Bøger udgivet af Rosenkilde

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Mick Jackson
    79,00 kr.

    Året er 1941. På flugt fra de tyske bombardementer ankommer en lille london-dreng, Bobby, til en landsby i Sydengland, forvirret og knuget af savnet af sin mor. Her er der fred, sådan da. For landsbyen har sine egne fredsforstyrrere, lømlerne De Fem Drenge, der hurtigt får et godt øje til Bobby, som de er sikre på er tysk spion ...Sådan åbner denne underfundige roman om et alt andet end døsigt landsbyliv i England under 2. verdenskrig. Som historien skrider frem, møder vi byens andre, mere eller mindre sære eksistenser og oplever sammen med dem, hvordan krigen kommer tættere og tættere på, indtil den dag amerikanske tropper kommer rullende i jeeps og lastbiler for at gøre egnen til træningslejr før D-dag.Mick Jackson, født 1960 i Great Harwood, Lancashire, England. Har i en årrække arbejdet med teater og studerede teatervidenskab ved Dartington College of Arts. Brød i 1997 igennem med romanen Tunnelmageren (eng. The Underground Man), som blev shortlistet til både Booker-prisen og årets Whitbread Award for bedste roman 1997. Jackson har desuden skrevet Fem drenge (eng. Five Boys), Ten Sorry Tales (2006) og The Widow’s Tale (2010).

  • af Ulrich Von Hassell
    99,00 kr.

    Det Andet Tyskland er den tyske adelsmand, diplomat og modstandsmand Ulrich von Hassells dagbog før og under anden verdenskrig. Hans sidste optegnelse er skrevet få dage før attentatforsøget mod Adolf Hitler i juli 1944, og i dag er bogen et uomgængeligt vidnesbyrd om den tyske modstandsbevægelses desperate kamp mod nationalsocialismens Tyskland. Hassell førte sin dagbog i stilehæfter og på papirlapper, så det kompromitterende materiale var let at skjule i tilfælde af en husundersøgelse. Efter hans anholdelse gravede hans kone dagbogen ned, og den blev først gravet op igen efter krigen. I sin bog skildrer han krigens gang og sin tilværelse i Det Tredje Riges overklasse. Samtidig fortæller han historien om en kreds af indflydelsesrige konservative embedsmænd og diplomater, der i hemmelighed forsøgte at forberede et kup og bane vejen for en fred med resten af verden.Det andet Tyskland udkom første gang i Danmark i 1947 og foreligger nu i en moderniseret, komplet udgave med introduktion af Richard Overy, historieprofessor ved Exeter University, og forord af forfatterens barnebarn Agostino von Hassell. Bogen er oversat af Jonathan Kobylecki og Birgit Fuglsang.Oversættelsen er støttet af Goethe-Institut e.V., Auswärtiges Amt.

  • af Virginia Woolf
    99,00 kr.

    En junidag i 1939 samles en gruppe mennesker på det engelske gods Pointz Hall for at se det årlige landsbyfestspil. Men under den idylliske og traditionsbundne begivenhed ulmer bevidstheden om den forestående verdenskrig.Sørgmodigt, humoristisk og med en kolossal sproglig kraft skildrer Woolf sine karakterer og deres bevidsthedsstrømme på denne flygtige sommerdag – deres store og små problemer og den ofte fortvivlende banalitet, der kendetegner dem.Mellem akterne blev Virginia Woolfs sidste bog, afsluttet kort før hendes selvmord i 1941. Romanen blev udgivet posthumt."...så stor lyrisk nerve, så stor og melankolsk, men også humoristisk og forløsende menneskelig indsigt, at man gribes om det, der vist ikke findes bedre ord for end hjerterødderne."- Berlingske Tidende"Mellem akterne er litteratur i særklasse ..."- Fyens Stiftstidende"En storladen og perspektivrig roman ..."- Nordjyske Stiftstidende"Raffineret og energisk"- Jyllands-Posten"Woolfs sidste roman (...) i en – fantastisk – dansk oversættelse ..."- PolitikenVirginia Woolf (25. januar 1882 – 28. marts 1941) var en engelsk forfatter og feminist. Hun spillede en afgørende rolle i det engelske forfattermiljø og er kendt for at have været forud for sin tid – både hvad angår indhold og skrivestil. Hun er blevet anerkendt som en af det 20. århundredes vigtigste forfattere. Hendes mest berømte romaner er 'Mrs. Dalloway' (1925), 'Til fyret' (1927) og 'Bølgerne' (1931). Virginia Woolf kæmpede med psykisk sygdom hele sit liv og begik selvmord som 59-årig.

  • af Christoph Poschenrieder
    69,00 kr.

    KÆRLIGHED I VENEDIG. Som bare 30-årig er filosoffen Arthur Schopenhauer på nippet til at udgive sit epokegørende hovedværk, Verden som vilje og forestilling, som han er sikker på vil vække opsigt. Men udgivelsen bliver forsinket, og i sensommeren 1818 forlader den rastløse Schopenhauer Dresden og rejser til Venedig – uden sin bog i kufferten. Han er stadig et ukendt nul.Allerede før han ankommer, har han tiltrukket sig Fyrst Metternichs hemmelige politis opmærksomhed: Goethe har nemlig skrevet ham et introduktionsbrev til Lord Byron – en mand kendt viden om som digter og skandalemager – og det kaster en skygge over Schopenhauer og gør ham til persona non grata i det østrigsk besatte Veneto.Men nu, hvor han er ankommet til Venedig, nægter Schopenhauerat lade sig drive ud. Og da slet ikke efter at han møderden unge kvinde Teresa. For Teresa viser filosoffen, at han stadigmangler at gennemtænke et enkelt punkt af sin verdensopfattelse: forestillingen om kærlighed.CHRISTOPH POSCHENRIEDER er født i 1964 i Boston og bor nu i München. Han har studeret filosofi og har taget sin magistergrad med en afhandling om Schopenhauer. Efterfølgende har han studeret journalistik på Columbia University, New York. Siden 1993 har han arbejdet som journalist og forfatter på dokumentarfilm. Verden er i hovedet er hans første roman.

  • af Ford Madox Ford
    69,00 kr.

    Klassiker. „DETTE ER DEN SØRGELIGSTE HISTORIE, JEG NOGEN SINDE HAR HØRT." Således begynder Ford Madox Ford sin berømte klassiker Den gode soldat. En sørgelig historie; men det er også en fremragende skildring af lidenskabernes spil i et miljø, hvor konventioner, etikette og sociale ambitioner lægger et stramt diktat ned over menneskelivet. I ni år har John og Florence Dowell tilbragt deres somre på et mondænt kursted i Bad Nauheim. Her har de sluttet venskab med ægteparret Ashburnham – et på overfladen distingveret og velfungerende engelsk par, som dog i virkeligheden har voldsomme problemer. I kampen for at bevare ægteskabet, og facaden, tager de alle midler i brug – også andre mennesker. Snart bliver også John og Florence involveret i dette spil, og tæppet kan gå op for sidste akt af den ashburnhamske tragedie.Den gode soldat udkom oprindelig i 1915. Den er sidenhen havnet på både Modern Library's 100 Best Novels, The Observer's 100 Greatest Novels of All Time, og The Guardian's 1000 novels everyone must read.FORD MADOX FORD (1873-1939) blev født ind i en tyskengelsk kunstnerslægt, der blandt andet talte maleren Ford Madox Brown og musikkritikeren Francis Hueffer. Ford førte arven videre og figurerede livet igennem i det internationale kunstnermiljø. Han var medstifter af de betydningsfulde litteraturtidsskrifter The English Review og The Transatlantic Review, arbejdede tæt sammen med forfattervennen Joseph Conrad og blev endvidere i 1920’erne en del af den kreds af modernistiske forfattere, der samlede sig omkring Gertrude Stein i Paris.Ford var uhyre produktiv og nåede at udsende mere end 80 bøger. Foruden hovedværket Den gode soldat kan bl.a. nævnes den succesrige romancyklus Parade’s End (1924-28), der trækker på Fords egne erfaringer fra 1. Verdenskrig.

  • af Dorothy L. Sayers
    Fra 69,00 kr.

    Da den halvfemsårige general Fentiman bliver fundet død i sin sædvanlige stol på den eksklusive Bellonaklub i London er der umiddelbart intet, der peger på mord. Han var halvfems og til og med hjertesvag. Men snart viser det sig, at hans søster er død på præcis samme dag, hvilket pudsigt nok skaber visse komplikationer i forbindelse med de afdødes testamenter. Peter Wimsey sættes på sagen og begynder langsomt at trevle tråde op i dette klassiske krimi-setup, hvor alle – selv Fentimans private læge – er under mistanke. Døden i Bellonaklubben er endnu en krimiperle i Dorothy L. Sayers’ uforlignelige serie om den monokelbærende aristokrat –gentlemandetektiven Peter Wimsey. Oplagt for læsere af Agatha Christies klassiske krimier.Den britiske forfatter Dorothy L. Sayers (1893-1957) fik som en af de første kvinder lov til at studere ved Oxford University, hvor hun læste middelalderlitteratur. Hun anså selv sine oversættelser af bl.a. "Rolandskvadet" og Dantes "Den guddommelige komedie" som sit vigtigste arbejde, men hun var og er mest berømt for sine kriminalromaner om mesterdetektiven Peter Wimsey.

  • af Sue Grafton
    99,00 kr.

    Sue Graftons alfabet-serie tilbage på dansk!S for Stilhed er privatdetektiv Kinsey Millhones 19. udflugt ind i en verden fuld af spænding og forbrydelse. De forrige 18 bøger i serien er tidligere udkommet på dansk. Sue Graftons krimier udkommer i 28 lande på 26 forskellige sprog. Hun er en international bestseller og har millioner af læsere verden over. Alene i USA er førsteoplagene over 1 million eksemplarer.For 35 år siden tog Violet Sullivan sit bedste tøj på, sendte et fingerkys til sin 7-årige datter og tog til 4. juli-fest. Hun blev aldrig set siden.I den lille californiske by Serena Station, gik der rygter om at Violet var stukket af med sin elsker. Andre rygter forlød, at hun var blevet myrdet af sin mand. For datteren Daisy blev Violets forsvinding aldrig forklaret eller glemt. Nu ønsker hun fred og afklaring, og hun beder derfor privatdetektiven Kinsey Millhone grave i sagen ...Grafton påbegyndte sin alfabetserie om Kinsey Millhone i 1982 og har senest udgivet V i USA. Med S for Stilhed foreligger der nu 19 Kinsey Millhone-titler på dansk.I Weekendavisen under overskriften "S for suveræn" skriver Katinka Bruhn blandt andet: "Den usentimentale privatdetektiv Kinsey Millhone har alle dage været godt selskab.""Sue Grafton går nemlig bogstaveligt talt alfabetisk frem og lige fra »A for alibi« har hun demonstreret en suveræn tæft for genren.""Grundigt udfoldede person-og miljøskildringer og virkelig gode plots, som den kantede, lidenskabelige, men også totalt usentimentale Kinsey Millhone opklarer med alt det til faget hørende hårde benarbejde.Med andre ord - Grafton springer ikke over, hvor gærdet er lavest, når hun sidder og putter med intrigens opbygning, men bestræber sig med stor dygtighed på at gestalte en ubrudt linje af logisk sammenhæng - det er fornemt."I Politiken giver Rasmus Bech bogen 5 hjerter og skriver blandt andet "Åh, hvilken skøn krimifortælling fra den erfarne, 72-årige Sue Grafton, hvis hovedperson i en stribe bøger i alfabetserien A for Alibi, B for Bedrag osv. er den kvindelige privatdetektiv Kinsey Millhone, der lever og arbejder i Californien."

  • af George Simenon
    79,00 kr.

    Krimi. I perioden mellem 1930 og 1972 skrev den belgiske forfatter Georges Simenon ikke færre end 75 romaner og 28 noveller om den piberygende, parisiske kriminalkommissær Jules Maigret. En forrygende serie, som Forlaget Rosenkilde og Bahnhof tog hul på i foråret 2011 med udgivelsen af de to første romaner, Afdøde Monsieur Gallet og Den hængte fra Saint-Pholien.Her er bind 2 i serien, Forbrydelse ved sluse 14 (1931) samt Maigret og den gule hund (1931).Forbrydelse ved sluse 14Da liget af den fornemme Mary dukker op ved sluse 14 i nærheden af landsbyen Dizy i Frankrig er Maigret straks på sagen: »Hvordan var kvinden havnet der? Og hvorfor? Det var det spørgsmål, som politiet i Épernay, anklagemyndigheden, retslægerne, identitetsbureauets teknikere forbløffet havde stillet sig, og som Maigret nu vendte og drejede inde i sit tykke hoved.«Maigret og den gule hundEt gådefuldt dødsfald og en række forbrydelser medfører Maigrets ankomst til den lille franske havneby Concarneau, en beskidt og indspist flække. Her må han bevæge sig rundt i et spraglet persongalleri – en blanding af byens spidser og mere tvivlsomme typer – der imidlertid ikke kun tæller mennesker – for en vis gul hund lusker rundt...Fransk kriminalserie om den piberygende kriminalkommissær Jules Maigret, der har viet sit liv til at opklare forbrydelser. Serien består af 75 romaner og 28 noveller oprindeligt udgivet mellem 1930 og 1972.Georges Simenon (1903-1989), belgisk forfatter. Kendt for sin enestående produktivitet, der medførte næsten 200 romaner og mere end 150 noveller.Serien om den franske kriminalkommissær Jules Maigret står imidlertid i dag som hans betydeligste værk – kendt og elsket verden over for bøgernes særlige atmosfære blandet med kommissær Maigrets unikke greb om opklaringsarbejdet.

  • af Georges Simenon
    Fra 79,00 kr.

    I perioden mellem 1930 og 1972 skrev den belgiske forfatter Georges Simenon ikke færre end 75 romaner og 28 noveller om den lunefulde kriminalkommissær Jules Maigret. En mastodontisk serie, som forlaget Rosenkilde & Bahnhof udgiver i kronlogisk rækkefølge. Dette er bind 1 og det rummer de to romaner Afdøde monsieur Gallet (1931) og Den hængte fra Saint-Pholien (1931). Afdøde monsieur GalletÉmile Gallet, en simpel handelsrejsende, findes skudt og dolket ihjel på et hotelværelse i Sancerre. Maigret tager modvilligt imod sagen, men det viser sig hurtigt, at Gallet har båret på en stor hemmelighed. Ikke alene har han tjekket ind på hotellet under falsk navn, han har også gennem 18 år levet et dobbeltliv, som han tilsyneladende har været i færd med at slette sporene af, da han er blevet myrdet ...Den hængte fra Saint-PholienMaigret overværer en mand sende 30.000 francs med posten. Han følger manden til et hotel i Bremen, men udskifter i et lunefuldt øjeblik mandens kuffert med en nøjagtig magen til. Kufferten indeholder ikke andet end et blodigt sæt tøj, tydeligvis alt for stort til den underlige mand, og da Maigret gennem et nøglehul ser ham sætte en revolver for panden og trykke på aftrækkeren, breder mysteriet sig for alvor.Fransk kriminalserie om den piberygende kriminalkommissær Jules Maigret, der har viet sit liv til at opklare forbrydelser. Serien består af 75 romaner og 28 noveller oprindeligt udgivet mellem 1930 og 1972.Georges Simenon (1903-1989), belgisk forfatter. Kendt for sin enestående produktivitet, der medførte næsten 200 romaner og mere end 150 noveller.Serien om den franske kriminalkommissær Jules Maigret står imidlertid i dag som hans betydeligste værk – kendt og elsket verden over for bøgernes særlige atmosfære blandet med kommissær Maigrets unikke greb om opklaringsarbejdet.

  • af Arthur Conan Doyle
    Fra 69,00 kr.

    I den første bog om mesterdetektiven Sherlock Holmes er vi med, da dr. Watson møder den excentriske mand for første gang og beslutter at dele en lejlighed på Baker Street med ham. Der går ikke længe, før makkerparret bliver involveret i en indviklet og drabelig sag, da en mand bliver dræbt under mystiske omstændigheder. Sagen fører Sherlock Holmes til Utah i USA, hvor den viser sig at have uhyggelige forbindelser til mormoner og flerkoneri.Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave består af ni bind svarende til de ni originale bøger. Bøgerne er forsynet med forord og noter og udstyret med originalillustrationer. Udgivelsen sker under vejledning af cand.mag. Svend Ranild, forfatter og Sherlock Holmes-kender.Sir Arthur Ignatius Conan Doyle (1859-1930) var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive og forlod efterhånden lægegerningen helt til fordel for forfatterkarrieren. Doyle skrev i mange genrer – historiske romaner, science-fiction, eventyrromaner og nonfiktion – men det var historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der slog hans navn fast ogblev hans eviggyldige bidrag til verdenslitteraturhistorien.