Ulande

”De seneste års begivenheder har vist, at der eksisterer en gensidig afhængighed mellem udviklingslandene og industrilandene. Tidligere tiders tilbøjelighed til at betragte de fattige landes problemer som noget, der i bund og grund kun berørte os i de rige lande som et moralsk problem, er således nu afløst af en voksende erkendelse af den gensidige samhørighed. Derfor bør debatten om en ny økonomisk verdensorden tages alvorligt.”Efter oliekrisen i starten af 1970’erne blev det tydeligt, at de vestlige lande var mere afhængige af landene i Mellemøsten og de tidligere kolonier, end de fleste havde troet. Det stod klart for mange, at der var brug for en ny økonomisk verdensorden, men spørgsmålet var, hvordan den skulle udformes, og hvordan den skulle se ud.Torben Kitajs bog fra 1978 fortæller om den økonomiske verdensorden, som den dengang så ud, og hvordan man kunne forbedre den for at skabe en mere bæredygtig økonomi for alle verdens lande. Bogen er skrevet til brug i samfundsfag på ungdomsuddannelserne, men kan læses af alle, der interesserer sig for økonomi og international politik i det tyvende århundrede.Torben Kitaj (f. 1950) er en dansk forfatter, journalist og redaktør. Han står bag flere bøger om international politik samt en lang række rejsebøger. Han har tidligere arbejdet som journalist og redaktør på TV-avisen og er i dag ansvarshavende chefredaktør på Ugeskrift for Læger.

"Afrika er med sine mange små lande blevet prototypen på et u-landskontinent. De afrikanske lande mærker stadig efterveerne efter kolonialismen. De er små og har hver især ikke mange ressourcer at trække på. Vi i Danmark synes, at der er langt til den tredje verden. Vi har ikke den tredje verden inde på livet på en måde så vi føler, at vi kan mærke det. I England er de mange farvede indvandrere lyslevende vidnesbyrd om den ikke så fjerne kolonitid."I 1980’erne var verdensøkonomien bremset op, og forskellene mellem de rige og de fattige lande var mere tydelig end nogensinde før. I de rige lande kradsede den økonomiske krise, men i u-landene var situationen langt værre. "U-landene i ’80-erne" beskriver forholdene i de fattigere dele af verden og deres forhold til de rige lande, der både historisk og økonomisk har meget at sige for u-landenes situation.Bogen udkom første gang i 1986.Torben Kitaj (f. 1950) er en dansk forfatter, journalist og redaktør. Han står bag flere bøger om international politik samt en lang række rejsebøger. Han har tidligere arbejdet som journalist og redaktør på TV-avisen og er i dag ansvarshavende chefredaktør på Ugeskrift for Læger.

Nuori Max Raattama etsii itseään ja maailmankatsomustaan, mutta se ei ole helppoa 1960-luvun poliittisessa ilmapiirissä. Hippiliike tai itäblokin maissa toteutunut sosialismi eivät sovi opiskelijanuorukaisen ajatukseen tavoiteltavasta tulevaisuudesta. Kun tyttöystäväkin liittyy taistolaisiin, Max päättää lähteä vapaaehtoisesti maasta. Hän vaeltaa kohdatakseen eri tavoin ajattelevia ja todistaa lopulta ennennäkemättömiä epäkohtia, jotka ovat viedä uskon ihmiseen. Seikkailu jättää Maxiin lähtemättömän vaikutuksen.Sukupolviromaani syväluotaa nuoren miehen hapuilua 60-luvun lopun poliittisen murroksen keskellä.Tapani Suominen on suomalainen kirjailija ja toimittaja. Hän on koulutukseltaan filosofian tohtori.

"Anden verdenskrig medførte store omvæltninger og endnu flere fulgte i dens kølvand. Riger gik i opløsning, samfund brød sammen, nye stater opstod, politiske systemer ændredes, magten skiftede hænder. Kun det land, der havde lidt mest under krigen, Sovjetunionen, syntes uforanderligt, upåvirket af sine trængsler som af sine triumfer."Anden verdenskrig vendte op og ned på alting for mange lande. Nogle blev rigere, men de fleste blev fattigere, og genopbygningsprocessen kom til at vare mange år.Tredje og sidste bind af Erling Bjøls værk om verdenshistorien efter anden verdenskrig beskæftiger sig med de indenrigspolitiske forhold for ulandene og de kommunistiske lande i årene mellem 1945 og 1980. Det var en tid, der i mange lande bød på revolution, hungersnød og tyranni.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Kinder sind zu einer begehrten Ware für den internationalen Markt geworden. Sie sind Opfer von Menschen, die vor allem eines wollen: Profit. Denn mit Kindern lässt sich viel Geld verdienen. Ob als Prostituierte, Plantagenarbeiter, Dienstmädchen oder Bettler: Kinder bringen hohe Gewinne. Sie selbst bezahlen dafür mit ihrer psychischen und körperlichen Gesundheit und häufig mit ihrem Leben. Aber die Nachfrage steigt: Das Geschäft mit Menschen ist inzwischen fast so lukrativ geworden wie der Handel mit Drogen.Dieses Hörbuch enthält Reportagen und Geschichten aus Afrika, Asien, Lateinamerika und Europa, die anhand von Fallbeispielen und regionalen Untersuchungen die verschiedenen Aspekte des Kinderhandels (Adoption, Prostitution, Kinder- und Zwangsarbeit) beleuchten. Ein einführender Überblicksartikel zum globalen Kinderhandel stellt die einzelnen Beiträge in den Gesamtkontext. Deutlich wird aus allen Beiträgen dieses von terre des hommes herausgegebenen Hörbuches, dass dem Phänomen des Kinderhandels in unseren Gesellschaften nicht die Aufmerksamkeit zuteil wird, die angesichts der immer größeren Dimensionen angebracht wäre.`Übersichtlich gestaltet und gut zu lesen.´ (Gaby Mayr, Süddeutsche Zeitung)Hans-Martin Große-Oetringhaus wurde 1948 im Sauerland geboren und ist ein deutscher Pädagoge und Schriftsteller. Er absolvierte in den 70'ern ein Lehramtsstudium und promovierte 1977 an der Pädagogischen Hochschule Münster mit einer Arbeit über das Bildungswesen in Südafrika zum Dr. päd. Von 1978 bis 1979 war Große-Oetringhaus wissenschaftlicher Mitarbeiter am Deutschen Institut für Wissenschaftliche Pädagogik in Münster, danach lehrte er an der Universität Münster. Ab 1984 war er im Bereich Medienpädagogik für das Kinderhilfswerk Terre des Hommes in Osnabrück tätig. Zahlreiche Reisen und Studienaufenthalte führten ihn nach Afrika, Asien, Lateinamerika und Australien. Neben pädagogischen Fachabhandlungen und Unterrichtsmaterialien veröffentlichte Große-Oetringhaus auch erzählende Werke für Kinder und Jugendliche, meist zu Themen aus der Dritten Welt.