Uddannelseshistorie

”I det følgende bliver det i første række politikken, vi får med at gøre, og vi skal derfor blot nævne, at den for Aristoteles ikke blot er en spekulativ videnskab, der opstiller mål for samfundet, men tillige er en empirisk, byggende op på erfaringer, der er indhøstede fra andre lande. Historien kom derfor til at danne grundlaget for videnskaben, og de erfaringer, der herigennem høstedes, måtte da vise, hvad man søger i statsdannelsen.”Nationaløkonom og professor Axel Nielsen fortæller historien om, hvordan det statsvidenskabelige studium blev oprettet ved Københavns Universitet. Vejen var lang, før det gik op for folk, at studiet af politik og statens opbyggelse var værd at studere på universitetsniveau, og i løbet af bogen fortæller Axel Nielsen både om studiet af politik i det 16. og 17. århundrede, oplysningstiden og dens indflydelse på synet på politik og statskundskab og om selve studiets opbygning i den spæde begyndelse.Bogen udkom første gang i 1948.Axel Nielsen (1880-1951) var en dansk nationaløkonom og professor. Han blev uddannet dr.phil. i 1908 ved Københavns Universitet, hvor han senere blev først professor og så rektor. Axel Nielsen skrev en lang række bøger og afhandlinger om nationaløkonomi, statsvidenskab og samfundshistorie. Han var medlem af Videnskabernes Selskab, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.

”Fortidens åndelige skolemand med alt hvad ordet mand kan trække var når han var bedst, en bestandig kilde til inspiration. Han kunne naturligvis også virke sådan at han kvalte alt liv omkring sig undtagen sit eget. Nutidens skolepragmatiker har også store muligheder for at virke oplivende på sine omgivelser, for at være den, der tænder et lys i mørket i stedet for at forbande det.”Skolelederens rolle har altid været anderledes end skolelæreren, og måske netop derfor har den været svær at finde ud af. Tidligere skolelærer Søren Sørensen beskriver i sin bog fra 1981, hvordan skolelæreren kan bruge sin position til at påvirke specifikt det nordiske stof i undervisningen i de forskellige klasser. Bogen kaster samtidig et blik tilbage på skolelederens rolle tidligere i historien og sammenligner det med samme rolle i starten af 1980’erne.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

Natalie Zahle (1827-1913) grundlagde sin pigeskole i begyndelsen af 1850’erne. I bogen "N. Zahles skole", som udkom første gang i 1916, giver Henriette Skram, der senere blev skolens leder, et indblik i skolens udvikling i årene fra 1852 til 1913.Henriette Skram (1841-1929) var lærerinde og skolebestyrer. Hun begyndte som ganske ung i Natalie Zahles pigeskole og forblev knyttet til Zahles skoleværk frem til 1913. Hun blev i 1877 forstander for de øverste klasser i barneskolen, senere kom hun til at stå i spidsen for eksamensklasserne, og i 1900 overtog hun ledelsen af hele institutionen efter N. Zahle selv. Henriette Skram er forfatter til en lang række bøger om pædagogik og undervisning og står også bag et par biografier om Natalie Zahle og hendes skole.

Det var et skue og et eksperiment af de helt store, da dampskibet Ryndam 2. april 1927 lagde til i Københavns Havn. Skibet udgjorde det såkaldte ’Flydende Universitet’, der siden september 1926 havde sejlet rundt på de syv verdenshave. Hundredvis af unge amerikanske studerende var med ombord og satte de byer, de ankom til undervejs, på den anden ende, også København. Og meget var på spil for de studerende og for manden bag det hele, professor James E. Lough. Det handlede om monopolet på læring, om markante kulturmøder – og om moral, for hvad kan der dog ske, når unge mænd og unge kvinder i månedsvis skal være sammen på et skib?Vi har professor Ning de Coninck-Smith i studiet. Hun er en af Danmarks skarpeste eksperter indenfor skole-, uddannelses- og universitetshistorie.Værter: Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy HeiszGæst: Ning de Coninck-SmithKlipper: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVild HistorieVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten ”Vild Historie” folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet ”Genforeningen 1920” (2019) og ”Augustoprøret 1943” (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet ”Dødens årsag” (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

”Gennem middelalderen var alt videnskabeligt liv meget nøje knyttet til undervisningen; den gruppering af fag, man opstillede, de metoder, man anvendte i undervisningen, var bestemmende for alt videnskabeligt arbejde. Det var en arv fra den klassiske oldtid, da forskningen i de skiftende tiders højere skoler bestemtes af samvirken mellem lærere og disciple.”Professor i klassisk filologi William Norvin fortæller i anledning af Københavns Universitets 450 års jubilæum om universitetets lange og spændende historie. Bogen fortæller også om den tradition, Københavns Universitet er formet efter, om det intellektuelle miljø, der dominerede det i middelalderen, og om det samfund, universitetet voksede ud af.Bogen udkom første gang i 1929.William Norvin (1878-1940) var en dansk filolog og filosof, der i en lang årrække var professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet. William Norvin skrev blandt andet bøger om græsk filosofihistorie og blev i 1934 medlem af Videnskabernes Selskab.

Denne tekst fra 1882 indeholder N. Zahles oprindelige ideer, som lagde kimen til piger og kvinders ret til uddannelse i Danmark.N. Zahle argumenterer i dette samfundsorienterede politiske kampskrift "for Kvindens fuldkomne ligeberettigelse med Manden, (..) juridiske Frihed ved siden af ham, selv i de allernærmeste Livsforbindelser".Med referencer til Clara Raphael og den tidlige kvindekamp redegør forfatteren for den danske kvindesags status i samtiden og argumenterer konkret for, at den vigtigste indsats i kampen for kvinders rettigheder er kvinders ret til uddannelse.Natalie Zahle (1827-1913) var pædagog, skoleleder og kvindesagsforkæmper. Hendes altoverskyggende fokusområde, og det som hun huskes for, er hendes vedholdende og succesfulde arbejde for piger og kvinders ret til uddannelse. Hendes ideers arv er materialiseret i N. Zahles Skole i København, som hun grundlagde i 1851.

"I øjeblikket eksisterer der utvivlsomt en fejl i dannelsen af mennesket. Der er en mangel på kendskab til lovene for menneskets åndelige udvikling og til hygiejnen vedrørende dets indre liv.Højst sandsynligt er en forandring af menneskets omgivelse nødvendig, såsom hjælp til udviklingen og til normalt arbejde af dets nervøse og fysiske liv, så ’civilisation’ og ’fred’ kan regere verden."Den italienske læge og pædagog Maria Montessori beskriver sin banebrydende pædagogiske metode, der i starten af det tyvende århundrede ændrede det vestlige syn på pædagogik og indlæring fuldstændigt. Bogen beskriver hendes arbejde med udviklingshæmmede børn og den enorme udvikling, de gennemgik, når blot man tilrettelagde deres uddannelsesforløb pædagogisk og hensigtsmæssigt med udgangspunkt i det enkelte barn.Bogen udkom første gang i 1917 og er blevet oversat til et væld af fremmedsprog i takt med at Montessori Metoden vandt mere og mere fremgang verden over.Maria Montessori (1870-1952) var en italiensk læge, pædagog, debattør og forfatter. Hun er kendt over hele verden for sine nyskabende pædagogiske tanker, som har dannet grundlag for moderne vestlig pædagogik. I mange lande er der sågar specielle Montessori-børnehaver og skoler, hvor man kan uddanne sig til pædagog med speciale i Montessori Metoden.

"Hvordan det gik til, at vi enedes om at danne en lille forening, ved jeg nu ikke. Men 24. maj 1858 holdt ’Lille Theologicum’ sit første møde. Navnet kom frem for at skille vort lille fra det store teologiske samfund, der holdt sine møder på Borchs Kollegiums sal, og hvori vi for øvrigt også var ivrige deltagere."Ludvig Schrøder fortæller om sin ven Ernst Trier, der ligesom ham selv var en vigtig person inden for højskolebevægelsen og Grundtvigs kreds. Bogen handler ikke blot om Ernst Triers eget spændende virke, men om hele højskolebevægelsens grundlæggelse og dens enorme betydning for det danske samfund.Bogen består af en række artikler om Ernst Trier, som Ludvig Schrøder skrev til ’Højskolebladet’. Bogen udkom første gang i samlet form i 1894.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

"Så vendte jeg mig et andet sted hen, nemlig det store kongelige bibliotek; bogmand og biblioteksmand var jeg, først fra skolen, så fra studenterforeningen, hvor jeg som senior havde haft biblioteket under min styrelse. 1858 besørgede jeg et tillæg til foreningens bibliotekskatalog. Mit forsøg på at komme ind på det store bibliotek lykkedes, og det gik således til."Professor og bibliotekar Chr. Bruun fortæller om sin vej fra læselysten dreng til bibliotekar ved Det kongelige Bibliotek. Han lægger ikke skjul på, at han som ung ikke havde lige nemt ved at bestå sine eksaminer, at han havde eksamensangst, og at hans undervisere langt fra altid havde store forhåbninger til hans evner. Samtidig beskriver han de venlige bibliotekarer, der var med til at stimulere hans læselyst, og som han blev ved med at være taknemmelig over for hele livet igennem. Bogen er både et personligt vidnesbyrd om den lange vej til karrierens top og en fortælling om Det kongelige Biblioteks spændende historie.Bogen udkom første gang i 1906.Christian Walter Bruun (1831-1906) var en dansk forfatter, historiker og bibliotekar, der opnåede stor anerkendelse for sit bidrag til forskning i dansk historie. Chr. Bruun var i en årrække forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og endvidere medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Ved fejringen af Københavns Universitets 400 års jubilæum i 1879 blev Chr. Bruun gjort til æresdoktor. Han udgav en lang række biografier om historiske danskere og bøger om dansk historie.

"Igennem hele det 16. århundrede var der endnu ikke tale om at docere historie enten ved universitetet eller i skolerne. Hvis ungdommen har lært noget historie, kan det kun have været på anden hånd, således igennem moral, idet eksempler blev hentet fra historiske personer og begivenheder, eller igennem læsningen af en og anden latinsk og græsk forfatter."Den store danske forfatter og dramatiker Ludvig Holberg fremstår på mange måder som en lysende skikkelse i dansk åndsliv i det 18. århundrede. Hvad mange ikke er klar over er, at han også stod bag en af de første danske lærebøger i historie, som blev brugt vidt og bredt i undervisningen af både børn og unge. Forfatter og bibliotekar Chr. Bruun fortæller om Ludvig Holbergs store bidrag til folkeoplysningen ikke blot som historiefortæller, men også som historielærer.Chr. Bruuns bog udkom første gang i 1872.Christian Walter Bruun (1831-1906) var en dansk forfatter, historiker og bibliotekar, der opnåede stor anerkendelse for sit bidrag til forskning i dansk historie. Chr. Bruun var i en årrække forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og endvidere medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Ved fejringen af Københavns Universitets 400 års jubilæum i 1879 blev Chr. Bruun gjort til æresdoktor. Han udgav en lang række biografier om historiske danskere og bøger om dansk historie.

Skolelærerens position og anseelse i det danske samfund har undergået enorme omvæltninger i løbet af anden halvdel af det tyvende århundrede. I løbet af få årtier gik læreren fra at være en respekteret samfundsborger til at være boksebold for frustrerede forældre, der ledte efter en syndebuk for deres børns dårlige opførsel.Forfatter og folkeskolelærer Claes Johansen fortæller, hvordan han som barn lagde mærke til hele byens beundring, når de så hans far, der var skoleinspektør. Bagefter vender han blikket mod tiden, efter han selv blev folkeskolelærer i Albertslund, hvor respekten for læreren kunne ligge på et meget lille sted. Han spørger samtidig, hvad der er ført til dette skift i synet på folkeskolelæreren, og om der kan gøres noget for at vække respekt og velvilje over for læreren igen.Bogen udkom første gang i 1991.Den danske forfatter Claes Johansen (f. 1957) debuterede i 1986 med "Frygtelige Vera og andre noveller". Sidenhen er det blevet til et væld af bøger, der strækker sig over genrer som børnebøger, historiske romaner, noveller, voksenbøger og romaner.

Oprettelsen af Københavns Universitet i år 1479 markerer et vendepunkt i dansk åndsliv og videnskabshistorie.I "Universitet og åndsliv i 500 år" fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe historien om det universitet, som han selv viede sit liv til. Han beretter om det kulturelle og politiske klima, der førte til universitetets oprettelse, og hvilken betydning det kom til at have for Danmark både inden for og uden for landets grænser. I bogen beskrives universitetets komplicerede forhold til kirken, oplysningstidens indflydelse, de forskellige studiers oprettelse på universitetet og ungdomsoprøret, der førte til en fornyelse og i manges øjne forbedring af både universitetet og de studerendes vilkår og muligheder.Bogen udkom første gang i 1979 i anledning af 500-året for Københavns Universitets grundlæggelse.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Weet jij waar de uitdrukking 'een brave hendrik' vandaan komt?Hendrik is het ideale jongetje. Zijn belevenissen in dit 19de-eeuwse kinderboek waren bedoeld om kinderen het goede voorbeeld te geven. Het boek was ontzettend populair, bij rijk en arm, bij alle religieuze en politieke overtuigingen. Het inspireerde Multatuli tot het kinderboek ‘Woutertje Pieterse’ en leeft nog steeds door in de (neerbuigende) uitdrukking ‘een brave hendrik’. ‘De brave Hendrik’ is als tekst in de vergetelheid geraakt, maar het is wel een ijkpunt geweest: een tekst om zich tot te verhouden en zich tegen te verzetten.Nicolaas Anslijn (1777-1838) was een Nederlandse schrijver. Hij is de schepper van de spreekwoordelijke ‘brave hendrik’ en diens vrouwelijke tegenhanger, ‘brave Maria’. Hij publiceerde veel over grammatica en talenonderwijs voor kinderen, o.m. ‘Handleiding om den kinderen het lezen te leeren’ (1827).

"Indvendingerne mod en trindelt enhedsskole lyder på, at børn lettere udsættes for dårlig omgang ved at komme sammen med ’alle’ slags børn, at fremgangen enten er for langsom for de flinkere, der egner sig til videreuddannelse, eller der stilles så store krav til børnene, at mange ikke vil kunne følge med."Skolelærer og filosof Axel Dam beskæftiger sig i denne bog med skole og undervisning i Danmark i starten af det tyvende århundrede. Bogen vidner om forfatterens til tider progressive holdninger og hans ideer til fornyelse og forbedring af det rigide skolesystem, som han selv bevægede sig i som skolelærer.Bogen er oprindeligt udgivet i 1914.Axel Otto Markus Dam (1868-1936) var en dansk skolelærer, filosof, politiker og forfatter til en lang række bøger om børneopdragelse, pædagogik og filosofi. Axel Dam sad i en årrække i folketinget for Venstre og beskæftigede sig med nogle af datidens samfundsproblemer med udgangspunkt i sekulær etik og politisk filosofi.

"Da pædagogikken er læren om opdragelsens formål, midler og veje, og midler og veje ifølge sagens natur må indrettes efter de formål, de skal tjene, må det blive pædagogikkens første opgave at fastslå formålet for opdragelsen.Denne opgave er imidlertid af en noget anden art end alle de øvrige opgaver, som den derefter får at behandle. Thi når først formålet er givet, kan man med større eller mindre sikkerhed påvise, hvorledes man bør bære sig ad med at nå det."Axel Dam var en af sin samtids største teoretikere inden for læren om børns opdragelse og undervisning. I "Opdragelsens hovedopgaver" tegner han et tydeligt billede af sine teorier omkring pædagogik og undervisning, så vi får et interessant indtryk af synet på børneopdragelse i Danmark i midten af 1920’erne."Opdragelsens hovedopgave" udkom første gang i 1923.Axel Otto Markus Dam (1868-1936) var en dansk skolelærer, filosof, politiker og forfatter til en lang række bøger om børneopdragelse, pædagogik og filosofi. Axel Dam sad i en årrække i folketinget for Venstre og beskæftigede sig med nogle af datidens samfundsproblemer med udgangspunkt i sekulær etik og politisk filosofi.

Ludvig Schrøder (1836-1908) var en af de helt store skikkelser inden for højskolebevægelsen. I bogen her fra 1913 fortæller Holger Begtrup, der selv i mange år var højskoleforstander, om Ludvig Schrøders arbejde for højskolebevægelsens fremme samt om hans personlige liv fra barndommen til voksenlivet, og hvad der inspirerede ham til at kæmpe for folkeoplysningen i Danmark.Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger "Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede", "Grundtvigs udvalgte Skrifter", biografien "C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie" og "Den danske Højskole".

Christen Kold (1816-1870) var en af hovedkræfterne bag den danske højskole- og friskolebevægelse, og hans nytænkning af undervisning er noget, vi stadig ser i folkeskolen i dag. Han var imod den typiske tilgang til undervisning, hvor man havde fokus på udenadslære, og han mente i stedet, at den mundtlige fortælling var den vigtigste i skolen. Også i trosspørgsmålet lagde han vægt på frisind, og også denne tilgang gjorde ham upopulær hos mange af datidens magtfulde skikkelser.Holger Begtrup, der selv var aktiv i højskolebevægelsen, fortæller i bogen her fra 1914 om Christen Kold og hans store bidrag til folkeoplysning i Danmark.Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger "Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede", "Grundtvigs udvalgte Skrifter", biografien "C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie" og "Den danske Højskole".

"Pingels hele måde at tage tingene på var aldeles forskellig fra vore andre læreres. Medens de mødte som vore overordnede, der skulle befale over os, behandlede Pingel os fra først af som ligemænd, der sammen med ham skulle gøre et fælles arbejde. Han syntes at gå ud fra at det ikke kunne falde os andet ind end at gøre dette arbejde i samme ånd som han selv: med interesse, ja begejstring for at nå et værdifuldt mål."Anders Bjørn Drachmann begyndte på Metropolitanskolen i 1869 som bare 9-årig. Én lærer stod tydeligt frem i hans erindring mange år efter. Dr. Pingel var en moderne, inspirerende og pædagogisk lærer, der behandlede eleverne som intelligente mennesker, der havde meget at byde på. Hele 44 år efter det første møde med dr. Pingel skrev Anders Bjørn Drachmann en hyldest til den underviser, hvis positive indflydelse fulgte ham og hans skolekammerater gennem hele livet. Bogen er oprindeligt udkommet i 1913.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

Lærer og institutleder Athalia Schwartz fortæller om undervisningsteori og -metoder i 1850’ernes Danmark. Bogen vejleder lærere og lærerinder i pædagogik, undervisning, opdragelse af elever samt undervisning i de forskellige discipliner som religion, sprog, regning, geografi og historie. Selvom pædagogikken og undervisningsteorien er nået et langt stykke siden bogens udgivelse, er Athalia Schwartz’ håndbog et spændende historisk dokument, der vidner om datidens syn på disse discipliner.Bogen udkom oprindeligt i 1850.Athalia Schwartz (1821-1871) var en dansk forfatter, journalist, debattør og lærer. I 1849 oprettede hun en skole i København, hvor hun også selv underviste. Athalia Schwartz deltog aktivt i debatten om samfundsforhold og kultur og skrev blandt andet for Berlingske Tidende og i flere af Meïr Aron Goldschmidts tidsskrifter. Hun skrev endvidere en lang række noveller samt skuespillet "Ruth", der blev opført på Det Kongelige Teater med Johanne Luise Heiberg i hovedrollen.

Arnold Møllers lærebog fra 1905 er skrevet til brug i undervisning af skolebørn om sundhed og hygiejne. Bogen viser, hvordan forståelsen for sundhedens betydning for livsglæde og arbejdsevne begyndte at tage fart i samfundet i starten af det tyvende århundrede, hvor man også så småt satte fokus på børnenes udvikling til sunde individer.Arnold Møller blev født i 1869 i Køge. Han læste medicin og blev derefter praktiserende læge i Faaborg fra 1897-1900, hvorefter han tog til København, hvor han tidligere havde studeret. Her arbejdede han som almenpraktiserende læge frem til 1907 og igen fra 1909 til sin død i 1924 - denne gang med speciale i mave- og tarmsygdomme. Møller giftede sig i 1897 med sygeplejerske og oldfrue Sophie Cecilie Otterstrøm, men de to blev skilt i 1906. Samme år blev han gift med Marie Louise Müller. De var sammen til hans død. Han blev 55 år gammel.

Elna Panduro blandede sig som en af de første kvinder i diskussionen om seksualundervisning i skolen. Denne lærebog fra 1913 er rettet mod piger og bygger på den overbevisning, at ren besked er langt bedre end halve sandheder eller elevernes mangelfulde indbyrdes udveksling af erfaringer. Derfor er denne bog oprindeligt illustreret med udfoldelige anatomiske farvetavler af kvindens underliv samt forskellige fosterstadier, der efter tidens målestok var både avancerede og baseret på lægevidenskaben. Efter Panduros opfattelse tjente seksualiteten først og fremmest reproduktive formål inden for ægteskabets rammer, men undervisningen indebærer også de socialpolitiske aspekter af graviditet og fødsel, herunder kønssygdomme, den enlige moders stilling og prostitution. Tilgangen til denne seksualundervisning var i tråd med de tanker, der herskede omkring Dansk Kvindesamfund på denne tid: Unge piger skulle have en uddannelse og lære at tage vare på sig selv, både fysisk og psykisk.Elna Panduro (1871-1947) var lærerinde på Frederiksberg og en pioner inden for seksualoplysning og -undervisning. Allerede i 1906 blandede hun sig i diskussionen om seksualundervisning i skolen med artiklen "Forplantningslæren i børneskolen", der byggede på hendes egne erfaringer som underviser. I 1913 udgav hun lærebogen "Det seksuelle spørgsmål i hjem og skole", der henvendte sig til piger, og i 1915 fulgte "Vore drenges og ynglinges seksuelle opdragelse". Elna Panduros arbejde med undervisning i kønslig sundhedslære og kønslig moral bar frugt og førte til indførelse af seksualundervisning inden for Frederiksberg skolevæsen på en tid, hvor det ellers ikke var obligatorisk eller udbredt på landets skoler.

Elna Panduro var en af de første kvinder til at beskæftige sig med seksualundervisning i skolen. Efter hendes opfattelse tjente seksualiteten først og fremmest reproduktive formål inden for ægteskabets rammer, men undervisningen indebar også de socialpolitiske aspekter af seksuallivet. "Vore drenges og ynglinges seksuelle opdragelse" fra 1915 indeholder en beskrivelse af de biologiske aspekter af kønslivet, herunder kvinders og mænds kønsorganer, reproduktion og kønssygdomme. Men i bogen skildres også samtidens sociale aspekter af seksuallivet med kapitler om relationer mellem mænd og kvinder, ungdommens fristelser, forlovelse og ægteskab, alkohol, misbrug og prostitution.Elna Panduro (1871-1947) var lærerinde på Frederiksberg og en pioner inden for seksualoplysning og -undervisning. Allerede i 1906 blandede hun sig i diskussionen om seksualundervisning i skolen med artiklen "Forplantningslæren i børneskolen", der byggede på hendes egne erfaringer som underviser. I 1913 udgav hun lærebogen "Det seksuelle spørgsmål i hjem og skole", der henvendte sig til piger, og i 1915 fulgte "Vore drenges og ynglinges seksuelle opdragelse". Elna Panduros arbejde med undervisning i kønslig sundhedslære og kønslig moral bar frugt og førte til indførelse af seksualundervisning inden for Frederiksberg skolevæsen på en tid, hvor det ellers ikke var obligatorisk eller udbredt på landets skoler.

Huizinga was een van de eersten die een genuanceerde biografie schreef over de zestiende-eeuwse Nederlandse humanist Desiderius Erasmus. Het werk heeft niet alleen een enorme historische waarde, maar getuigt ook van Huizinga’s literaire talent. Het beeldende taalgebruik dat Huizinga zo typeert vinden we erin terug. Zo ontstaat er tegen een achtergrond van feiten een schilderachtig portret van de humanist en wereldburger die zich staande wist te houden te midden van het politieke en religieuze gewoel van zijn tijd.De Nederlander Johan Huizinga (1872 – 1945) was historicus, antropoloog en cultuurfilosoof. Hij is de grondlegger van de Nederlandstalige cultuur- en mentaliteitsgeschiedenis. Zijn Herfsttij der Middeleeuwen (1919), Erasmus (1924) en Homo Ludens (1938) worden tot zijn belangrijkste werken gerekend. Uit zijn werk blijkt een voorliefde voor sprookjes en bewondering voor de middeleeuwse ridderlijke ethiek. Vanwege het sterke literaire karakter van zijn werk is Huizinga meermaals genomineerd voor de Nobelprijs voor de literatuur.

"Jo mere livet vinder i kraft og bevidsthed, det er: står op af døde, desto virkeligere bliver det, og forlanger en virkelig næring. Et skinliv derimod kan hjælpe sig med skinnæring. I den tid, det kristelige liv lå i dvale her i landet, var alle præster lige gode, og al snak var åndelig føde; men så snart livet vågnede, og hungeren føltes, gjordes der straks forskel, og man søgte hen, hvor det levende ord forkyndtes som en føde for sjælene."Den danske forfatter og lærer Christen Kold nærede ikke stor tillid til den skole, der blev sat i gang med skoleloven i 1814. Han havde sine egne tanker om skolen og dens vigtighed for børn, voksne og samfundet. I "Kolds skoletanker" kan man blandt andet læse om Christen Kolds udvikling af høj- og friskoletanken, hans holdning til undervisning afpasset efter elevernes evner samt børneopdragelse."Kolds skoletanker" skal læses som et historisk dokument. Det giver ikke udtryk for forlagets holdninger.Christen Mikkelsen Kold (1816-1870) var en dansk forfatter og lærer, der var en af hovedkræfterne bag den danske højskole- og friskolebevægelse. Han var i høj grad påvirket af N.F.S. Grundtvig og brugte dennes tanker i praksis i læregerningen. I 1842 rejste Christen Kold til Smyrna i Tyrkiet sammen med pastor Ludvig Daniel Hass, som han kæmpede en fælles kamp sammen med imod den gammeldags tilgang til religionsundervisning i skolen. I Smyrna var han missionær for Det Danske Missionsselskab og slog sig senere ned som bogbinder.

De danske folkehøjskoler har gennem tiden haft enorm betydning for vores kultur og åndsliv. Den første højskole så dagens lys i Rødding i 1844, og siden voksede bevægelsen sig større og større. Anders Nordahl-Petersen, der selv var højskolemand, giver i denne bog et indblik i højskolernes historie og kaster et nærmere blik på de godt 130 højskoler i hele Danmark.Anders Jørgen Christian Nordahl-Petersen (1871-1940) var en dansk forfatter, redaktør, højskolemand og politiker. Han udgav både romaner, noveller og fagbøger samt en lang række rejseguides. I 1905 var han med til at stifte partiet Det Radikale Venstre.

Der findes ikke mange mennesker, der har haft så stor indflydelse på dansk kultur, samfund og litteratur som N.F.S. Grundtvig. Som salmedigter, filosof, politiker, præst og historiker satte han et tydeligt aftryk på det nittende århundredes Danmark, som stadig ses i landets kultur i dag.Ludvig Schrøders bog om N.F.S. Grundtvigs levned beretter om den store digters liv og værker, men fokuserer på en af hans største bedrifter: grundlæggelsen af folkehøjskolen i Danmark.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Peter Wivel kaster et kritisk og skarpt blik på skolens forhistorie, som på mange måder minder om det rene slaveri – ikke bare af kroppen, men også af sindet, som er blevet formet, hæmmet og systematisk underkuet i skolesystemet siden dets oprettelse. Bogen tager os tilbage til tiden umiddelbart før skolerevolutionen i Danmark i 1789, hvor synet på skolegangens fordele og nødvendighed ændrede sig markant side om side med stavnsbåndets ophævelse. Peter Wivel forholder sig kritisk til det daværende syn på skolegang og bruger det endvidere i sin kritik af skolevæsnet, som det så ud i starten af 1970’erne, hvor bogen er skrevet.Peter Wivel (f. 1943) er en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han har været chefredaktør på både Information, Weekendavisen og Berlingske Tidende og har desuden arbejdet som korrespondent i Berlin, London og Paris. Peter Wivel har udgivet flere biografier om historiske personer og blev i 1999 Ridder af Dannebrog.

"Fædrelandshistorie" er oprindeligt skrevet til historieundervisning i folkeskolen. Bogen fortæller om danmarkshistorien fra stenalderen og op til slutningen af 1800-tallet. Den giver et spændende indblik i, hvordan historieundervisningen blev tilrettelagt for folkeskoleelever i slutningen af det nittende århundrede.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.