Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof
-
49,00 kr. Kartofler har i århundreder været en af grundstenene i traditionel dansk mad, og de kan tilbederes på et utal af måder. Sofie Hortens bog fra 1916 præsenterer os for 173 konkrete måder at bruge kartoflen på i madlavning.Sofie Horten giver desuden tips til, hvordan man vælger de bedste kartofler, og hvordan de bedst opbevares, så de kan holde længere. Bogen giver et spændende indblik i, hvordan man lavede mad med denne populære ingrediens, før der var noget, der hed køleskab og supermarked, og den viser, hvor alsidig og brugbar kartoflen i virkeligheden er.Sofie Horten (1848-1927) var en dansk journalist, oversætter og kogebogsforfatter. Hun var den første kvinde, der blev optaget som medlem af Journalistforeningen, og sad i en årrække som hovedbestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Fagblade og Tidsskrifter. Sofie Horten stod bag oversættelser af vigtige bøger af blandt andre Victoria Benedictsson, Bertha von Suttner og Lev Tolstoj.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
49,00 kr. "Den 9. april 1940 var Danmark blevet besat af tyskerne. Modstanden havde været spredt og kortvarig. 16 danske soldater havde mistet livet.Den danske regering havde bøjet sig så hurtigt for de tyske krav, at den øvrige verden ikke lagde mærke til, at der havde været nogen modstand. Danmark var på få timer blevet indlemmet i Hitlers magtområde.""Modstand og befrielse" handler om den modstandskamp, der foregik i Danmark under besættelsen. Da samarbejdspolitikken med besættelsesmagten brød sammen i 1943, begyndte modstandsbevægelsen for alvor at organisere sig og slå til mod tyskernes fabrikker og strategisk vigtige områder. Bogen fortæller om samarbejdet med England og Sverige i kampen mod besættelsesmagten, der først sluttede i Danmark den 4. maj 1945.Bogen udkom første gang i 1990.Ole Helmer Jensen (f. 1926) var forfatter til en række bøger om europæisk historie med vægt på militære og politiske begivenheder. Særligt hans bøger om anden verdenskrig har været populære og læst på mange af landets skoler og gymnasier.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
49,00 kr. Hvilke typer kage var den danske husmoders foretrukne i starten af 1900-tallet? Hvilke typer mel var de mest populære til kager, og hvad var de generelle retningslinjer for bagning?Alt det fortæller Sofie Horten om i "Kagebogen" fra 1911, som bugner af kageopskrifter, der er lige til at gå i gang med. Bogen indeholder også et langt afsnit med opskrifter på forskellige typer brød. I "Kagebogen" kan du finde et utal af forskellige udgaver af æblekage, lagkage, småkager og formkager.Sofie Horten (1848-1927) var en dansk journalist, oversætter og kogebogsforfatter. Hun var den første kvinde, der blev optaget som medlem af Journalistforeningen, og sad i en årrække som hovedbestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Fagblade og Tidsskrifter. Sofie Horten stod bag oversættelser af prominente bøger af blandt andre Victoria Benedictsson, Bertha von Suttner og Lev Tolstoj.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
49,00 kr. Denne tekst fra 1882 indeholder N. Zahles oprindelige ideer, som lagde kimen til piger og kvinders ret til uddannelse i Danmark.N. Zahle argumenterer i dette samfundsorienterede politiske kampskrift "for Kvindens fuldkomne ligeberettigelse med Manden, (..) juridiske Frihed ved siden af ham, selv i de allernærmeste Livsforbindelser".Med referencer til Clara Raphael og den tidlige kvindekamp redegør forfatteren for den danske kvindesags status i samtiden og argumenterer konkret for, at den vigtigste indsats i kampen for kvinders rettigheder er kvinders ret til uddannelse.Natalie Zahle (1827-1913) var pædagog, skoleleder og kvindesagsforkæmper. Hendes altoverskyggende fokusområde, og det som hun huskes for, er hendes vedholdende og succesfulde arbejde for piger og kvinders ret til uddannelse. Hendes ideers arv er materialiseret i N. Zahles Skole i København, som hun grundlagde i 1851.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
78,99 kr. Hvornår udvikler barnet sig mest – i sin fritid eller når det arbejder tvangsmæssigt i skolen? I ”Barnets fritid” giver den danske pædagog Vilhelm Rasmussen et indblik i, hvor vigtige de første leveår og barnets fritidsaktiviteter er for dets udvikling - samt en lang række forslag til hvordan man kan aktivere børn i forskellige aldersgrupper.Bogen udkom første gang i 1934.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.
- E-bog
- 78,99 kr.
-
49,00 kr. "Forbryderne" er første del af Forbryder-serien om Teddy og Lene. De er barndomsvenner fra arbejderfamilier og går i skole sammen i Århus. I en fascistisk 70’er-fremtid kæmper de for social retfærdighed. Overalt i samfundet møder de nemlig magtmisbrug og ideologisk hjernevask. Det vil de ikke finde sig i, så de bliver socialistiske aktivister og går forrest i kampen for retfærdighed.I denne første bog i serien, som er meget præget af 70'ernes politiske miljø, kommer Teddy og Lene på sporet af det, som de tænker må være en gruppe forbrydere. Men senere viser det sig at være en aktionsgruppe, der er ude på at afsløre samfundets egentlige forbrydere, nemlig en fabrik, der leverer ulovlige våben til Rhodesia.Er politisk aktivisme rigtigt eller forkert? Bogen er et oplagt sted at begynde den diskussion.Bogen, som er spændende fortalt og har et højt tempo, henvender sig til læsere fra 10 år og op.Flemming Andersen (1945-2019) var en dansk forfatter, der bl.a. er kendt for sine børne- og ungdomsbøger. Hans bøger udkom først i 70’erne på det socialistiske århusianske forlag MODTRYK og siden på andre større forlag. Han er kendt for sin let tilgængelige stil, og sine spændende, samfundsrelevante historier. En del af bøgerne omhandler USA, men er også relevante for danske unge.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
Fra 79,00 kr. Hvordan skaber vi mening med livet i en verden, som vi ikke kan overskue?I ti noveller med titler som "Balance", "Afdeling 44" og "Let tjente penge" forsøger forskellige mennesker at komme overens med en uoverskuelig verden. Novellerne finder sted i det man kunne kalde Udkantsdanmark, og de er præget af en præcis, bittersød melankoli i skildringen af det moderne liv. Det er ikke altid, at livet giver mening. Som fortælleren i åbningsnovellen "Balance" siger med en blanding af skuffelse og tom glæde, der er karakteristisk for novellernes tone: "Jeg blev så glad, da min mand døde." Herefter følger beskrivelsen af det kærlighedsløse og utilfredsstillende ægteskab med den nu afdøde mand, samtidig med at fortælleren forsøger at puste nyt håb i sin fremtid og i de relationer, som måske, måske ikke er indenfor rækkevidde. Rørende, medrivende, og sprogligt smukke fortællinger om hverdagen og de store linjer i livet. Novellesamlingen hører til Grønfeldts tidlige forfatterskab sammen med romanerne "Sommerens døde" og "Den første sne", hvor temaerne om provinslivet og den moderne verdens meningstomme liv er centrale. Vibeke Grønfeldt (1947), født og bosiddende på Samsø, er kendt for sine romaner og noveller om provinsmiljøer og det moderne livs forvirrede ensomhed. Grønfeldt er blevet sammenlignet med forfattere som Hans Otto Jørgensen, Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen. Hun har udgivet bøger kontinuerligt siden debuten i 1975, og er både kritikerrost og prisvindende. Blandt andet har hun vundet Det Danske Akademis Store Pris i 1996 og Montanas Litteraturpris i 2016. For læsere af moderne skønlitteratur.
-
49,00 kr. "Den anden Verdenskrig blev udkæmpet i årene 1939-1945. Det er historiens mest omfattende krig med slagmarker i Europa, Asien og Afrika. Til søs blev kampen ført på alle verdenshavene. Det bragte krigen på Atlanterhavet og i Stillehavet helt frem til Amerikas og Australiens kyster. I luften over millionhære, flåder på havet og industribyer førte store styrker af fly kamp mod hinanden. Men de angreb også mål på jorden og havet."Ole Helmer Jensens bog fortæller om Den anden Verdenskrigs mange forskellige fronter. Den beskriver optakten til krigen i løbet af 1930’erne og styrkeforholdet mellem landene, da krigen brød ud. Bogen fortæller også om Tysklands store felttog i Europa og Afrika og om de allieredes strategier og kamphandlinger, som til sidst førte til sejr på både øst- og vestfronten.Bogen udkom første gang i 1981.Ole Helmer Jensen (f. 1926) var forfatter til en række bøger om Europæisk historie med vægt på militære og politiske begivenheder. Særligt hans bøger om anden verdenskrig har været populære og læst på mange af landets skoler og gymnasier.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
79,00 kr. Da Johannes Wedel bryder sin forlovelse med sin barndomskærlighed, Inge Bornemann, er det til alles store overraskelse hans ven, Hans Skifter, der tager dårligst imod nyheden. Alle ved ellers, at Hans Skifter selv er forelsket i Inge, men for længst har accepteret, at hun kun vil have Johannes. Nu har Johannes så brudt med hende for at blive præst, og med ét slag har han ændret både sin egen, Inges og Hans’ fremtid – for skal Hans nu til at bejle til Inge igen i håb om, at hun vil komme over Johannes og lære at elske den mand, hun ellers altid har afvist?"De to, som blev hendes" er en smuk roman om kærlighed og venskab i 1930’ernes Danmark. Bogen udkom første gang i 1934.Louise Birke (1874-1946) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner i starten af det tyvende århundrede. Hun debuterede som forfatter i 1913 med romanen "Fru Vibe". Herefter udgav hun flere romaner i bogform samt noveller i Randers Dagblad.
- E-bog
- 79,00 kr.
-
69,00 kr. På en fabrik i slutningen af 1800-tallet pukler kvinderne løs for nogle få skillinger. De sludrer og sladrer og ved godt, at der ikke venter dem meget her i livet. Da fabriksejerens søn viser interesse for Marie, er de andre imidlertid straks klar til at rive hendes drømme i stykker for øjnene af hende.Marie ved godt, at det er næsten utænkeligt, at Peter skulle vælge hende frem for de mange piger af hans egen stand. Alligevel tager hun imod hans tilbud, da han inviterer hende på en gåtur i parken efter arbejde. For selvom Marie godt ved, at hendes chancer i livet er små, og at omverdenen straffer den, der vover at stræbe over sin stand, så kan hun ikke lade være med at prøve. Der må jo være mere end det opslidende fabriksliv, selv for en pige som hende.Edvard Søderbergs teaterstykke "De umyndige" beskriver livet på samfundets bund i København i slutningen af det nittende århundrede. Bogen udkom første gang i 1899.Edvard Søderberg (1869-1906) skrev en lang række socialrealistiske romaner, skuespil og digte og skildrede med uhyggelig selvoplevet detaljerigdom forholdene for de fattige, fordrukne og arbejdsløse i Københavns slumkvarterer.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
49,00 kr. "Hvad er det, vi hver især foretager os, når vi udvikler os i dette liv?Og hvordan ser vækstprocessen ud over mange tilværelser?Hvordan er den generelle menneskelige bevidsthed blevet, som den er nu?Og hvordan vil den udvikle sig i fremtiden?"Disse og mange andre spørgsmål behandler Birgit Truust i sin bog "Dine tidligere liv", der udkom første gang i 1990. Tanken om reinkarnation har fascineret mennesket igennem årtusinder. Tanken om at sindet starter ved fødslen og slutter ved døden, kan være svær at få til at give mening. I bogen her præsenterer Birgit Truust de forskellige trosretningers udlægning af reinkarnation. Bogen er ikke som sådan et forsøg på at finde beviser for reinkarnation eller at overbevise læseren om, at vi har levet før dette liv, men nærmere en introduktion til begrebet samt en fremstilling af, hvordan det er blevet udlagt af forskellige trosretninger. Særligt fokuseres der på begreberne reinkarnation og karma.Birgit Truust (1943-2023) var lektor i matematik og fysik, med logik som speciale, og bl.a. uddannet på MIT i USA. Set i det lys er Birgit Truust i sandhed en unik bidragsyder, hvad angår personlig selvudvikling og åndelig forståelse. Man skulle tro, at en sådan uddannelsesbaggrund ville resultere i en verdensanskuelse meget langt fra en dyb spirituel og terapeutisk indsigt i det menneskelige sind. Men netop hendes evne til at se sammenhænge mellem disse forståelsesbegreber er, hvad der gør hendes værker så interessante og fascinerende. En holistisk verdensanskuelse der for hver dag blot bliver styrket yderligere, i kraft med at de to begrebsverdner hele tiden nærmer sig hinanden.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
69,00 kr. Det danske samfunds udvikling igennem de sidste cirka 1000 år har været påvirket af filosofiske og teoretiske strømninger fra hele Europa.Frem til kristendommens indførelse havde man levet i de samme små bondesamfund i århundreder, men med den nye religion kom også nye ideer, som i de efterfølgende århundreder igen og igen blev udfordret og forandret af både udefrakommende tanker og teorier og af store danske tænkere. Tobindsværket "Dansk idéhistorie" er en overskuelig grundbog, der beskæftiger sig med dette spændende emne på en sådan måde, at alle kan være med. Værket kan både bruges til at danne sig et overblik over dansk idéhistorie og som inspiration til videre læsning.Andet bind fortæller om tiden fra omkring 1830, hvor de kristne tanker og samfundsordenen generelt begyndte at blive udfordret af revolutionære tanker fra resten af Europa. Bogen beskriver afgørende strømninger som nationalliberalisme, socialisme, kvindefrigørelse og parlamentarisme. Bogen udkom første gang i 1981.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
49,00 kr. "Den begyndende forståelse af, at arbejdet ikke er alt, navnlig ikke i betydning af forretningsliv og pengemageri, beror vel på, at Amerika nu begynder at blive sat, at befolkningen former sig til en nation. Det er ikke længere ’udvandrere’, der mere eller mindre nødtvungent er taget ud for at søge lykken, og som, hvis de finder den, haster hjem med deres dollars og nyde livet i det gamle land. Dette forjagede i livet, dette foreløbige ved stæderne er tildels, men forresten også kun tildels, forsvundet."Skuespiller Karl Mantzius fortæller gennem en række breve om sin rejse igennem Amerika i 1916-1917. Bogen bugner af spændende indsigt i de amerikanske samfundsforhold, kulturen og mentaliteten, som den blev opfattet af en nordeuropæisk boheme, der ikke mindst bed mærke i, at rigdom her betød noget helt andet for ens status end i det gamle Europa.Bogen er en genudgivelse fra 1917 skrevet med datidens sprogbrug.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius (1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
69,00 kr. Niels Mynge bliver vækket en sen nattetime. Forvalteren for hans store gård, Furskov, fortæller ham, at huset på den anden side af sundet står i flammer. Straks tænker Niels på sin gamle mor. Det er hendes hus, der brænder. Selvom hun ligger og sover trygt i sin seng på Furskov, så ved Niels, at det vil knuse hende, hvis hun finder ud af, at hendes eget hus er brændt. Hun er jo netop flyttet hjem til ham, fordi hun er blevet for svag til at bo alene. Branden bliver startskuddet til en lang række tragiske begivenheder, som Niels Mynge hverken kan stoppe eller styre.Slægtsromanen "Familien Mynge" udkom første gang i 1928.Louise Birke (1874-1946) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner i starten af det tyvende århundrede. Hun debuterede som forfatter i 1913 med romanen "Fru Vibe". Herefter udgav hun flere romaner i bogform samt noveller i Randers Dagblad.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
79,00 kr. "’Om natten trængte de ind i vort hus, onkel, og hentede fader. Tjenerne flygtede. Da kaldte han på moder, så det gjaldede i huset, og da mændene tog hende om livet og i hendes sorte hår, affyrede hun en pistol mod dem, og så slog de hende ned og slæbte dem begge bort.’’Herregud – Herregud – om livet og i hendes hår,’ mumlede manden og stirrede ud i den månelyse nat, idet han knugede sine hænder."Den franske revolution har strøget sin blodige hånd over Strasbourg og myrdet alle de aristokrater, der ikke nåede at flygte. Heins mor og far var blandt de døde, og da stormen har lagt sig, vendte hans onkel tilbage fra sit hjem i Italien for at tage sig af sin nevø.Med sig bærer de begge minderne om Heins elskede forældre og deres grusomme skæbne, som Hein alene var vidne til. De husker dårligt nok hinanden, og dog er det nu op til dem at rejse familiens ære og gøre den gamle familieborg til et sikkert sted igen."Borgens børn" udkom første gang i 1911. Denne oversættelse er fra 1925.Rudolf Herzog (1869-1943) var en tysk forfatter, digter og journalist. Han var en af de mest populære tyske forfattere i begyndelsen af det tyvende århundrede. Han debuterede som forfatter i 1901 med bogen "Der Graf von Gleichen". Flere af Rudolf Herzogs bøger er blevet oversat til fremmedsprog heriblandt dansk.
- E-bog
- 79,00 kr.
-
Fra 169,99 kr. Forstå dit barns søvnmønster, og hjælp det til at sove trygt og roligt.Hvorfor kan børn have svært ved at falde i søvn, og hvordan hjælper man dem bedst? Her får du @babyterapeuten Katrine Rønn Arnhems allerbedste og gennemtestede råd til, hvordan man nænsomt og effektivt forbereder sit 0-5-årige barn på søvnen og hjælper det til at sove godt.Bogen indeholder grundige guides til børns søvnmønstre baseret på den nyeste viden og forskning, praktiske råd til at løse de typiske søvnproblematikker og vejledning i, hvordan man kan berolige barnets nervesystem inden sengetid.God søvn kræver ro og tryghed, ikke skemaer og rigide rutiner. Derfor opfordrer Katrine til, at man gør det, der virker for ens barn – og en selv.Katrine Rønn Arnhem er uddannet folkeskolelærer, men lever nu af at rådgive forældre om børns søvn. Hun har en uddannelse som søvncoach og derudover en række uddannelser inden for kropsterapi for børn. Hun er mor til to små drenge.
-
Fra 78,99 kr. Eksisterer Gud? Har mennesket en fri vilje? En udødelig sjæl? Hvordan er forholdet mellem sjæl og legeme? Hvad er meningen med livet? Hvad er ondt og godt, rigtigt og forkert?Siden oldtiden har filosofferne diskuteret disse spørgsmål, og omfattende tankebygninger er blevet rejst for siden at styrte i grus. Ifølge Ludwig Wittgenstein skyldes det hverken problemerne eller filosofferne selv, men at vi misforstår problemernes sproglige natur.Jørgen Husted (f. 1947) er lektor i filosofi ved Aarhus Universitet. Han har udgivet flere bøger om kendte filosoffer – blandt andet om Søren Kierkegaard og Ludwig Wittgenstein.
-
SEJR med cykelrytter Mattias Skjelmose om højdetræning, kalorietælling og munketilværelsens andre gl
48,99 kr. En andenplads i endagsløbet Fleche Wallone, top ti i Liege-Bastogne-Liege, dansk mester i linjeløb og en samlet sejr i etapeløbet Schweiz rundt. 2023 var et stort cykelår for Mattias Skjelmose, der for alvor slog sit navn fast i de danske cykelhjerter med sin aggressive kørestil og sin ligefremme fremtoning i medierne.I dette afsnit af podcasten 'Sejr' er Skjelmose gæst hos vært Bastian Emil Goldschmidt for at se tilbage på et begivenhedsrigt år på cyklen, og for at tale om forbilleder, træning og hvilke mål han har for sin fremtid i sporten.Vært: Bastian Emil GoldschmidtGæst: Mattias SkjelmoseKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildSEJRSEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.
- Podcast
- 48,99 kr.
-
Fra 78,99 kr. "Farven lilla" er Alice Walkers mesterværk, som hun vandt en Pulitzer Prize og National Book Award for i 1982. Romanen foregår i 1930’ernes Georgia, USA, hvor afroamerikanske kvinders rettigheder var nærmest ikkeeksisterende, og de forventedes at finde sig i hvad som helst. Alice Walker fortæller om dem, der lod sig kue, og dem, der tog kampen op for at få et bedre liv.Den amerikanske forfatter og aktivist Alice Walker (f. 1944) er født i sydstaten Georgia og har blandt andet arbejdet som medredaktør af magasinet "Ms" og af det afroamerikanske tidsskrift "Freedomways". I 1982 vandt hun en Pulitzer Prize og National Book Award for sin mest kendte roman "Farven lilla". Alice Walkers bøger er blevet solgt i store oplag verden over, og hun er bredt anerkendt for sit virke i kampen for afroamerikaneres rettigheder."Alice Walker er overhovedet Amerikas mest interessante kvindelige forfatter i disse år. Med både Pulitzerprisen og The National Book Award i ryggen kommer nu hendes seneste roman til Danmark… Rå og gribende roman." – Politiken"Race, køn, klasse, kærlighed. Det hele bliver her til en menneskesag… Det er længe siden, at det sorte Amerika har talt så klart og stærkt." – Weekendavisen"Nogle bøger er så gode, at man får inderlig lyst til at begrænse sin anmeldelse til tre ord: Læs den bog! "Farven lilla" er en af dem." – Berlingske Tidende
-
49,00 kr. I 1857 kom den verdensberømte danske eventyrdigter H. C. Andersen på besøg hos den lige så verdensberømte engelske forfatter Charles Dickens. Andersen havde skrevet, at han ikke ville blive længere end 14 dage, men blev i fem uger. Og det blev fem lange uger for Dickens-familien. "Vi lider alle under Andersens besøg," skrev den engelske forfatter blandt andet til en ven. Sammen med rejsejournalist og forfatter Jannie Schjødt Kold taler vi om det meget akavede topmøde mellem de to litterære titaner – og vi taler om hvem Andersen i virkeligheden var og hvorfor han rejste så meget.Værter: Simon Ankjærgaard og Tommy HeiszGæst: Jannie Schjødt KoldKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.
- Podcast
- 49,00 kr.
-
49,00 kr. Fire børn, fire dødsfald, en mor under mistanke. Er der tale om drab på spædbørn, eller en forfærdelig tragedie?I dette afsnit af podcasten 'Forbrydelse og straf' skal du høre to historier om familier, der forsøger at få børn, hvor børnene bliver ved med at dø en tragisk vuggedød. Det store spørgsmål der melder sig i begge sager, er om der er tale om naturlige årsager, eller om nogen i familien har noget at gøre med dødsfaldene.Værter: Lone Theils og Janne AagaardManus og tilrettelæggelse: Janne AagaardKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.
- Podcast
- 49,00 kr.
-
178,99 kr. James Price har samlet mere end 150 af sine favoritretter i denne bog. Bogens opskrifter strækker sig fra suppe, pastaretter, mormormad over snacks, asiatiske inspireret retter, fisk og desserter. Kort sagt alle de retter, den kendte tv-kok holder af at lave hjemme i sit eget køkken.Alle retter er gennemtestet, så du er sikret succes i dit eget køkken. Glæd dig til en kogebog, der er spækket med inspiration til både hurtig hverdagsmad og til festlige måltider.Udover de mange opskrifter indeholder bogen en række små, hyggelige historier om James mange madoplevelser. Fortællingerne er illustreret med tegninger af Jens Hage.
- E-bog
- 178,99 kr.
-
Fra 178,99 kr. Allerede som barn tænker Alex over, at hans far ikke tumler med ham, som vennernes fædre gør. Og som ung voksen bekymrer han sig om, at faren står op om natten og risikerer at falde. Mere end en gang har Alex måttet slippe alt og øjeblikkeligt tage hjem og hjælpe sin far. Og i stedet for at tage til det årlige krebsegilde, forsøger de at vænne sig til at se hinanden på plejehjemmet til indsmuglet mad og whisky.Allan Schulman gik bort i 2003, da Alex var 27 år og Allan 84. Efter begravelsen kæmper Alex med sine følelser, og han bliver god til at gemme dem bort, indtil det en dag bliver umuligt.Skynd dig at elske er et ømt, vemodigt og kærligt portræt af en far.
-
Fra 79,00 kr. Terror kommer i mange former og størrelser. Men fælles for den er, at den naturligvis udøves af terrorister – eller hvad? Det spørgsmål stiller Orla Johansen i sin spændingsroman "Morders marked", hvor en ganske almindelig borger på vej hjem fra sit natarbejde pludselig kommer i besiddelse af et dødbringende våben. Da det går op for ham, hvad han er i besiddelse af, begynder han at bruge det til at opnå, hvad han ønsker. Med det resultat at ikke blot politiet, men også dødsensfarlige terrorister, forsøger at fange ham – og ikke nødvendigvis i live ...Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.
-
49,00 kr. Vi har læst Pernilles Skippers nye bog "Jeg har haft lyst til at sige det mange gange før til dig... Rend mig". Og vi har inviteret hende i strikkeskuret til en snak om de synlige og usynlige barrierer, som står i vejen for kvinder i dansk politik.Det bliver til en god snak over strikketøjet om sexisme, hadbeskeder, og det konstante fokus på kvinders udseende.Men det er ikke alvor alt sammen, for vi får også drukket breezere og sunget Backstreet Boys. Og I det strikkehistoriske indslag fortæller Christiane historien om verdens første parlamentarisk valgte kvindelige minister Nina Bang. Og det viser sig, at Nina Bang også har haft stor betydning for Pernille. Så stor, at hun har Nina Bangs billede som baggrund på sin iPhone.Podcasten til dig der strikker, eller gerne vil strikke, eller bare lytte på nogen der taler mens de strikker. Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg mødes i strikkeskuret og taler om alt fra sex og slåensnaps til sorg og armlængder. Men der bliver også strikket og talt om alt indenfor strik. For det gode ved strik er at man kan tale imens. I hvert et afsnit ringer de til deres strikkementor Ulla fra Fyn for at få gode råd og høre hvad hun går og laver.Du kan følge dem på Instagram @mensvistrikkerChristiane Gjellerup Koch er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater.Christiane har medvirket i bl.a. i filmen "Ser du månen Daniel", "Rose", "Lykkelige omstændigheder" "Ustyrlig". Bl.a. serierne "Karen Blixen Drømmeren", "DNA", "Carmen Curlers", "Kastanjemanden "Hun har har de sidste 27 år arbejdet på diverse teatret i Kbh bl.a. Nørrebro teater og Det kgl teater.Ditte Hansen er skuespiller, manusforfatter, instruktør... og strikker.Uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater.Kendt fra Dansegarderoben, Ditte&Louise og Cirkusrevyen. Samt TV, film og teater gennem de sidste 25 år.Trine Gadeberg er entertainer, sanger, instruktør, podcaster og strikker.Er kendt fra diverse revyer rundt i landet hvor hun blandt andet optræder med karakteren Pelle som er en dreng på 5,5 år med et satirisk take på verden. Trine er også sanger og har medvirket i en lang række musicals gennem tiden, og er meget benyttet solist blandt de professionelle orkestre.
- Podcast
- 49,00 kr.
-
49,00 kr. En klub for eventyrere. Det lyder måske som noget fra en anden tid. Fra dengang, hvor der stadig var hvide pletter på landkortet, og hvor man ikke bare kunne finde svar på Google, hvis der var noget, man var i tvivl om.Men hvis man tror, at opdagelsesrejsens tid er ovre, tager man fejl. Det viser en ny bog, som er spækket med gode fortællinger fra Kvindelige Eventyreres Klub.Klubben blev grundlagt i 1954 af en gruppe pionerer – 29 kvinder, som ville ud i verden. De var globetrottere, vovehalse, outsidere. Ved at gå sammen i en klub sikrede de sig den opbakning, som de langt fra altid fik af deres omgivelser i en tid, der var ekstremt mandsdomineret.Der er gået næsten 70 år, siden klubben holdt sit første møde. Men den findes faktisk stadig. I dag er der 65 medlemmer. Kvinder, som alle aktivt opsøger eventyret. Huledykkere, bjergbestigere, astronomer, polarforskere, fotografer, biologer, journalister og læger – for nu bare at nævne nogle af titlerne.De har alle det til fælles, at de vil udfordre deres egne grænser, og at de har lyst til at møde det ukendte og anderledes.I dette afsnit af Næste side har vært Tommy Heisz besøg af to af disse eventyrere. Sammen med Cecilia Vanman og Charlotte Haslund-Christensen taler de om den bog, der tager sin læser med på opdagelser og oplevelser i hele verden.Vært: Tommy HeiszGæster: Cecilia Vanman og Charlotte Haslund-ChristensenKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.
- Podcast
- 49,00 kr.
-
49,00 kr. D. 22. november 1963 vågner John F. Kennedy sammen med sin kone Jackie på et hotel i Fort Worth, Texas. Kennedy er på en ugelang tur rundt i den store stat, der skal være en vigtig brik i Kennedys kampagne for genvalg til præsidentembedet året efter. Senere samme dag går turen til Dallas, hvor skæbnen vil det, at en anden mand, Lee Harvey Oswald, er mødt op med en riffel og dårlige intentioner.Dette er første episode i podcastserien '4 dage i november' om de skæbnesvangre dage, der fulgte mordet på præsident Kennedy. I første afsnit tager værterne Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen dig med til starten, og fortæller om hvad der skete på dagen for mordet. Hvorfor var Kennedy i Dallas, hvad lavede han de morgen, og hvor var han egentlig på vej hen?Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.
- Podcast
- 49,00 kr.
-
69,00 kr. John F. Kennedy var død og lå nu begravet på Arlingtonkirkegården i Virginia. Over hans gravsted brændte en flamme, en evig ild . Måden han døde ville for altid være en del af historien om hans præsidentskab. Men hvordan hans eftermæle ellers ville komme til at tage sig ud, var endnu usikkert. Flere af skriverierne i pressen i dagene efter hans død var imidlertid ikke helt som hans enke, Jackie, gerne ville have dem. Det skinnede ganske enkelt ikke tydeligt nok igennem, hvor stor en præsident, hendes afdøde mand havde været, mente førstedamen. Derfor valgte hun at tage sagen i egen hånd – og på en yderst effektiv måde, må man sige.I dette femte afsnit af '4 dage i november' fortæller værterne Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen historien om hvordan myten om John F. Kennedy blev til, og om hvordan konspirationsteorierne fik lov til at leve.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.
- Podcast
- 69,00 kr.
-
49,00 kr. Hvem var Lee Harvey Oswald? Hvorfor havde han skudt John F. Kennedy? Havde han handlet alene eller var han en del af en større sammensværgelse? Svarene på de mange spørgsmål, der rejste sig i kølvandet på Kennedymordet var fortsat få, da kirkeklokkerne ringede og kalenderbladet viste søndag den 24. november 1963.I dette tredje afsnit af podcastserien '4 dage i november' får du den korte historie om attentatmanden Lee Harvey Oswald, og hans kaotiske død blot to dage efter, da natklubejeren Jack Ruby skød og dræbte Oswald. En hændelse som har skabt megen spekulation og konspirationsteorier sidenhenVærter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.
- Podcast
- 49,00 kr.
-
49,00 kr. Lørdag den 23. november 1963 vågnede USA op som en nation i kollektivt chok. Dagen forinden var den 46-årige præsident, John Fitzgerald Kennedy, på brutal vis blevet skudt og dræbt i Dallas, Texas. 1000 dages præsidentskab var brat afsluttet. USA havde mistet deres præsident, Jackie Kennedy havde mistet sin mand og børnene Caroline og John deres far.I denne anden del af podcastserien '4 dage i november' skal du blandt andet høre om hvordan Jackie Kennedy planlagde sin afdøde mands begravelse, og hvilke helt særlige signaler hun ønskede at sende og dermed bidrog til myteskabelsen omkring sin mands eftermæle.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.
- Podcast
- 49,00 kr.