Afrikansk historie

En personlig beretning fra et modsætningsfyldt kontinent, som rummer konflikter og krig, men også håb og tro på fremtiden. Jørn Stjerneklar er fotograf, kameramand og journalist. Han har arbejdet i mere end 80 lande - specielt i Afrika, hvor han har boet i tredive år. I "Hjertet glemmer ikke, hvad øjet har set" fortæller han om 40 års rejser i Afrika, hvor han og hans kone Helle Maj bl.a. har rapporteret fra det første demokratiske valg i Namibia i 1989, fra borgerkrigen i Mozambique Zimbabwe, om opgøret med apartheid-systemet i Sydafrika og om folkedrabet på tutsierne i Rwanda i 1994. Han fortæller også om sit første møde med Afrika, da han lander i Nairobi i 1980, og hvordan han og Helle Maj vælger at bo i Sydafrika og starter Mayday Press. Indimellem er det en rystende fortælling, men den båret af forfatterens dybe kærlighed til Afrika og de mennesker, han møder på sin vej.

"Det er mærkeligt, at den store verdensdel, som vi kalder Afrika, først i den nyeste tid er blevet rigtigt opdaget af de ’hvide mænd’, skønt den grænser lige op til Asien og Europas gamle kulturlande. Kun nordkysten langs Middelhavet har fra oldtiden af ligget i historiens lys. Ægypten ved Nilens nedre løb var jo allerede flere tusinde år før Kristi fødsel et mægtigt verdensrige, hvis ’visdom’ kom jøder, grækere og romere tilgode."Holger Begtrup tager os med til Sydafrika, som det så ud i 1920’erne, da briterne stadig havde magten i landet. Han fortæller om David Livingstone, der forsvandt dybt inde i junglen, om de hollandske nybyggere, Boer-krigen mellem 1899 og 1902 samt om Sydafrika under og efter første verdenskrig.Bogen udkom første gang i 1928 og er skrevet med datidens sprogbrug.Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger "Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede", "Grundtvigs udvalgte Skrifter", biografien "C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie" og "Den danske Højskole".

Wussten Sie, dass Miguel de Cervantes fünf Jahre lang als Sklave in Nordafrika vegetierte, bevor er seinen weltberühmten Romanhelden Don Quijote gegen Windmühlen kämpfen ließ? Dass er nur einer von rund 3,7 Millionen Europäern war, die in der Neuzeit, also seit 1500, versklavt wurden? Dass weite Küstenabschnitte in Italien menschenleer waren, weil die Bewohner aus Angst vor den Sklavenjägern ihre Dörfer am Meer verließen? Das millionenfache Leid der »weißen Sklaven« – den Begriff prägte der US-Senator und Anti-Sklaverei-Kämpfer Charles Sumner 1847 – ist heute weitgehend vergessen. Dabei zeigt es einmal mehr, was eine Versklavung für die Betroffenen bedeutet und was für ein Horror die Institution Sklaverei ist. Denn für die einzelne Person war es gleich, ob sie aus einem Dorf in Westafrika als Sklave nach Amerika verschleppt wurde oder aus einem Dorf in England nach Nordafrika.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Ægypten har tryllebundet folk fra hele verden i århundreder i kraft af sin ældgamle historie med de spektakulære monumenter og imponerende dynastier. Johannes Østrup beretter om landets nyere historie fra starten af 1800-tallet op til 1929, hvor bogen oprindeligt blev udgivet. I bogen forklarer Østrup, hvordan Ægypten - selv så mange år efter dynastiernes fald - stadig bevarede en unik betydning og position, der strakte sig langt ud over landets grænser.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

I to bind fortæller den danske arkæolog Daniel Bruun om kontinentet Afrikas lange historie – fra oldtidens Egypten til boerkrigene i slutningen af 1800-tallet.Første bind kommer blandt andet omkring den danske slavehandel på Guineakysten, Islams indtog og udbredelse på det afrikanske kontinent og Egyptens genfødsel.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug og menneskeopfattelse.Daniel Bruun (1856-1931) var officer, arkæolog opdagelsesrejsende og forfatter. Selvom han aldrig havde studeret arkæologi, kom han til at spille en betydelig rolle på området, da han som den første foretog videnskabelige udgravninger på Færøerne, i Grønland og i Island og systematisk kortlagde de norrøne bebyggelser i Grønland. Daniel Bruun har skrevet en lang række bøger om militærhistorie, arkæologi og fremmede kulturer.

I to bind fortæller den danske arkæolog Daniel Bruun om kontinentet Afrikas lange historie – fra oldtidens Egypten til boerkrigene i slutningen af 1800-tallet.Andet bind kommer blandt andet omkring 1800-tallets berømte opdagelsesrejser til kontinentets indre og europæernes kolonisation af Afrika.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug og menneskeopfattelse.Daniel Bruun (1856-1931) var officer, arkæolog opdagelsesrejsende og forfatter. Selvom han aldrig havde studeret arkæologi, kom han til at spille en betydelig rolle på området, da han som den første foretog videnskabelige udgravninger på Færøerne, i Grønland og i Island og systematisk kortlagde de norrøne bebyggelser i Grønland. Daniel Bruun har skrevet en lang række bøger om militærhistorie, arkæologi og fremmede kulturer.

Efter Anden Verdenskrig troede mange, at freden var sikret, og at verdens lande og deres befolkninger ville finde tilbage til den hverdag, man kendte fra før. Sådan skulle det imidlertid ikke gå, og årene efter krigen kom til at sætte voldsomt præg på den internationale, politiske dagsorden. I denne bog beskriver Herbert Pundik situationen i Afrika fra midten af 1940’erne og frem til 1960, hvor kolonialismen kom til kort, den afrikanske nationalisme fik vind i sejlene og talrige nye nationer og sammenslutninger så dagens lys.Herbert Pundik (1927-2019) var en dansk journalist og forfatter. Fra 1965 pendlede han mellem Tel Aviv og København, også mens han var chefredaktør på Politiken fra 1970-93. Bag sig har han en lang række priser for sit arbejde som udenrigskorrespondent, blandt andet den fornemme Cavling-pris, samt flere bøger om Israel og livet som jøde i Danmark.

"I en tidligere bog er jeg kommet til at skrive, at jeg tvivler på, at den verden, vi kender til i dag, vil eksistere om blot hundrede år. Da jeg blev stillet til regnskab for denne – ret frimodige – udtalelse, måtte jeg erkende, at jeg ikke rigtig havde noget at have den i. Ikke desto mindre følte jeg mig overbevist om, at min opfattelse er meget tæt på sandheden. Det måtte jeg så påtage mig at argumentere for. Og det er, hvad denne bog handler om."I sine overvejelser om menneskehedens fremtid kigger Preben Geertinger langt tilbage i dens fortid med særligt fokus på Centralafrika og den store flod, bogen er opkaldt efter. Retsmediciner Preben Geertinger (1923-2003) hjalp forfatter Peter Høeg med de retsmedicinske dele af Høegs internationale bestseller "Frøken Smillas fornemmelse for sne". På Høegs opfordring begyndte Geertinger efterfølgende at skrive, og det resulterede blandt andet i erindringsbogen "Af en retsmediciners bekendelser" og romanen "Lualaba".

Da Tamuda som 14-årig bliver en del af befrielseskampen mod portugiserne, der frem til 1974 var koloniherrer i det nuværende Guinea-Bissau, bliver der vendt op og ned på hans liv. I "Kampen for et frit land" fortæller Jim Højberg historien om Tamuda og de andre partisaner, der har alt at vinde og intet at tabe i kampen for et frit fædreland.Jim Højberg (f. 1953) er en dansk børnebogsforfatter. Han debuterede i 1981 med "Kampen for et frit land", og har vundet adskillige priser for sit forfatterskab. Blandt andet kan nævnes Jellinge kommunes kulturpris (1997) og Vejle Amts kulturpris (2003). Han er uddannet inden for børne- og ungdomskultur og har siden debuten udgivet en lang række fiktions- og fagbøger for børn om spioner, hekse og mange andre spændende og nogle gange lidt uhyggelige ting...

I over 200 år har monumenter fra det gamle Egypt tiltrukket seg nysgjerrige og forskere fra hele verden. Alt fra små barnemumier til gigantiske pyramider er blitt nøye undersøkt for at vi skal få kunnskap om en av verdens eldste sivilisasjoner, først med graveskjeer, pensler og arkeologisk grundighet, siden med høyt avanserte skanninger og DNA-analyser. Til tross for iherdige undersøkelser er det så langt ingen som har kunnet gi et endelig svar på alle gåtene som riket langs Nilen etterlot seg da det gikk under for bortimot 2000 år siden. Derfor graver forskerne fremdeles etter svar på de store spørsmålene: Hvordan oppsto det egyptiske riket? Hvem oppførte pyramidene? Ble Kleopatra myrdet? I denne boken presenterer forskere og arkeologer de siste teoriene om Egypts storhetstid. Svarene er blant annet å finne i klimaforandringer, heftig monsunregn og en komplisert religion der gudene hadde innflytelse på alt.I bokserien VITENSKAPENS NYE VERDEN deler forskerne sine beste spådommer for de neste store vitenskapelige gjennombruddene fram mot år 2050 – gjennombrudd som blant annet omfatter et botemiddel mot kreft, utvikling av roboter som ikke kan skjelnes fra mennesker, og oppdagelse av de første sikre tegnene til liv i verdensrommet.

Guden for kaos og uorden, Seth, rev i sjalusi liket av broren Osiris i 14 biter og spredte dem over hele Egypt. Gudinnen Isis fant alle bitene, balsamerte liket og rullet det inn i lintøy. Dermed skapte hun ifølge egypternes mytologi verdens første mumie. Skikken med å balsamere de døde slik at kroppen ble bevart for ettertiden, var utbredt i oldtidens Egypt, og de mange mumiene av både mennesker og dyr har fascinert opp gjennom historien. I perioder har pulveriserte mumier til og med vært brukt som medisin mot alle slags sykdommer. De fattige egypternes mumier lå begravd i ørkensanden. Men faraoenes mumier lå i prektige sarkofager dypt inne i gigantiske pyramider. Selv om oldtidens egyptere etterlot seg et utall tekster skrevet med hieroglyfer, er det fremdeles en gåte akkurat hvordan de udødelige monumentene ble bygd. Sikkert er det likevel at de ble skapt av en sivilisasjon som var sterk nok til å blomstre i over 3000 år.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Al ruim 200 jaar trekken de Egyptische monumenten nieuwsgierigen en wetenschappers van overal op aarde aan. Van kleine kindermummies tot de enorme piramiden, alles is bestudeerd in een poging een van ’s werelds oudste beschavingen in kaart te brengen – aanvankelijk met schepjes, borstels en archeologische grondigheid, later met geavanceerde scans en DNA-analyses. Ondanks al het onderzoek is er nog geen definitieve oplossing van alle raadsels die het rijk langs de Nijl achterliet toen het bijna 2000 jaar terug instortte. Daarom zoeken wetenschappers nog steeds naar antwoorden op vragen als: Hoe ontstond het Egyptische rijk? Wie bouwden de piramiden? Werd Cleopatra vermoord? Wij laten de wetenschap erop los en geven de laatste inzichten in de glorietijd van Egypte. Zo zoeken we verklaringen in moessonregens, de klimaatverandering en een gecompliceerde religie, waarbij de goden overal invloed op hadden.Veel leesplezier.

I över 200 år har Egyptens urgamla monument lockat till sig forskare och nyfikna turister från hela världen. Allt från små barnmumier till gigantiska pyramider har undersökts i försöken att kartlägga en av världens äldsta civilisationer, först med skärslevar, penslar och arkeologisk grundlighet, sedan med avancerade skannrar och DNA-analyser. Trots de omfattande undersökningarna har ingen ännu hittat de slutgiltiga svaren på alla de gåtor som riket längs Nilen lämnade efter sig när det kollapsade för nästan 2000 år sedan.Därför gräver forskarna fortfarande efter svar på de stora frågorna: Hur uppstod det egyptiska riket? Vem byggde pyramiderna? Blev Kleopatra mördad? I den här boken fördjupar vi oss i vetenskapens senaste rön om Egyptens storhetstid. Forskarnas förklaringar tar bland annat avstamp i klimatförändringar, häftiga monsunregn och en komplicerad religion där gudarna hade inflytande över det mesta."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

"Anden verdenskrig medførte store omvæltninger og endnu flere fulgte i dens kølvand. Riger gik i opløsning, samfund brød sammen, nye stater opstod, politiske systemer ændredes, magten skiftede hænder. Kun det land, der havde lidt mest under krigen, Sovjetunionen, syntes uforanderligt, upåvirket af sine trængsler som af sine triumfer."Anden verdenskrig vendte op og ned på alting for mange lande. Nogle blev rigere, men de fleste blev fattigere, og genopbygningsprocessen kom til at vare mange år.Tredje og sidste bind af Erling Bjøls værk om verdenshistorien efter anden verdenskrig beskæftiger sig med de indenrigspolitiske forhold for ulandene og de kommunistiske lande i årene mellem 1945 og 1980. Det var en tid, der i mange lande bød på revolution, hungersnød og tyranni.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Guden for kaos og uorden, Seth, rev i jalousi liget af sin bror Osiris i 14 stykker og spredte dem over hele Egypten. Gudinden Isis fandt alle stykkerne, balsamerede liget og rullede det ind i linned. Herved skabte hun ifølge egypternes mytologi verdens første mumie. Skikken med at balsamere de døde, så kroppen blev bevaret til efterlivet, var udbredt i oldtidens Egypten, og de mange mumier af både mennesker og dyr har fascineret eftertiden. I perioder har pulveriseret mumie oven i købet været anvendt som medicin mod alskens dårligdomme. De fattige egypteres mumier lå begravet i ørkensandet. Men faraoernes mumier lå i prægtige sarkofager dybt inde i gigantiske pyramider. Selvom oldtidens egyptere efterlod sig et væld af tekster skrevet med hieroglyffer, er det stadig en gåde, præcis hvordan de udødelige monumenter blev bygget. Sikkert er det dog, at de blev skabt af en civilisation, der var stærk nok til at blomstre i mere end 3.000 år.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Kaaoksen ja epäjärjestyksen jumala Seth repi kateellisena veljensä Osiriksen ruumiin 14 osaan ja levitti ne pitkin Egyptiä. Jumalatar Isis löysi osat, palsamoi ruumiin ja peitti sen kangaskääreisiin. Näin syntyi Egyptin tarujen mukaan ensimmäinen muumio. Muinaisessa Egyptissä vainajat palsamoitiin, jotta ruumis säilyisi kuolemanjälkeistä elämää varten. Jauhettuja muumioita käytettiin aikoinaan jopa lääkkeenä erilaisiin vaivoihin. Köyhien egyptiläisten muumiot haudattiin aavikon hiekkaan, mutta faaraoiden muumiot makasivat loisteliaissa sarkofageissa suurten pyramidien uumenissa. Vaikka muinaiset egyptiläiset jättivät jälkeensä valtavan määrän hieroglyfein laadittuja kirjoituksia, on yhä arvoitus, miten kuolemattomat muistomerkit tarkalleen rakennettiin. Varmaa on, että ne loi kulttuuri, joka oli kyllin vahva kukoistaakseen yli 3 000 vuotta.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Hatschepsut ist eine der faszinierendsten und geheimnisvollsten Herrschergestalten des Alten Ägypten. Die Tochter des Pharaos Thutmosis I. herrschte mehr als 20 Jahre lang als Königin, genauer: als Pharao. Denn dies ist das Besondere an Hatschepsut: Sie regierte keineswegs „als Frau" oder „Königin" – diesen Titel gab es im Alten Ägypten gar nicht. Bekannt sind vor allem die großen Bauwerke, die Hatschepsut errichten ließ, an erster Stelle ihr Totentempel in Deir el-Bahari, direkt neben dem Grab Mentuhoteps. Als Baumeisterin war sie auch im Amun-Tempel von Karnak tätig; die rundplastischen Bildnisse zeigen sie zunächst noch als Frau, später setzt sich dann die ausschließliche Darstellung als Mann durch. Marianne Schnittger zeichnet in ihrem Hörbuch das Leben dieser Herrschergestalt nach und rückt sie in das Licht ihrer Zeitumstände.

Med udgangspunkt i tanzanianernes egne udsagn har journalist og globaliseringsekspert Knud Vilby skrevet en debatbog om det relativt unge lands udvikling og fremtidsudsigter. Men selv om Tanzania på overfladen ligner en afrikansk succeshistorie, er det samtidig også en fortælling om et land, der fanget i et globalt kapløb, hvor uligheden hersker på grund af de ens spilleregler mellem verdens fattigste og rige lande.Knud Vilby (f. 1942) er en dansk forfatter, journalist, redaktør, foredragsholder og samfundsdebattør. Knud Vilby har i mange år specialiseret sig inden for økonomiske, økologiske, sociale og arbejdsmarkedsrelaterede forhold nationalt som globalt, hvor Afrika har haft et særligt fokus.Knud Vilby været i spidsen for den danske UNESCO Nationalkommision, for Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk forfatterforening foruden været aktivt medlem hos en lang række bestyrelser.Knud Vilby har modtaget flere priser og legater. Blandt andet Kristian Dahls Mindelegat, Columbus-Prisen, PH-Prisen og Carsten Nielsen Legatet.