Island

Þessi saga kom út árið 1899 og naut mikilla vinsælda meðal íslendinga á Íslandi og íslenskra vesturfara. Sagan gefur innsýn inn í líf Íslendinga sem fluttust brott og komu sér fyrir í Kanada eða bandaríkjunum upp úr 1870. Eiríkur Hansson, aðalpersóna sögunnar, segir frá æviminningum sínum. Frásögn hans hefst á Íslandi þegar hann er ungur piltur og rekur ferðalag hans vestur um haf.Jóhann Magnús Bjarnason fæddist árið 1866 í Meðalnesi í Norður-Múlasýslu. Árið 1875 flutti hann ásamt fjölskyldu sinni vestur til Kanada, þá aðeins níu ára gamall. Jóhann átti aldrei aftur eftir að sjá fósturjörðina. Foreldrar hans námu land í Nova Scotia í Kanada, en síðar fluttist Jóhann Magnús til Winnipeg, þar sem hann gekk í skóla og gerðist svo kennari. Samhliða kennarastarfinu var Jóhann mikils metinn rithöfundur og skrifaði bæði skáldsögur, smásögur, greinar og ljóð. Verk hans eru talin hafa haft áhrif á íslenska rithöfunda sem síðar komu, til dæmis Gunnar Gunnarsson og Halldór Laxness. Jóhann lést árið 1945 og þó hann hafi aldrei átt afturkvæmt til Íslands leit hann alltaf á sig sem Íslending, enda er ýmislegt íslenskt að finna í verkum hans.

Jännittävä seikkailu Islannin merillä!Eletään 1800-lukua Bretagnessa. Veljekset Yann ja Sylvestre ovat kalastajia, joita paikalliset kutsuvat islantilaisiksi. Nimitys johtuu siitä, että kalastuslaivat lähtevät pitkille matkoille aina Islannin vesille saakka. Meri on kuitenkin armoton, ja monet merimiehet eivät selviä matkoilta elossa takaisin. Miten Yannin ja Sylvestren mahtaa käydä tällä Islannin reissulla? Yannia Bretagnessa odottaa Gaud-niminen tyttö, joka toivoo yhteistä elämää Yannin kanssa.Islannin kalastajat on merellinen romaani arvostetulta Pierre Lotilta.Pierre Loti (1850–1923) oli ranskalainen kirjailija, joka työskenteli myös meriupseerina. Lotin merimatkat inspiroivat hänen kirjojaan, ja monet hänen romaaneistaan sijoittuivat ulkomaille.

Epätoivoinen rakkaustarina Islannista, jään ja tulen maasta.Eletään 1600-lukua Islannissa. Piispantytär Ragnheidur Brynjolfintytär on rakastunut sydänjuuriaan myöten Dadi Halldorinpoikaan. Piispantyttäreen kohdistuu kuitenkin voimakkaita odotuksia, ja Ragnheidurin isä on varma tyttärensä siveettömyydestä. Vaan mihin isän syytökset mahtavat johtaa? Ajavatko ne tyttären kauemmaksi – ja kohti tuhoa?Skalholtin neitsyt 2 on toinen osa koskettavassa kirjasarjassa, jonka tapahtumat sijoittuvat Islantiin.Lumoava romaanisarja johdattaa lukijan keskelle menneen ajan Islantia – ja rakkaustarinaa, joka on normeja ja odotuksia vahvempi.Islantilaissyntyinen kirjailija Guðmundur Kamban (1888–1945) asui suuren osan elämästään Tanskassa. Monet Kambanin teoksista käsittelevät Islannin historiaa.

Huikea kirjasarja jään ja tulen maasta.Eletään 1600-lukua Islannissa. Ragnheidur Brynjolfintytär on paikallisen piispan tytär. Nyt piispa on seurueineen lähdössä tarkastuskierrokselle Islannin itäpuolelle. Matka on pitkä – seurue tulee viipymään reissullaan viikkojen ajan. Hevoset ovat valmiina, ilmassa on lähdön tuntua. Ragnheiduria harmittaa, ettei hän ole lähdössä mukaan – kuuluuhan seurueeseen myös Dadi Halldorinpoika. Onko Dadilla aavistustakaan niistä tunteista, joita hän Ragnheidurissa herättää?Skalholtin neitsyt aloittaa kaksiosaisen sarjan Ragneheidurin traagisesta elämästä.Lumoava romaanisarja johdattaa lukijan keskelle menneen ajan Islantia – ja rakkaustarinaa, joka on normeja ja odotuksia vahvempi.Islantilaissyntyinen kirjailija Guðmundur Kamban (1888–1945) asui suuren osan elämästään Tanskassa. Monet Kambanin teoksista käsittelevät Islannin historiaa.

Mannamunur er þekktasta verk Jóns Mýrdals. Það var gefið út árið 1872. Skáldsagan segir frá lífi og æsku í fögrum íslenskum dal og fjallar um tvo vini, Ólaf og Vigfús, sem reyna að heilla sömu stúlkuna með misjöfnum árangri.Jón Jónsson Mýrdal (1825-1899) rithöfundur og smiður á að baki fjölda ritverka, hann er fæddur að Hvammi í Mýrdal. Hann var af fátæku fólki kominn og fékk því ekki þá menntun sem hann hefði viljað, en lærði þess í stað trésmiði og þótti hagleikssmiður. Hann fékkst meðal annars við að byggja kirkjur og þótti bæði listhneigður og vandvirkur. Hann skrifaði gjarnan við hefilbekkinn og lét eftir sig skáldsögur, ljóð og leikrit. Jón var um skeið búsettur í Danmörku, þar sem hann skrifaði tvær skáldsögur á dönsku. Hann hneigðist mjög að ævintýrabókmenntum, enda bera verk hans merki þess.

Þessi fræga saga eftir Jón Mýrdal var gerð að kvikmynd árið 1978. Verkið segir frá Þorgrími á Felli og gerist í íslenskri sveit á 18. Öld. Sagan þykir vera ádeila á viðhorf og framkomu samfélagsins gagnvart þeirra sem minna mega sín.Jón Jónsson Mýrdal (1825-1899) var íslenskur rithöfundur og smiður. Hann var af fátæku fólki kominn og fékk því ekki þá menntun sem hann hefði viljað, en lærði þess í stað trésmiði og þótti hagleikssmiður. Hann fékkst meðal annars við að byggja kirkjur og þótti bæði listhneigður og vandvirkur. Hann skrifaði gjarnan við hefilbekkinn og lét eftir sig skáldsögur, ljóð og leikrit. Jón var um skeið búsettur í Danmörku, þar sem hann skrifaði tvær skáldsögur á dönsku. Hann hneigðist mjög að ævintýrabókmenntum, enda bera verk hans merki þess.

Hadda Padda er leikrit eftir Guðmund Kamban sem kom út árið 1914. Tíu árum síðar var gerð dönsk-íslensk kvikmynd eftir handritinu. Sagan segir frá raunum Hrafnhildar ‘Höddu Pöddu’ og Kristrúnu systur hennar, í kjölfari þess að sú fyrri ákveður að hefna sín á unnusta sínum Ingólfi þegar hann skyndilega slítur ástarsambandi þeirra.Guðmundur Kamban fæddist árið 1888. Þegar hann var 22 ára gamall flutti hann til Kaupmannahafnar. Guðmundur lauk mastersprófi í bókmenntum frá Háskólanum í Kaupmannahöfn.

Skáldsagan Hofstaðabræður segir frá átökum Jóns Arasonar biskups og Daða Guðmundssonar í Snóksdal þegar kaþólska kirkjan er að víkja fyrir Lútherstrú. Í þessari dramatísku frásögn segir frá þeim sviptingum sem einkenndu siðaskiptin og hvernig menn berjast á banaspjótum með ránum og ofbeldi þegar kjarni trúabragðanna, boðberi elskunnar, gleymist.Jónas Jónasson frá Hrafnagili (1886-1918) er fæddur við Úlfá í Eyjafirði, sonur hjónanna Guðríðar Jónasdóttur húsfreyju og Jónasar Jónssonar bónda og læknis. Jónas lauk stútendspróf frá Lærða Skólanum árið 1880 og embættisprófi í Guðfræði frá Prestaskólanum árið 1883. Jónas þjónaði brauði í 25 ár samhliða fræðastörfum, m.a. sem stundakennari við gagnfræðaskólann á Akureyri. Eiginkona Jónasar hét Þórunn Stefánsdóttir og saman áttu þau 4 drengi. Jónas er einna þekktastur fyrir bókina Íslenskir þjóðhættir þar sem teknar eru saman margvíslegar upplýsingar um daglegt líf landsmanna frá árum áður. Það sem kannski færri vita er að Jónas var mikill kennslubóka - og skáldsagnahöfundur og talinn einn af okkur fyrstu spennusagnahöfundum.

Off the windswept coast of Iceland, there’s a ship with a mysterious passenger on board. Her name is Thorgunna, and soon she’ll be dead. But that won’t be the end of her story.Inspired by Iceland folk-tales, "The Waif Woman" is a creepy fable about pride and envy. It hinges on the deathbed promise the locals make to Thorgunna before she passes. Once they break it, her ghost comes calling to wreak revenge."The Waif Woman" was never published in Stevenson’s lifetime, eventually coming out 20 years after his death. It’s a sinister addition to his bibliography, especially recommended for fans of Edgar Allan Poe or Susan Hill.Robert Louis Stevenson (1850–1894) was a Scottish novelist, poet and travel writer. Born in Edinburgh, he suffered from severe health issues for most of his life. Despite this, he still managed to produce some of the century’s most famous stories. These include the classic adventure "Treasure Island" and the horror novella "The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde".Stevenson’s last years were spent on the Samoan island of Upolo, where he became an advocate for Samoan rights. He died in his home of a brain haemorrhage and was buried on the island’s Mount Vaea.

Îles Lofoten, Norvège, autour de l'an 1020. La vie de Thorfinn Bjarnison, le fils d'un respectable viking du Bjørnsand, bascule lorsqu'âgé de 7 ans, il doit déplorer la disparition tragique de son père. Une quinzaine d'années plus tard, le destin de Thorfinn bascule de nouveau lorsqu'il repêche des eaux le corps de la belle Aeryn.En s'éprenant éperdument de la jeune Princesse des Orcades, il se met à dos l'ennemi le plus implacable qui soit : le cruel Jarl Olaf de Bergen. Dès lors, celui-ci n'aura de cesse de le poursuivre. Mis au ban de son pays, déclaré hors-la-loi, sa fuite le conduira à travers un périple mémorable jusqu'aux rivages mythiques du Vinland, non sans passer par l'Islande et le Groenland. Un voyage où il se trouvera aux prises avec les fantômes de son passé, et au cours duquel de nombreuses vérités lui seront révélées.Illustration de la couverture : ©Clémence PetitprezAlexandre Desoutter est né le 24 janvier 1990 à Lille, dans le nord de la France. Diplômé d’un Master en droit international public de Sciences Po Grenoble, il a vécu deux ans en Amérique, entre l’Argentine, les Etats-Unis et la Colombie.Après plusieurs expériences professionnelles en relations internationales et européennes dans les secteurs public et privé, il exerce désormais dans le domaine du journalisme et des relations publiques depuis Marseille. Passionné d'histoire, et notamment par les grandes découvertes, il a travaillé sur divers manuscrits depuis une dizaine d’années.Après plusieurs autres projets littéraires, le Tome 1 de la Saga de Thorfinn Bjarnison constitue son premier manuscrit édité. Il travaille actuellement sur le Tome 2.

Undirtitill Gandreiðarinnar er Sorgarleikr í mörgum þáttum. Í raun er það gamanleikrit, þar sem höfundur hendir gaman að fornbókmenntum og hetjudýrkun þeirra á óvæginn og skoplegan hátt. Meðal persóna eru goðin Óðinn, Þór og Freyja, en einnig koma við sögu Egill Skallagrímsson og meira að segja Lúsífer sjálfur, gjarnan kallaður "djöfsi". Leikritið er hörð ádeila á samtíma höfundar, ekki síst Dani og stjórn þeirra á landinu.Benedikt Sveinbjarnarson Gröndal (1826-1907) fæddist að Bessastöðum á Álftanesi. Þó hann hafi verið einn tíu systkina fékk hann góða menntun og fór til Kaupmannahafnar í nám þegar hann hafði aldur til. Hann lauk ekki námi og sneri aftur til Reykjavíkur, en endaði með að fara aftur í nám til Kaupmannahafnar sjö árum síðar. Þar kynntist hann skrautlegu fólki og endaði með að ferðast til Belgíu og taka kaþólska trú. Eftir það lauk hann loks prófi í norrænum fræðum við Kaupmannahafnarháskóla, en hann var fyrstur Íslendinga til þess. Benedikt hneigðist mjög að list og náttúrufræðum og var meðal annars einn af stofnendum Hins íslenska náttúrufræðifélags. Eftir hann liggja ómetanlegar teikningar af lífríki Íslands. Hann var einnig afbragðsgott skáld og orti bæði ljóð, skrifaði leikrit og sögur. Verk hans bera sterkan brag af samtímanum en eru undir miklum áhrifum af íslenskum fornbókmenntum, oft á býsna kómískan hátt.

Guðbjörg og Sveinbjörn eru börn að aldri þegar þau kynnast við að sitja yfir ánum og með þeim tekst mikil og góð vinátta. En feður þeirra eiga land að sömu laxánni og deila mikið um notkun hennar. Vinátta barna þeirra kemur því illa við þá og þeir gera sitt til að spilla henni. Voveiflegur atburður og mikil hetjudáð verða hins vegar til þess að allt breytist ...Benedikt Ásgrímsson (1845-1921) var menntaður gullsmiður. Hann hafði gullsmíðina að aðalstarfi ævilangt og vann til verðlauna fyrir smíðar sínar. Hann var einnig bókhneigður og tónelskur, las mikið og hafði góða söngrödd. Ást hans á skáldskap varð síðan til þess að hann fór að rita sínar eigin skáldsögur. Eftir hann liggja þrjár skáldsögur og nokkur ljóð, en sögurnar gaf hann út sjálfur.

Þetta víðfræga verk Jónasar Hallgrímssonar kom út í síðasta árgangi Fjölnis árið 1847. Sagan lýsir íslenskri sveitamenningu á fyrri hluta 19. Aldar og segir frá ungum systkinum. Grasaferð er líka þroskasaga ungs drengs sem upplifir ótta og hugrekki.Jónas Hallgrímsson fæddist 16. Nóvember 1807. Dagur íslenskrar tungu er haldinn á fæðingardag hans á hverju ári. Hann var skáld, náttúrufræðingur og mikill unnandi íslenskunnar. Hann bjó einnig til fjölmörg íslensk nýyrði til þess að varðveita tungumálið.

Ógróin jörð er smásagnasafn sem var jafnframt fyrsta bók höfundar. Hún orsakaði töluverðar deilur á sínum tíma og skrifaði Halldór Laxness meðal annars umdeildan ritdóm um hana, þá aðeins átján ára að aldri. Sögurnar endurspegla stjórnmálaskoðanir höfundar og er efni þeirra mikið til úr samtíma hans. Sögurnar eru: Þórólfur, Leikföngin, Forboðnir ávextir, Hún kemur seinna, Guðsdýrkun, Sól og stjarna og síðasta sagan ber nafnið Söknuður.Jón Friðrik Björnsson fæddist árið 1891 á Upsaströnd í Eyjafirði. Hann flutti seinna til Dalvíkur og kenndi sig gjarnan við bæinn. Árið 1918 fór hann til Reykjavíkur, þar sem hann hafði fengið vinnu sem blaðamaður. Hann starfaði svo við blaðamennsku og ritstjórn alla sína tíð, en fékkst einnig við skáldskap og eftir hann liggja bæði smásögur, skáldsögur, ljóð og leikrit. Hann var mikill hugsjónamaður, eins og sést vel í skáldskap hans. Jón lést fyrir aldur fram árið 1930 eftir skurðaðgerð.

Skin eftir skúr kom fyrst út sem framhaldssaga í tímaritinu Fróða á árunum 1886-1887, en var aldrei kláruð. Hún kom ekki út í heild sinni fyrr en 1960, 61 ári eftir lát höfundarins, þá unnin upp úr eiginhandarriti hans sem handritasafn Landsbókasafnsins varðveitir. Sagan segir frá ungum elskendum sem fá ekki að vera saman og þótti viðfangsefni hennar býsna nútímalegt þegar bókin kom loks út. Fjölbreyttir atburðir og lifandi mannlýsingar einkenna bókina, eins og höfundi einum var lagið.Jón Jónsson Mýrdal (1825-1899) var íslenskur rithöfundur og smiður. Hann var af fátæku fólki kominn og fékk því ekki þá menntun sem hann hefði viljað, en lærði þess í stað trésmiði og þótti hagleikssmiður. Hann fékkst meðal annars við að byggja kirkjur og þótti bæði listhneigður og vandvirkur. Hann skrifaði gjarnan við hefilbekkinn og lét eftir sig skáldsögur, ljóð og leikrit. Jón var um skeið búsettur í Danmörku, þar sem hann skrifaði tvær skáldsögur á dönsku. Hann hneigðist mjög að ævintýrabókmenntum, enda bera verk hans merki þess.

Dans une petite maison de Hambourg, le Professeur Lidenbrock et son neveu Axel examinent le mystérieux parchemin du grand savant Arne Saknussemm… D’après ce manuscrit, si on suit la cheminée d’un volcan désormais éteint, on arrive sur le centre même de la Terre ! Incrédules au début, la curiosité finit par les convaincre et ils partent à l’aventure dans ce nouveau monde rempli de dangers et de créatures préhistoriques.La richesse de ce monde imaginé par Jules Verne a époustouflé les lecteurs de son époque et a été source d’inspiration pour plusieurs adaptations cinématographiques comme le classique « Voyage au centre de la Terre » (1959) d'Henry Levin et le film homonyme d’Eric Brevig (2008) avec Brendan Fraser et Josh Hutcherson.Jules Verne (1828-1905) est un écrivain français connu pour ses romans d’aventures et de science-fiction évoquant les progrès scientifiques de son époque. Il a écrit aussi des nombreuses pièces de théâtres, des nouvelles, des poésies, des chansons et des études scientifiques, artistiques et littéraires. Depuis sa publication, le célèbre recueil de ses romans et nouvelles « Voyages Extraordinaires » n’a jamais cessé d’être apprécié par les lecteurs des différents âges.Son œuvre a été traduite dans plusieurs langues et a connu des nombreuses adaptations au cinéma, à l’opéra, en bande dessinée, en musique et au théâtre. Plusieurs des adaptations cinématographiques sont considérés comme référence pour les différents médias occidentaux, notamment le film français « Le Voyage dans la Lune » (1902), réalisé par le notable Georges Méliès, et le film américain « Le Tour du monde en quatre-vingts jours » (1956) de Michael Anderson (1956).

Zonder het zelf te beseffen, koopt de Duitse professor Lidenbrock zijn ticket naar het middelpunt van de aarde. Hij vindt een originele runentekst dat een lang bewaard geheim onthult. Het middelpunt van de aarde bevindt zich op de bodem van een IJslandse vulkaan. De voor de hand liggende keuze is om in de vulkaan af te dalen en zo de grootste ontdekking aller tijden te doen. Er zijn echter zoveel gevaren en obstakels, dat de expeditie gedoemd lijkt te mislukken. Zal het plan van de professor slagen of zal het zijn leven kosten? Zal hij zijn ontdekking kunnen delen met de wereld of zal de natuur een manier vinden om zijn geheimen te bewaren? Jules Vernes ‘Naar het middelpunt der aarde’ neemt ons mee op een geweldig avontuur naar het middelpunt van de aarde, waarbij we ons zullen afvragen hoeveel we nou eigenlijk echt weten over de aarde.Jules Verne (1828-1905) werd geboren in de Franse havenstad Nantes en had advocaat moeten worden zoals zijn vader, maar hij rende vroeg van huis weg om toneelstukken en artikelen voor tijdschriften te schrijven. Zijn samenwerking met de uitgever Pierre-Jules Hetzel leidde tot de magisch populaire boekenreeks 'Voyages extraordinaires', of 'Buitengewone reizen'. Beroemde titels in deze serie zijn onder andere 'Naar het middelpunt der aarde' (1864), 'Twintigduizend mijlen onder zee' (1870) en 'De reis om de wereld in 80 dagen' (1873). Verne deed altijd uitgebreid wetenschappelijk onderzoek voor hij met schrijven begon.Jules Verne is ten onrechte geclassificeerd als kinderschrijver vanwege de verkorte en vervormde versies van zijn boeken, terwijl hij als auteur in Frankrijk de artistieke avant-garde heeft beïnvloed.Jules Verne is de op één na meest vertaalde auteur ter wereld - tussen Agatha Christie en William Shakespeare in - en wordt vaak de vader van het genre sciencefiction genoemd.

Dagny og hendes familie skal holde en uventet ferie hos farmor, der bor på en lille ø. Folk på øen er lidt mærkelige, men på den anden side er øboere jo ikke helt normale, mener Dagny. Faktisk bliver de hurtigt fornærmede, hvis man kommer til at gøre lidt grin med deres tøj eller den måde, de taler på. Dagny er ligeglad, for hun skal bare holde ferie, game og forkæles hele ugen!Men Dagnys forældre har ’glemt’ at fortælle, at der ikke kommer flere færger til øen før til foråret, og at farmor bestemt ikke er en sød, gammel dame, der har glædet sig til at forkæle sine børnebørn. Men det værste er, at internetforbindelsen på øen er elendig!"Blokken ved verdens ende" er en sjov og skæv historie om at lære noget af andre mennesker, selvom man allerede ved det hele. Bogen var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2021.Arndìs Thórarinsdóttir (f. 1982) har studeret litteraturvidenskab og skrivekunst. Hulda Sigrún Bjarnadóttir (f. 1971) har både studeret psykologi og biblioteksvidenskab. De er begge bosat i Reykjavik og arbejder som forfattere. I 2021 var de nominerede til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris for ungdomsromanen "Blokkin á heimsenda" (da. "Blokken ved verdens ende").

Island, 982 e. Kr. Erik Röde ger sig ut på havet efter att ha blivit dömd till tre års fredlöshet vid det isländska alltinget. Kan man inte längre leva på land, så får man ge sig ut till sjöss.På Rödes vikingaskepp är besättningen ung. Däribland finns fjortonårige Petur. Vart någonstans är de på väg? Kommer han överleva seglatsen? Peturs framtid är osäker, men det finns en sak han kan ta gift på: han kommer aldrig glömma äventyret så länge som han lever!"Petur: vikingapojken som seglade med Erik Röde" är en spännande vikingabok fylld på äventyr.Lena Stiessel har skrivit många lättlästa böcker för barn och vuxna. Hon har jobbat som bibliotekarie och författare hela sitt liv.

En la Islandia del siglo XIX, dos hermanos mantienen una relación amorosa. Un joven juez, Ásmundur, tendrá que decidir si los hermanos son culpables del delito de incesto. Sin embargo, a medida que la investigación va avanzando, las convicciones del juez se irán poco a poco transformando.Thor Vilhjálmsson, uno de los mejores escritores de la historia de Islandia, recupera de los archivos esta historia real en la que nos muestra los magníficos paisajes de su país y, sobre todo, nos habla de la opresión que la sociedad puede ejercer sobre quienes infringen sus reglas. Además, en el libro están muy presentes los héroes de las sagas islandesas, de manera que al mismo tiempo que recorremos los maravillosos paisajes islandeses nos adentramos en su cultura y en sus mitos.Este audiolibro está narrado en castellano.Thor Vilhjálmsson (1925-2011) fue un escritor islandés, autor de una quincena de obras. En 1988 recibió el Premio de Literatura del Consejo Nórdico por su novela «Arde el musgo gris», considerada hoy un clásico de la literatura nórdica; y en 1998 ganó el Premio de Literatura de Islandia por «Morgunþula í stráum».

K fyrir Klara fjalla um vináttuna, skólann og það að verða eldri. Þær mæta lesandanum í veruleika hans.K fyrir Klara 16 - Alveg fullkomin"Klöru finnst henni vera að ganga vel í skólanum. En, einn daginn segir kennarinn nokkuð við hana sem lætur hana halda að henni gangi í raun ekki svo vel. Hvernig getur hún orðið betri? Eða, hvernig getur hún orðið algerlega fullkomin?"K fyrir Klara 17 - Bara grín!"Klara og bekkurinn hennar spila nýja leiki á iPadana sína. Það er skemmtilegt og spennandi að sjá alla hrópa hátt og blóta, þegar eitthvað slæmt gerist í leiknum. En það er bara grín, eða hvað? Klara veit það ekki og það lætur henni líða eins og hún sé skrítin."K fyrir Klara 18 - Óvinir að eilífu"Lára í hinum bekknum sakar Rósu um að gera eitthvað sem er ekki satt. Það gerir Rósu sorgmædda. Klöru langar til þess að hjálpa Rósu, svo að allir geti séð að Lára er að ljúga. En Klara gerir óvart svolítið heimskulegt og allt í einu eru Klara og Rósa óvinir að eilífu".K fyrir Klara 19 - Ertu ástfangin?"Klara er að fara í vatnsrennibrautagarð með bestu vinkonu sinni. Þetta verður besta frí í heiminum. Í garðinum hittir hún Karl... Karl með kái. Hann er sætur og Klöru líður eins og hún sé að verða ástfangin, en er Karl líka ástfanginn af henni?"K fyrir Klara 20 - Hver er vinsælastur?"Það byrjar ný stelpa í bekknum hennar Klöru: Gabríella. Hún er ljúf og vinsæl. Það finnst öllum, nema Klöru. Henni finnst Gabríella vera pirrandi og vond. Klara forðast Gabríellu en það er ekki gaman, vegna þess að allt í einu finnst Klöru hún vera útundan. Hvað getur hún gert?"

Sommeren 1627 blev skæbnesvanger for Island. En flok pirater og slavehandlere fra Middelhavsområdet angreb pludselig øen og kidnappede omkring 250 mennesker, som derefter blev fragtet til Algier og solgt som slaver.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

I denne uge går Katrine og Marie under jorden, når de besøger den islandske grotte Surtshellir. Det er et mystisk sted med underjordiske huse, fredløse vikinger og en ildevarslende jætte med et glødende sværd!Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

"Manden i flasken" er en selvbiografisk beretning om et liv som alkoholiker og pillemisbruger. En beretning om angst, smugdrikkeri, ydmygelse og talrige mislykkede forsøg på at få kontrol med drikkeriet - kort sagt alt det, der er karakteristisk for en "alkoholkarriere". I 1986 lykkedes det forfatteren at kvitte flasken og pillerne efter et ophold på et behandlingshjem i Reykavík og dermed gøre en ende på mere end 20 års misbrug.I bogens anden del redegør Niels Glavind for holdninger til og viden om alkoholisme. Her findes bl.a. en kritik af de danske sundhedsmyndigheders håndtering af alkoholisme. Man bøjer af i forhold til den danske drikkekultur, og man melder ikke klart ud om alkoholisme som sygdom. For den enkelte alkoholiker kan det give længere vej til erkendelse af, at alkoholen må kvittes helt. Og det er også et svigt i forhold til børn af alkoholikere og andre pårørende, som mangler viden om, hvordan alkoholisme som sygdom rammer talrige mennesker - og som derfor tror de oplever noget mærkeligt og skamfuldt i deres familie. Bogen blev oprindeligt udgivet i 2021.Niels Glavind (f. 1945) er direktør for Bureau 2000 - analyse og forskning. De seneste mange år har han beskæftiget sig med undersøgelser og analyser, navnligt på det sociale område. Niels Glavind har studeret statskundskab og er desuden uddannet journalist. Som journalist har han bl.a. arbejdet for BUPL og for Sundhedsstyrelsens AIDS-sekretariat. I 1989 udgav han første udgave af "Manden i flasken", som skildrer hans liv som alkoholiker. Nu kommer en ny og revideret udgave, som bl.a. fokuserer på danskernes og sundhedsvæsnets holdning til alkohol og alkoholisme.

Hlynur Björn er 34 år, på bistandshjælp og bor hjemme hos sin Mor i Reykjaviks centrum med postnummeret 101. Han forsøger at komme ud af sengen, før mørket falder på, hvilket ikke altid lykkes. Dagene går med at zappe rundt på tv og e-maile med en ungarsk drømmepige. Aften og nat er det dødsruten, der trækker. Og ikke mindst jagten på kvinder - en ikke særlig succesfuld beskæftigelse.Hlynur er en håbløs Mors dreng (som sætter prisskilte på alle kvinder han ser eller tænker på: 170 kr. for Moder Teresa og 4.700.000 for Pamela Andersson). Som enhver anden faderløs ung mand i verdenslitteraturen kæmper han med sine egne dæmoner - og med at forstå sin mors nye kærlighedsliv som lesbisk. 101 REYKJAVIK er en sort komedie om en moderne antihelts desperate, forvirrende og til tider muntre forsøg på at undgå at blive voksen.

Et redningshold bliver sendt ud i det afsidesliggende islandske højland for at finde en gruppe forsvundne personer. Hvad fik dem til at bevæge sig ud midt om vinteren, ud i mørke og snestorme? Og hvorfor forlod de det lille shelter de havde, uden ordentligt overtøj og helt udsatte? Samtidig sker der mærkelige ting ved den isolerede radarstation i Stokksnes. Intet er hvad det ser ud til. Om det er blodpølen fundet i den uberørte sne langt fra civilisationen, en lille barnesko der har fundet vej til overfladen efter at have været begravet i årtier, eller det gabende sorte hul i klippegrunden ved havet, som har en dragende effekt på mennesker ? Under sneen er en hårrejsende og foruroligende roman, som får dig til at gyse. I denne fantastiske stand-alone thriller beviser Yrsa Sigurðardottir endnu engang, at "hun er frygtens frembringer, præcis så behændig som forfattere som Stephen King." (The Independent)

Kalviðir samanstendur af sjö sögum: Rússneskir flóttamenn, Einmana sálir, Blómasalinn, Hans bókhaldari, Pólski málarinn, Ekkert og Ljettfeti. Bókin er sögð vera skrifuð út frá reynslu og tilfinningum Davíðs, sem missti móður sína þegar hann bjó í Frakklandi og afleiðingarnar sem því fylgdu. Sögurnar eru grípandi og eiga sér sér stað í Frakklandi, Belgíu, við Miðjarðarhaf og á Íslandi og segja frá persónum sem lýst er með fallegum, tilfinningaríkum skrifum.Ekki þekkja eins margir nafn Davíðs Þorvaldssonar þrátt fyrir hæfileika hans og sköpunargáfu sem rithöfundur. Hann lifði stutta ævi vegna veikinda, en þrátt fyrir það gaf hann út tvö smásagnasöfn, Kalviði og Björn formaður, en það síðarnefndna þýddi hann sjálfur á ensku til útgáfu ásamt því að sögur hans voru birtar í virtu frönsku riti. Verk hans endurspegla gildi Davíðs, sem vildi leggja alþýðunni lið, með lýsingum, stíl sagnanna, sem jafnan bera þann boðskap að sá sem þurft hefur að hafa fyrir lífinu er vitrari en sá sem ekkert hefur reynt.

I Tres kilo solskin fortælles Islands historie fra en tid, hvor alt foregik på havet i en træbåd, overladt til naturens kræfter, til et samfund, der langsomt men sikkert tager alt det moderne til sig. Historien fortælles af den unge, forældreløse mand Gestur, der en kort overgang lever i velstand og luksus hos en rig fisker, men ved et tilfælde ender på en fransk fiskerbåd. Livet ombord er hårdt og umenneskeligt, så efter tre måneder får han fast grund under fødderne igen og slår sig ned i Segulfjord. Og her gør nordmændene deres indtog, lastet med alt det gode. En lys og lykkelig fremtid byder sig til, men så bliver Gestur præsenteret for sit livs hidtil største udfordring: Helt uventet står han pludselig med ansvaret for et spædbarn, ingen vil kendes ved.

Sagan fjallar um systurnar Helgu og Maríu sem búa einar við bág kjör og vonda heilsu í íslensku sjávarþorpi. Þær systur eru mjög ólíkar, Helga er fögur og gáfuð á meðan Maríu er lýst sem hlédrægri og tilfinninganæmri. Helga á son, Andrés, sem er búsettur erlendis og hefur ekki komið heim í mörg ár. Þegar María lætur lífið, er Helga ein eftir og hugsar mikið til Andrésar sem verður frelsari hennar þar sem hún hugsar til hans sem baráttumanns hins góða í heiminum. Þegar Andrés snýr loksins heim taka við honum óvæntar breytingar.Ekki þekkja margir nafn Davíðs Þorvaldssonar þrátt fyrir hæfileika hans og sköpunargáfu sem rithöfundur. Hann lifði stutta ævi vegna veikinda, en gaf út tvö smásagnasöfn, Kalviði og Björn formaður, en það síðarnefndna þýddi hann sjálfur á ensku til útgáfu ásamt því að sögur hans voru birtar í virtu frönsku riti. Verk hans endurspegla gildi Davíðs, sem vildi leggja alþýðunni lið með lýsingum og stíl sagnanna, sem jafnan bera þann boðskap að sá sem þurft hefur að hafa fyrir lífinu er vitrari en sá sem ekkert hefur reynt.

Hans bókhaldari er feiminn og miðaldra íslenskur karlmaður sem býr einn í litlu leiguherbergi. Hann hefur aldrei verið við konu kenndur en ákveður svo einn daginn að hann langi til þess að biðla konu og við tekur ófyrirsjáanleg atburðarrás.Ekki þekkja margir nafn Davíðs Þorvaldssonar þrátt fyrir hæfileika hans og sköpunargáfu sem rithöfundur. Hann lifði stutta ævi vegna veikinda, en gaf út tvö smásagnasöfn, Kalviði og Björn formaður, en það síðarnefndna þýddi hann sjálfur á ensku til útgáfu ásamt því að sögur hans voru birtar í virtu frönsku riti. Verk hans endurspegla gildi Davíðs, sem vildi leggja alþýðunni lið með lýsingum og stíl sagnanna, sem jafnan bera þann boðskap að sá sem þurft hefur að hafa fyrir lífinu er vitrari en sá sem ekkert hefur reynt.