie przekroczyć Bug i zacząć nowe życie w obcym mieście. Czekają ich lata tułaczki, biedy i ciężkiej pracy. Ale dopóki są razem, wierzą, że będą w stanie przetrwać wszystko, co przyniesie im los...Przed tobą burzliwe wspomnienia chłopca, którego szczęśliwe dzieciństwo brutalnie przerwał wybuch II wojny światowej. Jeśli lubisz biograficzne powieści o sile rodzinnej miłości i dążeniu do celu pomimo licznych problemów, historia opowiedziana przez Bogdana dostarczy ci wielu wzruszeń i na długo pozostanie w twej pamięci.Władysław Gołkiewicz jest autorem powieści obyczajowej pod tytułem ,,Dorastanie w cieniu wojny" wydanej po raz pierwszy w 2020 roku przez polskie wydawnictwo Novae Res.

Filipsevangeliet er navnet på et apokryft skrift, der sammen med en række andre tekster blev fundet nær byen Nag Hammadi i Egypten i 1945.Den danske teolog Søren Giversen giver her en introduktion, før han præsenterer læseren for en dansk oversættelse af den koptiske tekst. Bogen udkom første gang i 1966.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

"Det vakte ikke større opmærksomhed, at der lå en død mand midt på gaden ved højlys dag; det så næsten ud, som om godtfolk i New York ikke var grusomme nok til at interessere sig levende derfor. Enten kunne den samme skæbne ramme dem selv nemlig, måske, eller de var selv parate til at fælde deres mand ved lejlighed, muligvis. Manden var død."I starten af det tyvende århundrede var USA stadig et sagnomspundet land for mange europæere. De fleste kendte nogen, der var udvandret til den ny verden, men ikke mange, der kom tilbage igen. Johannes V. Jensens bog fra 1907 beskriver de mange forskellige byer og egne i det store land, de mennesker, der boede der, og deres mentalitet, samt de indtryk den ny verden gjorde på ham."Den ny verden" udkom første gang i 1907 og er udgivet med datidens sprogbrug.Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen "Danskerne" og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter.Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman "Kongens fald", der er optaget i Kulturkanonen.

"Ordet ’homoseksualitet’ er konstrueret i 1869, men havde nogle forgængere. I Danmark brugtes disse ældre ord sjældent generisk og i en form, som betegner en kategori eller en bestemt type af mennesket. Fra omkring 1830 blev ’pæderast’ anvendt af og til, og i anden halvdel af det 19. århundrede – omkring hundrede år efter, at det var taget i almen brug i Paris – blev det formentlig lidt mere almindeligt brugt i Danmark."Der har gennem historien været næsten lige så mange navne, som der har været fordomme om homoseksuelle. Med sit omfattende tobindsværk tager Wilhelm von Rosen os med gennem den danske bøssehistorie og beskriver både de homoseksuelles vilkår samt samfundets, juristernes og lægernes syn på dem. Han beretter om lovene imod sex mellem mænd, og om hvordan disse har forandret sig gennem tiden. Han viser desuden, hvordan bøssernes selvopfattelse har ændret sig gennem tiden, og kaster lys over de store skikkelser inden for bøssehistorien.Bogen udkom første gang i 1993 som doktorafhandling på Københavns Universitet og er spændende læsning for alle, der interesserer sig for homoseksualitetens historie og kulturhistorie generelt.Wilhelm von Rosen (1941-2019), rigsarkivar, seniorforsker og dr.phil., var en af de højest respekterede forskere i homoseksualitetens historie i Danmark og var desuden en stor stemme i Bøssernes Befrielsesfront fra 1973-1977 samt medredaktør af Panbladet. Han udgav flere artikler og bøger om mandlig homoseksualitet igennem danmarkshistorien og er særligt kendt for sin doktorafhandling "Månens kulør. Studier i dansk bøssehistorie".

"Alle de dømte i sagerne om omgængelse imod naturen mellem mænd, behandlet af Højesteret 1835-66, havde en meget beskeden social baggrund; de fleste hørte til på samfundets bund. Som bønderkarle, håndværkssvende, opvartere og tyende var knapt halvdelen noget hævet over de øvrige – forbedringshusfanger, fattiglemmer og vagabonder, mens én, Jens Jacobsen, var en fordrukken gårdmand. Kun omrejsende skuespiller Schjørslev var en smule hævet over almuen, men han var til gengæld alene ved sin levevej i en marginal social position."Der har gennem historien været næsten lige så mange navne, som der har været fordomme om homoseksuelle. Med sit omfattende tobindsværk tager Wilhelm von Rosen os med gennem den danske bøssehistorie og beskriver både de homoseksuelles vilkår samt samfundets, juristernes og lægernes syn på dem. Han beretter om lovene imod sex mellem mænd, og om hvordan disse har forandret sig gennem tiden. Han viser desuden, hvordan bøssernes selvopfattelse har ændret sig gennem tiden, og kaster lys over de store skikkelser inden for bøssehistorien.Bogen udkom første gang i 1993 som doktorafhandling på Københavns Universitet og er spændende læsning for alle, der interesserer sig for homoseksualitetens historie og kulturhistorie generelt.Wilhelm von Rosen (1941-2019), rigsarkivar, seniorforsker og dr.phil., var en af de højest respekterede forskere i homoseksualitetens historie i Danmark og var desuden en stor stemme i Bøssernes Befrielsesfront fra 1973-1977 samt medredaktør af Panbladet. Han udgav flere artikler og bøger om mandlig homoseksualitet igennem danmarkshistorien og er særligt kendt for sin doktorafhandling "Månens kulør. Studier i dansk bøssehistorie".

Tag med Bent Nielsen, når han følger i sporene på Knud Rasmussen, der i 1924 krydsede Beringstrædet for at besøge yupik-befolkningen i Rusland. Gennem unikt historisk kildemateriale, personlige erfaringer fra Danske Tjukotka Ekspeditioner og interviews med befolkningen, der selv har oplevet voldsomme politiske forandringer, fortæller han om yupik-minoritetens dagligdag fra den russiske revolution i 1917 og frem til i dag.Bent Nielsen er eskimolog, ph.d. og direktør for Arktisk Institut, der dokumenterer og formidler Danmarks historie i Grønland og Arktis. Bent Nielsen har siden 1998 ledet seks Tjukotka-ekspeditioner med det formål at studere yupik-folkets historie og levevilkår.

"Til det yderste"fortæller om det yderste vestligste hjørne af 5. Thule Ekspedition og om Tjukotka og yupik-befolkningen gennem næsten 100 år.I september 1924 gik Knud Rasmussen i land på Tjukotka-halvøen i det østligste Sibirien. I båden ”Teddy Bear” har han sammen med fem andre – kaptajn Joe Bernard og maskinisten Jim, Earl Rossmann fra Herald Tribune og hans assistent, Roy, samt Knud Rasmussens inuit-rejsefælle Miteq – krydset Beringstrædet.Målet er at afslutte 5. Thule Ekspedition med et ophold hos yupik-befolkningen på Tjukotka. Det er vestligste eskimo-befolkning, og Knud Rasmussen vil undersøge de kulturelle og sproglige bånd mellem yupik-befolkningen og inuitterne i Canada og Grønland.Men Knud Rasmussen havde ikke skaffet sig indrejsetilladelse og måtte forlade Tjukotka efter 48 timer. Bent Nielsen, direktør for Arktisk Institut, har siden 1998 ledet 6 Tjukotka ekspeditioner for at studere yupik-folkets historie samt de vilkår de lever under som en af Ruslands mindste minoriteter.

”Axel og Eigil var ikke kun kærester og delte bopæl. De havde også forretning sammen. Og de var formentlig de to første homoseksuelle mænd herhjemme, som skattevæsenet accepterede boede sammen. En af deres forretninger var et billedbureau, hvor de solgte billeder af 10 ad gangen. Mange havde nemlig spurgt, om der ikke kunne komme billeder af nøgne mænd i Vennen. Men det turde foreningen ikke, da man var bange for, at bladet så ville blive betragtet som pornografisk og dermed i sidste ende kunne risikere at blive lukket. Overskuddet fra billedbureauet blev givet videre til foreningen.”Gennem en række interviews skitserer Bjarne Henrik Lundis bøssernes danmarkshistorie. Blandt andet møder vi Axel Axgil, der tog det første skridt i den moderne kamp for homoseksuelles rettigheder, da han stiftede en forening for homoseksuelle mænd og senere blev medudgiver af bladet Vennen, som har spillet en stor rolle inden for homoseksuel kultur i Danmark. Bogen bringer interviews med en lang række fremtrædende homoseksuelle mænd og kvinder i alle aldre. Blandt andre møder vi Bjørn Lomborg, Uffe Elbæk, Klaus Bondam, Jim Lyngvild, Stig Elling, Dennis Kristensen, Uffe Buchard og Ole Henriksen.”Hvor regnbuen ender” udkom første gang i 2008.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Hér er gerð úttekt á ritstörfum Jóns, þar á meðal aðkomu hans að blaðamennsku sem hann fór ávallt leynt með. Á árum þessum lagði hann mikla stund á rannsóknir í tengslum við baráttu til fjárhagslegs sjálfstæðis Íslendinga sem síðar meir urðu grundvöllur fyrir fullveldinu. Jón lét sig einnig varða fjárkláðann sem þá dundi yfir landið og var Íslendingum mikið áhyggjuefni. Málið olli bæði spennu og sundrung sem varð til þess Jón sótti hvorki Alþingi né heimsótti Ísland í sex ár. Þegar hann loksins sneri aftur ásamt konu sinni Ingibjörgu Einarsdóttur vakti það mikla gleði meðal landsmanna.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

Hvordan har landsbyen dannet ramme om livets udvikling i Danmark?Dette spørgsmål bliver besvaret på en direkte og tilgængelig måde i denne bog. Fremstillingen er kronologisk fra oldtiden til samtiden. Forfatteren tager hele vejen igennem udgangspunkt i meget konkrete eksempler – det være sig undersøgelser af gamle huse, bevarede jordområder og historiske kilder fra arkiverne.Bogen, der oprindeligt udkom i 1973, henvender sig til alle historieinteresserede læsere, som synes at landboliv og folkekulturhistorie er spændende.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Denne beskrivelse af bondekulturen tager sin begyndelse i 3000 – 2500 f.v.t. På baggrund af arkæologiske fund og historiske sammenligninger giver forfatteren et billede af, hvordan livet så ud dengang. Han beskriver problemer med skovrydning, fremstilling af flinteredskaber mm.Herfra fortælles der videre op i mod vore dage.Bogen indeholder afsnittene: De første bønder; I landsbyen og sognet; Frygtens århundrede; Det store opbrud; Højskolebonden; De lange linjer.Bogen henvender sig til historieinteresserede læsere med nysgerrighed på bondekultur i en dansk kontekst.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Sovjetunionen, der bestod af 15 republikker med fælles kommunistisk styre, var en gigantisk stat – og selvom landet ikke længere eksisterer, kan vi stadig lære meget af historien om det. I denne bog, der udkom første gang i 1985, giver historiker Bent Jensen et indblik i Sovjetunionens historie, ideologi, økonomi og politik.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

I "Historieproblemet hos Kierkegaard og den unge Marx", der oprindeligt er fra 1974, analyserer Hans Erik Avlund Frandsen de to samtidige filosoffers fælles problem: Hvordan kan man fastholde ideen om mennesket som et frit handlende væsen, når den historiske udvikling tilsyneladende sætter sig igennem bag om ryggen på de konkrete "frie" enkeltindivider?Det problem førte dem begge ud i filosofiske modsigelser, som Kierkegaard aldrig fik løst, og Marx først senere fandt et svar på: Den historiske udvikling har ikke sit eget liv, men det har den særlige kapitalistiske produktionsmåde. Enhver virksomhed og dermed hele samfundet er tvunget til en bestandig stræben efter maksimal økonomisk vækst. Nulvækst er ikke en mulighed.Med klimakrisen er spørgsmålet om frihed og vækst blevet stærkt accentueret. Derfor er det problem, Kierkegaard og den unge Marx baksede med, mere aktuelt end nogensinde.Hans Erik Avlund Frandsen (f. 1942) er forfatter til flere bøger og artikler om historie og samfund, bl.a. "Historieproblemet hos Kierkegaard og den unge Marx" (1974), "Planøkonomi og folkefront. Omkring Socialdemokratiet og DKP i mellemkrigstiden" (s.m. Jørgen Bloch Poulsen og Morten Thing) og "Klassesamarbejde og klassekamp. Den politiske, sociale og økonomiske udvikling i Danmark 1940-78" (1980). I de senere år artikler om klima og kapitalisme på netmedierne POV International, Eftertryk og Solidaritet.

Få år efter hans tid i Det Hvide Hus var ovre, trak Ronald Reagan sig tilbage fra offentligheden på grund af en fremskreden alzheimer sygdom. Hans popularitet har dog strukket sig langt ind i fremtiden, hvor det lige indtil 2016 var normen for republikanske præsidentaspiranter at style sig selv som den nye Ronald Reagan. Siden 2016 har klangen dog fået en anden lyd. i dette afsnit af Reaganland ser de to værter Anders Agner og Lars Mathiasen nærmere på Reagans eftermæle, og den betydning han har haft for det republikanske parti.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas SaxildReaganlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog "The Great Communicator" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Hvordan så livet ud omkring Borup i vikingetiden og i middelalderen? Og hvordan kan vi spejle os som danskere i lige præcis Borup-egnen?I bogen giver forfatteren os nogle grundige og meget levende svar på netop de spørgsmål.Forfatteren beskriver malerisk hvordan landskabet på Midtsjælland blev dannet i istiden, hvordan de første stenalderfolk kom til og begyndte at fælde skoven med deres skarpe flinteredskaber for at dyrke simple afgrøder. Og på denne måde går den levende fortælling – som dog altid baserer sig på konkrete eksempler og kilder – videre op gennem tiden. Undervejs kommer fremstillingen ind på emner som hjulploven, dansepladsen, tærskepladsen, vogterhuset og meget mere.Bogen henvender sig til læsere som interesserer sig for landbokultur.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Hannelore Kohl (1933–2001) war First Lady, Zeitzeugin und engagierte Ehrenamtlerin.Sie hat die deutsche Nachkriegsgeschichte hautnah erlebt und als Frau des früheren Bundeskanzlers Helmut Kohl in der zweiten Hälfte des 20. Jahrhunderts mitgeprägt. Doch Hannelore Kohl hatte auch eine zweite, private Seite, die sie in der Öffentlichkeit nie zeigen konnte. Patricia Clough hat mit vielen Wegbegleitern von Hannelore Kohl gesprochen und zeichnet in dieser Biografie das Bild einer starken Frau, die viel mehr war als nur Kanzlergattin.Patricia Clough, geboren 1938 in England, ist Journalistin und Buchautorin. Für wichtige britische Tageszeitungen wie „The Times" und „The Independent" arbeitete sie jahrelang als Korrespondentin in Deutschland und in weiteren Teilen Europas. Patricia Clough hat erfolgreich mehrere Bücher, unter anderem über den früheren Bundeskanzler Helmut Kohl und seine Frau Hannelore Kohl, geschrieben. Die Autorin lebt in Umbrien, Italien.