Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

"Den gamle klokker og andre fortællinger" indeholder 15 små historier om mennesker og dyr, fattigfolk og kongelige. Du kan blandt andet læse om den gamle klokker, der vælger at tage en stor hemmelighed med sig i graven og om prinsessen, der trods sin høje alder bliver ved med at klæde sig som en 20-årig. Bogen udkom første gang i 1922.Emmy Marie Caroline Thornam (1852-1935) var en dansk maler og forfatter. Med støtte fra forældrene modtog hun en lang kunstnerisk uddannelse, først med tegneundervisning på teknisk skole i Horsens og siden i København og Paris. Hun begyndte som landskabsmaler, men valgte siden af pragmatiske årsager at satse på blomstermaleri. Emmy Thornam skrev og udgav derudover tre bøger.

Den danske maler Emmy Thornam hørte til blandt de få privilegerede, der i begyndelsen af 1900-tallet havde mulighed for at rejse ofte og langt. I "Erindringer fra Syden" fortæller hun om rejser til Korsika, Algier og Orvieto og giver en levende beskrivelse af livet, duftene, lydene og synsindtrykkene på de steder, hun besøger. Bogen udkom første gang i 1927.Emmy Marie Caroline Thornam (1852-1935) var en dansk maler og forfatter. Med støtte fra forældrene modtog hun en lang kunstnerisk uddannelse, først med tegneundervisning på teknisk skole i Horsens og siden i København og Paris. Hun begyndte som landskabsmaler, men valgte siden af pragmatiske årsager at satse på blomstermaleri. Emmy Thornam skrev og udgav derudover tre bøger.

"At sige farvel var ligesom at have to værelser i et hus: ’Nu går jeg ind i det andet rum.’ De sagde aldrig hvor længe.""I en anden" er en smuk skildring af det magiske og det vanskelige ved at forsøge at nærme sig en anden og blive så tætte, som man længes efter at være. Romanen beskriver den psykologiske udvikling, som begge parter må igennem, når de forsøger at få et kærlighedsforhold til at fungere, og de mange faldgruber, der truer med at forpurre lykken. Det er også en fortælling om at blive slået omkuld af den store kærlighed. Af kys der får verden til at skifte farver. Af følelsen af at intet herfra bliver det samme."I en anden" udkom første gang i 1986.Juliane Preisler (f. 1959) er en dansk forfatter og digter. Hun debuterede i 1983 med digtsamlingen "Uden" og har sidenhen udgivet en lang række bøger. Juliane Preisler er uddannet magister i litteraturvidenskab og har ved siden af virket som forfatter blandt andet arbejdet som oversætter samt litteraturanmelder for Dagbladet Information. I løbet af sin karriere har Juliane Preisler modtaget flere prestigiøse priser og legater, herunder Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik, Edith Rode Legatet samt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Marie Jensdatter – bedre kendt som Gåse-Marie – nærmer sig de hundrede år. Og selvom Gåse-Marie ikke er helt som alle andre, skal det fejres, mener man i sognet. Spørgsmålet er bare hvordan? Og hvad Gåse-Marie mon selv vil sige til sådan en fest?"Gåse-Maries hundredårsdag" indeholder elleve noveller om livet blandt høj som lav. Bogen udkom første gang i 1938.Svend Aage Reerslev (1895-1966) var en dansk præst og forfatter. Han debuterede i 1926 med romanen "Troels Plov og hans søn", som han senere både dramatiserede og genudgav i romanform under navnet "Skriftefaderen". Derudover skrev han en lang række romaner og noveller.

"Brudstykker af en postil" indeholder 16 prædikener og to gravtaler holdt af den danske teolog og professor i kirkehistorie. Bogen udkom første gang i 1968.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I fire noveller fortæller Axel Steensberg om livet på landet i gamle dage. Vi bliver blandt andet vidner til en nabostrid under første verdenskrig, og vi hører også om Lilli og Hans, der måske ikke er voldsomt forelskede, men som alligevel får hinanden til sidst.Novellesamlingen "Godt for noget" udkom første gang i 1976.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk historiker, hvis arbejde især kredsede om landbrug og landbrugsredskaber. I 1954 blev han ansat som lektor i kulturhistorie ved Københavns Universitet, og fra 1959-1970 var han den første professor i det nyoprettede fag materiel folkekultur – det, der i dag kendes som etnologi.

En kvinde født i Romeriget i det fjerde århundrede havde ikke mange valg. Overklassepigen, den selvstændige og beslutsomme Charis, insisterer dog på ikke at lade sig undertrykke. For at undgå et tvangsægteskab flygter hun til byen Alexandria, hvor hun forfølger sin drøm om at blive læge. Forklædt som eunuk lykkes det hende at komme i lære hos en jødisk medicinkyndig. Men da det kommer til voldsomme stridigheder mellem kirken og de politiske magthavere må Charis igen se sig nødsaget til at flygte. Endnu en gang må hun samle alle sine kræfter for at overleve i en verden, hvor et kvindeliv ikke regnes for meget. Med sin indgående viden om Romerriget og dets opbrud har Gillian Bradshaw skrevet en fængslende historisk roman om en kvinde, der nægter at lade sig begrænse af politiske, religiøse og sociale normer. Med en baggrund i klassisk filologi er Gillian Bradshaws (f. 1956) forfatterskab præget af hendes indgående viden om antikkens og middelalderens historie. Hun har vundet stor anerkendelse for sine fantasyromaner, der ofte foregår i det gamle Grækenland, Egypten og Romerriget.

"’Nå, gamle godsforvalter, hvordan står det til? De selv ser jo rask nok ud, men det er galt med Fader, slemt, hvad?’’Slemt er det skam,’ mente Poulsen og gnubbede eftertænksomt den glatragede hage, ’greven ligger på tiende dag, og smerterne er værre end sidst."Preben har været på sit årlige ophold på et tysk badested, da han får besked på at vende hjem til Danmark hurtigst muligt. Hans gamle far ligger nemlig alvorligt syg og har brug for sin søn hos sig. På vej hjem spørger Preben sig selv, om tiden, hvor han skal arve sin fars titel som greve, mon nærmer sig. Da han når hjem til stamgodset er faren mere syg, end han havde regnet med, og nu melder det samme gamle spørgsmål sig. Kan Preben fortsætte som pebersvend, når han skal arve både godset, titlen og ansvaret for det hele?"Kærlighedens ret" udkom første gang i 1898.Walter Christmas-Dirckinck-Holmfeld (1861-1924) var en dansk forfatter og søofficer. I dag huskes han bedst for sine drengebøger, men han skrev også en lang række romaner, skuespil og faglitteratur, som skaffede ham stor popularitet. Walter Christmas arbejdede i en årrække som agent for den britiske efterretningstjeneste MI6, til hvem han udleverede oplysninger fra Athen, hvor han tjente i flåden i krigen mod Tyrkiet.

Fru Høegh hersker enevældigt over en af byens største virksomheder, og hun forstår at udnytte sine ansatte til det yderste, samtidig med at hun lærer dem nøjsomhedens dyd. Hun lover dem lønstigninger, som aldrig kommer, men som til gengæld får dem til at knokle ekstra hårdt for hende. Da hendes forretningsfører og bedste medarbejder Helwig varsler, at han skal giftes, bryder fru Høegh sig bestemt ikke om tanken. Så slår det hende imidlertid, at en gift mand med ansvar for kone og børn vil være langt mindre tilbøjelig til at sige op for at prøve lykken et andet sted, og derfor vil han finde sig i mere, end da han var ungkarl."De værgeløse" er fortællingen om en stor dansk provinsby, der omkring århundredeskiftet udvikler sig så rivende på det industrielle og materialistiske område, at borgerne slet ikke kan følge med. Den skildrer de mørke sider af industrialiseringen og de mennesker, der formåede at skumme fløden for andres hårde arbejde.Bogen udkom første gang i 1903.Charlotte Eilersgaard (1858-1922) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner, noveller og skuespil. Hendes bøger opnåede stor popularitet i hendes samtid, og flere af hendes skuespil blev opført på Dagmar Teatret i København og på forskellige provinsteatre. Charlotte Eilersgaard var aktiv i kvindebevægelsen, og mange af hendes bøger handler om kvinder og pigers liv og vilkår i det danske samfund.

"Det var for mig, som jeg slet ikke var i mit fødeland; enhver fremmed by, vi drog ind i på vor rejse, var mig mindre fremmed, thi der var du jo bestandig med mig. Jeg havde ikke kunnet føle mig mere forladt i kejseren af Kinas hovedstad, end i kongen af Danmarks."Efter otte års flakken rundt i Europa vender en ung mand hjem til Danmark. Hans rejsekammerat, Edvard, har han ikke skiltes fra i løbet af alle de år på farten, men nu, hvor de er hjemme i Danmark, tager Edvard til sin familie i København, og de to venner skilles. Manden har mistet sine eneste to nære slægtninge, sin mor og søster, for nogle år siden, og nu har han kun sin strenge onkel i Nyborg tilbage. Han er både hans eneste slægtning og hans eneste velgører. Derfor er det med hjertet oppe i halsen, at han en aften præsenterer sig for onklen og hans nye familie efter mange års fravær. Går mødet ikke godt, ved han ikke, hvad han skal stille op med sig selv."Et år i København" udkom første gang i 1834.Carl Bernard er pseudonym for den danske forfatter Andreas Nicolai de Saint-Aubain (1798-1865), der stod bag en række romaner og noveller. Carl Bernard er særligt kendt for sine historiske romaner, der bar præg af stort kendskab til de få kilder, der dengang fandtes om de historiske perioder, han skrev om. Bøgerne bragte ham stor succes på hans egen tid, og han huskes endnu for dem i dag.

Please edit "About the book" to the following:"De banker på – "Løkke" står der på døren. Så går der ret lang tid før døren bliver åbnet af en ældre dame. Hun har tøfler på og hendes ben skrider lidt ud til siderne, og der er noget der løber løbsk i hendes ansigt, når hun taler.Hvad vil I? spørger hun.En af de andre, en lille rødhåret pige med forundrende øjenbryn siger:Vi er kommet for at besøg dig.Men ... jeg holder ikke af børn, siger hun.De stirrer tavst på hende.Eller ... jeg er bange for børn.Det er jeg også, siger den lille rødhårede pige. – Må vi komme ind?"I en dansk etageejendom går fire børn fra dør til dør hos fremmede mennesker. De trænger sig på og kommer ind i de voksnes lejligheder, hvor de stiller nærgående spørgsmål om de voksnes ideer, syn på samfundet og sig selv og den ensomhed, de alle lever med. Gennem børnenes spørgsmål og de voksnes svar skildrer Juliane Preisler samfundet på godt og ondt, som det så ud i 1989, hvor bogen udkom for første gang, og som måske i virkeligheden ikke er så forskelligt fra dagens Danmark. Der er barokke, sørgelige, morsomme og dybt tænksomme passager om selve dét at være menneske.Juliane Preisler (f. 1959) er en dansk forfatter og digter. Hun debuterede i 1983 med digtsamlingen "Uden" og har sidenhen udgivet en lang række bøger. Juliane Preisler er uddannet magister i litteraturvidenskab og har ved siden af virket som forfatter blandt andet arbejdet som oversætter samt litteraturanmelder for Dagbladet Information. I løbet af sin karriere har Juliane Preisler modtaget flere prestigiøse priser og legater, herunder Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik, Edith Rode Legatet samt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

"Debatten drejer sig heller ikke længere kun om sexisme, krænkelser og andre overgreb, som kvinder har været udsat for, ofte af mænd. Det har udviklet sig til en bredere debat om kvinders manglende ligeværd og ligestilling. Det gælder både i forhold til at få flere kvinder ind i politik og flere kvinder med i virksomheders og fagforbunds bestyrelser. Og den ulighed, som kvinder møder i forhold til mænd, når det gælder løn, uddannelse og mange andre områder."Meget ændrede sig i kønsdebatten efter MeToo-bevægelsen slog igennem i Danmark, og skeletterne væltede ud af skabene i mange forskellige brancher. Alligevel mener mange stadig, at ligestilling mellem kønnene er opnået, og at det nu er på tide, at kvinderne tier stille og tager sig sammen.Bjarne Henrik Lundis giver i sin bog fra 2021 ordet til 11 kvinder, der alle på den ene eller den anden måde har været nødt til at kæmpe mod fordomme og uretfærdighed, fordi de var kvinder. Blandt de interviewede er både politikere, fagforeningsledere, kulturpersonligheder og håndværkere af alle aldre, og til sammen tegner de et tydeligt billede af en haltende ligestilling, sexchikane på arbejdspladserne og grundlæggende dårligere vilkår for kvinder.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Fra historien kendes kongerne og de besiddende – sjældent hører man noget om dem, der holdt hjulene i gang.Sporvejsfolket – i dag busfolket i København – er ikke desto mindre en slags byens gule blodlegemer, som ikke kun holder egne hjul i gang, men som også sørger for, at mange af byens andre hjul starter. Et uundværligt arbejde til gavn for samfundet!"Uden den offentlige transport ville det danske samfund slet ikke kunne fungere, som vi kender det. Alligevel er det de færreste, der tænker over, hvor vigtige buschaufførerne i virkeligheden er. Bjarne Henrik Lundis’ bog fra 1993 fortæller om sporvogns- og buschaufførernes plads i historien og giver samtidig ordet til chaufførerne selv i en række interviews. Chaufførerne fortæller om deres dagligdag, og hvordan den har ændret sig i løbet af årerne både i form af arbejdsvilkår og andre borgeres syn på dem.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Vi skrev i Danmark verdenshistorie tilbage i 1989, da vi som det første land i verden gav par af samme køn mulighed for at få papir på hinanden – kaldet registreret partnerskab.Fra først at være opfattet som en trussel og senere som outsidere fik bøsser og lesbiske med indførelsen af det registrerede partnerskab herhjemme for første gang samfundets accept og anerkendelse. Det var endelig gået op for politikerne, at homoseksuelle også lever sammen og har brug for grundlæggende juridiske rettigheder som alle andre i samfundet.""Partnerskab. Historien om homoægteskaber" fortæller om de store fremskridt i Danmark inden for homoseksuelles rettigheder, fra man fik mulighed for at gifte sig med en person af ens eget køn i 1989, frem til 2014. I bogen udtaler fremtrædende danskere sig om deres oplevelse af at være homoseksuelle i Danmark, og hvordan forholdene har ændret sig siden de sprang ud og frem til 2014, hvor bogen udkom første gang.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"’Er nu de fjerne tinder og tage, som dukker op ude i horisonten, en by som de mange andre, jeg afsøgte på min vej; eller skulle de være verdensstaden, den store, den eneste, den jeg længes imod og dog frygter – Paris! – Paris!!!’"En ung dreng slentrer udmattet hen ad landevejen mod sit eneste mål: Paris. Med sig har han en abe i en kæde, der indimellem hiver i ham, så han ikke skal falde om af træthed. Bag ham kører en hestevogn, hvor de få ting, han ejer i verden. Hvad der venter ham i Paris, ved han endnu ikke, og dog er han sikker på, at det er der, han hører til. Men vil han stadig føle sig hjemløs i Paris? Og hvordan skal han overleve alene i den store by?"Hjemløs" er en spændende fortælling, der udkom første gang i 1905.Adolf Langsted (1864-1919) var en dansk forfatter og skolebestyrer, der hovedsageligt skrev romaner, digte og dramaer. Efter en studentereksamen og filosofistudiet i København var Adolf Langsted redaktør af Wisbechs Almanak fra 1885 og skoleinspektør ved Mariboes Latin- og Realskole. Adolf Langsteds digte og romaner er prægede af hans interesse for religiøse vers og bibelske tragedier.

"Idrætten er en aktiv kulturel kraft som giver os en nøgle til, hvordan det er at være mand (eller kvinde) i vort århundrede. Idrætten er en celle som i fortættet og legemliggjort form rummer en kode til hele samfundsorganismen."I "Mandighed og sport", der udkom første gang i 1991, fortæller Hans Bonde mændenes historie set ud fra idrætten i årene 1880-1920, da idrætten for alvor begyndte at spille en rolle i det danske samfund. I bogen fokuseres blandt andet på kønsaspektet i sport, definitionen af mandighed samt hvilken rolle idrætten spiller inden for begrebet maskulinitet.Hans Bonde (f. 1958) er historiker, samfundsdebattør og professor, dr.phil. på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Han har udgivet flere bøger om idrætshistorie samt om store skikkelser inden for dansk idræt. Hans Bonde deltager flittigt i den offentlige debat om både idræt, kultur, samfund og kønspolitik.

"Endt er Slaget. Men paa Valen,lig en Mark af Seglen hærget,ligger som en høst, en blodig,slagen Perserlandets Flor.Og Athenens unge Sønner,hvem en naadig Nike lønnermed al Sejrens Rus, i Bønnerbryder ud. – Et Jubelkor!"Adolf Langsted har skrevet en lang række skønne digte, som udkom på 25 års jubilæet for udgivelsen af hans første digtsamling, "Vedbend". Digtene er skrevet over en lang årrække, mens digteren boede i Paris. Bogen udkom første gang i 1914. Adolf Langsted (1864-1919) var en dansk forfatter og skolebestyrer, der hovedsageligt skrev romaner, digte og dramaer. Efter en studentereksamen og filosofistudiet i København var Adolf Langsted redaktør af Wisbechs Almanak fra 1885 og skoleinspektør ved Mariboes Latin- og Realskole. Adolf Langsteds digte og romaner er prægede af hans interesse for religiøse vers og bibelske tragedier.

"Han gik til prøve og fik sit kørekort med det samme, for han kunne huske alt, hvad man havde fortalt ham.Et par dage efter fik han arbejde som chauffør i et firma, som havde butikker som kunder. Han skulle bare køre ud med varer til dem, når de ringede og sagde: ’det og det skal vi bruge i løbet af dagen’.Men han var kun i det firma én dag. For da han kom hjem den aften, havde han stadig alle pakkerne i bilen. Han kunne nemlig ikke læse de adresser, der stod på pakkerne. Han kunne heller ikke finde rundt i byen, for han kunne ikke læse, hvad der stod på gadeskiltene."Det er ikke nemt at være ordblind. Tit skal man være heldig for at finde det rigtige sted at være. Det handler én af Herman Stillings 7 historier om. Herman Stilling ved, hvad han snakker om. Han var nemlig selv ordblind, og det var både heldigt og uheldigt for ham.Bogen udkom første gang i 1979.Herman Stilling (1925-1996) var en dansk maler, grafiker og forfatter. Han blev uddannet på Kunstakademiet i 1951 og opnåede anerkendelse i både ind- og udland. Trolden er en gennemgående figur i Stillings litteratur og kunst, og hans interesse for eventyruniverser er blevet sammenlignet med H.C. Andersens. I 2003 blev der oprettet et Herman Stilling museum i de gamle staldbygninger tilhørende Assistens Kirkegård på Nørrebro.

"H.C. Andersen kunne til tider med megen bitterhed udtale sig om hovedstaden og dens befolkning; men trods alt var det her, han fandt sit ’hjem i hjemmet’, og hvor ofte han end søgte ud, var det dog altid København, der blev det faste udgangspunkt og stedet, hvortil han vendte tilbage."H.C. Andersen havde et ambivalent forhold til København, og hans oplevelser i hovedstaden og med dens borgere var noget, der i høj grad prægede hans liv og hans værker. Georg Nygaards bog "H.C. Andersen og København" fortæller om den store digters liv i storbyen lige fra da han kom dertil som en fattig fynbo på bare 14 år i 1819, til han i 1875 drog sit sidste suk i den by, hvor han i dag ligger begravet.Bogen udkom første gang i 1938 og tegner et smukt billede både af H.C. Andersen som menneske og digter og af København, som byen så ud i 1800-tallet.Georg Nygaard (1871-1942) var en dansk forfatter og journalist, der særligt er kendt for sine biografier. Han bidrog flittigt til 2. udgaven af Dansk biografisk Leksikon og udgav biografier i bogform om blandt andre H.C. Andersen, J. P. Jacobsen og Emil Aarestrup.

Nordisk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende og autentiske politisager fra Sverige, Norge, Finland og Island. Sagerne er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien. Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i skandinavisk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.Sager:"Runeskrift afslørede racistisk morder""Miró-svindlen - kunstbedrageri for millioner""Tyven der efterlod sperm""Millionrøveri i Vällingby opklaret lynhurtigt""Hævnede sig med bombemord ved retten""Skånsk adelsmand i drama om ægteskabssvindel""Norges største momsbedrageri""Dagbogen afslørede ham""Fra idyl i Litauen, til bag fængselsmurene""Højt at flyve dybt at falde""Tripeldrabet på Orderud gård""To afskyelige seksualdrab""Dræbt med signalpen""Gaderøverier - et mareridt for ældre""Eksplosion i indkøbscenteret Myyrmanni""Ligene af det myrdede ægtepar smidt i havet""Kærlighed over landegrænse""Tagholdtmanden"

”På den anden side af bjerget boede Arofolket, men medens folkene i Fantia var lyse og glade mennesker, var Arofolkene alvorlige, og deres kvinder gik i lange, sorte kjoler og bar slør for ansigtet.De to folk vidste godt, at der levede mennesker på den anden side af bjerget, men de havde aldrig prøvet at komme i forbindelse med hinanden, for bjerget var så højt, og man vidste ikke, hvad der gemte sig på toppen af bjerget. Der gik så mange uhyggelige rygter.”Tina fra Fantia er den eneste, der ikke er bange for troldene, der bor på Arobjerget. Hun ved, at de er søde, men desværre tror både hendes eget folk og Arofolket, at de er farlige og onde. Arofolket anklager Tina for at være en heks. Kan troldene mon hjælpe hende mede at bevise sin uskyld?”Troldene på Arobjerget” udkom første gang i 1986 og henvender sig til børn fra syv år og opefter.Den danske forfatter Poul Dyrhauge (1916-1988) står bag en lang række børnebøger om forholdet mellem mennesker og andre levende væsner i naturen. Han kendes især for børnebogsserien om drengen Ole og hans venskab med skovens eventyrlige væsner – koglefolket, fyrrefolket og lærkefolket.

Kællingen Rikke og katten Mis bor i en købmandsbutik i Jelling. De to hygger sig gevaldigt lige indtil den dag det begynder at banke på døren. Først vil det ene dyr ind og så det næste og til sidst er hele købmandsbutikken fyldt med dyr, der roder og larmer. Mis og Rikke søger råd hos den kloge ugle, der bor i haven. Og som altid har uglen en rigtig god idé.Peter Gotthardt (f. 1946) er en dansk børnebogsforfatter og oprindeligt uddannet bibliotekar. I 2006 stoppede Gotthardt som bibliotekar på et børnebibliotek for udelukkende at koncentrere sig om sin forfattergerning. En del af arbejdet som bibliotekar bestod i at holde arrangementer for børn, og her fandt Gotthardt ud af, at den gode historie er noget, som kan få børn til at engagere sig. Inspireret af de historier, han fortalte børnene, udgav han i 1984 sin litterære debut i form af et udvalg af eventyr kaldet "Finn og hans mænd og den røde heks". Efterfølgende har Peter Gotthardt udgivet et utal af børnebøger, heriblandt "Jagten på Mesterbogen" (2000) og "De døde kommer om natten" (2003).

Der er gudstjeneste og basar for hedningemissionen i byen, og præstens ønske er, at man i år kan få samlet rigtig mange penge ind til sagen. Det huer ikke sognets rigeste mand, landmanden Bernhard, og da han og hans kone skal ud ad døren, "glemmer" han i skyndingen sin tegnebog derhjemme. Det skal dog vise sig, at planen giver bagslag ...Svend Aage Reerslevs "Forsigtighed lønner sig – ikke altid" indeholder syv noveller. Bogen udkom første gang i 1936.Svend Aage Reerslev (1895-1966) var en dansk præst og forfatter. Han debuterede i 1926 med romanen "Troels Plov og hans søn", som han senere både dramatiserede og genudgav i romanform under navnet "Skriftefaderen". Derudover skrev han en lang række romaner og noveller.

Som det første land i verden indførte vi her i Danmark i 1989 det registrerede partnerskab og gav bøsser og lesbiske mulighed for at få papir på hinanden. Det blev ikke kun et gennembrud i forhold til, at LGBT+ personer blev accepteret og fik flere rettigheder her i Danmark. Det registrerede partnerskab blev nemlig samtidig startskuddet til, at mange andre lande har forbedret forholdene for LGBT+ personer. Men hvad betyder de juridiske og politiske fremskridt, der er sket, så - for LGBT+ personer? Har det gjort det lettere for dem i hverdagen, på arbejdspladsen, i fritiden osv. at leve det liv, de vil og elske den, de gerne vil?Det er det, "Ret til kærlighed" handler om. De medvirkende er i alderen fra 19 år til 76 år. De fortæller om, at kampen har flyttet sig til ikke længere kun at handle om ligestilling i forhold til seksualitet, men til at være en kamp om at have lige muligheder, uanset kønsudtryk og kønsidentitet. Unge taler i dag om flydende køn og flydende seksualitet. Det handler om frisættelse fra kønnet, så man selv kan definere sine normer og værdier."Ret til kærlighed" udkom første gang i 2019.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Hvor stor var truslen mod Danmark egentlig under Den kolde krig? Svaret afhænger i høj grad af, hvem man spørger, og måske får vi aldrig et klart og entydigt svar på det. Tidligere general Kjeld Hillingsø var en af de centrale aktører i Danmark under Den kolde krig, og i denne bog beskriver han blandt andet de politiske og militære beslutningstagere i perioden og giver et indblik i den folkelige og politiske opinion.Kjeld Georg Hilligsøe Hillingsøe (f. 1935) er pensioneret generalløjtnant. Han blev indkaldt til forsvaret i 1954 og har gennem sin karriere haft flere topposter i forsvaret. Han har desuden undervist på Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole samt skrevet flere bøger om militærhistorie.

"Så, så!" tyssede frk. Ramskov. "Det er desværre et beklageligt faktum, at de ildesindede elementer i pressen stadig vokser i indflydelse. Den måde, men sidste tale i borgerrepræsentationen blev behandlet på – jeg spørger dem, mine herrer – var der blot en gnist af retfærdighed i den kritik?"Thalia Ramskov er noget så sjældent som et kvindeligt medlem af borgerrepræsentationen. Endnu mere sjældent er det, at hun har gjort det til sin mærkesag at forsvare ugifte mødre og at gøre deres position i samfundet mere tålelig. Her har hun størstedelen af samfundet såvel som pressen imod sig, men ikke desto mindre fortsætter hun den seje kamp. Efterhånden viser det sig, at forsvaret for ugifte mødre blot er ét blandt mange upopulære og kontroversielle forslag fra frk. Ramskovs side."Karrusellen udkom første gang i 1912.Walter Christmas-Dirckinck-Holmfeld (1861-1924) var en dansk forfatter og søofficer. I dag huskes han bedst for sine drengebøger, men han skrev også en lang række romaner, skuespil og faglitteratur, som skaffede ham stor popularitet. Walter Christmas arbejdede i en årrække som agent for den britiske efterretningstjeneste MI6, til hvem han udleverede oplysninger fra Athen, hvor han tjente i flåden i krigen mod Tyrkiet.

"Drømmene kører ham rundt i ensvimlende karrusel af adskiltelæber, dybe øjne, et sugende blik.Et eller andet sted skal detteliv findes, skal han finde det,skal han løftes som af stærke armeog lige ind i en hvirvel af hedekroppe, stemmer der siger hansnavn, siger hans navn og vil nogetmed det, vil ham noget."Digtene i "Liv" kredser netop om livet – og om døden. Om det totalt omvæltende pludselige fravær af en dybt elsket person. Om de skygger døden kaster. Og det lys der også opstår. "Liv" udkom første gang i 1996.Juliane Preisler (f. 1959) er en dansk forfatter og digter. Hun debuterede i 1983 med digtsamlingen "Uden" og har sidenhen udgivet en lang række bøger. Juliane Preisler er uddannet magister i litteraturvidenskab og har ved siden af virket som forfatter blandt andet arbejdet som oversætter samt litteraturanmelder for Dagbladet Information. I løbet af sin karriere har Juliane Preisler modtaget flere prestigiøse priser og legater, herunder Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik, Edith Rode Legatet samt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Nordisk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende og autentiske politisager fra Sverige, Norge, Finland og Island. Sagerne er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien. Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i skandinavisk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.Sager:"Mordet på Anna Lindh chokerede Sverige""Dramaet i Knutby - utroligt men sandt""Politiet dræbte røver i Bräkne-Hoby""Planlagde at forfalske 30 millioner kroner""Ulovlig agentvirksomhed eller grådighed""Drabet i Son den 15. marts 2003"""Tag en arm, tag ikke livet af nogen"" "Dobbeitdrab i Kristiansand""Annoncesvindel""Røveri mod pengetransport i Larvik""Uidentificeret i Høyesterett"""For rigtig at synde - må det gøres seriøst": - En sag om økonomisk kriminalitet kan være mere end tal og kolonner""Prisen for en øl""Tvillingebrødres død""Bombemanden fra Österbotten""Træk fra det mørkeste Kristiania ved århundredeskiftet"

Litteraturen, lyrikken og naturen spiller en fremtrædende rolle i de 17 essays i Ove Abildgaards essaysamling "Det langsomme forår", der udkom første gang i 1957.Ove Abildgaard (1916-1990) var en dansk digter og forfatter. Han debuterede i 1946 med digtsamlingen "Uglegylp". Udover forfattergerningen havde han også virke som litteraturanmelder og som programmedarbejder ved Danmarks Radio. Ove Abildgaard modtog flere priser for sit arbejde.

I en blanding af digte og korte prosastykker ser Ove Abildgaard tilbage på sin barndom i Lemvig i 1920’erne – fra de allertidligste minder til han som 13-årig blev sendt til Haslev for at gå i gymnasiet.Ove Abildgaard (1916-1990) var en dansk digter og forfatter. Han debuterede i 1946 med digtsamlingen "Uglegylp". Udover forfattergerningen havde han også virke som litteraturanmelder og som programmedarbejder ved Danmarks Radio. Ove Abildgaard modtog flere priser for sit arbejde.