Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof
-
79,00 kr. "Samfundet er under hastig forandring i disse år. Det samme gælder for arbejdsmarkedet og for fagbevægelsen.Hvordan er det at være lønmodtager i denne brydningstid?Og hvad betyder det for det faglige fællesskab?"I "Menneske og medarbejder" fortæller 19 mennesker om deres liv på og uden for det danske arbejdsmarked. Vi møder både den arbejdsløse kontorassistent, der håber snart at komme ind på arbejdsmarkedet igen, udlændingen, der gerne vil blive dansker gennem et godt og produktivt arbejdsliv, social- og sundhedsassistenten, der bliver motiveret af at hjælpe andre, og buschaufføren, der godt kan lide at have et stort ansvar.Bogen udkom første gang i 2005.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.
- E-bog
- 79,00 kr.
-
39,00 kr. Der er megen viden at finde om danmarkshistorien i de gamle skrifter, der findes rundt omkring i Skandinaviens ældste kirker, museer og kongelige biblioteker.Middelalderforsker og bibliotekar Tue Gad har lavet et optegnelse over vigtige kirkebøger, afskrifter, fragmenter af missaler og andre vigtige kirkelige skrifter. Ud for hvert afsnit er det anført om der er tale om en trykt eller en håndskrevet kilde."Liturgiske bøger fra Danmarks middelalder" udkom første gang i 1967.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.
- E-bog
- 39,00 kr.
-
79,00 kr. De apostolske fædre er siden 1700-tallet en almindelig betegnelse for en gruppe oldkristne forfattere – og derefter også for deres skrifter. Man ville med betegnelsen de apostolske fædre tilkendegive, at forfatterne var fra den apostolske eller efterapostolske tid, og nogle af skrifterne kan da også i alder måle sig med flere af de nytestamentlige tekster.Derfor er disse ældgamle skrifter et kildemateriale af uvurderlig betydning til belysning af forhold i og omkring de ældste kristne menigheder. Gennem disse tekster kan nutidens læsere danne sig et indtryk af begivenheder, tanker og spørgsmål, der optog mennesker ganske få slægtled efter kristendommens grundlæggelse.I "De apostolske fædre", der udkom første gang i 1985, præsenteres læseren for en fuldstændig oversættelse af alle de tekster, der regnes som en del af samlingen af apostolske fædre.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.
- E-bog
- 79,00 kr.
-
79,00 kr. De apostolske fædre er siden 1700-tallet en almindelig betegnelse for en gruppe oldkristne forfattere – og derefter også for deres skrifter. Man ville med betegnelsen de apostolske fædre tilkendegive, at forfatterne var fra den apostolske eller efterapostolske tid, og nogle af skrifterne kan da også i alder måle sig med flere af de nytestamentlige tekster.Derfor er disse ældgamle skrifter et kildemateriale af uvurderlig betydning til belysning af forhold i og omkring de ældste kristne menigheder. Gennem disse tekster kan nutidens læsere danne sig et indtryk af begivenheder, tanker og spørgsmål, der optog mennesker ganske få slægtled efter kristendommens grundlæggelse.I "De apostolske fædre", der udkom første gang i 1985, præsenteres læseren for en fuldstændig oversættelse af alle de tekster, der regnes som en del af samlingen af apostolske fædre.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.
- E-bog
- 79,00 kr.
-
58,99 kr. Warum sind gerade die Dänen eines der glücklichsten Völker der Welt? Menschen eines Landes, das fast neun Monate im Jahr keine Sonne sieht und in dem die Einkommenssteuer bei über 60 % liegt. Welche Werte und Einstellungen liegen dieser positiven Lebensauffassung zugrunde? Und: Was können wir von den glücklichen Dänen lernen? Witzig und kurzweilig, informativ und inspirierend berichtet Malene Rydahl vom dänischen Alltag und zeigt, wie das gesellschaftliche Leben in Dänemark funktioniert. Mit Tipps, Hinweisen und persönlichen Geschichten weist die Autorin zehn verschiedene Wege, glücklich zu sein – zumindest so glücklich wie die Dänen.Malene Rydahl, Dänin und Wahl-Pariserin. Nach 18 Jahren internationaler Tätigkeit in der Business-Welt arbeitet sie inzwischen als Autorin und Keynote speaker. 2012 gehörte sie zu den Top 24 Frauen es Jahres, nominiert vom französischen Magazin L'Express und 2014 war sie Sonderbotschafterin von Kopenhagen.»Ein wunderbares Buch, das viele erhellende Hinweise gibt für eine andere, bessere Vision eines glücklichen Lebens.« (Ein begeisterter französischer Leser)»Mir geht's gut, wenn es dir gut geht – das ist ein Glücksrezept der Dänen.« Malene Rydahl
- Lydbog
- 58,99 kr.
-
49,00 kr. ”Hvem er russerne?” giver en indgående beskrivelse af Rusland, som det så ud i det første årti efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Bogen fortæller blandt andet om de nye samfundsproblemer som stigende hjemløshed, kortere gennemsnitslevealder, krigsinvalider og en hær, der var ved at gå i opløsning. Samtidig beskriver den de forandrede kønsroller, den nye åbenhed og ytringsfrihed, der prægede Rusland i 1990’erne og den optimistiske forventning om, at fremtiden så lysere ud.”Hvem er russerne?” forsøger også at afdække, hvad der ligger i begrebet ’den russiske folkesjæl’, den særegne russiske kultur og landets dramatiske historie. Bogen udkom første gang i 2000.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
69,00 kr. En ung kvinde, Laura Tønder Lund, ligger på sit dødsleje og gør regnskab over sit korte liv. Hun har både intellektuelle og kunstneriske talenter, men det miljø, hun er vokset op i, og en nervøs lidelse har umuliggjort, at hun selv har kunnet udfolde sig som kunstner.Der har været to mænd i hendes liv. Den ene har forladt hende, og den anden er Hans Christian Andersen, som hun har gjort til sin protegé. Ham har hun hjulpet frem i håbet om, at han vil blive en stor digter, der kan virkeliggøre alt det, hun ikke selv formåede. Han er blevet hendes livs projekt. Men vil projektet lykkes?Den historiske roman "Isblomsten" udkom første gang i 1995.Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med "Tårnet i Atlantis".
- E-bog
- 69,00 kr.
-
69,00 kr. "Krigen angår vores nationalklenodie H.C. Andersens seksualitet. Det kan derfor ikke undre, at der har været mobiliseret tungt biografisk, personalhistorisk og litteraturvidenskabeligt skyts og allehånde bortforklaringsmanøvrer for at skjule det faktum, at vores nationalskjald er en fisselette. Jeg mener ikke dermed, at han var ’bøsse’ eller ’homoseksuel’, men at han var en feminin mand med et udpræget talent for mandevenskaber, en høj grad af misogyni og en udtalt modvilje med at indgå ægteskab. Noget kunne tyde på, at vores højt berømmede danske frisind når sin grænse ved lige præcis H.C. Andersens seksualitet."I mange år har forskere, forfattere og meningsdannere diskuteret, om H.C. Andersen var til mænd, kvinder eller ingen af delene. Man har ledt efter spor og svar i hans efterladte breve, venners udsagn om ham, hans dagbog og ikke mindst hans værker. Dag Heede tager udgangspunkt i H.C. Andersens romaner ’Improvisatoren’ (1835) og ’O.T.’ (1836), når han forsøger at definere den store digters forhold til sit eget og det modsatte køn, hans tvetydige seksualitet og komplicerede personlighed."Hjertebrødre" udkom første gang i 2005 på Syddansk Universitetsforlag.Dag Heede (f. 1962) er en dansk forfatter og lektor ved Syddansk Universitet. Han er uddannet mag.art. i dansk og ph.d. i litteraturvidenskab og har blandt andet været ansat ved universitetet i München, Københavns Universitet og universitetet i Hamborg. Som forfatter er han især kendt for bogen "Hjertebrødre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet".
- E-bog
- 69,00 kr.
-
39,00 kr. "De år, Johannes Ewald tilbragte ved Slesvig Domskole, har sikkert i højere grad, end han selv har været sig det bevidst, haft en vidtrækkende indflydelse på hele hans åndelige udvikling. Få timer efter at faderen var afgået ved døden – 17. november 1754, måtte sønnen forlade hjemmet, og dagen efter, da han fyldte sit ellevte år, bragte et skib ham til Flensborg, hvorfra vejen til vogns gik til Slesvig by, i hvis lærde skole han skulle optages."Johannes Ewald (1743-1781) var allerede under sin egen levetid en af Danmarks mest elskede digtere, ikke mindst fordi han var den første moderne digter i Danmark, der skrev ud fra et personligt synspunkt. Louis Bobé er en af de helt store autoriteter, når det kommer til Johannes Ewalds liv og værker, og han tegner her et kort og præcist portræt af den store digter. Johannes Ewald blev født som præstesøn, men steg senere til de højeste klasser i samfundet på vingerne af sit store talent.Bogen udkom første gang i 1903.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.
- E-bog
- 39,00 kr.
-
69,00 kr. "Talrige nervøse og rent sjælelige lidelser giver forstyrrelser af hukommelsen rsp. erindringsevnen, forstyrrelser, der ofte får afgørende klinisk betydning, for sygdommens totalbillede, dens sondring fra andre, lignende, for dens bedømmelse i retsmedicinsk henseende osv."Tanken om, at et menneske kan have mere end én bevidsthed eller ligefrem være to forskellige personer har længe fascineret både fagfolk og lægmand. August Wimmers bog fra 1918 er en lægefaglig redegørelse for dette fænomen, som han selv har bevidnet i løbet af sin tid som direktør for psykiatrisk afdeling på Sankt Hans Hospital. Bogen giver et interessant indblik i hvordan psykiatrien så på dette omstridte emne i starten af det tyvende århundrede.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
99,00 kr. "’Er det Frank Hagen, jeg taler med,’ spurgte en underlig metallisk stemme, der lød som om den kom fra en maskine.’Hvem spørger,’ sagde han, og så sig nervøst omkring.’Er De kaptajn Frank Hagen, tjenestenummer 2817?’Han dukkede sig pr. refleks, da ordene ramte. I samme bevægelse åbnede han bildøren og lod sig rulle ned på fortovet, hvor han satte sig på hug i ly af bilen."Frank Hagen har med glæde lagt sin militære karriere på hylden for et enkelt og ufarligt liv som taxachauffør i Berlin. En dag hører han en mobil ringe på bagsædet af sin taxa. Han går ud fra, at nogen har glemt den ved et tilfælde, men da han tager den, viser det sig, at opkaldet er til ham. Han bliver tilbudt en enorm pose penge og muligheden for at redde sit livs kærlighed. Han skal bare løse den umulige opgave at finde Aljechins kanon, som forsvandt for 19 år siden, da Sovjetunionen brød sammen. Det viser sig imidlertid at være lige så farligt, som det er svært."Aljechins kanon" er en spændende thriller, der trækker tråde fra 2010’ernes Berlin tilbage til Sovjetunionens sidste dage, hvor alt var på spil, og intet var, som det så ud. Bogen udkom første gang i 2011.Hannibal Erngaard (f. 1960) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har blandt andet arbejdet som nyhedsredaktør for Berlingske Tidende og som nyhedschef på Urban. Han debuterede som forfatter i 1944 med thrilleren "Jagten på den 6. marskal" og har siden udgivet flere populære bøger.
- E-bog
- 99,00 kr.
-
69,00 kr. Fru Alvilda Ring er enke og må tage sig af sine fire børn alene. Hendes tre næsten voksne døtre, der er i gang med deres uddannelser, hjælper aldrig til derhjemme og lader deres mor knokle for dem. Da de får besøg af deres kusine fra Jylland, står det klart, at der er en verden til forskel på den måde, børnene er opdraget på ..."Den jyske kusine" udkom første gang i 1903.Theodora Charlotte Augusta Marie Mau (1847-1922) var en dansk lærer og forfatter. Hun debuterede i 1871 med romanen "Deodata", der blev udgivet under pseudonym, og skrev siden flere romaner og en litteraturhistorie til skolebrug.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
69,00 kr. "Mens de sumeriske og ældste semitiske kulturer i den nære Orient var opstået som bysamfund af ringe territorial udstrækning, var Achæmenidernes rige ikke længe efter grundlæggelsen et vidtomspændende imperium med Persien som midtpunkt, storriget, der strakte sig fra Indien til Lilleasiens vestkyst, for sakerne hinsides Sogdien til Kūš og naturligvis omfattende ’mange slags folk’ eller ’alle slags folk’ efter indskrifternes egen terminologi."Den persiske civilisation strækker sig flere tusind år tilbage i tiden og har dækket over enorme landområder. Det Achæmenidiske Rige var det allerførste persiske rige og blev grundlagt af Kyros den Store i 5500 f.Kr. Filolog Jes Peter Asmussen fortæller om det store riges interessante historie. Bogen beskriver også rigets kultur, religion og skikke og trækker tråde op igennem tiden til Persiens senere historie.Bogen udkom første gang i 1960.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
79,00 kr. Vi kender jætterne som nogle overnaturlige kæmper, der ifølge nordisk mytologi kæmpede en evig kamp mod aserne. Men hvad hvis de ældgamle sagaer i virkeligheden rummer helt reelle oplysninger om det moderne menneskes opstandelse. Hvad hvis jætterne i virkeligheden var neandertalere? Det spørgsmål stiller Finn Gemynte i bogen "Jætternes saga", der udkom første gang i 2020.Finn Gemynthe (f. 1951) er bibliotekar, forfatter, opfinder og iværksætter. Han har skrevet både skøn- og faglitterære bøger, hvoraf de fleste kredser om emner som miljø og arbejdsvilkår.
- E-bog
- 79,00 kr.
-
79,00 kr. "Grænsens filosofi", der blev udgivet første gang i 1991, er en læsning af Edgar Allan Poes (1809-1849) forfatterskab set i lyset af en litterær teori baseret på dekonstruktivisme og kritisk teori.Bogen er forfatterens forsøg på at trække Edgar Allan Poe ud af den dogmatiske blindgyde, som forskningen har anbragt ham i. Det handler om at bevise, at litterære forfatterskaber sommetider kan rumme lige så vægtige og dybtgående erkendelser som filosofi uden blot at være "forløbere" for senere teoretiske erkendelser af den historiske udvikling. Og om at gøre op med det faktum, at Poe længe efter sin død i 1849 blev negligeret som seriøs forfatter, især i USA, fordi han var med til at foregribe vigtige og uharmoniske tendenser i det tyvende århundrede.Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.
- E-bog
- 79,00 kr.
-
39,00 kr. "De kongetro emigranter fandt i det store hele en meget venlig modtagelse hos det loyale danske folk. De fik efter kort tids ophold i landet på begæring naturalisation som danske statsborgere; ikke få ansattes som officerer i hæren og andre fik titel og rang; de af dem, der drev borgerlig næring, fandt store kundekredse, og til de fattige foranstaltedes der indsamlinger, der gav et godt udbytte."Efter den blodige franske revolution i 1789 var en lang række franskmænd tvunget til at emigrere for ikke at miste livet under det nye rædselsregime. En del af dem kom til Danmark, hvor de kongetro fik en varm modtagelse og hjælp til at skabe sig et liv i deres nye hjemland.Louis Bobé fortæller om de franske emigranter i Danmark, der kom til landet i slutningen af 1700-tallet og op igennem 1800-tallet. Mange af de mest fremtrædende er nævnt ved navn, mens franskmændenes generelle vilkår og historie i Danmark også beskrives i store træk.Bogen udkom første gang i 1905.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.
- E-bog
- 39,00 kr.
-
69,00 kr. "En duft af nedtrampet græs hviler over plænen. Den bliver aldrig slået, og som en tung haglbyge har børnenes leg fået dens tætte græs til at stritte i alle retninger. Små, hidsige hæle har sat dybe mærker i havegangene og slynget gruset ind i bedene, et sjippetov hænger over stangen på vandposten; en dukkefamilies tallerkener, på størrelse med margueritter, ligger strøet ud over græsset; en langtrukken, gnaven mjaven forkynder, at dagen er ved at være til ende, for når katten vågner, er det snart tid til at spise middag.""Claudines hjem" er en smuk skildring af en lille piges opvækst i 1870’erne og 1880’erne i en idyllisk fransk landsby. Bogen er baseret på forfatterens egne barndomsminder og tegner et realistisk og skønt billede af livet i Frankrig, som det var engang. Bogen er en klassiker inden for erindringslitteraturen og en af Colettes mest populære bøger. Den udkom første gang i 1922.Sidonie-Gabrielle Colette (1873-1954) var en fransk forfatter, der skrev et væld af anmelderroste romaner og skuespil under pseudonymet Colette. På trods af sit skandaløse privatliv med affærer med både mænd og kvinder og tilmed sin egen stedsøn var Colette en af Frankrigs største forfattere. Hun var officer i Æreslegionen og var den første kvinde i Frankrig, der fik en statsbegravelse. Hun debuterede som forfatter i 1900, men slog først for alvor igennem i 1920 med romanen "Chéri". Hendes roman "Gigi" fra 1945 blev senere filmatiseret af Vincente Minnelli.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
149,00 kr. "Jeg vil prøve på at anvende den videnskabelige iagttagelses metode på at konstatere og analysere fænomener, som hidtil i almindelighed er blevet forvist til eventyrenes eller det overnaturliges område, og jeg vil søge at hævde, at de er frembragte ved endnu ukendte kræfter og tilhører en usynlig, men virkelig verden, der er forskellig fra den, som opfattes af vore sanser."Til alle tider har mennesket været optaget af ideer om, hvor vi kommer fra, hvad sjælen består af, og om der er et liv eller en form for bevidsthed efter døden. Den moderne videnskab har i høj grad forsøgt at påvise, at mennesket ikke er andet end hvad der kan måles og vejes. Den anerkendte franske astronom og forfatter Camille Flammarion gør i sin bog fra 1900 op med denne tankegang og anvender netop sine videnskabelige metoder til at undersøge mange af de emner, videnskaben normalt har afvist at beskæftige sig med.Camille Flammarion (1842-1925) var en fransk astronom og forfatter, der med sin spændende foredrag og populære skrifter var med til at vække en bred interesse for astronomien. Han udgav flere bøger om astronomi, men er også kendt og elsket for sine skønlitterære værker, som er udkommet i store oplag overalt i Europa. Mange af hans værker er oversat til dansk.
- E-bog
- 149,00 kr.
-
39,00 kr. Skystriber svæverforan en blegblå himmel,og blommer fylder min mundmed smagen af byger og sol.Hvorfor denne dæmpede lykke,skønt dyrearter bli’r dræbt,og depoter fyldes med giftgas?Er det netop, fordi en mikrobekan puste min lykke omkuld?Vagn Predbjørn Jensens "Den truede lykke" indeholder 17 korte digte, der er blevet til i sommerens sydlandske varme under et ophold på klostret San Cataldo ved Amalfi i Italien. Digtene udkom første gang i 1990.Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med "Tårnet i Atlantis".
- E-bog
- 39,00 kr.
-
129,00 kr. Biskop Johannes Johansen (1925-2012) bidrog med hundredvis af elskede salmer til den danske sangskat. Hans produktion var så omfattende og overvældende, at den kan være svær at finde hoved og hale i, men Evald Gaardsted-Jørgensen har formået at overskueliggøre hele den eminente salmedigters samling. Bogen indeholder desuden en litteraturliste til de læsere, der skulle have fået lyst til at dykke endnu længere ned i biskop Johannes Johansens liv og virke.Evald Gaardsted-Jørgensen (1922-2008) var en dansk præst og forfatter. Han udgav flere historiske romaner om livet blandt almuen i Danmark i 1800-tallet og 1900-tallet. Nogle af historierne er baseret på hans eget liv og erindringer.
- E-bog
- 129,00 kr.
-
69,00 kr. Ebba er en sund og jordbunden kvinde, der kommer fra udannede og små kår, men som gennem giftermålet med præsten Børge har klatret op ad den sociale rangstige. Imidlertid har både Børge og hans menighed svært ved at acceptere Ebba.Det er tydeligt, at hvor meget hun end forsøger, så formår hun ikke at dele sin mands tro på Gud. Gennem romanen ser vi, hvordan troen og manglen på samme kommer imellem ægteparret i takt med, at Børge og hans familie lader sig gå mere og mere på af Ebbas manglende evne til at være som dem.Bogen udkom første gang i 1916.Louise Birke (1874-1946) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner i starten af det tyvende århundrede. Hun debuterede som forfatter i 1913 med romanen "Fru Vibe". Herefter udgav hun flere romaner i bogform samt noveller i Randers Dagblad.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
Fra 98,99 kr. "Slet intet ondt" er Jonathan Kellermans første roman i en lang serie af krimier om børnepsykologen Alex Delaware. Efter at have arbejdet med en særligt voldsom sag om systematisk børnemisbrug, hvor gerningsmanden begik selvmord for øjnene af Delaware, har han valgt at trække sig tilbage for at skåne sig selv flere horrible oplevelser. Da hans ven, kriminalassistent Milo Sturgis beder ham om hjælp til at afhøre en syvårig pige, som har været vidne til et grusomt dobbeltmord, vælger Delaware imidlertid at genoptage sit opslidende arbejde og hjælpe sin ven med at opklare den vanskelige forbrydelse. Men til Delawares store forfærdelse fører sporene ham og Sturgis tilbage til den selvsamme sag, som fik ham til at trække sig som psykolog.Psykologen Alex Delaware samarbejder med Los Angeles' politi om at opklare særligt indviklede forbrydelser. Romanen adskiller sig fra den klassiske kriminalroman ved sine realistiske psykologiske elementer og sympatiske og komplicerede hovedperson. Jonathan Kellerman (f. 1949) følger i sine romaner psykologen Alex Delaware, som hjælper politiet med at opklare forbrydelser. Kellerman er selv børnepsykolog, og dette gør ham i stand til at kombinere den traditionelle kriminalroman med elementer fra den psykologiske thriller. Kellermans bøger er blevet oversat til adskillige sprog, og han har vundet flere priser for sine mange bestsellere. Ud over Delaware-romanerne har han skrevet essays, non-fiction, anden skønlitteratur og illustreret børnebøger.
-
69,00 kr. "Gamle pastor Rosenstand var død. Ret pludselig var det sket. En let forkølelse med små kuldegysninger den ene dag, lungebetændelse den næste, og i løbet af knapt en uge var det hele forbi ..." Sådan begynder Svend Aage Reerslevs fortælling om bønderne fra Magstrup, der ikke er glade for forandring, og som nu er nødt til at finde sig en ny præst.Novellesamlingen "Hvordan de Magstrup bønder valgte præst og andre fortællinger" udkom første gang i 1934.Svend Aage Reerslev (1895-1966) var en dansk præst og forfatter. Han debuterede i 1926 med romanen "Troels Plov og hans søn", som han senere både dramatiserede og genudgav i romanform under navnet "Skriftefaderen". Derudover skrev han en lang række romaner og noveller.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
99,95 kr. Charlie Wynwood og Silas Nash har været bedste venner siden de lærte at gå. De har været forelskede fra de fyldte fjorten. Men fra og med denne morgen er de komplet fremmede. Deres første kys, deres første skænderi, øjeblikket hvor de blev forelskede … hvert eneste minde er forsvundet. Charlie og Silas må arbejde sammen om at afdække sandheden om, hvad der er sket med dem og hvorfor. Men jo mere de opdager om det par de plejede at være, jo mere må de sætte spørgsmålstegn ved hvorfor de overhovedet var sammen. At glemme er skræmmende, men måske er at huske endnu værre.I et fabelagtigt parløb har de to NYT bestsellerforfattere, Colleen Hoover og Tarryn Fisher, skrevet en spændende, romantisk thriller.
-
198,99 kr. PIO FLUGTEN TIL AMERIKA er fortællingen om en ildsjæl og en fantast, hvis kamp for retfærdighed fik en enorm betydning for samtiden og eftertiden. Det er en beretning om personlig og samfundsmæssig udvikling, om lighed og ulighed, inklusion og eksklusion, og samtidig historien om et af de helt store spørgsmål inden for de seneste 100 års historieskrivning: Why is there no socialism in the United States?
- E-bog
- 198,99 kr.
-
Fra 149,00 kr. En personlig beretning fra et modsætningsfyldt kontinent, som rummer konflikter og krig, men også håb og tro på fremtiden. Jørn Stjerneklar er fotograf, kameramand og journalist. Han har arbejdet i mere end 80 lande - specielt i Afrika, hvor han har boet i tredive år. I "Hjertet glemmer ikke, hvad øjet har set" fortæller han om 40 års rejser i Afrika, hvor han og hans kone Helle Maj bl.a. har rapporteret fra det første demokratiske valg i Namibia i 1989, fra borgerkrigen i Mozambique Zimbabwe, om opgøret med apartheid-systemet i Sydafrika og om folkedrabet på tutsierne i Rwanda i 1994. Han fortæller også om sit første møde med Afrika, da han lander i Nairobi i 1980, og hvordan han og Helle Maj vælger at bo i Sydafrika og starter Mayday Press. Indimellem er det en rystende fortælling, men den båret af forfatterens dybe kærlighed til Afrika og de mennesker, han møder på sin vej.
-
Fra 149,00 kr. Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard er blandt de sidste af de store folkekære skuespillere. Og selv om de to, i en menneskealder, har arbejdet sammen i Cirkusrevyen og i flere andre sammenhænge, har de aldrig set sig selv og hinanden som værende de bedste venner.Men i takt med, at Dirch, Rysse og mange af de andre er faldet bort, har Lisbet og Ulf indset, at de nok er blevet noget vigtigere for hinanden. De er blevet hinandens livsvidner.I bogen dykker de igennem samtaler ned i den samhørighed, som Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard selv kalder for "et ægteskab … bare uden sex". Undervejs fortæller de to skuespillere både sjove og tankevækkende historier og anekdoter fra deres mangeårige karrierer, og om alle lige fra Dirch Passer til dronning Margrethe. Alt sammen med den lune, vid og sans for den skarpe bemærkning, der kendetegner dem begge.
-
Fra 148,99 kr. I et skur bag en havnekaj i Hongkong får den unge Ritou en dyster spådom: Du skal forsvinde fra verden uden at dø. Først mange år senere giver den kinesiske shamans ord mening.Som gammel mand fortæller han sin historie til en ung kvindelig kok som han møder mens han samler trøfler på et bjerg i Sydfrankrig. I Ritous sidste sommer opstår et umage venskab.”Dit liv har været som et eventyr. Men snart er det ovre. Du vil få pligter, uendelig rigdom, store glæder og dybe skuffelser. Og en dag vil du gøre oprør fordi du er blevet i tvivl. Men da vil det være for sent. Da vil du være en olding. Og du skal dø under en anden himmel.” (Shamanens spådom)
-
148,99 kr. En psykologisk suspenseroman om besættelse og farlig kærlighed. Til voksne læsere af Colleen Hoovers forfatterskab.Sloan vil gøre alt for dem, hun elsker. Og det gør hun – hver evig eneste dag. Hun forelsker sig i den forførende men farlige narkogangster Asa Jackson, som giver hende et holdepunkt i livet, selvom det er på bekostning af hendes værdier. Hun bliver følelsesmæssigt og økonomisk afhængig af Asa, og han bliver besat af hende – på en foruroligende og stadig mere farlig måde. Da undercoveragenten Carter kommer ind i billedet, føler Sloan en øjeblikkelig og overraskende tiltrækning. Men hvis Asa opdager det, slår han Sloan ihjel. Og Asa er altid et skridt foran alle i sit liv – inklusive Sloan. Ingen står nogensinde i vejen for ham. Ingen før Carter.
-
49,00 kr. Kender du det med at rydde op i vrede, mens du sender passivt aggressive bemærkninger mod dem, du bor sammen med? Psykoterapeut Camilla Lender er livsoprydnings-ekspert og forfatter til bogen "Spis elefanten - skab god energi i dit liv - én bid ad gangen". Camilla er ikke modstander af rod, men fortaler for flow og god energi. Hun råder os alle til at smide høj energi ind i oprydningen, men fuldt tryk på musikken og pauser med forplejning. Kom i gang.Podcasten til dig der strikker, eller gerne vil strikke, eller bare lytte på nogen der taler mens de strikker. Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg mødes i strikkeskuret og taler om alt fra sex og slåensnaps til sorg og armlængder. Men der bliver også strikket og talt om alt indenfor strik. For det gode ved strik er at man kan tale imens. I hvert et afsnit ringer de til deres strikkementor Ulla fra Fyn for at få gode råd og høre hvad hun går og laver.Du kan følge dem på Instagram @mensvistrikkerChristiane Gjellerup Koch er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater.Christiane har medvirket i bl.a. i filmen "Ser du månen Daniel", "Rose", "Lykkelige omstændigheder" "Ustyrlig". Bl.a. serierne "Karen Blixen Drømmeren", "DNA", "Carmen Curlers", "Kastanjemanden "Hun har har de sidste 27 år arbejdet på diverse teatret i Kbh bl.a. Nørrebro teater og Det kgl teater.Ditte Hansen er skuespiller, manusforfatter, instruktør... og strikker.Uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater.Kendt fra Dansegarderoben, Ditte&Louise og Cirkusrevyen. Samt TV, film og teater gennem de sidste 25 år.Trine Gadeberg er entertainer, sanger, instruktør, podcaster og strikker.Er kendt fra diverse revyer rundt i landet hvor hun blandt andet optræder med karakteren Pelle som er en dreng på 5,5 år med et satirisk take på verden. Trine er også sanger og har medvirket i en lang række musicals gennem tiden, og er meget benyttet solist blandt de professionelle orkestre.
- Podcast
- 49,00 kr.