Islandske og oldnordiske sagaer

”Min Moder døde da hun gav mig Livet;saa har mit Liv haft større Værd end hendes;stort, som et ansvar, finder jeg det givet:Det maa ej endes, før en Sejer vindes. – –Tror Du man naar, hvad som helst man vil i Livet?”Hebriderne ligger i det frådende hav ved de skotske kyster, og allerede i 800-tallet ankom de norske vikinger dertil for at gøre landet til sit. Hakons mor døde i barselssengen, da han kom til verden, og i dag er det ham, der er høvding på Borggård i højlandene. Jenny Blicher-Clausens episke digt fortæller sagnet om Hakon og Exelcior og maler et skønt og stemningsfuldt billede af det skotske højland og de vikinger, der slog sig ned der.Bogen udkom første gang i 1891.Jenny Blicher-Clausen (1865-1907) var dansk digter og forfatter. Hun begyndte at skrive allerede fra barnsben, og selvom hendes værker stilistisk tilhørte romantikkens litterære tendenser, var hun dybt optaget af det moderne gennembruds ideer om frigørelse og nytænkning. Blicher-Clausen udgav en lang række digtsamlinger og fik især med romanen “Inga Heine” fra 1898 en stor læserskare. Bogens tema er arbejdets rolle i kvindelivet, men fortællingen om hovedpersonens kærlighed til en gift mand står centralt. Blicher-Clausen bidrog desuden aktivt til datidens forskellige magasiner og tidsskrifter, og sammen med forfatterkollegaerne Laura Kieler og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

Vi kender jætterne som nogle overnaturlige kæmper, der ifølge nordisk mytologi kæmpede en evig kamp mod aserne. Men hvad hvis de ældgamle sagaer i virkeligheden rummer helt reelle oplysninger om det moderne menneskes opstandelse. Hvad hvis jætterne i virkeligheden var neandertalere? Det spørgsmål stiller Finn Gemynte i bogen "Jætternes saga", der udkom første gang i 2020.Finn Gemynthe (f. 1951) er bibliotekar, forfatter, opfinder og iværksætter. Han har skrevet både skøn- og faglitterære bøger, hvoraf de fleste kredser om emner som miljø og arbejdsvilkår.

"Hist ligger Gulland i Østersø;Det maa jeg sige for sandt:I Verden findes vel ingen Ø,Der ligner en Snekke saa grandt.Baaden gynger paa Bølge."Frederik Bøghs episke digt "Valkyrien" fra 1861 åbner en dør ind til den nordiske mytologis skatkammer og fortæller den spændende historie om den smukke og iltre unge kvinde Alvilde og hendes forældres forsøg på at gifte hende bort. Digtet trækker på nogle af den nordiske mytologis store skikkelser som Odin og troldkvinden Trude.Frederik Bøgh (1836-1882) var en dansk forfatter, digter og litteraturanmelder ved Berlingske Tidende. Han omgikkes store kulturpersonligheder som H.C. Andersen og kunstnerægteparret Elisabeth og Jens Adolf Jerichau. I 1861 udgav Bøgh "Valkyrien. Et nordisk digt i tyve sange", som vakte stor opmærksomhed. Særligt H.C. Andersen var meget begejstret for digtet og havde store forventninger til Bøghs videre forfatterskab - disse blev desværre aldrig indfriet, eftersom Bøgh siden hen blot udgav forskellige smådigte.

De islandske sagaer er fortalt af mænd og handler primært om mænd. I "Kvinden i Sagatiden" fortæller Johannes V. Jensen kvindernes historier fra fordums tid. Med udgangspunkt i sagalitteraturen skildres kvindernes vilkår og hvordan deres tilværelse formede sig mellem krigere og lykkeriddere på grænsen mellem forhistorisk og historisk tid i Norden.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket “Kongens fald” til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

"Folkepoesien lever endnu i sin gamle ærværdige skikkelse og de folkedigtninger, som kaldes gamle viser, kunne endnu høres, forplantede ved den mundtlige overlevering. Denne bog giver bevis herpå."Hver landsdel har sine egne fortællinger og folkeminder, som er blevet fortalt og genfortalt igennem mange generationer. Ikke mindst Jylland er fyldt med folkeminder, der binder det jyske folk sammen og siger meget om deres særlige kultur. I anden halvdel af 1800-tallet gav den danske forfatter og folkemindesamler Evald Tang Kristensen sig til at indsamle disse mundtligt overleverede fortællinger, inden de forsvandt i urbaniseringen og blev glemt til fordel for det trykte ord.Sjette bind indeholder en lang række sagn og overtroiske overleveringer fra forskellige steder i Jylland. Bogen fortæller blandt andet historier om genfærd og spøgelser, om hekseri og trolddom, om kæmper, nisser og udyr samt religiøse sagn og fortællinger om forudsigelser, der på uhyggelig vis går i opfyldelse.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

"Folkepoesien lever endnu i sin gamle ærværdige skikkelse og de folkedigtninger, som kaldes gamle viser, kunne endnu høres, forplantede ved den mundtlige overlevering. Denne bog giver bevis herpå."Hver landsdel har sine egne fortællinger og folkeminder, som er blevet fortalt og genfortalt igennem mange generationer. Ikke mindst Jylland er fyldt med folkeminder, der binder det jyske folk sammen og siger meget om deres særlige kultur. I anden halvdel af 1800-tallet gav den danske forfatter og folkemindesamler Evald Tang Kristensen sig til at indsamle disse mundtligt overleverede fortællinger, inden de forsvandt i urbaniseringen og blev glemt til fordel for det trykte ord.Første bind indeholder en lang række folkesange fra Hammerup-Herred i Østjylland. Bogen gengiver både noder og tekst og fortæller blandt andet om fordrukne og ombejlede ungmøer, en dronning, der efter at have været gravid i syv år, forlader sin mand for at vende tilbage til sine forældres hus, og om en lindorm, der kan forudse folks skæbne.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

I "Det førkristne Norden" fra 1999 belyser religionshistoriker Jens Peter Schjødt, gennem en række meget forskellige tekster, den religiøse forestillingsverden og de ritualer, der var knyttet til den, før kristendommens indførelse i Norden.Med udgangspunkt i teksterne, der hovedsageligt stammer fra den Ældre og den Yngre Edda, men også består af skjaldedigte og sagaer, tager forfatteren læseren i hånden og fremdrager nogle hovedlinjer og centrale begreber i nordboernes religiøse univers.Jens Peter Schjødt (f. 1952) er religionshistoriker og professor emeritus ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet. Han har primært forsket i nordisk religion og fænomenologi samt foretaget komparative religionsstudier af indoeuropæiske religioner.

Den nordiske historie bugner af sagn og legender om helte og guder, der ikke blot er spændende læsning, men også siger meget om den skandinaviske folkesjæl. En lang række forfattere genfortæller her både mere og mindre kendte sagn og legender fra den ældre Edda. Bogen indeholder både sagn om helte og guder og fortæller blandt andet historien om Sigurd og Fafner, Odin og Vaftrudner, Tor og Alvis samt Vølvens spådom."Den ældre Edda" er genfortalt af en række forskellige forfattere.

De islandske sagaer rummer fantastisk mange spændende historier, der både siger noget om de mennesker, der fortalte dem, og den tid, de opstod på. Til gengæld indeholder sagaerne påfaldende få naturbeskrivelser og det til trods for, at det islandske landskab er så voldsomt og smukt, at det kun ville gøre en historie mere levende. Forfatter og sognepræst Erik Aalbæk Jensen tog i starten af 1950’erne den lange tur til Island for selv at opleve sagaens landskab og skildre det på skrift.Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) var en dansk sognepræst, forfatter, radio- og tv-medarbejder og modstandsmand. Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen "Dommen" og fik sit store gennembrud 15 år senere med "Perleporten", der i løbet af fem bind fortæller om samfundsudviklingen i Nordjylland fra 1930’erne til 1960’erne. Senere udkom "Livet på øerne" i otte bind om livet på de danske småøer. Erik Aalbæk Jensens bøger har vundet flere prestigiøse priser heriblandt Søren Gyldendal-prisen, Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær. Erik Aalbæk Jensen er far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.

"Da Olav Trygvesson havde været 3 år i Venden, blev dronning Geira syg og døde. Olav sørgede meget over Geiras død og brød sig ikke mere om at være i landet. Han udrustede nogle skibe og sejlede på vikingetogt. Olav kom vidt omkring i de næste 4 år og hærgede mange steder. Han var bl.a. i Frisland og Saksland, han kom til England og Skotland og sejlede derfra til øen Man."Ingrid Hentze genfortæller sagaen om den norske vikingekonge Olav Trygvesson, hans vikingetogt og hans vej til den norske trone. Bogen fortæller om hans kampe mod andre konger og hans kamp for at gøre nordmændene kristne.I slutningen af bogen giver en række historikere deres vurdering af, hvor meget af sagaen der er fiktion, og hvor meget der er historie.Ingrid Hentze er uddannet skolelærer og forfatter til en række letlæsningsbøger, der især kredser tematisk om oprindelige folks levevis og fortælletradition. Forfatterskabet omfatter både eventyr, historiske fortællinger og nordiske sagn.

"1982 er 1000-året for sagatidens største bedrift: Koloniseringen af Grønland og dermed europæernes første bosættelse på det amerikanske kontinent. Slutningen af 900-tallet var samtidig sagatidens centrale periode. Og nu, 1000 år senere, befinder vi os midt i kvindefrigørelsen, hvor kvinder kæmper sig ud af den glemsel, der har været deres skæbne i 1000 års historieskrivning og litteratur."Selvom der er kvinder med i de islandske sagaer, har hver saga navn efter manden, der altid spiller hovedrollen. I "Sagakvinder" fra 1982 har Mads Lidegaard stykket historierne sammen af brudstykker fra de sagaer, hvor kvinderne er nævnt. På den måde gør han kvinderne til hovedpersoner i de forskellige sagaer, og mændene til bipersoner.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

De islandske sagaer giver et spændende indblik i datidens livs- og menneskesyn. I løbet af flere århundreder er sagaerne blevet fortolket på alverdens forskellige måder som det unikke historiske og kulturelle dokument, de er. Professor i nordisk litteratur Thomas Bredsdorff indfører her læseren i de islandske sagaer og ser på dem med mere moderne briller.Thomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.

Et dragehoved, et sværd og en usynlighedskappe er de hjælpemidler, vikingen Hårde har med sig, da han drager ud på jagt efter sin ærkefjende, Bryde. Hans hævntogt fører ham til Norge, Amerika og Grønland, men Bryde er snu og hurtig, og Hårde får sin sag for, hvis han vil fange ham.Börje Isakson (1939) er en svensk journalist og forfatter, der både har skrevet bøger til børn, unge og voksne. Flere af Börje Isaksons ungdomsbøger er baseret på vikingesagaer, mens andre er fodboldfortællinger. Han har også skrevet voksenbøger om svensk historie, og mange af hans bøger er blevet oversat til fremmedsprog.

"De ting, Helge kunne huske, var lige så voldsomme som hans drømme. Det var noget med kampe og farlige rejser, ildsprudlende bjerge og stormfulde have.Det, han huskede, var de ting, han havde oplevet, da han rejste sammen med Hårde, der nu havde forladt ham."12-årige Helge har rejst sammen med vikingen Hårde i to år, og han har oplevet grusomme ting på deres vikingetogter. Nu har Hårde forladt Helge, der skal forsøge at finde et nyt liv. Heldigvis lykkes det ham at komme med på Erik den Rødes skib, der fører ham først til Grønland og derefter til Canada. Er det mon et sted, Helge kan slå sig ned og skabe sig en ny tilværelse?Börje Isakson (1939) er en svensk journalist og forfatter, der både har skrevet bøger til børn, unge og voksne. Flere af Börje Isaksons ungdomsbøger er baseret på vikingesagaer, mens andre er fodboldfortællinger. Han har også skrevet voksenbøger om svensk historie, og mange af hans bøger er blevet oversat til fremmedsprog.

"Sigurd lod sværdet suse ned mod ambolten. Der lød et brag – og ambolten lå på gulvet i to stykker, men sværdet stadig funklede i Sigurds hånd."Endelig er Sigurd klar til at ride ud i verden på sin hest, Grane, og med sværdet Gram i hånd. Men vil det mon lykkes ham at dræbe dragen Fafner, der vogter over en kæmpe guldskat?Det kan man læse om i "Sigurd og dragen", der er en genfortælling af det gamle sagn om Sigurd Fafnersbane. Bogen efterfølges af "Sigurd og ringen". Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig.Ingrid Hentze er uddannet skolelærer og forfatter til en række letlæsningsbøger, der især kredser tematisk om oprindelige folks levevis og fortælletradition. Forfatterskabet omfatter både eventyr, historiske fortællinger og nordiske sagn.

Heiðarvíga saga er talin vera ein af elstu Íslendingasögunum. Hún segir frá afkomendum Egils Skalla-Grímssonar og átökum milli Húnvetninga og Borgfirðinga. Deilur þessa tveggja hópa enduðu svo á heiðinni Tvídægru en þaðan dregur sagan nafn sitt. Einnig er verkið kallað Víga-Styrs saga og Heiðarvíga.Sagan varðveittist ekki sérlega vel en það kom ýmislegt fyrir sem orsakaði það, bruninn í Kaupmannahöfn, blaðsíður týndust, skrifað var upp eftir minni og fleira í þeim dúr svo því miður hefur sagan ekki varðveist almennilega sem ein heild.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Der er altid nogen, der forsøger at stjæle vikingen Hårdes ejendom og skatte fra ham, og som regel kan han nemt forsvare dem med det gnistrende sværd. Men troldkvinden Ase spår, at det vil være med list og ikke våben, at nogen kommer til at frarøve Hårde hans skatte. Inden han får set sig om, er han faldet i unåde ved selveste kongen og må drage af sted på vikingetogt.Börje Isakson (1939) er en svensk journalist og forfatter, der både har skrevet bøger til børn, unge og voksne. Flere af Börje Isaksons ungdomsbøger er baseret på vikingesagaer, mens andre er fodboldfortællinger. Han har også skrevet voksenbøger om svensk historie, og mange af hans bøger er blevet oversat til fremmedsprog.

Grænlendinga þáttur er stutt saga sem tilheyrir ritum Íslendingasagnanna. Verkið fjallar aðallega um þá Einar Sokkason frá Bröttuhlíð og mann að nafni Össur og bardaga sem átti sér stað þeirra á milli. Sokki faðir Einars leitaði í kjölfarið sátta á þingi en mætti þar ósætti Símonar, frænda Össurar. Sá taldi bæturnar sem um ræddi heldur fálegar og endaði það með vígi milli þeirra tveggja.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Gull-Þóris saga hefur einnig verið nefnd Þorskfirðinga saga. Sögusvið hennar er Ísland og einnig Noregur á köflum. Hún segir frá Gull-Þóri Oddssyni, syni Odds skrauta, sem var höfðingi í Þorskafirði. Átti sá maður í deilum við Hall nágranna sinn. Deilurnar snéru að því að Þórir hafði farið utan í hernað ásamt syni Halls, Hyrningi. Á ferðum sínum efnaðist Þórir mjög og vildi Hallur fá hlut af gulli hans fyrir hönd sonar síns en því var Þórir vitaskuld ósammála. Upphófust miklir bardagar í kjölfarið en enduðu þeir ferðafélagar Þórir og Hyrningur þó sáttir að lokum.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Gunnlaugs saga ormstungu er ein af vinsælustu sögum Íslendingasagnanna. Hún er einnig frekar dæmigerð og einkennandi fyrir Íslendingasögur almennt. Í henni má finna hina hefðbundnu hetjuímynd, forlagahyggju, kveðandi skáld, ástarævintýri og bændasyni sem fljúgast á. Helstu persónur sögunnar eru Gunnlaugur ormstunga, Hrafn Önundarson og Helga hin fagra, barnabarn Egils Skalla-Grímssonar. Vart þarf að taka fram að mennirnir tveir keppast um hylli þessarar fögru konu. Höfundur gefur karlmönnunum þó töluvert meira rými í sögunni en Helga sjálf verður meira eins og aukapersóna. Verkið er ómissandi partur af Íslendingasögunum en það er stutt og heldur auðlesið.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Svarfdæla saga segir frá landnámi og deilum í Svarfaðardal og dregur hún þaðan nafn sitt. Ljótólfur goði á Hofi og Þorstein svörfuður á Grund áttu þar í deilum. Skáldið og berserkurinn Klaufi Hafþórsson kemur einnig við sögu ásamt hinni skapstóru Yngveldi fagurkinn.Sagan er ekki sérlega trúverðug en hafa þó fornminjar þótt benda til þess að í henni sé sannur kjarni. Verkið er ekki sérlega vel varðveitt og í hana kann að vanta kafla ásamt því að stór eyða er í sögunni. Ekki mátti miklu muna á að sagan í heild sinni hefði glatast.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Reykdæla saga og Víga-Skútu er verk sem varðveitt er í handritum sem rituð voru á Íslandi í lok 17. aldar. Verkinu er skipt í tvær sögur en lítið samhengi er milli þeirra og hefur því verið haldið fram að um sé að ræða tvær sjálfstæðar sögur.Sú fyrri segir frá Vémundi kögri og gerist að mestu í Reykjadal en þar kemur einnig við sögu Áskell goði og skipar stóran sess í frásögninni. Síðari sagan segir frá Víga-Skútu syni Áskels en sá bjó í Mývatnssveit og gerist sú saga að mestu þar. Kemur þar fyrir bærinn Skútustaðir sem hreppurinn dregur nafn sitt af í dag.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Þórðar saga hreðu er ein Íslendingasagnanna og talin með þeim yngri í þeim flokki. Líklegt þykir að hún sé rituð í kring um 1350. Sögusvið hennar er að mestu Miðfjörður í Húnaþingi og Skagafjörður.Söguhetja bókarinnar er Þórður hreða eins og titillinn gefur til kynna. Þórður þessi flúði Noreg eftir að hafa vegið sjálfan Sigurð Gunnhildarson konung í Noregi. Settist hann svo að norður í landi og var hann orðaður við smíði margra nafnkunna húsa en hann reisti meðal annars skála Flatatungu í Skagafirði.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Bogen rummer fem samiske eventyr og et beskrivende afsnit om samernes historie, levevis, tro og geografiske tilhør. Eventyrene hedder:"Månens datter""Samen og fuglen""Samen, der pralede""Stalloen og pigen""Bjørne-labben"Det er fem spændende fortællinger om kampen mellem godt og ondt, kærlighed, forvandling, natur og magi, og de vil fange 8-11 årige. "Bjørne-labben" handler om et samisk ægtepar som bliver forvandlet til bjørne og kun kan ophæve forbandelse med et dyrebart offer.Ingrid Hentze er uddannet skolelærer og forfatter til en række letlæsningsbøger, der især kredser tematisk om oprindelige folks levevis og fortælletradition. Forfatterskabet omfatter både eventyr, historiske fortællinger og nordiske sagn.

Kong Helge vil giftes med den stolte og vise dronning Oluf, der i første omgang undslipper hans tilnærmelser. Men Helge vil have sin vilje for enhver pris, og han bortfører Oluf og voldtager hende. Da Oluf ni måneder senere føder deres datter Yrsa, giver hun i foragt for Helge datteren fra sig. Yrsa, der vokser op uden at kende til sin sande herkomst, bliver som voksen gift med kong Helge og de får sammen sønnen Rolf, den senere Rolf Krake. Men Oluf, som aldrig har tilgivet Helge, opsøger Yrsa og fortæller hende, at Helge er hendes biologiske far, og af den grund forlader Yrsa sin mand og søn."Dronningens hævn" er en velskrevet og letlæselig genfortælling af Skjoldungernes Saga for børn fra 10 år.Ingrid Hentze er uddannet skolelærer og forfatter til en række letlæsningsbøger, der især kredser tematisk om oprindelige folks levevis og fortælletradition. Forfatterskabet omfatter både eventyr, historiske fortællinger og nordiske sagn.

Der er kamp om tronen i Norge, og kong Harald dræber Olavs far for at sikre sig, at han ikke forsøger at tage magten. Han er nemlig af kongeslægt og har måske mere ret til tronen end kong Harald selv. Olavs mor frygter, at kong Harald også vil slå Olav ihjel, og derfor flygter de ud af byen. Olav lærer på den hårde måde, at hans mor havde helt ret i sine bange anelser."Fra træl til konge" er en gendigtning af det gamle norske sagn om Olav Trygvesson fortalt for børn fra 10 år.Ingrid Hentze er uddannet skolelærer og forfatter til en række letlæsningsbøger, der især kredser tematisk om oprindelige folks levevis og fortælletradition. Forfatterskabet omfatter både eventyr, historiske fortællinger og nordiske sagn.

Den ældre danske litteratur bugner af sagn og fortællinger om historiske skikkelser såvel som rent opdigtede personer. Fælles for de mange sagn og fortællinger, som Vilhelm Østergaard har samlet, er, at de alle er med til at tegne et billede ikke kun af den ældre danske litteraturhistorie, men også af danskernes sind, kultur og værdier igennem århundrederne. Bogen udkom første gang i 1892, men selve fortællingerne er flere hundrede år gamle.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Fljótsdæla saga gerist á Austurlandi, einkum í Fljótsdal. Sagan er sögð í framhaldi af Hrafnkels sögu Freysgoða. Einnig tengist hún Droplaugasona sögu og segir að hluta til frá sömu sögupersónum, Helga og Grími Droplaugarsonum. Stíll sögunnar er sérstæður og líflegur en persónur sögunnar eru fjölbreyttar og eftirminnilegar.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Bárðar saga Snæfellsáss fjallar um Bárð nokkurn sem var hálfur maður og hálfur risi. Hann flúði land í Noregi og nam land á Snæfellsnesi. Síðar gekk hann svo í jökulinn og gerðist landvættur Snæfellinga.Sagan gerist á landnámsöld og er rituð í svokölluðum ýkjustíl. Hún segir frá tröllum, skapmiklum konum og hugdjörfum mönnum. Sögusvið bókarinnar er utanvert Snæfellsnes og tröllabyggðir Noregs. Átök kristni og heiðni koma við sögu, þar sem Bárður mætir sjálfum Ólafi Tryggvasyni, Noregskonungi.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Droplaugarsona saga er talin með elstu Íslendingasögum, líklega frá því fyrir eða um miðja 13. öld. Sagan segir frá sonum Droplaugar, þeim Helga og Grími. Sagan gerist á Austurlandi, beggja megin Lagarfljóts en hún skarast að hluta til á við Fljótsdælasögu sem gerist einnig þar eystra.Annar bróðirinn, Helgi, átti í deilum við nafna sinn Ásbjarnarson. Lýsingar á bardögum þeirra nafna eru með þeim eftirminnilegri í fornritum. Litríkir karakterar skreyta söguna og kvenskörungar á borð við þær Droplaugu, Gró á Eyvindará, Álfgerði lækni á Ekkjufelli og Þórdísi todda koma einnig við sögu.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.