Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Lars Græsborg Mathiasen & Anders Agner Pedersen
    49,00 kr.

    "It's the economy, stupid!"I præsidentvalgkampen i 1992 lykkedes det Bill Clinton at sætte dagsordenen, og øverst på den dagsorden stod der økonomi. Valgkampen skulle handle om den amerikanske økonomi, der i tiden op til valget havde lidt et knæk, mens et citat fra den siddende præsident Bush om nye skatter også skulle vise sig at give bagslag.I dette afsnit handler det om Bill Clintons økonomiske optur gennem 90'erne, og hvordan han håndterede de økonomiske redskaber han havde til sin rådighed i sin tid som præsident.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS handler det om den karismatiske demokratiske præsident Bill Clinton og hans tid i Det Hvide Hus. Igennem otte afsnit med spændende gæster får du et unikt indblik i en tid præget af økonomisk opsving, krig på Balkan, terrorisme i USA og ikke mindst Bill Clintons udenomsaffære med praktikanten Monica Lewinsky.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

  • af Alphonse Daudet
    69,00 kr.

    Da den populære franske romanforfatter Alphonse Daudet som 45-årig bliver hårdt plaget af syfilis, begynder han at skrive om sin sygdom.I årene 1885-1895 noterer han sygdommens udvikling, smertens mange former og de forskellige frugtesløse behandlingsformer, herunder sit stigende forbrug af morfin og sovemedicin. Daudet vil forstå sig selv og smertens væsen, men humoren er sjældent langt væk – for eksempel når han skildrer de kursteder, hvor borgerskabets syfilitikere flokkes.Daudets rejse gennem smertens rige er både et uafrysteligt vidnesbyrd om livet som ensom smertepatient og en litterær perle om at holde fast i sproget og trøste sig med skriften, når al normalitet ophører.Alphonse Daudet (1840-1897) var romanforfatter og dramatiker. Han vandt popularitet med sine stemningsfulde skildringer af livet i hjemstavnen Provence, f.eks. i novellesamlingen Breve fra min mølle, der er blandt hans kendteste værker. Senere tilsluttede han sig den naturalistiske skole og skrev en række sæde- og samfundsskildringer.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Den følgende artikel handler om en enestående begivenhed i Finlands arkivhistorie. En mand, der udgav sig for at være arkitekt, besøgte en række forskellige arkiver rundt om i Finland og fik udleveret værdifulde dokumenter, som han sagde, han skulle bruge til slægtsforskning. Ved disse 'forskningsbesøg" mistede arkiverne en del uerstatteligt materiale. "Forskeren" var nemlig en tyv, der fjernede dokumenter fra de samlinger, som han fik udleveret. Senere solgte han dem så videre med god fortjeneste.

  • af Esben Kjær
    69,00 kr.

    For Esben Kjær handler tro om at overgive sig – til egen magtesløshed og til noget større, der styrer, når man ikke selv gør.Som et ellers moderne, kritisk tænkende og oplyst menneske i velfærdsdanmark tvang sønnens død Esben til at fjerne sig fra forestillingen om at være "Gud i eget liv" og overgive sig til, at det er Gud, der er Gud. Fjerne sig fra troen som en intellektuel øvelse og overgive sig til en tro, der kan bære og støtte – og til en gud, der er stærk nok til jobbet. Flytte troen ud af hovedet og ned i hjertet.Men hvad kan man tro på oven på en så enorm tragedie? Tvivlen er en konstant følgesvend, og det er et stadigt arbejde at styrke og udforske troen. For hvad er en tro værd, hvis den ikke kan holde gennem livets ulykker, mørke og nedture? Hvor meget er Gud værd, hvis man alligevel selv sidder alene tilbage med Sorteper?Med blik for tilværelsens mysterium og guddommelighed var Esben Kjær gennem ungdommen interesseret i forskellige spirituelle forståelser af verden – men de pegede alle på mennesket som verdens centrum. Senere i livet nærmede han sig kristendommen, og han blev optaget af Gud og af troens væsen og af sin egen utilstrækkelighed."Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Esben Kjær er forfatter og journalist. Han var i mange år en kendt radiostemme i Bagklog på P1 og har været en markant stemme i sorgdebatten, siden han mistede sin syvårige søn Sebastian. Han skrev først den prisvindende bestseller "Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde resten af livet" og siden "Døden – en overlevelsesguide". I både bøger og foredrag over hele landet kredser han meget om det eksistentielle og om, hvad man kan tro på, når man oplever det værst tænkelige.

  • af Henriette Kinch
    99,00 kr.

    Fortællingen om Alberte og det stankelben, hun føler, at hun har siddende på skulderen, er en rammende og troværdig beretning om vejen ud af anoreksi.Alberte er teenager og indlagt med anoreksi. Vi følger hende på afdelingen og inviteres ind i hendes tanker og dialoger med Stankelbenet; hendes værste fjende, hvis formål er at holde Alberte fast i spiseforstyrrelsen med konstante opråb, der skal sikre, at hun ikke tager et gram på før næste ugentlige vejning. Alberte finder dog undervejs støtte i særligt sin kontaktperson Mona. Deres forhold er ikke gnidningsfrit, og efterhånden opdager Alberte, at også Mona – såvel som alle andre – sommetider kæmper med følelsen af ikke at være god nok.Henriette Kinch, født i 1985, er bosat i Silkeborg. Hun debuterede som forfatter i 2009 med dokumentarromanen Tynd og perfekt og har efterfølgende udgivet flere noveller, artikler og senest romanen Stankelbenet. Henriette Kinch har selv haft anoreksi.

  • af Torry Gredsted
    Fra 49,00 kr.

    En krybskyttes jagt på grevens vildt er ved at koste Eriks far, Skovfoged Mogensen, hus og hjem – og så endda ved juletid. Men så tager Erik affære. Arne læser en spændende bog om tyrefægtning og overtaler sin ven Holger til en farlig leg med faderens tyre...Det går over stok og sten, når du sammen med dine børn tager på eventyr med "Krybskytten og andre fortællinger".Note fra forlaget:Værkets persontegning og sprogbrug er ikke udtryk for forlagets holdninger. Værket er udgivet som et historisk dokument, der beskriver sin samtids menneskeopfattelse. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Har du nogensinde spurgt dig selv, hvor dine bedsteforældre fik deres store almene viden fra? P. Falk Rønne og Ada Hensels børnebøger er et af svarene. Fra 20’erne til 40’erne udkom over 160 små fortællinger fortalt til børn og deres voksne om Danmarkshistorien, verdenshistorien, myter og sagn. Nyd de små pakker af eksotiske eventyrverdener, Oscar Knudsens fabelagtige illustrationer, og læs dem højt som spændende godnathistorier – de kan fortælles på under et kvarter, men sender dig og dine børn verden rundt...Torry Gredsted (1885-1945) satte ord på drengedrømme. Han var en dansk børnebogsfatter og gjorde sig særligt bemærket som en af dem, der startede bølgen af drengebøger i 1920’erne. Han satte ligesom lærer og teolog Peter Falk Rønne (1889-1953) og Ada Hensel, forfatterpseudonymet for søstrene Caja Gudrun Orsi (f.1908) og Ulrikka Eleonora Nørgaard (f.1904) sit præg på OTA-serien, der er smukt illustreret af den berømte tegner Oscar Knudsen (1898-1971).

  • af Helena Dahlgren
    69,00 kr.

    Den magiske hesterace starbreed, som udelukkende findes på Jorvik, er truet. Der fødes ikke længere nye føl, og det siges, at der kun findes én drægtig hoppe på øen. De fire Sjæleryttere, Linda, Alex, Anne og Lisa, begiver sig ud for at finde hesten og det ufødte føl, men opdager, at onde kræfter vil overtage øen, og at magien er ved at forsvinde. Hvordan overvinder de løgne og forræderi med tidligere generationers stridigheder hvilende på deres skuldre? Er det tid til forsoning, eller vil sneen snart blive farvet rød af blod?Star Stable Online er et medrivende eventyrspil, hvor du kan opdage en magisk verden til hest og løse spændende mysterier sammen med dine venner. Star Stable-bøgerne bygger på spillet – og er man glad for hestebøger, fantasy eller spiller Star Stable, vil bøgerne være et hit!Helena Dahlgren (f. 1980) er forfatter til de populære bøger om Sjælerytterne, der er baseret på onlinespillet Star Stable. Hun bor med sin familie lidt uden for Stockholm, og når hun ikke skriver bøger, kan hun godt lide at læse og se film og tv-serier, og så interesserer hun sig rigtig meget for heste, katte og tøj.

  • af Simon Kratholm Ankjærgaard & Tommy Heisz
    49,00 kr.

    I december 1787 ankom et skib til København med en særlig passager ombord. Francisco de Miranda var på en lang dannelsesrejse rundt i Europa – en rejse, der rustede ham til hans senere liv som revolutionær i hjemlandet Venezuela. Miranda opholdt sig i Danmark i nogle måneder, og her nåede han både at undersøge landets skikke og nedlægge en lang række kvinder. Det hele blev nedfældet i hans dagbog, som i dag er en vigtig kilde til 1700-tallets Danmark. Ikke mindst fordi Miranda – ud over de seksuelle eskapader – besøgte fængsler, stokkehus, hospitalsvæsen og andre skyggesider af det danske samfund, som vi ellers kun har få kilder til. Vi har besøg af Thomas Oldrup, som er historiker og redaktør og tidligere har skrevet speciale om sex i 1700-tallet.Værter: Tommy Heisz og Simon AnkjærgaardGæst: Thomas OldrupKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

  • af Gorm Henrik Rasmussen
    49,00 kr.

    "Kongens livvagt lukkede op, og ind trådte Peter Pegefinger. Han skridtede gennem tronsalen og hilste til højre og venstre, og alle hofdamerne viftede med deres vifter og tjenerne slog hælene sammen og nikkede.’Jeg anmoder om Eders datters hånd,’ sagde han og gjorde et galant buk for kongen og dronningen.’Glimrende,’ sagde den gamle konge. ’Find først en fejl ved hende. Kun én – så er hun din!’’Det bliver min mindste kunst,’ sagde Peter. ’Jeg er ekspert i at finde andre menneskers fejl.’Derpå vendte han sig mod Abelone. Hun var virkelig blændende smuk, Peters hjerte slog en kolbøtte! Han måtte gnide sig i sine øjne for at være sikker på at han ikke så syner."Peter Pegefinger er berygtet i hele kongeriget for sin evne til at finde fejl og sin lange pegefinger, der altid er klar til at udpege dem. Prinsesse Abelone er til gengæld berømt for sin fejlfri skønhed, og kongen leder derfor efter en frier, der er i stand til at finde bare én fejl ved hende og sætte hende på plads. Da Peter Pegefinger tropper op og beder om hendes hånd, går det op for den unge mand, at han måske endelig har fundet en person, som er fuldstændigt fejlfri – og hvordan får man så fat i hende?Udover eventyret "Peter Pegefinger og den skønne Abelone" indeholder samlingen ni fortællinger fulde af klassiske eventyrtræk og moderne drejninger. Bogen udkom første gang i 2004.Gorm Henrik Rasmussen (f. 1955) er en dansk forfatter, der står bag en lang række bøger i forskellige genrer. Han har både udgivet digtsamlinger, romaner, noveller og børnebøger samt en biografi om sangeren og guitaristen Nick Drake. Gorm Henrik Rasmussens stil er både hård og poetisk, og humoren spiller en særlig rolle i hans romaner.

  • af Anne-Marie Vedsø Olesen
    Fra 128,99 kr.

    Fenrisulven har sprængt sin lænke og udrydder i raseri hele landsbyer. Vølven Snehild må drage til dværgenes storslåede underjordiske rige og bede om hjælp. For kun de ypperste mestre behersker kunsten at smede en ny lænke. Her forelsker hun sig i den smukke, kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris. Han er dog ved at miste grebet på grund af de magiske urter, som ypperstepræstinden Ragnfrid har gjort ham afhængig af. Magtkampen blusser op i et forsøg på at rive ham ud af præstindens kløer."Ulvegabet" er tredje del af Anne-Marie Vedsø Olesens serie "Vølvens vej", der er inspireret af nordisk mytologi. Første bog, "Snehild", modtog DR Romanprisen 2022.Anne-Marie Vedsø Olesen har en lang række anmelderroste og prisbelønnede mytologiske og historiske romaner bag sig. Med sin store viden om Danmarks oldtid og nordisk mytologi er hun på hjemmebane i det eventyrlige univers, hun udfolder i "Vølvens vej", der blandt andet er inspireret af "Vølvens spådom" fra "Den poetiske Edda". Seriens første bog, "Snehild", vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    I Finland er over 500 personer forsvundet siden 1950'erne. Vi kender ikke deres skæbne. En del af dem er helt sikkert forsvundet sporløst af egen fri vilje og måske begyndt et nyt liv et andet sted, be­gyndt på en frisk for at sige det på den måde. En vigtig grund til, at mange ønsker at begynde et nyt liv, er sikkert, at de vil slippe af med tyngende gæld, som gennem længere tid har gjort dem utrygge.

  • - afsløringen af mit liv på Se og Hør
    af Peer Kaae
    Fra 79,00 kr.

    Som 23-årig journalist fik Peer Kaae plads i SE OG HØRS magtfulde ´førerbunker´ - i hjertet af Danmarks suverænt største sladderblad. De følgende 17 år oplevede han sladderbranchens udvikling - fra succes og fordrukkent parløb med de kendte til kynisk menneskejagt og pararazzibilleder under Henrik Qvortrup, den mest forhadte ugebladschef i Danmark nogensinde. Per Kaae giver et unikt indblik i en verden, hvor alkohol og kontanter gennem årtier flød på redaktionen, hvor grænsen mellem løgn og sandhed ofte blev ignoreret, hvor medarbejdere rejste på første klasse verden rundt. Ofte mens privatlivet sejlede, depressionen truede og værtshuset var det eneste holdepunkt udover redaktionen. Bogen beskriver, hvordan tiderne skifter i ugebladsverdenen. Fra den legendariske chefredaktør ´Mep´, hvor Se og Hør nød en gylden periode med gigantiske oplagstal, og hvor de de kendte både stillede op og deltog i festerne. I 90’erne ændrede alt sig - blandt andet da Per Kaae var med til at introducere paparazzifotografiet til Danmark.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Når nogen snyder og narrer sig til penge fra det offentlige, bliver vi andre med rette oprørte – pengene er jo vores indbetalte skattekroner. Hvis nogen, som i sagen, der er beskrevet i denne artikel, så oven i købet spiller handicappet for på den måde at få fat i flere penge til sig selv og andre, der deltager i bedrageriet, er det særlig alvorligt – og det kan i sidste ende komme til at gå ud over dem, der virkelig er berettiget til hjælp og ydelser.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Hvad er det for en slags forbrydelse, når en godtro­ende mand bliver narret til at tro, at man kan frem­stille ægte penge ved at lægge papirsedler i blød i en væske. Det eneste nødvendige er en startkapital på 12.500 euro, vaskemiddel, cola, jod, c-vitamin, tal­kum, sorte og hvide papirsedler samt sølvpapir og tape. Er der tale om grov pengeforfalskning? Groft tyveri? Groft bedrageri? Groft underslæb? Retten endte med det sidstnævnte alternativ, straffeloven in­deholder jo ikke noget om "groft trylleri". Jeg håber, at denne artikel om en anderledes form for hvidvaskning af penge kan fungere som en på­mindelse om, at det kun er tryllekunstnere, der tjener penge ved trylleri, og at ægte penge fremstilles et andet sted end i en vaskebalje.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Den 30. juni 1997 blev der fundet en mand, der var nedsænket i Mälarens vande. Liget var bundet fast til en rist med et cementlåg som dødvægt. Det makabre fund bliver gjort af en niårig dreng og hans far, på fisketur. Liget er kraftig forrådnet, og først efter en retsodontologisk undersøgelse, en tandsammenligning, kan offeret identificeres. Det viser sig at være Karim, en mand der cirka to måneder tidligere er blevet anmeldt som forsvun­det. Dette er optakten til en efterforskning, hvor underretten dømte fire personer for mord eller meddelagtighed i mord. Men landsretten ræsonnerer anderledes, og dermed har man endnu en sag, hvor nogle gerningsmænd undgår mordanklager - selv om de bevisligt har haft noget at gøre med forbrydelsen. ..

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Den unge kurdiske mor og hendes to små børn bliver anbragt inderst i kølevognen. Der er iskoldt, men menneskesmuglerne har sagt, at turen fra Tyrkiet til Grækenland kun tager nogle få timer. Turen bliver for lang for de små børn. Da bilen er fremme i Grækenland, er de allerede døde. De frøs ihjel i armene på deres mor ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Dette er historien om en nabostrid, som endte med drab, dødsdom og henrettelse. Tragedien fandt sted i foråret 1726 og vakte opsigt og sorg i det ellers så fredelige bygdesamfund. Nyheden om drabet gik fra mund til mund og spredte sig vidt omkring til trods for, at aviser var et ukendt begreb på den tid. Amatørhistorikeren Jon Tunold har samlet stof til denne artikel gennem tilgængelige arkiver, fra fortællinger og sagn, der har gået fra mund til mund gennem årene.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Den 20. december 2009 blev en kvinde overfaldet på Molinsgatan i Göteborg. Ti dage senere blev Nancy Tavsan slået ihjel med en magnumflaske Pommac på vej hjem fra en fest i Angered. Fremgangsmåden var stort set den samme, men var det den samme ger­ningsmand? I artiklen får læseren et enestående indblik i afhø­ringerne af den mistænkte, der kun indrømmede det, han hen ad vejen blev præsenteret for af beviser.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Torsdag den 15. september 1994 mødte en fortvivlet far op hos politiet i Aker for at melde sin datter, Christel, savnet. Christel led af skrive-, læse- og koncentrationsproblemer, men boede i egen lejlighed i Asker og klarede sig godt alene. Gennem kontakttelefonen havde hun fået mange venner rundt om i landet, og faderen vidste, at hun havde mødt en mand i Åndalsnesdistriktet, som hun tidligere havde besøgt, og han mente også, at hun var taget afsted for at besøge den samme mand nu. Det, der bekymrede faderen, var, at han i flere dage ikke havde hørt fra datteren. Hun plejede ofte at ringe hjem, når hun var ude at rejse. Derudover havde han opsøgt datterens bank, og de kunne fortælle ham, at der ikke var blevet hævet på hendes konto i flere uger ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Lørdag den 2. maj 1998 klokken 13.19 kom en gymnasieelevs forældre ind til vagthavende ved Stavanger politikammer og meldte deres søn savnet. Han var sidst set af faderen, da han forlod hjemmet den 30. april klokken 23.15. Det blev begyndelsen på en af de mest uhyggelige og rå drabssager i Norge efter Anden Verdenskrig.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    I løbet af en tidsperiode på omkring seks måneder, fra december 1911 til maj 1912, blev der i Frankrig og Belgien begået en række ikke tidligere sete og meget hensynsløse forbrydelser. Fælles for disse forbrydelser var en bagvedliggende politisk anarkisme, voldelighed, stor omtale i pressen samt anvendelse af biler som hjælpemiddel ved udførelsen af de forskellige forbrydelser. Gruppen opererede først og fremmest i Paris og omegn men også i Belgien og i det sydlige Frankrig. Forbryderbanden var blevet dannet i 1911 omkring en fransk-belgisk anarkistisk gruppe. Med i gruppen var der også et par russere og nogle spaniere.Den politiske manifestation ophørte imidlertid efter, at gruppen var trådt ind på den kriminelle løbebane, og offentligheden interesserede sig først og fremmest for gruppens effektive organisation, den ekstreme vold og brugen af biler som hjælpemiddel i forbindelse med forbrydelserne.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Der er cirka en halv million fritidshuse i Finland, og udstyrsniveauet bliver hele tiden forbedret. Sommerhusene står dog tomme det meste af året. Finnerne er et meget godtroende folk, og måske er det netop derfor, at tyverialarmer stadig er et sjældent syn. To tvillingebrødre fra Kuopio udnyttede kendskabet til alt dette, da de begyndte at begå indbrud i de dårligt beskyttede sommerhuse. De var ude efter værdigenstande ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Lige fra dengang penge blev etableret som betalingsmiddel, har udspekulerede personer forsøgt at lave falske efterligninger. Falskmøntneri bliver betragtet som en alvorlig kriminel handling, som der reageres hårdt imod – men falske sedler kan alligevel dukke op hvor som helst. Der erfarede man den 22. november 1999 i en lille by i Sørvestlandet i Norge. Den dag kom en ung pige ind i et supermarked for at købe ind. Hun tog en vare, der kostede et ubetydeligt beløb, og rakte kassedamen en tusindkroneseddel ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Om sommeren vågner den svenske ø Öland op fra sit vinterhi og bliver invaderet af turister og tilfældige besøgende. Før og under midsommerweekenden er der særlig stor tilstrømning.Mange af de besøgende er unge mennesker. Campingpladserne i Köpingsvik nord for Borgholm bliver invaderet, og om aftenen og natten bliver Köpingsvik forvandlet til en stor festplads med masser af unge mennesker.Når weekenden er overstået plejer der ikke at være nogen, der er kommet alvorligt til skade. Midsommerweekenden i 2009 blev desværre anderledes ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Alarmcentralen modtog kort efter klokken 17.00 den 19. februar 2007 besked om, at Finlands Banks af­deling i Turku havde været udsat for røveri. Det var en værditransport fra selskabet G4S, som blev udsat for røveriet, da de lodsede pengene ved læsseram­pen i bankens indre gård. Tre maskerede mænd, hvoraf den ene var bevæbnet, sprang op på læsse­rampen og tvang vagterne på værditransporten til at lægge sig ned. Derefter bandt røverne vagternes hænder med plaststrips, åbnede pengebeholderne og fyldte deres sportstasker med pengesedler. Et par minutter senere forsvandt røverne med pengene.Røverne klatrede over et plankeværk og løb hen til den røde Volvo, som ventede på den anden side. Bi­len kørte væk i stor fart gennem byen. Bilen blev fundet efterladt den 22. februar på en parkerings­plads i den anden ende af byen.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Tidligt om morgenen fredag den 7. november 1997 afsluttede politiet en længere efterforskning med at sætte håndjernene på to familiefædre, som bagefter skulle vise sig at være to af Norges mest aktive bank- og postrøvere.Da var der gået over fire år, siden de begik deres første røveri mod Sparebanken NOR’s afdeling i Greåker uden for Sarpsborg ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Gennemsnitsborgeren har meget lidt konkret viden om fængsler. For en almindelig borger er fængslet endnu en mystisk institution, om hvilken der formidles relativt lidt information ud til offentligheden. Opfattelsen kan være, som den bliver fremstillet i visse fjernsynsserier, film eller romaner. Det kan dårligt være længere fra hverdagen i et finsk fængsel.Denne artikel giver et indblik i, hvordan hverdagen i de finske fængsler egentlig forløber – og fortæller om en lørdag i oktober 1997, hvor kaos brød ud efter et par dunke hjemmebrygget vin ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Politiet i Kortedala i den nordøstlige del af Göteborg fik oplysninger om, at en kvindelig ansat i Vägverket (Motorkontoret) solgte kørekort til indvandrere. Oplysningen, der var vedlagt et godkendt skema på en ny kørekortindehaver, blev begyndelsen på en sag, der indeholdt mistanker om bestikkelse, grov bestikkelse, tjenesteforsømmelse, menneskesmugling og overtrædelse af udlændingelovgivningen ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Tidligt om morgenen den 13. marts 1998 blev taxi­chauffør Kjell Svensson fundet myrdet i sin taxi. Det var hans søster, der fandt ham. Umiddelbart tydede alt på, at han var blevet offer for et rovmord. Tålmodigt og engageret efterforskning førte efterhånden frem til et resultat, som selv de mest garvede politifolk havde svært ved at tro på. Denne gang viste det sig, at den tragiske virkelighed langt overgik den værste slags sæbeopera.Historien viser, at tilsyneladende anstændige mennesker kan leje nogle ligeledes tilsyneladende anstændige mennesker uden for de etablerede kriminelle kredse til at begå et mord. Ja, det var, hvad der skete på vestkysten i løbet af foråret 1998.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Fredag den 26. december 1997 klokken 09.00 om morgenen bliver den 41-årige Kjell Persson fundet døende i sin hvide Volvo 945. Bilen holder parkeret uden for en beboelsesejendom på Eggegrundsvägen 16 i det sydlige Stockholm. Han er selvstændig i isoleringsbranchen og bor i Djursholm. Persson er skudt med fem skud - kaliber 22 - i hovedet. Han bevæger sig lidt og raller svagt. Der bliver tilkaldt en ambulance, og der bliver straks påbegyndt førstehjælp. Kort efter bliver Persson kørt på hospitalet, bliver indlagt på intensivafdeling og blandt andet lagt i respirator. Den 28. december beslutter Kjell Perssans pårørende i samråd med lægerne på intensivafdelingen på Danderyds sygehus at slukke for respiratoren, hvilket sker, hvorefter Kjell Persson bliver erklæret for død.