Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof
-
49,00 kr. Den 25. november 1960 havde været en glædens dag for John og Jackie Kennedy. Det var kun et par uger siden JFK havde vundet en kneben sejr over Richard Nixon ved præsidentvalget og nu kunne parret sammen glæde sig over tilkomsten af en velskabt dreng, der blev opkaldt efter sin berømte præsidentfar. Tre år senere var glæden afløst af sorg. For mandag den 25. november 1963 var muligvis fortsat lille Johns fødselsdag – den tredje af slagsen – men den var uden hans berømte fars deltagelse. For på dagen, hvor John Junior skulle puste tre lys ud i lagkagen, skulle hans far stedes til hvile og den evige flamme ved hans grav på Arlington kirkegården tændes.Dette er fjerde afsnit i serien '4 dage i november' om mordet på præsident Kennedy, og i dette afsnit fortæller værterne Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen historien om JFKs begravelse.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.
- Podcast
- 49,00 kr.
-
99,95 kr. <i>Ikke alle fejltagelser fortjener en konsekvens. Nogle gange er tilgivelse det eneste de fortjener.</i>Voss-familien er ikke som andre familier. De lever i en renoveret kirke, hvor moren, som er tidligere kræftpatient, bor i kælderen, faren er gift med morens tidligere sygeplejerske, hvor halv-lillebroren hverken må gøre eller spise noget sjovt og den ældste i søskendeflokken er irriterende perfekt. Og så er der Merit.Merit Voss samler på hemmeligheder, som hendes familie tvinger hende til at holde. Så møder hun Sagan. Hans humor og selvsikkerhed virker afvæbnende og tænder en livsgnist i hende – lige indtil hun opdager, at han er alt andet end ledig på markedet. Merit trækker sig ind i sig selv, og observerer sin familie, da hun opdager en forfærdelig hemmelighed.Merit beslutter sig for at knuse illusionen om den lykkelige familie, som hun alligevel aldrig har været end del af, og forlade dem for evigt. Men da hendes flugtplan mislykkes, må Merit forholde sig til konsekvenserne ved at sige sandheden og at miste den ene person som hun elsker.
-
179,99 kr. Kathrine Lilleør tager i denne livskloge og nærværende udgivelse udgangspunkt i spørgsmål, hun er blevet stillet som sognepræst. Hun åbner op for de refleksioner og tanker, spørgsmålene har givet hende. Inspirationen til sine svar finder hun i fortællinger fra Biblen, den store litteratur, poesien og oplevelser fra eget liv. I Kathrine Lilleørs præsteværelse i Sankt Pauls Kirke i hjertet af København vendes eviggyldige temaer som tilgivelse, svigt, tro, håb, tvivl, liv, død og kærlighed - emner mange mennesker kan relatere sig til. Det gælder spørgsmål som:Hvordan kan jeg være ligeglad med, hvad andre siger om mig?Hvordan skal jeg leve op til alle forventningerne?Hvordan kommer man sig hurtigt over svigt?Hvordan tilgiver jeg mig selv?Er der et liv efter døden?Hvad er tro?
- E-bog
- 179,99 kr.
-
199,00 kr. I begyndelsen af 1870’erne var Louis Pio – Socialdemokratiets grundlægger – en så alvorlig torn i øjet på de danske myndigheder, at han blev arresteret og smidt i fængsel.Da Pio – på dødens rand – blev løsladt i 1875, begyndte han straks at planlægge socialistiske eksperimenter i Amerika. Bestukket af politiet tog Louis Pio flugten til Amerika to år senere og kastede sig ind i kampen for et mere retfærdigt samfund på den anden side af Atlanten. I tæt ved et årti var Pio en del af den amerikanske arbejderbevægelse og oplevede som arbejderleder, forfatter og journalist nogle af verdens største arbejderslag – og arbejderbevægelsens racemæssige spændinger – på tætteste hold.”Pio – Flugten til Amerika” er fortællingen om en ildsjæl og fantast, hvis kamp for retfærdighed fik en enorm betydning for både samtiden og eftertiden.Anders Bo Rasmussen (født 1978) er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet og forfatter til de anmelderroste bøger ”I krig for Lincoln” og ”Civil War Settlers” (vinder af DAHS Book Award). Han har i en årrække været redaktør på tidsskriftet ”American Studies in Scandinavia”, og hans bidrag til danske og internationale medier inkluderer The Washingtong Post, NDR, TV 2 og flere andre.
- Lydbog
- 199,00 kr.
-
199,95 kr. "Dansk stumfilm" er en smuk coffee-table bog, som tager læseren med tilbage til dansk stumfilms storhedstid i begyndelsen af det 20. århundrede. Dengang idérige iværksættere så muligheder i et nyt medie og skabte internationale succeser fra en kolonihavegrund i Valby. Hvor skuespillere som Asta Nielsen og Valdemar Psilander gjorde kometkarriere og blev verdenskendte superstjerner over night. En spændende tid, hvor kreativitet og skabertrang var i højsædet, og hvor publikum konstant var sultent efter mere.Bogen er rigt illustreret med et fantastisk billedmateriale fra stumfilmens guldalder. Mange af stumfilmene er først blevet restaureret for nyligt, dermed indeholder bogen billedmateriale, som ikke har været vist i over hundrede år. Bogen giver et unikt tilbageblik til en tid, hvor dansk film var i absolut særklasse og stod bag nogle af de største nyskabelser og landvindinger inden for filmkunst.
- E-bog
- 199,95 kr.
-
Fra 198,99 kr. "Flugtrute Østersøen" er fortællingen om de tusinder af østtyskere, der forsøgte at undslippe diktaturet i DDR ved at flygte over havet. For mange blev danske kyster og danske søfolk deres redning, men endnu flere blev arresteret og idømt hårde fængselsstraffe bag Jerntæppet. Andre druknede undervejs, den sidste så sent som i 1989. Fortællingen om flugten over Østersøen er en stræk og bevægende beretning om kampen for frihed, men også et stykke verdenshistorie med Danmark i en central rolle.Bogen udkom første gang i 2012. Den fik flotte anmeldelser, var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris og modtog prisen som Årets Historiske Bog. Siden har forfatteren fortsat sin omfattende research i Danmark, Sverige og Tyskland. Resultatet er denne nye og gennemreviderede udgivelse med hidtil ukendte flugtdramaer og perspektiver på Danmarks rolle under Den Kolde Krig.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til flere historiske bøger, blandt andre bestsellerne "Afhopperne" og "Skibet fra Helvede".
-
Fra 69,00 kr. Gunilla Wolde fortæller i "Kammerater" videre om livet med New Forest-ponyen Twiggy. Hun og døtrene beslutter at få Twiggy bedækket, hvilket resulterer i det vidunderlige føl Emma. De køber også en ny hoppe, Tessan, som skal bruges til terrænridning, og som hurtigt bliver fine venner med Twiggy.I serien på seks bøger om New Forest-hoppen Twiggy fortæller den svenske forfatter Gunilla Wolde om købet af en meget egensindig pony og om den udvikling hun selv, hendes to døtre og Twiggy gennemgår sammen.Gunilla Wolde (1939-2015) var en svensk forfatter og illustrator. Hun er særligt kendt for sine tidsløse børnebøger om Totte og Lotte. Karaktererne er baseret på hendes egne børn og bøgerne er oversat til mere end 14 sprog.
-
Fra 199,95 kr. I HARD-KÅRE fortæller en af landets mest succesrige topchefer for første gang om sin bemærkelsesværdige karriere i det danske og internationale erhvervsliv. Tilnavnet har Kåre Schultz fået for sin indstilling til at møde udfordringer, løse problemer og skabe vækst. Som han selv siger: "Der er masser af ordentlige mennesker, der ikke får tingene gjort. At være Hard-Kåre handler om at sige tingene, som de er, og handle på dem." Han er derfor blevet kendt som en konsekvent problemknuser, der har skabt opsigtsvækkende resultater hos medicinalgiganterne Novo Nordisk, Lundbeck og senest israelske Teva. Biografien giver et interessant og åbent indblik i skabelsen af en stålsat kapitalist og liberalist, der under jakkesættet rummer stor nysgerrighed og flere nuancer. Det er en fascinerende historie om rejsen fra en lokal kro til direktionsgangen i globale virksomheder. Kåre Schultz fortæller blandt andet om afgørende øjeblikke i sin karriere, markante beslutninger som leder og intense møder med statsoverhoveder. Bogen indeholder også de regler og råd, der har formet ham og givet ham succes som erhvervsleder.
-
178,99 kr. Mummums motto er, at der altid skal være plads til god mad, og denne bog er ingen undtagelse. Her får du deres bedste tips og opskrifter til at lave god mad i en airfryer. Du finder alt fra bagværk til middagsretter og snacks.
- E-bog
- 178,99 kr.
-
Fra 148,99 kr. I 1999 fandt man blot 700 meter fra toppen af Mount Everest det dybfrosne lig af den legendariske engelske bjergbestiger George Mallory, der forsvandt i 1924. Tre gange forsøgte han at bestige verdens højeste bjerg, tredje gang blev ulykkens gang. Både han og hans klatremakker Andrew Irvine omkom på bjerget. Liget af Irvine er aldrig blevet fundet, heller ikke Mallorys kamera. Måske indeholder det billeder fra toppen og dermed beviset for, at Mallory blev den første på verdens tag næsten 30 år før Sir Edmund Hillary. ÆRENS VEJE er den dramatiske historie om George Mallory, født i 1886 og uddannet på Cambridge University. Han kæmpede på Vestfronten under Første Verdenskrig, og var hele sit liv en fænomenal bjergbestiger. På spørgsmålet om, hvorfor han ville bestige Mount Everest, svarede han: ”Fordi det ligger der.””Hvis der var en nobelpris i fortællekunst, ville Archer få den.” Daily Telegraph
-
198,99 kr. Andreas Kraul folder sin kærlighed ud til 100 ikoniske arenaer, som har lagt græstæppe til de største fodboldkampe eller de mindste lokalopgør. Kom med bag kulisserne og få sjove anekdoter og tips til området omkring stadionerne, hvis du selv får lyst til at besøge dem.Andreas Kraul har som fodboldfan, -ekspert og -kommentator for DR været på flere fodboldstadioner end de fleste andre danskere. Han tager os fra Eidi Stadium på Færøerne, der kan rumme omkring 500 tilskuere, til Rungrado 1st of May Stadium i Nordkoreas hovedstad Pyongyang med hele 114.000 sæder. Vi kommer med til de største klubbers hjemmebaner – Old Trafford, Anfield, Maracanã, Allianz Arena, Bernabéu – og runder også stadioner, som har spillet en rolle for det danske landshold: Nya Ullevi i Göteborg (EM-finalen 1992) og selvfølgelig Parken i København.
- E-bog
- 198,99 kr.
-
Fra 69,00 kr. En tidlig morgen ser Jennie i det fjerne en pige ride på en drøm af en sort hoppe.Familien Dalton er kommet til egnen for at opkøbe ejendomme. Jennie møder datteren Kat dagen efter og sammen begynder de to piger at få rideundervisning hos miss Tuke. Inden længe erfarer Jennie imidlertid, at Kats stedfar er stærkt interesseret i at købe Finmory House.Den hvide pony, Easter, vil ikke tage føde til sig og dyrlægen må til sidst give ponyen dødsdommen. Oven i sorgen over at miste Easter får Jennie besked om, at Nell Storr lukker sin butik for at gifte sig. Ved et rent tilfælde opdager Jennie tilmed, at hendes far ansøger om at få sit gamle job igen i Stopton. Jennies verden er ved at bryde sammen.Kats forhold til stedfaderen er alt andet end godt, og en aften er hun sporløst forsvundet. Jennie finder hendes yderst på klipperne ved stranden. Tidevandet stiger, og kun takket være Shantihs udholdenhed og tapperhed redder de sig i land.Men glæden over at være reddet kan ikke fortrænge Jennies frygt for, at hun måske for altid skal forlade Finmory og flytte tilbage til storbyen ...Hurtig som vinden er nummer 8 i serien om Jennie.Den skotske forfatter Patricia Leitch (1933-2015) er kendt for sine populære børnebøger. Hun var stor fortaler for dyrs rettigheder, og mange af hendes bøger handler om heste og livet omkring rideskoler. Patricia Leitchs bøger er blevet oversat til et væld af fremmedsprog, og mange af dem er udkommet på dansk.
-
Fra 69,00 kr. Chefstewardesse Gunilla Jahnson var langt fra en populær person iblandt sine kollegaer. Derfor er der muligvis ingen decideret sorg, da de finder ud af, at hun er blevet myrdet, men de tydelige spændinger er ikke til at tage fejl af. For hele fire har et motiv til mordet, og ikke en af dem har et alibi.Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.
-
Fra 69,00 kr. Under en forrygende ridetur på stranden kommer Shantih til skade efter et spring over en høj stenmur og bliver halt.Dyrlægen kan ikke finde noget brud, så Jennie må selv søge råd på en nærliggende rideskole, hvor bestyreren menes at vide besked. Under besøget forelsker Jennie sig straks i en gammel, udslidt pony, som hun beslutter sig for at bringe hjem til Finmory.En dag kommer Tam ned fra sigøjnerlejren for at bede Jennie om hjælp. Gamle Kezziah, der er indlagt på hospitalet, ønsker at vende tilbage til lejren. Efter mange besværligheder lykkes det for Jennie og Ken, med hjælp fra bl.a. Nell Storr, at få Keziah ud fra hospitalet.Jennie købet den hvide pony, Easter, og lader den gøre Shantih selskab i højlandet. Araberhoppen er stadig halt, og Jennie bliver mere og mere fortvivlet. I sin nød søger hun til Keziah, men tiden er knap. Den gamle spåkone har lagt sig til at dø ...Den hvide pony er nummer 7 i serien om Jennie.Den skotske forfatter Patricia Leitch (1933-2015) er kendt for sine populære børnebøger. Hun var stor fortaler for dyrs rettigheder, og mange af hendes bøger handler om heste og livet omkring rideskoler. Patricia Leitchs bøger er blevet oversat til et væld af fremmedsprog, og mange af dem er udkommet på dansk.
-
Fra 78,99 kr. Det er ikke nemt for Jane Tennison at blive chef for en flok mandschauvinistiske, afdankede politimænd, der ikke lader hendes rang stå i vejen for at chikanere hende. Da en sag om grov mishandling og mord på en prostitueret ryster London, træder hun ikke desto mindre i karakter og beviser, at hun er mindst lige så hård og dygtig som selv den bedste mandlige kollega."Mistænkt" er Lynda la Plantes mesterstykke. Bøgerne er blevet lavet til en populær tv-serie med Helen Mirren i hovedrollen, som er blevet vist i flere lande i Europa.Lynda La Plante (født Lynda Titchmarsh, 1943) er en engelsk forfatter, der har skrevet både romaner og manuskripter til tv-serier. Hun er særligt kendt for manuskriptet til den engelske krimiserie "Prime Suspect" ("Mistænkt") med Helen Mirren i hovedrollen. Lynda La Plante har skrevet inden for mange forskellige genrer, og flere af hendes bøger er blevet internationale bestsellere.
-
Fra 79,00 kr. "Det uopklarlige" er en historie om en ulykkelig familie spundet ind i kriminalromanens spændingsfyldte univers. To søskende mødes i forbindelse med deres dominerende fars dødsfald, hvor de konfronteres med barndommens traumer. Traumer, der har kastet lange skygger ind over deres voksenliv og haft negativ indflydelse på deres evne til at skabe dem selv en værdig tilværelse."Det uopklarlige" udkom første gang i 1997.Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han især kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.
-
Fra 79,00 kr. Psykologiprofessoren Hope Devane findes brutalt myrdet af knivstik på en rolig villavej i Los Angeles. Hope Devane har tidligere skrevet en bog om sexchikane og er kendt fra tv-programmer, hvor mænd kritiseres hårdt. Ligeledes har hun oprettet en slags sexdomstol på universitetet, og hun samarbejdede desuden med lægen Milan Cruvic på hans Beverly Hills-klinik. Kort sagt: Den myrdede var en travlt kvinde med mange kontakter. Alligevel står politiet på bar bund i sagen. Ingen spor fører til morderen. Og hvad er motivet?Politiet henvender sig nu til psykologen Alex Delaware, der er specialist i at opstille psykologiske profiler på både drabsmænd og ofre. Uhyggelige hemmeligheder fra Hopes fortid dukker op, men den ukendte morder passer ikke ind i nogen af de sædvanlige mønstre...Psykologen Alex Delaware samarbejder med Los Angeles’ politi om at opklare særligt indviklede forbrydelser. Romanen adskiller sig fra den klassiske kriminalroman ved sine realistiske psykologiske elementer og sympatiske og komplicerede hovedperson. Ved sin empatiske og forstående tilgang til de mennesker, der er involverede i forbrydelserne, er Alex Delaware langt mere effektiv end den typiske hårdkogte detektiv. På denne måde hæver Kellermans romaner sig over den typiske krimi og fremstår mere sofistikerede og dybdegående.Jonathan Kellerman (f. 1949) følger i sine romaner psykologen Alex Delaware, som hjælper politiet med at opklare forbrydelser. Kellerman er selv børnepsykolog, og dette gør ham i stand til at kombinere den traditionelle kriminalroman med elementer fra den psykologiske thriller. Kellermans bøger er blevet oversat til adskillige sprog, og han har vundet flere priser for sine mange bestsellere. Ud over Delaware-romanerne har han skrevet essays, non-fiction, anden skønlitteratur og illustreret børnebøger.
-
Fra 79,00 kr. Da tsunamien rammer Phi Phi Island den 26. december 2004, sidder Rikke Wang og hendes kæreste Jonas på en strandcafe og spiser morgenmad. Pludselig vælter det ind med skrigende mennesker, der stormer gennem lokalet og råber RUN!, RUN!Instinktivt springer de to danskere op og løber med. Men de når ikke langt, før en væg af vand vælter hen mod dem. Rikke når at få fat i en gren i et træ, netop som vandet rammer hende. Rikkes kæreste når i sikkerhed på et tag. Trykket fra vandmasserne er enormt, og alt bliver flået fra hinanden. Rikke formår at klamre sig fast til grenen på trods af den stærke strøm og det vraggods, som rammer hende med stor kraft.Omfanget af katastrofen er ubeskrivelig, og alle går fuldstændig i chok. Der er ingen hjælp, ingen information – intet beredskab, som kan tage over. Derfor tilbringer Rikke og Jonas natten på et bjerg af frygt for en ny bølge, inden de næste morgen tør vove sig ned, og kommer med en båd til Phuket.Rikke Wang vil for altid være påvirket af den voldsomme oplevelse. Men hun har valgt at skrive denne bog, så andre kan forstå, hvad der skete for hende og tusindvis af andre mennesker den frygtelig dag.
-
Fra 69,00 kr. En forårsdag afholder Jennie og Sue et åbent ridestævne for eleverne på miss Tukes rideskole, men til Jennies store forbitrelse møder Clare Burnley op og vinder pokalen for øjnene af alle de andre.Området hjemsøges på den tid af en flok sigøjnere. En nat forsvinder to ponyer fra rideskolen, og dagen efter er også Shantih og Bandit væk. Ude af sig selv af sorg vover Jennie og Sue sig til sigøjnerlejren, hvor en lille dreng afslører, at hestene gemmes i bjergene. Efter timers søgen finder de to piger skjulestedet – uden heste. Et tilfældigt tip leder dem videre til en stor heste auktion. Her lykkes det i sidste øjeblik af finde de to ponyer. Men Shantih er som sunket i korden.På hjemturen hører Jennie tilfældigt en vrinsken fra en hestetransport, og snart er Jennie igen forenet med Shantih. Nu kan hun forbedre sig til det store ridestævne i Inverburgh, hvor hun er sikker på at vinde pokalen.Men Clare Burnley er også blandt deltagerne ...Én ud af en million er nummer 6 i serien om JennieDen skotske forfatter Patricia Leitch (1933-2015) er kendt for sine populære børnebøger. Hun var stor fortaler for dyrs rettigheder, og mange af hendes bøger handler om heste og livet omkring rideskoler. Patricia Leitchs bøger er blevet oversat til et væld af fremmedsprog, og mange af dem er udkommet på dansk.
-
Fra 78,99 kr. Geordie Sharp sendes til Rusland for at træne elitetropperne til kampen mod den tjetjenske mafias omsiggribende kriminalitet, men samtidig skal han hemmeligt anbringe to atombomber, som kan detoneres ved en eventuel magtforskydning i landet.Chris Ryan er et pseudonym for en tidligere soldat inden for de britiske specialstyrker. Han blev kendt for at være den eneste ud af ottemands-holdet Bravo Two Zero, der undgik tilfangetagning i Irak under den første golfkrig. Under sin flugt (300 km gennem Irak til den Syriske grænse) drak Ryan vand forurenet med atomaffald og var efterfølgende ude af stand til at vende tilbage til aktiv tjeneste.
-
Fra 79,00 kr. En giftig snigmorder fra al-Qaeda myrder to højtstående britiske diplomater i Riyadh. Den britiske udenrigsminister har store problemer med at forklare, hvordan det kunne lade sig gøre, og MI6 får til opgave at ramme terrororganisationen hvor det virkelig gør ondt - på pengene.Matt Browning er lige trådt ud af SAS og har store økonomiske problemer. Men løsningen på hans finansielle problemer kommer, da han får tilbudt opgaven om at samle et team af tidligere SAS-soldater, som skal opsnappe en al-Qaeda transport af diamanter og guld på vej over middelhavet. De skal dræbe alle om bord og værdierne må de selv beholde.Sammenholdet blandt deltagerne bliver sat på prøve fra starten, da en af dem bliver udsat for et attentat. Alle bliver mistænkelige og tror, at der er en forræder iblandt dem. Kuppet bliver gennemført, men kort efter begynder drabene. To af deltagerne bliver udryddet - den ene med hele sin familie. Og Matt ved, at han er den næste på listen ...Chris Ryan er et pseudonym for en tidligere soldat inden for de britiske specialstyrker. Han blev kendt for at være den eneste ud af ottemands-holdet Bravo Two Zero, der undgik tilfangetagning i Irak under den første golfkrig. Under sin flugt (300 km gennem Irak til den Syriske grænse) drak Ryan vand forurenet med atomaffald og var efterfølgende ude af stand til at vende tilbage til aktiv tjeneste.
-
49,00 kr. Året er 2017 i Nørre Nebel. Et midaldrende engelsk ægtepar er taget på ferie i Danmark og har lejet et sommerhus i den lille danske ferieby. En dag vågner manden, Donald McPherson, op og finder konen, Paula Leeson, bevidstløs i husets swimmingpool. Hun er druknet - men hvordan? I dette afsnit af 'Forbrydelse og Straf' kigger værterne Lone Theils og Janne Aagaard nærmere på, når dårlige forhold tager en voldelig og ulykkelig drejning. Det gør de, når de fortæller historien om det engelske ægtepars sidste ferie i Nørre Nebel og om den australske rugbyspiller Chris Dawson, der en dag kunne fortælle sin familie, at hustruen og moren til hans børn var skredet og taget i hippiekoloni. Men er det nu også hele historien? Lyt med og hør om ægtemændene fra helvede.Værter: Lone Theils og Janne AagaardManus og tilrettelæggelse: Janne AagaardKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.
- Podcast
- 49,00 kr.
-
- remser, leg og bevægelse
149,99 kr. Krop & krudtugler sætter med remser, leg og bevægelse gang i sprog og små kroppe! Bogen kigger ind i kroppen og fortæller om alt fra tarme, knogler og hjerne til følelser og sanser, så det bliver sjovt at lære alt det seje, sjove og forunderlige, kroppen kan.Bogen er både velegnet til brug i daginstitutionen, men også derhjemme, og stimulerer kroppen, sproget og motorikken.Lotte Salling er forfatter til over 40 billedbøger for børn, bl.a. bestselleren Lyt til løven og Stjernestunder. Bogen er sprudlende og farverigt illustreret af Angelica Inigo.Fra ca. 3 år.
- E-bog
- 149,99 kr.
-
Fra 69,00 kr. Allerede i sin tidligste ungdom læste Johannes Sløk både Kierkegaard, Platon og Schopenhauer, og han var nærmest besat af dem alle tre. I sit efterfølgende forfatterskab har han gentagne gange skrevet om både Kierkegaard og Platon, men først i sin høje alderdom er han nået til Schopenhauer. Og i stedet for simpelthen at skrive en bog om Schopenhauer, besluttede han at konfrontere Kierkegaard og Schopenhauer med hinanden.I "Livets elendighed" skaber Johannes Sløk en dialog mellem de to store filosoffer, der levede samtidigt – Schopenhauer fra 1788 til 1860 og Kierkegaard fra 1813 til 1854. På den måde søger han på egen hånd at finde ud af, hvad de er enige eller uenige om, uden i grunden at ane, om de selv ville sige det, han lader dem sige – en dialog altså, som man kunne forestille sig, at de ville have ført med hinanden, hvis de havde kendt hinanden og dermed havde haft lejlighed til det."Livets elendighed" er Johannes Sløks forsøg på – med udgangspunkt i deres personligheder og livsudfoldelse – at finde ligheder og forskelle mellem de to store tænkere. Hvad han ønsker, er at trænge ned til den vision, de hver for sig havde af menneskelivets grundlag og vilkår.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.
-
Fra 69,00 kr. Frits og Karlssons veje krydses tilfældigvis, da Frits finder Karlsson døddrukken på en bænk i en park. Karlsson kommer på hospitalet, men kan ikke huske ret meget andet, end at han hedder Karlsson og er advokat. Modstræbende går Frits med til, at Karlsson skal bo hjemme hos ham i en kort periode. Frits er på orlov fra sit job som jurist i et ministerium på grund af alkoholisme, så han har tid nok, og langsomt udvikles de to midaldrende og nedtursramte mænds venskab... Bent William Rasmussen (1924-2010) var en dansk skønlitterær forfatter og dramatiker. Bent William Rasmussen var oprindeligt uddannet jurist og arbejdede i flere år i bankvæsenet, inden han debuterede i 1963 med romanen "Karruselrejsen". Sidenhen fulgte adskillige romaner, novellesamlinger og skuespil. Han fik sit litterære gennembrud i 1970 med den anmelderroste "Til venstre for Virum". Bent William Rasmussen modtog Henrik Pontoppidans mindelegat i 1981 og Weekendavisens litteraturpris 1986.
-
Fra 69,00 kr. Et komplot udvikler sig med den socialt forarmede, men penge-elskende Carsten Lund i midten. Med en gevinst på mange milliarder dollars, er indsatsen både høj og særdeles usædvanlig. Planen omfatter en vidtgående plastikoperation, en afsat diktator og et verdensomspændende net af virksomheder. Og så har Carsten og hans smukke og kyniske partner Julie også lige et politipar i hælene...Jørgen Sonnergaard (f. 1936) er en dansk forfatter, oversætter og redaktør. Mest kendt er han for at have oversat samtlige af Hergés Tintin-tegneserier til dansk, men han har også været tekstforfatter på mange andre danske og udenlandske tegneserier. Desuden har han skrevet et stort antal spændingsromaner og kriminoveller.
-
Fra 78,99 kr. Emma O’Brea er nok den eneste i hele byen, der ikke har bemærket, at hendes mand, Charlie, er ulykkelig og utilfreds. Derfor kommer det som et chok for hende, da han forsvinder sporløst. Emma nægter som den eneste at acceptere, at hendes mand har forladt hende af egen fri vilje. Til sidst må kommissær Karl Alberg sættes på sagen for at opklare Charlies forsvinden, og lidt for lidt bliver også han overbevist om, at der ligger en forbrydelse bag. Samtidig bliver den lille by rystet af et grusomt mord, som trækker tråde til Charlies forsvinden.”Elske og eje” er femte bog i Laurali Wrights spændende krimiserie om den tidligere storbybetjent Karl Alberg, der forsøger at håndhæve loven i en af Canadas mest idylliske provinsbyer, der burde være fri for den slags grove forbrydelser, han igen og igen må opklare.Karl AlbergLaurali Wrights spændende krimiserie om Karl Alberg følger politikommissæren, der flytter fra det hårde liv i storbyen til en lille provinsby på Canadas Sunshine Coast, hvor han bliver en del af det ridende politi. Det viser sig imidlertid, at der også i provinsen sker grusomme og mystiske forbrydelser, som den dygtige kommissær må forsøge at løse.Laurali Wright (1939-2001) var en canadisk forfatter, der skrev en lang række krimier og spændingsromaner. Før hun sprang ud som forfatter, arbejdede hun i mange år som journalist. Laurali Wright har vundet den prestigiøse Edgar-pris for sin krimi ”Den mistænkte”.
-
Fra 78,99 kr. Politikommissær Karl Alberg har glædet sig til en tur på stranden med sin ekskæreste efter at have svedt sig halvt ihjel i den canadiske sommervarme. Til hans store ærgrelse bliver den perfekte dag afbrudt, da et mord finder sted, og han må tilbage på arbejdet. Det viser sig at blive en indviklet sag for den garvede kommissær, der trækker tråde langt tilbage i tiden. Centralt i efterforskningen står den karismatiske og flotte Bobby Ransome, der allerede har siddet inde for tidligere forbrydelser. Er han selv involveret i mordet, eller er han enten mål eller middel i den rigtige morders uhyggelige spil?”En perfekt dag” er fjerde bog i Laurali Wrights spændende krimiserie om den tidligere storbybetjent Karl Alberg, der forsøger at håndhæve loven i en af Canadas mest idylliske provinsbyer, der burde være fri for den slags grove forbrydelser, han igen og igen må opklare.Karl AlbergLaurali Wrights spændende krimiserie om Karl Alberg følger politikommissæren, der flytter fra det hårde liv i storbyen til en lille provinsby på Canadas Sunshine Coast, hvor han bliver en del af det ridende politi. Det viser sig imidlertid, at der også i provinsen sker grusomme og mystiske forbrydelser, som den dygtige kommissær må forsøge at løse.Laurali Wright (1939-2001) var en canadisk forfatter, der skrev en lang række krimier og spændingsromaner. Før hun sprang ud som forfatter, arbejdede hun i mange år som journalist. Laurali Wright har vundet den prestigiøse Edgar-pris for sin krimi ”Den mistænkte”.
-
Fra 79,00 kr. Jette Lind Johansen deltog i foråret 1998 i en ekspedition sammen med 5 mandlige bjergbestigere i Tibet. Målet var toppen af det 8.046 meter høje bjerg Shisha Pagma i Himalaya, og forfatteren fortæller om sine oplevelser både før, under og efter selve bestigningen."Jette giver malende beskrivelser af Tibets storladne natur og af betingelserne på selve bjerget. Men vigtigst forekommer hendes klare og ærlige registreringer af de følelser og indbyrdes relationer, som opstår under de barske vilkår. En fængslende bog, hun har skrevet." - fra forordet af Klavs Becker-Larsen.Bemærk at lydbogen er konverteret fra lydbånd til mp3-fil.
-
Fra 128,99 kr. Ruth Cole har aldrig kendt sine to døde brødre, der døde ved en tragisk ulykke. Som lille pige opdigter hun historier om dem, og på den måde er fundamentet til hendes fremtidige forfatterkarriere lagt. Vi møder Ruth tre gange. Første gang i 1958, da hun er fire år gammel. I 1990, hvor hun er blevet berømt forfatter med større succes i sin litterære karriere end i sit privatliv og igen i 1995, hvor hun er enke, mor og i færd med at forelske sig for første gang i sit liv. Enke i et år er en både spøgefuld og erotisk kærlighedshistorie og en stor roman om tidens gang og sorgens ubarmhjertighed.John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen Slip bjørnene fri i 1968, og siden er det blevet til tolv romaner. John Irving bor i Vermont og Toronto med sin familie.