Litteraturhistorie og litteraturkritik

"Nye begyndelser er fremtrådte i de senere år. En åndelig påvirkning har fundet sted fra tre sider: fra Frankrig, fra Rusland og fra Norden, hvad man redebon anerkender. Man har følt sig overfløjet, og man har gået i skole hos de fremmede. Den skandinaviske indflydelse interesserer naturligvis os nordboer mest. Den er udgået på en gang fra forskellige personligheder i nordisk litteratur; men én mands indflydelse er her overskyggende, Henrik Ibsens."Georg Brandes redegør for Henrik Ibsens enorme indflydelse på litteraturen i det nyligt forenede Tyskland. Den nye stat havde brugt så megen tid og energi på diplomatiet, hæren, embedsstanden og alle mulige andre praktiske fornødenheder, at kulturen var blevet forsømt. Heldigvis var de tyske forfattere ikke blege for at lade sig inspirere af udenlandske forfattere, ikke mindst Henrik Ibsen.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

Høj som lav. Rig som fattig. Ung som gammel. I Fridtjof Bons skuespil "Tjenere i blandet selskab" møder vi et alsidigt og firnurligt persongalleri baseret på forfatterens egne erfaringer fra livet i København i 1890'erne. Det er en tid, hvor småborgerskabets tillærte dyder og snusfornuft støder sammen med underklassens bryske og ligefremme jargon."Tempeltjenere i blandet selskab" giver et humoristisk indblik i 1890'ernes København.Fridtjof Bon (1866-1929) var en dansk forfatter og skoleinspektør. Han havde et stort socialt engagement, som blandt andet var blevet vagt gennem virket som kommunelærer og i ungdommen, hvor faren døde tidligt, og familien havnede i fattigdom. I hans bøger møder man samtidens småborgere og underklasseeksistenser i byen København, såvel som i landets små landsbyer, blandt andet på Bornholm.

Hornbæk har dannet ramme om mange store kunstneriske og litterære bedrifter, og i mange år flokkedes kunstnere og forfattere til den skønne nordsjællandske by. Kai Flor fortæller Hornbæks kulturhistorie, fra da kammerråd Ove Malling for første gang nævner den i sin bog ”Store og gode handlinger af danske, norske og holstenere” i 1777, til P.S. Krøyer erobrede byen sammen med en gruppe andre kunstnere, og Holger Drachmann drog inspiration fra den gamle stad.Bogen udkom første gang i 1940.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

Som 22-årig bliver teolog N.F.S. Grundtvig ansat på herregården Egeløkke på Langeland, hvor han skal være huslærer for godsejerparret Constance Leth og Carl Frederik Steensen-Leths søn. Grundtvigs fokus flyttes hurtigt fra sønnen til fruen Constance, som han forelsker sig hovedkulds i. Forelskelsen kan ikke forløses i et kærlighedsforhold mellem Grundtvig og Constance, for Constance er jo allerede gift, men den giver til gengæld kraft til nationaldigterens spæde kunstneriske virke.Thyra Jensen (1865-1949) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Hun udgav en lang række bøger inden for genrerne erindringsbøger, børnebøger, romaner og biografier. Thyra Jensen var forkvinde for Den Sydslesvigske Kvindeforening, der udførte socialt arbejde for det danske mindretal i Sydslesvig.

Thyra Jensen, der selv voksede op i et grundtvigsk lærerhjem, skildrer her en ofte overset dimension af nationalhelten N.F.S Grundtvigs kunstneriske virke, nemlig de kvinder, der inspirerede ham til at skabe. En af dem var adelsfruen fra Egelykke, Constance Leth, som den unge Grundtvig forelskede sig voldsomt i, men aldrig helt kunne få. De skrev dog breve til hinanden, og Grundtvig-kendere mener, den uforløste kærlighed til Constance forandrede Grundtvig for altid, både som menneske og digter.Thyra Jensen (1865-1949) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Hun udgav en lang række bøger inden for genrerne erindringsbøger, børnebøger, romaner og biografier. Thyra Jensen var forkvinde for Den Sydslesvigske Kvindeforening, der udførte socialt arbejde for det danske mindretal i Sydslesvig.

Den dansk-svenske forfatter Aage Madelung offentliggjorde i 1909 en række foredrag om dansk litteratur og kultur som svar på kritik af hans synspunkter fra flere sider. Han behandler emner som emigrantlitteratur i slutningen af 1800-tallet, erotikkens plads i dansk kultur omkring århundredeskiftet og det politiske landskab i samtiden.Den dansk-svenske forfatter Aage Madelung (1872-1949) levede et spændende og omskifteligt liv. Han blev født i Skåne og voksede op i både Danmark og Sverige. Som forretningsmand rejste han i Rusland i årene op til den første russiske revolution i 1905, og under første verdenskrig var han krigskorrespondent. Aage Madelung står bag en lang række romaner, noveller og krigsbøger.

Selma Lagerlöf räknas idag till en av världslitteraturens verkliga giganter. Hon har skrivit ett oräkneligt antal berättelser och romaner som på flera grundläggande vis ändrade vår uppfattning om hur en berättelse ska berättas. Men vad var det hon gjorde som var så nyskapande? Litteraturprofessorn Vivi Edström tar oss med ut på en resa genom ett fantastiskt författarskap och frilägger dess inre verkningar. Följ med på en guidad tur genom litteraturhistorien där du vägleds av en av Sveriges främsta litterära uttolkare genom tiderna.Vivi Edström (1923 - 2018) var en svensk litteraturvetare och författare. Hon satt i styrelsen för Astrid Lindgrensällskapet

Barnboken är en av litteraturens mest lästa och uppskattade form, men det är också en genre som sällan underställs seriösa studier. Trots detta är flera av Sveriges stora författarskap barnboksförfattare: Astrid Lindgren och Selma Lagerlöf. Vivi Edström, som har djuplodande kunskap om barnbokens historia och form, tar med läsaren på en spännande tur genom en litterär genre. Detta är ett måste för alla som intresserar sig för barnböcker, men också för de som själva skulle vilja skriva en.Vivi Edström (1923 - 2018) var en svensk litteraturvetare och författare. Hon satt i styrelsen för Astrid Lindgrensällskapet

Heiðarvíga saga er talin vera ein af elstu Íslendingasögunum. Hún segir frá afkomendum Egils Skalla-Grímssonar og átökum milli Húnvetninga og Borgfirðinga. Deilur þessa tveggja hópa enduðu svo á heiðinni Tvídægru en þaðan dregur sagan nafn sitt. Einnig er verkið kallað Víga-Styrs saga og Heiðarvíga.Sagan varðveittist ekki sérlega vel en það kom ýmislegt fyrir sem orsakaði það, bruninn í Kaupmannahöfn, blaðsíður týndust, skrifað var upp eftir minni og fleira í þeim dúr svo því miður hefur sagan ekki varðveist almennilega sem ein heild.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Harðar saga og Hólmverja flokkast sem svokölluð útlagasaga og svipar henni til bæði Grettis sögu og Gísla sögu Súrssonar þó hún sé þeim að mörgu leyti frábrugðin líka. Sagan segir frá Herði Grímkelssyni sem ungur heldur utan. Kona Harðar var Helga Jarlsdóttir. Hörður var dæmdur til útlegðar og settist hann að í Geirshólma í Hvalfirði í kjölfarið. Þegar svo kom til átaka þar sem Hörður var veginn synti ekkja hans með syni þeirra tvo í land, til þess að komast undan.Styrmir fróði Kárason hefur verið nefndur sem hugsanlegur höfundur verksins en slíkt er þó algerlega óstaðfest. Sagan þykir endurspegla rósturtíma Sturlungaaldar og hafa fræðimenn jafnvel talið sig sjá líkindi með Herði Grímkelssyni og Sturlu Sighvatssyni. Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Þorsteins saga Síðu-Hallssonar, einnig kölluð Þorsteins þáttur Síðu-Hallssonar, segir eins og titillinn gefur til kynna frá Þorsteini syni Síðu-Halls. Hann ferðaðist víða og gerðist til að mynda hirðmaður Sigurðar Orkneyingajarls. Í Írlandsför Þorsteins segir frá dauða Brjáns konungs en Þorsteinn var í liði jarls í Brjánsbardaga. Sagan er einn af eftirmálum Brennu-Njáls sögu og ein þeirra Íslendinga sagna sem gerist á miklum umbrotatímum á Íslandi við kristnitöku. Þó er sá hængur á varðveislu verksins að upphaf sögunnar telst með öllu glatað.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Hrana saga hrings fjallar um þá félaga Hrana hring og Einar frá Stóruvöllum í Bárðardal. Viðurnefni sitt, hringur, fékk Hrani vegna þess að hann hafði rauðan hring á vinstri kinn. Verk þetta er einungis varðveitt í handriti frá 19. öld en sagan segir að mestu frá ævintýrum þeirra félaga á ferð sinni um Fljótsdal en Hrani hringur berst meðal annars við tröll á ævintýralegri ferð sinni.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Hrafnkels saga Freysgoða er einna þekktust Austfirðingasagna. Hún segir frá Hrafnkatli sem átti hestinn Freyfaxa. Maður kallaður Einar smalamaður fór ekki að orðum Hrafnkels og stalst til að ríða hestinum. Fyrir þennan verknað þarf Einar að gjalda með lífi sínu. Dráp það hafði svo víðferm áhrif í kjölfarið.Um fáar Íslendingasögur hefur verið jafn mikið skrifað og fjallað um og þessa nema þá helst Njálu. Þó sagan sé knöpp í samanburði við margar aðrar Íslendingasögur eru efnistök listræn og bygging hennar með þeim betri. Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Hávarðar saga Ísfirðings segir frá Hávarði sem bjó á Blámýri og konu hans Bjargey Valbrandsdóttur. Eins og svo margir aðrir menn í Íslendingasögum, átti Hávarður í deilum við nágranna sinn, Þorbjörn Þjóðreksson. Eins og þekkist í slíkum deilum blandaðist alls konar fólk í málin og úr því varð meiriháttar deilusaga.Verkið er heldur sérstætt að því leyti að það er ekki dæmigert fyrir Íslendingasögu að vera og mörgu er snúið á hvolf. Höfðingi ofsækir þegna sína, sá gamli hefnir hins unga, börn fella vígamenn mikla og konur vinna verk karla svo dæmi séu nefnd. Stíllinn er því sérstakur og sagan skemmtileg ásamt því að hafa að geyma litríkar persónur.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Gunnars saga Keldugnúpsfífils er ein Íslendingasagnanna og er talin hafa verið rituð á 15. eða 16. öld. Verk þetta er varðveitt í handriti frá 17. öld. Sagan telst með styttri frásögnum Íslendingasagnanna. Segir hún, eins og titillinn gefur til kynna, frá Gunnari Keldugnúpsfífli sem ferðast víða og ævintýra sem á vegi hans verða en hann berst meðal annars við tröll á ferðalagi sínu. Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Hat Nabokovs berühmter Skandalroman Lolita womöglich einen gleichnamigen Vorläufer? Der Berliner Feuilletonist Heinz von Lichberg veröffentlichte 1916 eine Sammlung von Kurzgeschichten, deren eine Erzählung den Titel "Lolita" trägt und in Bezug auf Aufbau und Inhalt verblüffende Ähnlichkeiten zu Nabokovs Roman von 1955 aufweist. Da Nabokov von 1922 bis 1937 in Berlin lebte, könnte man annehmen, dass er von Lichbergs Geschichte kannte. Sind diese Übereinstimmungen bloßer Zufall, Plagiat oder vielleicht das Resultat unbewusster Erinnerung? Der Germanist Michael Maar spürt diesen Fragestellungen nach und untersucht genau die Indizien, um schließlich zu einer Antwort zu gelangen.Der Germanist Michael Maar, 1960 geboren, lebt als Schriftsteller und Literaturkritiker in Berlin. Sein wohl bekanntestes Buch ist "Geister und Kunst. Neuigkeiten aus dem Zauberberg" (1995), für das er im selben Jahr den Johann-Heinrich-Merck-Preis der Deutschen Akademie für Sprache und Dichtung erhalten hat. Als Literaturkritiker beschäftigt er sich vor allem mit den Klassikern der Moderne und wurde im Jahr 2000 mit dem Lessing-Förderpreis für Kritik ausgezeichnet.

Den engelske digter William Wordsworth spiller en central rolle i litteraturens langstrakte bevidsthedsrevolution, hvori den kristne tilværelsesopfattelse mister sin fortolkningskraft og må vige pladsen for et nyt, selvrådigt subjekt. I "The Time of Unrememberable Being" dykker litteraturprofessor Klaus P. Mortensen ned i Wordsworths tidlige digtning og ser nærmere på forholdet mellem natur og bevidsthed heri.Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

"Hensigten med denne bog er at belyse den kunstneriske problematik i H.C. Branners forfatterskab, sådan som den fremtræder i hans produktion fra anden verdenskrig til hans sidste bog 'Ariel' (1963). Dette sker ved analyse af en række tematisk forbundne noveller, der i udgivelsesår spænder fra 1944 til 1963. Det drejer sig om halvt selvbiografiske tekster, i hvilke forfatteren udvikler et fælles rejsemotiv og behandler et menneskes krise i forhold til eksistensen og virkeligheden på baggrund af krigens og efterkrigstidens Europa."H.C. Branner fremstår ofte som en stor humanist i dansk litteraturhistorie. Erik Skyum-Nielsen fokuserer i sin bog på H.C. Branners ideologiske standpunkt efter anden verdenskrigs afslutning, der gled over i en individualistisk idealisme. Bogen anskuer H.C. Branner fra en ny og spændende vinkel og vil være interessant for enhver, der ønsker at beskæftige sig med denne store forfatter.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

I den tredje og sidste del af denne serie ser Lise Lotte Frederiksen nærmere på de mere moderne biografier, skrevet af de dygtigste forfattere. Du kan høre om Dorit Willumsens biografi om Herman Bang, som Frederiksen kalder portrætkunst, om bemærkelsesværdige biografier om Winston Churchill og Charles Dickens, samt en biografi om byen London, der står Frederiksens hjerte nær. Til slut runder vi også Agnes Henningsens erindringsromaner i otte bind og Susse Wolds selvbiografi, ’Fremkaldt’.Hvorfor skrev H.C. Andersen hele tre selvbiografier, og hvordan bliver det vi husker til erindring? Det kan du blive meget klogere på i denne serie om biografier. Her dykker litteraturformidler Lise Lotte Frederiksen ned i nogle af historiens mest indflydelsesrige biografier og erindringsværker fra prinsesse Leonora Christinas brutale skæbne skildret i ’Jammersminde’ til store og moderne værker om Bang, Churchill, Dickens og mange flere.Lise Lotte Frederiksen er først og fremmest formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst til klassikerne. Hun har en cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De sidste fem år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

H.C. Andersen er den eneste danske digter, der har oplevet verdensberømmelse. Fra Danmark bevægede hans forfatterskab som et eventyr i sig selv ud over landegrænser til Europa, USA og Orienten. Det var i høj grad hans egen fortjeneste, da han selv pressede på for at opnå international prestige. Hans ivrighed var dog ikke uden konsekvenser, hvilket særligt blev tilfældet i England. I denne bog foreligger for første gang historien om H.C. Andersens eget forhold til engelsk litteratur, engelske forlæggere og litterære kredse. Den indeholder aldrig før publicerede dagbogsuddrag og breve, der tilsammen udgør en eventyrlig mosaik om en vigtig del af digterens liv.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Selvom dansk litteratur bugner af spændende værker, så er der også en enorm kulturel rigdom at hente fra de oversatte klassikere, der minder os om, at der på tværs af sproglige og geografiske skel er fælles træk og strømninger, der interesserer læsere i vidt forskellige lande.I 'Den oversatte klassiker' kortlægger Erik Skyum-Nielsen indledningsvis klassikerbegrebets historiske udvikling og dets betydning for moderne litteraturkritik for derefter at fokusere på litterær oversættelse samt de etiske og praktiske udfordringer, der følger med oversættelse af klassikere. Afslutningsvis beskæftiger Skyum-Nielsen sig med brugen af de udødelige klassikere i undervisningsregi.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

'Med luft imellem' er en grundbog, der henvender sig til alle med en interesse for lyrik. I bogen diskuteres og beskrives poesien som genre med fokus på det særlige, der adskiller den fra andre former for litteratur.'Med luft imellem' kan både anvendes i undervisningen på gymnasiale uddannelser og som selvstudium.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

'Modsprogets proces' beskæftiger sig med eksperimenterende dansk litteratur fra 1960’erne og frem til bogens udgivelse i 1982. Den består af en række interviews med fremtrædende danske forfattere samt analyser af centrale værker. Tilsammen danner de en kompliceret mosaik, der afspejler denne spændende periode, hvor noget af det eneste, forfatterne havde tilfælles, var, at de var helt forskellige fra hinanden.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

Jesper Ewalds biografi om Jack London fortæller historien om en amerikansk forfatter, der havde sin storhedstid midt i en revolutionerende periode af den amerikanske litteraturs historie. En litteratur, som Ewald indleder biografien med at kalde primitiv, og herfra tager biografien sit afsæt i fortællingen om en forfatter, der sammen med et helt land, kæmpede for at skabe sit nationale ståsted i litteraturens verden.Jesper Ewald (1893-1969) var en dansk forfatter og journalist. Han arbejdede som journalist på København, B.T., de Ferslewske Blade og Politiken, og skrev sommetider under sit pseudonym, Peberfuglen, som han også anvendte, når han skrev humoristiske radiostykker. Derudover virkede han som oversætter, forlagskonsulent og korrekturlæser. Hans forfatterskab omfatter romaner, fortællinger, rejsebøger, humoreske-samlinger og festskrifter.

Stéphanie Surrugue interviewer Yahya Hassan.MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.Bogens tekster er skrevet af freelance skribenter og journalister på Euroman.

En samling af forfatter og journalist Meïr Aron Goldschmidts mere ukendte skrifter. Bogen består af både politiske og satiriske tekster, såvel som fortællinger og digte.Meïr Aron Goldschmidt (1819-1887) var en dansk forfatter, satiriker og politisk iagttager og kommentator med jødisk baggrund. Meïr Aron Goldschmidt stod foruden en stor litterære produktion også bag det politiske satiretidsskrift "Corsaren"..

Eino Leinon "e;Kootut teokset XVI"e; on monipuolinen kokoelma Leinon kirjoituksia taiteesta ja yhteiskunnasta. Leino tunnetaan ennen kaikkea runoilijana, mutta han osallistui myos aikansa yhteiskunnalliseen keskusteluun.Tassa kokoelmateoksessa Leino ruotii muun muassa antiikin ja renesanssin tapoja kirjoittaa naytelma. Leino pohtii myos proosan ja runouden eroja. Osassa "e;Yhteiskunnallisia ja poliittisia kirjoitelmia"e; Leino kasittelee muun muassa kansalaissotaa.Kokoelma on mielenkiintoinen katsaus Leinon ajatteluun.Mukana ovat "e;Taidekirjoitelmia suomalaisesta runokielesta"e;, "e;Suomalaisia kirjailijoita"e;, "e;Suomalaisia Shakespeare-nayttelijoita"e;, "e;Yhteiskunnallisia ja poliittisia kirjoitelmia"e; seka "e;Pakinoita"e;.-

"e;Kootut teokset XIV"e; sisaltaa Eino Leinon erinaisia kirjoituksia teatterista ja kirjallisuudesta."e;Luonnekuvia suomalaisesta teatterista"e; -teoksessa Leino esittelee merkittavat suomalaiset nayttelijat. "e;Suomalaiset kirjailijat, pikakuvia"e; keskittyy puolestaan kirjailijoihin. Omat osuutensa ovat saaneet esimerkiksi Minna Canth, Juhani Aho ja Aleksis Kivi. Lisaksi Leino paneutuu suomalaisen kirjallisuuden historiaan. Kokoelman paattaa teos "e;Eras tilinteko - 25 vuotta runoilijana"e;, jossa Leino kay lapi omaa matkaansa ammattikirjailijaksi. Leino kertoo esimerkiksi suhteestaan Friedrich Nietzschen ajatteluun seka kirjailijoista, jotka ovat tehneet haneen suuren vaikutuksen.-

En personlig litteraturhistorie gennem 65 år. Alle Politiken-læsere kender Thomas Bredsdorff, som har været fast boganmelder og kulturskribent ved avisen siden 1965 og desuden er forfatter til en lang række bøger. Han er kendt som en fremragende formidler, der henvender sig til både fagfæller og det almene publikum. Med Litteraturen giver form til en følelse er et stort udvalg af hans produktion nu samlet i en flot, monumental udgivelse. Det er dr.phil. Marianne Stidsen, der har foretaget udvalget og skrevet bogens forord og efterskrift. Resultatet er blevet en vidtspændende samling af artikler fra "Cyklerne i Hanoi" (1974) til "Humanist til sidst" (2019) foruden 16 kapitler om store skandinaviske forfattere fra Ludvig Holberg til Karl Ove Knausgård.

Litteraturforsker og Holberg-ekspert F. J. Billeskov Jansen analyserer og kommenterer Ludvig Holbergs værker og trækker litteraturhistoriske tråde til en ny og anderledes forståelse af den kendte danske forfatters litterære arbejder.12 bind.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.