Litteraturstudier: fra 1400 til 1600

Børn har til enhver tid elsket at få fortalt historier, men synet på børn og børnelitteraturen har ændret sig gevaldigt i løbet af tiden.I "Børnespejl" dykker forfatteren ned i den danske børnelitteraturs historie fra de allerførste danske oversættelser af Æsops fabler og helt op til 1850, da Christian Winther udgav "En morskabsbog for børn". Bogen handler om børnelitteraturens betydning for børns udvikling gennem historien, og hvordan den har ændret sig, i takt med at synet på barnet og barndommen også ændrede sig. Bogen udkom første gang i 1969.Vibeke Stybe (1922-2021) var en dansk bibliotekar, forfatter og forsker i børnelitteratur. Hun var med til at sætte børnelitteratur på dagsordenen, og det var på hendes opfordring, at der i 1954 blev oprettet en særlig børnebogssamling ved Statens Pædagogiske Studiesamling. Vibeke Stybe udgav både sine egne børnebøger og værker om børnelitteratur generelt. Hun var i mange år ansat ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet.

Den franske og engelske poesi hører til blandt den ypperste i verden. Den har taget det ene tigerspring efter det andet, som har givet genlyd i poesien hos digtere rundt om i Europa såvel som i USA. Christian Rimestad fortæller i bogen her om de største engelske og franske digtere fra 1450 og frem til 1900 og præsenterer os for blandt andre Charles Baudelaire, Alfred de Musset, Lord Byron og Percy Bysshe Shelley.Bogen udkom første gang i 1930.Christian Rimestad (1878-1943) var en dansk forfatter, digter, oversætter og litteraturkritikker. Han debuterede som digter i 1905 med digtsamlingen "Aftnerne" og skrev foruden flere digtsamlinger en lang række bøger om litteraturhistorie. Christian Rimestad modtog både Otto Benzons Forfatterlegat og Drachmannlegatet.

Det vrimler med store forfattere i spansk litteratur, der på hver sin måde har bidraget til verdenslitteraturen. Blandt de mange forfattere rager tre imidlertid langt højere op end andre. I "Den spanske trilogi" fra 1884 stiller Benedicte Arnesen Kall skarpt på Miguel Cervantes, Lope de Vega og Pedro Calderón de la Barca og fører os helt ind på livet af de tre store forfattere og deres værkers særpræg.Benedicte Arnesen Kall (1813-1895) var en dansk forfatter og oversætter, der blandt andet skrev romaner, rejseskildringer, debatbøger og erindringer. Udover virket som forfatter påtog Benedicte Arnesen Kall sig det enorme arbejde at oversætte og annotere samtlige Molières komedier fra fransk til dansk. Benedicte Arnesen Kall levede et spændende liv med rejser til Italien, Grækenland, Konstantinopel og Island, som hun efterfølgende udgav rejseskildringer om.

En læsebog i dansk skal indeholde en række forskellige tekster, der kan indføre børnene eller de unge i den kultur, de vokser op i og skal indtage deres plads i. Også i middelalderen brugte man en læsebog i skolen, men den var som langt de fleste andre tekster på latin. Skolen var nemlig europæisk, og ikke national.I bogen "At gavne og fornøje" fortæller Tue Gad, der var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftsamling, om en dansk læsebog fra cirka 1470, som i dag opbevares i samlingen. Bogen indeholder græske myter, bibelske fortællinger, fabler, komedier og eventyr, og den fortæller også om, hvordan man lever et fromt og ordentligt liv, samt hvordan man bedst begår sig i verden. Bogen giver et spændende indblik i dansk undervisningshistorie og belyser, hvilken type menneske man ønskede at forme eleverne til.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

"Vi har fra det 13. århundredes første halvdel to ypperlige digte bevarede, et fransk og et tysk, der behandler sagnet om Aristoteles’ bedårelse hvert på sin vis, men dog med det fælles træk, at begge skildrer den unge skønhed med den mest åbenbare forelskelse og bestemt tager hendes og kærlighedens parti mod vrippen gammelmandsdyd og asketisk moralprædiken. Begge hører de til den middelalderlige digtnings bedste og elskværdigste frembringelser. Det tyske digt (Aristoteles og Fyllis) er anonymt; det franske har derimod en navngiven forfatter, Henri d’Andeli."Fr. Moth fortæller om middelalderen og den tidlige renæssances poetiske udlægninger af historierne om Aristoteles og Virgil, og hvordan de begge lod sig ydmyge for en ung kvindes skønheds skyld. Bogen dykker ned i de mange forskellige måder at skildre historierne om elskovens og kvindens magt til at gøre selv de klogeste gamle mænd til måbende tåber.Claus Frederik Moth (1861-1930) var en dansk litteraturhistoriker, der blandt andet forskede i renæssancens og den tyske humanismes litteratur på latin. Han udgav flere bøger om ældre litteraturhistorie og store litterære og kulturelle skikkelser i europæiske historie.

Dansk litteraturhistorie strækker sig helt tilbage til oldtiden, hvor sagn blev fortalt og genfortalt i en uendelighed, og kortere tekster blev indhugget i sten med runer. Vilhelm Østergaards gennemgang af den danske litteraturhistorie starter i oldtiden og strækker sig helt op til starten af det tyvende århundrede. Det enorme værk lægger særlig vægt på den store opblomstring af dansk litteratur i Guldalderen og resten af det nittende århundrede, hvor nogle af landets allerstørste forfattere og digtere berigede Danmark med fantastiske nytænkende værker.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

"Kærlighedens komedier. Mænd og kvinder i Shakespeares forfatterskab" er en essaysamling om Shakespeares største komedier. Gennem et fokus på kønsnormer og relationen mellem mænd og kvinder analyserer Lars Kaaber blandt andet "En skærsommernats drøm", "Købmanden i Venedig" og "Trold kan tæmmes". Det er et læsværdig bidrag til den store Shakespeare-litteratur på dansk, som tilbyder nye perspektiver på Shakespeares behandling af kønsroller i sine skuespil.Lars Kaaber (f. 1959) er forfatter, oversætter, instruktør og dr.phil i engelsk og teatervidenskab. Han har beskæftiget sig med teater og film hele sit voksne liv både akademisk og gennem en række teaterforestillinger, tv-produktioner og bogudgivelser. I 2000 modtog han Teaterprisen i Frederiksborg Amt og to år senere vandt han Dansk Skuespillerforbunds manuskriptkonkurrence for sit stykke "Helene i live". Kaaber har desuden været medlem af Kulturministeriets Uddannelsesråd i perioden 2001-2006.

Italiens litterære renæssance strækker sig fra det 14. århundrede til slutningen af det 16. århundrede, mens den spanske guldalder, El Siglo de Oro, dækker perioden fra 1500 til midten af det 17. århundrede. I "Storhedstiden i italiensk og spansk litteratur" beskriver Valdemar Vedel de to landes kulturelle opsving og udvikling i 1400-1600-tallet og kaster lys over værker af blandt andre Dante, Petrarca, Boccaccio, "Lazarillo", Cervantes og Lope de Vega.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Vilhelm Møller gennemgår en af verdenslitteraturens mest spændende perioder, hvor de helt store klassikere blomstrede op side om side og i forlængelse af hinanden. Bogen starter med Dantes Guddommelige Komedie fra starten af det 14. århundrede og gennemgår udødelige forfattere som Chaucer, Tasso, Shakespeare, Cervantes og Calderon, før han slutter med Voltaires Candide, der tager os ind i oplysningstiden.Frederik Vilhelm Møller (1846-1904) var en dansk forfatter og redaktør. Han var en del af kredsen omkring Georg Brandes og udgav gennem en årrække forskellige københavnske blade og ugeskrifter.