Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

Den danske historiker Louis Bobé har samlet en række af sine mest spændende artikler og skrifter om kunst, kultur og selskabsliv blandt danskere i hjemlandet såvel som andre steder i Europa i årene mellem Renæssancen og Guldalderen. I bogen berettes blandt andet om adelslivet i Holsten, om danske kunstnere i Rom, om Amalienborgs operahus’ brand i 1689 samt om dronning Caroline Mathildes fængselsophold, efter hun var blevet fordømt og forvist fra hoffet.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

Den gudfrygtige og alvorligt syge Charlotte Estivandier går døden i møde på slottet Bénifontaine, ikke langt fra Paris, hvor hun bliver passet og plejet af sin mand og deres to voksne børn. Ingen af hendes familiemedlemmer er videre religiøse, og selv da hun ligger for døden fortsætter de livet i lidenskabernes vold. Antoine Estivandier elskede før i tiden Charlotte, men har nu en affære med sin sekretær, Emilie de Salouëlle. Bernard Estivandier, Charlottes elskede søn, overgiver sig på skift til sin elskerindes kærlighed og angeren over sit udsvævende liv. Og Corinne, datteren, der er gift med en diplomat i Kairo, er rejst hjem for at hjælpe sin mor i hendes sidste tid, men benytter samtidig lejligheden til at genoptage forholdet til sin ungdomskærlighed Julien Daru.Charles Plisniers romantrilogi "Mødre" er en psykologisk skildring af menneskets inderste og mest intime følelser. Trilogien, der udkom i årene 1946-1948, består af "De som jeg elsker", "De dødes magt" og "Snore der strammes", som udkom første gang på dansk 1952-1956.Charles Plisnier (1896-1952) var en belgisk marxist og forfatter. Han var i 1919 med til at stifte det belgiske kommunistparti, som han blev ekskluderet fra i 1928, og han forsøgte livet igennem at forene leninisme og kristendom. I 1937 modtog han den franske litteraturpris Prix Concourt for novellesamlingen "Faux passeport" (da. "Falske pas"), hvor han gør op med det belgiske kommunistparti. Charles Plisnier er i dag mest kendt for romanværkerne "Familien Annequin" og "Mødre".

Herregården Herningsholm har en væsentlig plads i historien om Danmark.På baggrund af en omfattende baggrundsviden går forfatteren ind og væver sit historiske kildemateriale om denne centrale midtjyske gård sammen til en levende og spændende fortælling. Dels handler bogen om, hvad det var, der gjorde Herning-egnen til centrum for tekstilindustrien, og dels ser den på, hvordan gårdens hovedbygning i tidens løb er blevet restaureret og omlagt til museum for Steen Steensen Blicher.Bogen henvender sig til historieinteresserede – særligt læsere med interesse for det midtjyske.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Når man vil diskutere planerne for en forbrydel­se, skal man ikke sætte sig på en overfyldt restau­rant og bestille øl og vin - der er altid nogle, der lytter.

I filmen "Brannigan" med John Wayne blev en kidnappets afhuggede finger sendt til dem, der skulle afpresses penge. Sådan gik det også til, da en 27-årig kvinde blev bortført fra sit hjem i Helsingborg, og hendes for­ældre blev opsøgt af pengeafpressere. Men kvin­den var allerede myrdet, da den særprægede for­sendelse nåede frem til de pårørende. Initiativtageren til forbrydelsen havde fundet sin medhjælper gennem en annonce.

I februar 1876 blev en mand brutalt myrdet med en økse i Grundset i Norge. Forbrydelsen skulle føre til den sidste henrettelse i Norge i fredstid. Men hvem var morderen? Og hvordan lykkedes det politiet at få ham til at tilstå drabet?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Denne begivenhed skete i en af dalene nord for Oslo. Den journalist, som var blevet sat på sagen, var nødt til at køre forholdsvis hurtigt. Det var fre­dag, og lørdagsavisen havde på det nærmeste sprængt rammerne, så manuskriptet måtte være parat i god tid. Der var ikke meget trafik på vejene, for denne historie foregik et par år før krigen, 1938, og på den tid havde man ikke lørdag fri i Norge, som man har det i vore dage.

Dette her er en noget usædvanlig historie. Den handler om det, der siges at være verdens ældste erhverv - prostitutionen. Virksomheden blev drevet i mange år i stor stil med mange kvinder - også meget unge piger - og sikkert endnu flere indblandede mænd. Opklaringsarbejdet, som kri­minalpolitiet i Stockholm stod for, foregik i for­året 1976.

En solfyldt søndag formiddag i midten af juli må­ned 1976 flygtede fire fanger fra fængslet i Norr­köping. Aktionen kan nærmest sammenlignes med en kommandoraid. Det var tre personer, der ved hjælp af en tung lastvogn forcered lågerne ind til fængslet og befriede deres kammerater, der var indsat i isoleringspavillionen. Da politiet nogle mi­nutter senere ankom til stedet, var det hele over­stået. Opklaringsarbejdet kunne begynde.

Indbyggerne i Riispyy i Sastmola sogn forberedte sig til julen. Det gjorde Martta Halonen, en 70-årig enke efter en landbruger, også. Hun boede alene i sit lille hus i udkanten af byen. Men julen blev ik­ke, som hun havde tænkt sig...

Lige udenfor Visby blev Conrad Pet­tersson Lundqvist Tector halshugget, og et par dage senere blev Gustav Adolf Eriksson Hjerl henrettet på samme måde. Sidstnævnte blev hals­hugget lige udenfor Malmköping - et tilløbsstykke som havde samlet tusindvis af nysgerrige tilskuere. Dramaet har gået i biograferne som fiimen «Drømmen om Amerika». Filmen blev indspillet på stedet i maj 1976, næsten præcis 100 år efter henrettelserne fandt sted.

I løbet af en kølig forårsdag, nærmere betegnet lørdag den 5. april 1975, lød der i alt 29 pistolskud i en villa i Kanunki, der ligger i Kuusjoki sogn. Da disse skud havde lydt, var der kun en af oprindelig fem familiemedlemmer i live. Han alene kunne vidne om den frygtelige forbrydelse, der var begået - og han var morderen, kun 19 år gammel.

Vi befinder os i den lille by Näset i Tornedalen om­trent midt mellem Haparanda og Övertorneå. Det er torsdag den 14. november 1975, og efterårsmør­ket har sænket sig over dalen og det lille samfund. Kong Vinter har adviseret om sin forestående an­komst ved at skrue temperaturen ned til et par gra­der under nul og frosten har taget et ordentligt greb i naturen, som nu er blevet helt hvid. Der var naturligvis ikke et menneske, der kunne forudse, at Kong Vinter af denne grund ville komme til at spille en helt afgørende rolle i nattens begivenheder i den lille by.

Verden over føres der en hård kamp mod handlen med narkotika. Det er en vanskelig, delvis ulige, kamp, som politi, told og andre myndigheder tvinges til at føre hver dag. Arbejdet må, ligesom bekæmpelsen af alle andre forbrydelser, koncen­trere sig om de alvorligste forbrydelser. Ressour­serne er begrænsede, kravet om retssikkerhed hjælper forbryderne, og mange andre ting gør det umuligt at komme helt til bunds med problemerne. Til trods for vanskelighederne er store velorganise­rede forbrydercentraler dog i den senere tid blevet afsløret med store beslaglæggelser som følge.

I slutningen af den europæiske sikkerheds- og sam­arbejdskonference i Helsingfors skete der en begi­venhed, som vakte stor opmærksomhed både i den indenlandske og udenlandske presse. I den hensigt at standse en glasfiberbåd, som befandt sig i et be­vogtet område, og som sejlede med stor fart uden lys, affyrede marinesoldat Jarl Mikkonen et skud med sin raketpistol. Skuddet ramte imidlertid så uheldigt, at båden blev antændt og forårsagede derved de to ombordværende mænds død. Alt det­te skete den 31. juli 1975 på Laajalahti lige ved Helsingfors.

To piger var på vej hjem tidligt en lys og dejlig sommermorgen, da de passerede en taxa, der holdt parkeret i vejkanten. Chaufføren sad på forsædet, men han var død - skudt i hovedet - og blodet løb ned over hans ansigt. Et øjeblik stod pigerne som lammet over det gruopvækkende syn - så løb de. Der blev iværksat et stort efterforsknings­arbejde, hvori der deltog to politi afdelinger, og arbejdet strakte sig over flere år. Men begge taxa­mordene er uopklarede den dag i dag.

Den 3. november 1992 blev Bill Clinton valgt til præsident i USA. Forud var der blevet bedrevet en topmoderne valgkampagne fra Clintonlejren, hvor de formåede at definere spillepladen og tale om de ting, som de vidste de ville vinde vælgere på, mens Clinton sammen med sin vicepræsidentkandidat, Al Gore, turnerede landet tyndt som rockstjerner.I dette første afsnit af POTUS special serien 'Clintonland' går værterne Anders Agner og Lars Mathiasen i dybden med 92 valgkampen, og hvad der blev afgørende for at Bill Clinton kunne kalde sig for landets næste præsident.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS handler det om den karismatiske demokratiske præsident Bill Clinton og hans tid i Det Hvide Hus. Igennem otte afsnit med spændende gæster får du et unikt indblik i en tid præget af økonomisk opsving, krig på Balkan, terrorisme i USA og ikke mindst Bill Clintons udenomsaffære med praktikanten Monica Lewinsky.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Natten til den 8. august 1973 gør to politimænd et uhyggeligt fund, da de kommer kørende i patruljebil mod politistationen i Bergen. På fortovet ud for hovedindgangen til politistationen ser de en person ligge på ryggen. Han har en gennemblødt skjorte på og er tilsyneladende livløs. Den ene af politimændene springer ud af bilen, og da han når hen til manden på fortovet, går det op for ham, at han er blevet skudt ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

I foråret 1944 forsvinder den finske landmand Tauno Järvinen sporløst. Han har gennem flere år truet med at forlade sit hjem, men rygterne om, at det er hans egen familie, der har taget ham af dage, bliver alligevel ved med at svirre. Det bliver en sag, som det kommer til at tage politiet over et årti at løse ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Hvis man vil blive til noget her i verden, må man specialisere sig. Også når det gælder forbrydererhvervet, må man forberede sig grundigt, og det havde de to, som denne historie handler om, gjort. Der lå både omtanke og nøje planlægning bag deres arbejde, og fortjenesten var stor. Men politiet har jo også deres specialister ... Her fortæller en af opdagerne selv om, hvordan politiet fik sat to meget udspekulerede og fiffige mestertyve bag lås og slå.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Der er mange, som i tidens løb har forsøgt at efterligne og forfalske kendte kunstværker, men en sådan kunstfalskner har næppe nogensinde arbejdet så planløst – nærmest for sin fornøjelses skyld – som Munch-forfalskeren, som blev afsløret i slutningen af 1950’erne. Det lykkedes ham alligevel at narre en række kunstkendere, og han fik til og med et af sine ’Munch-malerier’ placeret på en hædersplads ved en kunstudstilling.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Omkring midnat tirsdag den 14. august 1973 ringer telefonen hos den vagthavende politimand på politistationen i Esbo i Finland. En bekymret mandsstemme rapporterer, at han har fundet noget tøj på stranden. Tøjet stammer sandsynligvis fra en mand, der meget vel kan være en kendt finsk popsanger. Politiet sætter til at begynde med spørgsmålstegn ved anmeldelsens troværdighed. Men selvom det hele kan ligne et PR-nummer, er de trods alt nødt til at tage sagen seriøst ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Mandag morgen den 9. januar 1967 fandt man tre mænd dræbt i Handen centrum lige syd for Stockholm. Det var to politimænd og en natte­vagt. Alle var blevet skudt til døde. Misgerningen vakte afsky og bestyrtelse, og kravet fra pressen og offentligheden var enstemmigt: Forbrydelsen måtte opklares.

Mandag den 30. august 1971 klokken 22.00 modtog politiet en telefonanmeldelse om, at en kvinde var blevet skudt udenfor sit hus på Nordveien i Ekely. Beboerne i det idylliske villaområde sad og så TV en aften, da der pludselig lød to skarpe skud. Nogle kiggede forundret ud gennem vinduet, andre gik ud for at undersøge det hele nærmere, men der var ikke noget at se, og de vendte hurtigt tilbage til deres fjernsyn. Snart efter blev de imidlertid på ny opskræmte, da de hørte hjerteskærende skrig og flere skud i hurtig rækkefølge ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Indtil 1973 var der aldrig blevet beslaglagt heroin i Sverige. Men dette år blev der ved et tilfælde beslaglagt 207 gram hos en belgisk kvinde. Hun indgik i en stor organisation af grækere, hollændere og belgiere og blev pågrebet i Stockholm efter en omfattende international efterforskning. Heroinen kom dengang sandsynligvis fra Amsterdam. Indtil juli måned 1974 blev der beslaglagt heroin to gange i Sverige, og heroinet stammede fra én og samme smuglerliga i Stockholm. Denne artikel handler om denne liga og dens kvindelige kurér.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Eino er endnu ikke fyldt 17 år, men han har allerede stiftet bekendtskab med livets skyggesider. Samme forår er han havnet på et optagelseshjem, hvor han bliver drillet af kammeraterne. Nu har de truet ham med tæv, og Eino beslutter sig for at stikke af. Han har brug for penge – og så kommer han til at tænke på en ældre kvinde, farmor til en af kammeraterne. Hun vil sikkert gerne låne ham lidt. Men det hele kommer til at gå meget anderledes, end han har tænkt sig ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

En råkold januaraften 1969 kører en professionel indbrudstyv ud ad Sörkedalsveien i Oslo i en rød pickup. Han har været på kant med loven, siden han var femten, har afsonet en længere fængselsstraf for grove tyverier og har boet nogle år i København, hvor han driver et rengøringsfirma, mens han samtidig gennemfører indbringende indbrud i rigmandsvillaer og lejligheder i Stockholm, København og Oslo. Denne aften udser han sig en villa på Holmenveien.Men det er ikke denne mand, der i første omgang bliver dømt for indbruddet ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Det er en helt almindelig lørdag aften 1974 i Mårtensdal i byen Vanda uden for Helsingfors. Flymekanikeren Vilja tilbringer aftenen i godt selskab med vin og gode kammerater. Han har kone og barn, har netop købt lejlighed og er lige blevet forfremmet på sit arbejde. Alt ser ud til at være i den skønneste orden for den 32-årige mand. Så hvad er det, der får ham til at forskanse sig i sin lejlighed og begynde at skyde mod tilfældige mennesker fra sin altan?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Det vækker helt naturligt enorm opsigt, når uligevægtige personer pludselig begynder at skyde med skarpt omkring helt uskyldige mennesker. Dette gælder især, når skudepisoden foregår midt i et stort beboelsesområde. I sådanne tilfælde er politiet ofte tvunget til at indlede en sand belejring for at få fat på skytten og beskytte folk ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Ligegyldighed i trafikken er noget, som forekommer snart sagt hver eneste dag. Bilister og andre trafikanter kører i beruset tilstand, blæser på færdselsreglerne og er ligeglade med reglen om at tage hensyn til andre. Denne ligegyldighed og ansvarsløshed kommer tydeligst til udtryk, når en eller anden har kørt en medtrafikant ned, lader sit offer ligge på vejen og koldblodigt kører sin vej ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.