Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Ingrid Videbech
    Fra 78,99 kr.

    Mange danskere drømmer om at gøre noget ved deres liv - uden at få gjort det. Med bogen "Lever du, eller overlever du?" får læseren et værktøj, som kan gøre det langt lettere at lægge sit liv om - så det holder. Måske handler det om at lægge vanen med at ryge bag sig, måske har læseren i virkeligheden lyst til ikke at drikke så meget alkohol, men mere blot nyde et glas vin ind imellem. Der kan også være tale om en konstant madbesættelse, som er svær at overvinde, eller måske er der brug for en bedre balance mellem arbejde og familie. Og dermed mindre stress i hverdagen.Ingrid Videbech er en dansk forfatter, kursusleder, underviser og livsstilscoach. Hun har flere års erfaring med at guide mennesker i at opbygge en vedvarende og positiv livsstilsændring.

  • af Patricia Leitch
    Fra 69,00 kr.

    Mens Jennie venter spændt på, at hendes veninde skal komme og tilbringe den sidste uge af sommerferien på Finmory, bliver hun ringet op af Miss Tuke, ejeren af den nærliggende rideskole. Hendes sommergæster har sendt afbud, netop som de skulle hjælpe hende med at ride nogle ponyer over bjergene for at møde er filmhold, som vil lave et TV program om heste. Pigerne bliver fyr og flamme ved tanken om at skulle deltage i en filmoptagelse, men til Jennies ærgrelse insisterer hendes søster Petra på at ride med.Undervejs kommer miss Tuke alvorligt til skade og må på hospitalet. Børnene beslutter at fortsætte alene. Men vejret er dårligt og turen gennem passet er ikke ufarlig. Jennie er forrest på Shantih, da hun pludselig ser vandreren gennem tågerne. Hvem er den mørke skikkelse, der hjemsøger heden, og hvorfor forfølger han Jennie og hendes arabiske hoppe?Det, der starer som en fornøjelig ridetur for at deltage i en filmoptagelse, ender som et mareridt tilbage i fortiden, hvor Jennie spiller en mærkelig og betydningsfuld rolle.De Gyldne Hestes Dans er nummer 9 i serien om Jennie.Den skotske forfatter Patricia Leitch (1933-2015) er kendt for sine populære børnebøger. Hun var stor fortaler for dyrs rettigheder, og mange af hendes bøger handler om heste og livet omkring rideskoler. Patricia Leitchs bøger er blevet oversat til et væld af fremmedsprog, og mange af dem er udkommet på dansk.

  • af Patricia Leitch
    Fra 69,00 kr.

    Sommerferien er slut, og Jennie hader tanken om at skulle starte i skolen igen. Samtidig kæmper hun med angsten for at skulle miste sin elskede Shantih. Der er cirkus i byen – det cirkus, hvor Shantih optrådte, inden hun stak af og Jennie købte hende. Måske vil cirkusdirektøren købe hende tilbage? Cirkus forlader byen, og Jennie ånder lettet op.Men glæden er kort. Hun får brev fra en ukendt dame, som mener, at Shantih må være hendes Wildfire af Talisker, som blev stjålet fra hende for flere år siden.Sammen med Nick, en ny pige i klassen, træner Jennie til at deltage i spring ved ridestævnet i Ardair – vel vidende at Shantihs retmæssige ejer formentlig vil kræve hende tilbage.Som i en drøm tager Jennie af sted til stævnet, og som i en drøm rider hun Shantih over de sværeste forhindringer. – Det er sidste gang, gør det til den bedste! hviskede Jennie. Efter stævnet vil Shantih ikke længere tilhøre hende ...Min for evigt er nummer 10 i serien om Jennie,Den skotske forfatter Patricia Leitch (1933-2015) er kendt for sine populære børnebøger. Hun var stor fortaler for dyrs rettigheder, og mange af hendes bøger handler om heste og livet omkring rideskoler. Patricia Leitchs bøger er blevet oversat til et væld af fremmedsprog, og mange af dem er udkommet på dansk.

  • af Henrik Pontoppidan
    Fra 69,00 kr.

    Med novellesamlingen ”Fra hytterne” blev Henrik Pontoppidans navn synonymt med den danske socialrealisme, der gik til kamp mod den sociale uretfærdighed ved at blotte skildringerne af de fattige bønder for al tidligere litteraturs romantik. Han tager os med til arbejdsanstalten, hvor fattige gamle arbejder sig ihjel, til bondegårdene, hvor der næppe holdes én eneste fridag, og viser os den fattigdom, der trods landets store fremskridt endnu haltede langt bagefter.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

  • af Edgar Allan Poe
    Fra 69,00 kr.

    Dette udvalg af Poe-tekster adskiller sig i flere henseende fra de mange tidligere udvalg. Det bringer en række centrale fortællende og essayistiske tekster, som ikke tidligere har været oversat. Blandt disse de to vigtigste afhandlinger ”Digtningens metodik” og ”Det digteriske princip”.Det bringer samtidig en række af de mere kendte Poe-tekster i nyoversættelser og sætter dem ind i en sammenhæng, der giver en bredere og mere præcis forståelse af Poes forfatterskab. Christian Kock har foretaget nyoversættelserne, som har været påkrævet, fordi ikke alle ældre Poe-oversættelser har været pålidelige nok.Krimiens og gyserens oldefader mødes i dette udvalg med modernismens oldefader. Det viser sig, at de er én og samme person. Gad vidst, hvad de vidt adsplittede oldebørn mener om det?Edgar Allan Poe (1809-1849) var en amerikansk digter og forfatter, der er kendt og elsket verden over for sine gyserhistorier og digte. Ved siden af virket som forfatter arbejdede Edgar Allan Poe som skribent, redaktør og anmelder. Edgar Allan Poe udmærker sig ved at blande romantikken og den gotiske litteratur i sine digte og noveller, hvilket giver dem en helt særlig plads i den amerikanske litteraturhistorie.

  • af Georgette Heyer
    Fra 68,99 kr.

    Kriminalkommissær Hannasyde fra Scotland Yard må træde til, da et dødsfald, der først blev forklaret som et hjerteanfald som følge af for højt blodtryk, viser sig at være et giftmord. Det bliver hårdt arbejde at opklare sagen, for afdøde Mr. Matthews familie er stor og kommer ikke for godt ud af det med hinanden. Og midt i opklaringsarbejdet sker mord nummer to.Georgette Heyer (1902-1974). Engelsk forfatterinde, især kendt for sine historiske romancer og for sine detektivromaner. Hun udgav sin første roman som 19-årig og blev hurtigt populær blandt læserne. Hendes detektivromaner blev til i samarbejde med hendes mand, som fandt på et plot, hvorefter Heyer udviklede historien og de karakterer, der befolker den.”Georgette Heyer er uforlignelig i sin evne til at gøre kriminallæsning underholdende og spændende.” – Sunday Times, London

  • af Flemming Andersen
    68,99 kr.

    Steffen går i 3.g, kommer fra et konservativt hjem, men er stærkt venstreorienteret. I modsætning til sine kammerater mener Steffen, at der skal radikal aktivisme til, hvis noget skal ændres. Derfor planlægger han et bombeattentat mod en tankstation. Men hvordan reagerer han, da han finder ud af, at en uskyldig kvinde er omkommet i eksplosionen?Bogen er en ungdomsroman om mulighederne for politisk handling i et moderne demokrati. Den henvender sig til unge fra 15 år og op.Flemming Andersen (1945-2019) var en dansk forfatter, der er mest kendt for sine børne- og ungdomsbøger. Hans værker er kendetegnet ved en let tilgængelig stil og nogle spændende, samfundsrelevante handlingsforløb. Meget ofte bærer bøgerne præg af en socialistisk og direkte antikapitalistisk indignation.

  • af Alberto Vázquez Figueroa
    78,99 kr.

    I ”Afrika græder” hylder Alberto Vázquez-Figueroa sin store passion for eventyrromaner og blander den som altid med sin skarpe sans for social bevidsthed. Inspireret af virkelige hændelser følger romanen en gruppe etiopiske drenges eventyr midt i de dramatiske omstændigheder i dagligdagen på det afrikanske kontinent: brodermordskrige, underernæring, sygdomme uden adgang til en kur, overvældede NGO'er, landminer. En fortælling, der ikke efterlader noget pusterum for læseren, og hvis kompromitterede natur historisk blev bekræftet kort efter bogens udgivelse i 1994 af folkedrabet i Rwanda.Bogen er blevet prist som en af forfatterens bedste. En medrivende, følelsesmæssig fortælling og en yderst begavet beskrivelse af de sociale og politiske dynamikker, der styrer det afrikanske kontinent."Afrika græder" udkom første gang på dansk i 1996.Alberto Vázquez-Figueroa (1936) er en spansk forfatter, journalist, filmskaber og opfinder. Han har vundet en række priser for sine bøger, og flere af hans bøger er blevet filmatiseret, bl.a. Tuareg (1980). Hans bøger har solgt mere end 25.000 eksemplarer på verdensplan. Udover sit virke som litterær forfatter har han en anerkendt journalistisk karriere bag sig, hvilket skinner igennem i hans romaner, der tit balancerer det medrivende med det politisk og socialalt interessante.

  • af Flemming Andersen
    48,99 kr.

    ”Og det var mig, der skreg. Noget havde revet mig i fingeren. Jeg sad i sandet og gloede og gloede på min finger, der ikke længere var der. Blodet løb ned over hånden. Det var langemanden på venstre hånd, min skråt-op finger.Trine og Mette var helt blege. De bare stirrede på mig og på hånden og på blodet.”Tanjas fingerring hænger fast i noget på legepladsen, og så bliver den revet af! Pædagogerne skynder sig at ringe efter ambulancen. Ambulancefolkene kører både Tanja og hendes afrevne finger på hospitalet. Kan de mon sætte fingeren på igen? Og hvis de kan, vil den så sidde ordentligt fast?”Av, min finger” er skrevet til børn fra 9 år og opefter. Bogen udkom første gang i 1984.Flemming Andersen (1945-2019) var en dansk forfatter, der bl.a. er kendt for sine børne- og ungdomsbøger. Hans bøger udkom først i 70’erne på det socialistiske århusianske forlag MODTRYK og siden på andre større forlag. Han er kendt for sin let tilgængelige stil, og sine spændende, samfundsrelevante historier. En del af bøgerne omhandler USA, men er også relevante for danske unge.

  • af Flemming Andersen
    48,99 kr.

    "Plastic overalt", der udkom i 1983, er en fortsættelse af romanen "Plastic-rocker". Frank er vokset op uden den beskyttelse, som han, og ethvert barn, har brug for. Moren er død, og faren er alkoholiker. Frank selv er blevet anbragt, men beslutter sig for at rejse ud i verden sammen med den unge pige Ulla, der selv har oplevet omsorgssvigt i hjemmet. Hun kommer imidlertid fra overklassen, så da de to unges omflakkende liv begynder at blive for meget, kan hun tage hjem. Men det kan Frank ikke. Han vender derfor al sin vrede imod samfundet.Bogen er skrevet i et meget enkelt sprog og henvender sig til unge læsere, ikke mindst til dem, der selv har haft det svært i barndommen. Bogen er en oplagt samtalestarter.Flemming Andersen (1945-2019) var en dansk forfatter, der er mest kendt for sine børne- og ungdomsbøger. Hans værker er kendetegnet ved en let tilgængelig stil og nogle spændende, samfundsrelevante handlingsforløb. Meget ofte bærer bøgerne præg af en socialistisk og direkte antikapitalistisk indignation.

  • af Flemming Andersen
    48,99 kr.

    Frank, som vi mødte første gang i ”Plastic-rocker” og ”Plastic overalt”, er stadig anbragt på ungdomshjemmet Bøgen. Men hele hans verden ændrer sig, da han har været i biografen for at se filmen ’Dagen efter’, og langsomt begynder det at gå op for Frank, at hvis kærligheden, uddannelsen og fremtiden skal give mening, må han arbejde for fred i verden …”Plastic for fred” udkom første gang i 1985.Flemming Rose Andersen (1945-2019) var oprindeligt uddannet lærer, men debuterede som forfatter med ”Bogen om storfamilier” i 1970. Siden udgav han flere børne- og ungdomsbøger, og i 1979 grundlagde han forlaget CDR.

  • af Flemming Andersen
    48,99 kr.

    ”Nu hvæser han igen, min far altså. Vi har sovet for længe, og han hiver i mig for at få mig til at vågne. Og Gnaske hjælper ham. Katja napper mig i tæerne, mens Gnaske slikker mig på næsen. Det kilder, så jeg ikke kan lade være med at grine og åbne øjnene.”Otteårige Mikkel bor alene hos sin far, og der er ikke altid helt styr på tingene. Det er ikke nemt for far at skulle stå for det hele selv. Mikkel fortæller om sin hverdag sammen med far, om livet med kammeraterne i skolen og ikke mindst om, hvordan det er, da far får en kæreste.”Mig og min far” er skrevet til børn fra otte år og opefter. Bogen udkom første gang i 1983.Flemming Andersen (1945-2019) var en dansk forfatter, der bl.a. er kendt for sine børne- og ungdomsbøger. Hans bøger udkom først i 70’erne på det socialistiske århusianske forlag MODTRYK og siden på andre større forlag. Han er kendt for sin let tilgængelige stil, og sine spændende, samfundsrelevante historier. En del af bøgerne omhandler USA, men er også relevante for danske unge. Flemming Andersen har blandt andre arbejdet sammen med illustratorer som Teddy Sørensen og Thomas Kruse.

  • af Flemming Andersen
    48,99 kr.

    Hvis unge mænd kunne tale om følelser, ville verden så være mindre voldelig?Kim går i 10. klasse og er i vildrede omkring sin identitet. På den ene side har han netop slået op med sin kæreste og er ked af det. På den anden siden har han et fællesskab af drengevenner, som kræver, at han udviser hårdhed og styrke.Bogen handler om maskulinitet, vold og undertrykte følelser blandt unge.Den udkom oprindeligt i 1983.Flemming Andersen (1945-2019) var en dansk forfatter, der er mest kendt for sine børne- og ungdomsbøger. Hans værker er kendetegnet ved en let tilgængelig stil og nogle spændende, samfundsrelevante handlingsforløb. Meget ofte bærer bøgerne præg af en socialistisk og direkte antikapitalistisk indignation.

  • af Dorte Karrebæk
    38,99 kr.

    Mesterjægeren er en fantasifuld og overraskende billedbog om en far og hans lille dreng. De to drager ud i skoven, fordi drengen skal lære at jage. Det ender bare med at drengen hellere vil drikke mælk hos en katte-mor. Så tager faren en hun-kat med hjem i stedet for drengen.Hvordan tror du det ender?Dorthe Karrebæk (1946) er en dansk tegner og børnebogsforfatter, som i en læng række bøger har udfoldet et karakteristisk, til tider grotesk, men meget fængende billedunivers. Hun har vundet adskillige priser, herunder Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris (s.m. Oscar K.) i 2013. Hun debuterede med bogen "En lille fugl" i 1982.

  • af Flemming Andersen
    48,99 kr.

    Tokes mor er død i et trafikuheld. Hans far drikker for meget, de større drenge driller, og samtidig kæmper Toke med frygten for at få en ny mor. Tokes flygter til sin hemmelige hule, hvor han tænker over, hvad der mon nu skal ske. Når Tokes far svigter, er det godt han har sin farmor og ven Mette.Temaet i bogen er de svære følelser, som børn kæmper med, når de mister en forælder. Den henvender sig til børn og unge fra 10 år og op.Flemming Andersen (1945-2019) var en dansk forfatter, der er mest kendt for sine børne- og ungdomsbøger. Hans værker er kendetegnet ved en let tilgængelig stil og nogle spændende, samfundsrelevante handlingsforløb. Meget ofte bærer bøgerne præg af en socialistisk og direkte antikapitalistisk indignation.

  • af Jess Ørnsbo
    68,99 kr.

    Efter at Jess Ørnsbo havde vakt opsigt med sin debutbog "Digte", kom i 1964 den svære to'er,"Myter". Bogen blev imidlertid straks genstand for hyldest og ophedet debat i sin samtid.Især på baggrund af denne bog blev forfatteren indskrevet på linje med Klaus Rifbjerg i den tradition, der blev kendt som konfrontationsmodernismen.Digtene er da også én lang række af provokerende, hæsligt-skønne og benhårde fremstillinger af det, som forfatteren opfatter som almindelighedens brutalitet.Jess Ørnsbo (1932-2019) var en dansk digter og dramatiker, som udgav en lang række bøger og skuespil i en grotesk og revsende stil. Han debuterede i 1960 med ”Digte” og kom siden til at stå som repræsentant for konfrontationsdigtningen på linje med Klaus Rifbjerg. Teaterstykkerne findes samlet i ”14 spil for løst publikum” (1987) og ”8 ulige spil” (1998). Blandt de mest kendte digtsamlinger er ”Hjertets søle” (1984) og ”Tidebogen” (1997). Ørnsbo vandt en lang række priser for sit virke, bl.a. Aarestrup Medaljen (1982), Det Danske Akademis Pris (1984) og Danske Dramatikeres Hæderspris (1989). Han var gift med forfatteren Dorit Willumsen.

  • af Thomas P. Christensen
    68,99 kr.

    Da Amerika blev koloniseret fra omkring år 1500 og frem, var det med et utal af nationaliteter. Også danskere valgte at prøve lykken ved at krydse Atlanten. I ”Dansk-amerikansk historie” fortæller Thomas P. Christensen om Danmarks og danskernes historie på det amerikanske kontinent – blandt andet om Dansk-Vestindien, om udvandringen i 1800-tallet, om dansk kultur i de forenede stater og om danskerne i Canada og Argentina.Bogen udkom første gang i 1927.Dr.phil. Thomas Peter Christensen var en dansk historiker bosat i Iowa i USA. Han er forfatter til bogen ”Dansk-amerikansk historie” samt til en række bøger på engelsk om de oprindelige amerikaneres historie.

  • af Charlotte Reuter Damgaard
    68,99 kr.

    Baggårdskatten Aja Dobbo er blevet en ældre herre og ser frem til et lettere og mere roligt liv. Imidlertid har hans gamle ærkefjende, Anubis, indtaget Skråningen, hvor han hersker som konge. Aja Dobbo og hans venner Kalle og Fuzzy gør klar til et opgør mod den onde Anubis, og til at hjælpe sig har de ingen mindre end Lobbo, Aja Dobbos søn.”Aja Dobbo og hans familie” er fjerde bog i serien om baggårdskatten Aja Dobbo. Bogen udkom første gang i 1990 og er skrevet til børn fra seks år og opefter.Charlotte Reuter (f. 1949) er en dansk forfatter, der særligt er kendt for børnebøgerne om den modige baggårdskat Aja Dobbo og hans venner. Hun debuterede i 1980 med ”Mille, du skal i børnehave” og har sidenhen udgivet en lang række populære og anmelderroste børnebøger.

  • af K.G. Brøndsted
    78,99 kr.

    ”’Jomfru Jette!’ udbrød endelig hendes kavaler, sagte og med følelse – og straks holdt hun op med at vippe og bøjede sig ganske lidt henimod ham. Men da han ikke sagde mere, begyndte hun utålmodigt igen med sin vippen.’Henriette,’ hviskede han lidt efter; men da hun atter havde ventet en stund, sendte hun tilbage med lidt harcelleren:’Monsieur Ussing??’”Henriette og Rasmus Ussing er barndomsvenner, men nu, da hun er fyldt 16, og han 18, har de svært ved at finde ud af, om de er dus eller Des. Året er 1799, og den slags betyder meget i det finere selskab. Ikke mindst for Rasmus, der pludselig ser på sin barndomsveninde med mere voksne briller.”Tolv danske historier” præsenterer os for danskere af alle mulige forskellige aldre og typer i løbet af lidt over et århundrede. Bogen udkom første gang i 1910.K.G. Brøndsted (1851-1945) var cand.phil. og forfatter fra Sønderjylland. Brøndsted udgav et antal bøger, men er nok mest husket for sin danske oversættelse af Marcus Aurelius' ”Tanker til sig selv”.

  • af Charlotte Reuter Damgaard
    48,99 kr.

    Aja Dobbo er blevet en gammel kat, og hans kræfter er ikke længere, hvad de har været. Måske er det derfor han nu vender tilbage til det trygge villakvarter, som han forlod, da han var helt ung og på udkig efter eventyr. På vejen får han en meget uventet ven – rotten Harry, som kommer med på hans allersidste eventyr.”Aja Dobbo og den hvide bro” er sjette og sidste bog i serien om Aja Dobbo. Bogen udkom første gang i 1992 og er skrevet til børn fra seks år og opefter.Charlotte Reuter (f. 1949) er en dansk forfatter, der særligt er kendt for børnebøgerne om den modige baggårdskat Aja Dobbo og hans venner. Hun debuterede i 1980 med ”Mille, du skal i børnehave” og har sidenhen udgivet en lang række populære og anmelderroste børnebøger.

  • af Charlotte Reuter Damgaard
    68,99 kr.

    Baggårdskatten Aja Dobbo er kendt for sit mod og sin styrke. Han er på rejse med sine to venner Fuzzy og Kalle, da han hører, at dronning Alexia i Vinterpaladset er under angreb fra den onde Kublai Khan. Vennerne beslutter sig for at skifte retning og springe på et tog mod Vinterpaladset. De vil hjælpe dronningen med at bekæmpe Kublai Khan og hans banditter, men det viser sig at være en farlig fjende, de er oppe imod.”Aja Dobbo i Vinterpaladset” er femte bog i serien om baggårdskatten Aja Dobbo. Bogen udkom første gang i 1991 og er skrevet til børn fra seks år og opefter.Charlotte Reuter (f. 1949) er en dansk forfatter, der særligt er kendt for børnebøgerne om den modige baggårdskat Aja Dobbo og hans venner. Hun debuterede i 1980 med ”Mille, du skal i børnehave” og har sidenhen udgivet en lang række populære og anmelderroste børnebøger.

  • af Agnete Læssøe
    Fra 79,00 kr.

    Den danske forfatter og orientalist Agnete Læssøe tager os med til Persien, som det så ud omkring 1880. Hendes rejseskildring fortæller om den lange rejse ned ad floden Volga til Irans grænse, karavanen mod Teheran og besøg på emirbasaren. I bogen beskriver hun også livet og kulturen i Persien, og vi kommer blandt andet med på et yderst sjældent besøg hos et harem, som ingen mandlig orientalist havde lov til at besøge.Bogen er oprindeligt udgivet i 1881.Agnete Læssøe (1853-1897) var en dansk forfatter og orientalist. Hun udgav flere bøger om Persien og Indien og boede i løbet af sit liv både i Iran, Ostindien og Indien, hvor hun studerede de forskellige folkeslags kultur og historie.

  • af Camilla Collett
    98,99 kr.

    I ”Mod strømmen” fra 1885 tager Camilla Collett læseren med fra Monte Pincio i Rom til Eidsvoll i Norge, og fra Paris til Rosenborg Have i København, i en række tekststykker af vidt forskellig karakter.Teksterne handler om alt fra ny litteratur til samfundsforhold og forfatterens egne barndomserindringer, og som en rød tråd gennem dem allle løber Camilla Colletts kamp for kvinders ligeberettigelse.Camilla Collet (1813-1895) var en dansksproget norsk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. Hendes debutroman ”Amtmandens døtre” fra 1854 er den første norske roman inden for psykologisk litteratur og en klassiker inden for feministisk litteratur.

  • af Bergljot Hobæk Haff
    Fra 98,99 kr.

    ”Sidst på sommeren var der begyndt at gå rygter om mærkelige tildragelser i et nonnekloster midtvejs mellem Pamplona og bispesædet Bayonne. En nonne skulle være død og genopstået, og den magt, der havde bragt hende tilbage til livet, var ikke Guds miskundelige hånd, men selve modstanderens lodne og modbydelige klo. Siden sin genopstandelse havde den unge kvinde været besat af den onde og teet sig så usømmeligt, at priorinden måtte holde hende indespærret i klostrets kælder.”I 1519 ankommer en ung og hovmodig prælat til et afsidesliggende nonnekloster i Nordspanien, som inkvisitionen ellers næsten har glemt. Her skal han undersøge sagen om en ung nonne, der er genopstået fra de døde. Er historien sand, må den unge kvinde sandsynligvis ende sit korte liv på bålet. Hvis den er usand, hvad ligger der så til grund for den utrolige historie – og kan det bevises?”Renhedens pris” er en spændende historisk roman, som foregår under den frygtede spanske inkvisition. Bogen udkom første gang i 1993.Bergljot Hobæk Haff (1925-2016) var en norsk forfatter, som skrev en lang række anmelderroste romaner. Hun debuterede i 1956 med romanen ”Raset”, som blev efterfulgt af mange populære bøger, der er blevet oversat til flere sprog. Bergljot Hobæk Haff modtog en lang række prestigiøse priser og legater for sine bøger heriblandt Gyldendals legat, Amalie Skram-prisen og Kritikerprisen.

  • af Charlotte Reuter Damgaard
    68,99 kr.

    Katten Aja Dobbo ved, at der snart venter ham en farlig kamp mod baggårdskattenes onde konge, Hector. For at tage kampen op må han først vende hjem til den menneskefamilie, han forlod for mange år siden i et fint villakvarter. Han skal nemlig finde sin far, Aliman, for sammen med ham at bekæmpe Hector og blive genforenet med sin elskede Snehvide og deres killinger.”Aja Dobbo & Aliman” er anden bog i serien om baggårdskatten Aja Dobbo. Bogen udkom første gang i 1988 og er skrevet til børn fra seks år og opefter.Charlotte Reuter (f. 1949) er en dansk forfatter, der særligt er kendt for børnebøgerne om den modige baggårdskat Aja Dobbo og hans venner. Hun debuterede i 1980 med ”Mille, du skal i børnehave” og har sidenhen udgivet en lang række populære og anmelderroste børnebøger.

  • af K.G. Brøndsted
    38,99 kr.

    ”Om parlamentarismen er en velsignelse for andre lande – med andre valglove – lades her ude af betragtning; for Danmark – enten den nu ligger i folkekarakteren eller i valgloven – har parlamentarismen i dette tilfælde været en forbandelse. Dette vil ikke blive modsagt af andre end dem, der lever højt af parlamentarismen, altså af førerne for det nu regerende folketingsflertal, af disse føreres venner og kreaturer, samt af hele slænget af medinteresserede journalister og politikere.”Skal Folketingets flertal vælge ministrene, og kongen bare underskrive som en formalitet? Det blev debatteret overalt i det danske samfund omkring århundredeskiftet, hvor flere og flere begyndte at se kritisk på den måde, det danske folkestyre havde udviklet sig. K.G. Brøndsteds bog fra 1908 argumenterer for kongens vigtighed, når det kommer til at vælge ministre, og fortæller hvor galt det kan gå, når det lades op til Folketinget at vælge ministrene uden om kongen.K.G. Brøndsted (1851-1945) var cand.phil. og forfatter fra Sønderjylland. Brøndsted udgav et antal bøger, men er nok mest husket for sin danske oversættelse af Marcus Aurelius' ”Tanker til sig selv”.

  • af Svend Erik Stybe
    Fra 49,00 kr.

    ”Efter englenes beslutning og efter de helliges kendelse udstøder, forbander og fordømmer vi Baruch de Spinoza foran disse hellige bøger og de seks hundrede og tredive bud, som er indeholdt i dem, med den samme bandlysning, som Josva nedkaldte over Jeriko, og med den samme forbandelse, som Elisa udtalte over drengene, og med alle de fordømmelser, som er skrevet i Loven.”Så grusomt lød det, da synagogen i Amsterdam i 1657 udstødte den unge Baruch de Spinoza, som senere skulle ende med at blive en af sin tids vigtigste filosoffer. Hvad der blev de nederlandske jøders tab, kom imidlertid eftertiden til gode, for efter ekskommunikationen begyndte Spinoza at fordybe sig i matematik, filosofi, politilogi og etik. Hans tanker var ikke længere hæmmede af den religiøse tankegangs stramme spændetrøje.I bogen her fra 1969 fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe om den store filosof, hvis indflydelse på den vestlige filosofihistorie ikke kan overdrives. Både historien om mennesket Spinozas liv og beskrivelsen af filosoffen Spinozas tanker er fortalt så levende og interessant, at bogen vil appellere til både forsker og lægmand.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

  • af A. Mentz
    38,99 kr.

    ”Ligesom lavlandet i Vendsyssel hører Læsø til den sidst udformede del af Danmark. Først så sent som i den ældre stenalder dukkede øen op af havet, dog endnu meget langt fra den nuværende størrelse og skikkelse. Efterhånden som den efter littorinatiden følgende hævning skred fremad, blev også øen større og større.”De danske heder er noget af det mest karakteristiske og smukke landskab i Danmarks natur. Professor i botanik A. Mentz fortæller om hederne på Læsø, der er nogle de yngste af de danske heder, hvordan er er opstået, og hvad der adskiller dem fra de jyske heder.Bogen udkom første gang i 1920.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

  • af Morteza Seighali
    48,99 kr.

    ”’Nu sætter jeg springeren der,og hvis han ikke trækker sin konge,åbner jeg for min løbermed næste træk.Så skak, og skakmat.’Lasse siger det for sig selv, mens han retter på sine briller med den ene hånd og tager den hvide brik med den anden.Han ser igen på skakbrættet og venter spændt på sin modstander.”Lasse er ked af, at hans far og mor er gået fra hinanden. Derfor er han heller ikke glad, da mor får en ny kæreste. Han kan ikke lide Farid, selvom han gør mor glad. Så finder han ud af, at Farid også elsker at spille skak. Måske kan de blive gode venner alligevel.”Der var engang en krig” fortæller om, hvor svært det er, når ens forældre bliver skilt. Samtidig er det en bog om at give andre mennesker en chance, selvom de er anderledes end en selv. Bogen udkom første gang i 1996 og henvender sig til børn fra 10-12 år.Morteza Seighali (f. 1958) er en iransk børnebogsforfatter. Han nåede at udgive ti børnebøger i Iran, inden han kom til Danmark som politisk flygtning i 1988. Han har skrevet en lang række bøger på dansk til både voksne og børn.

  • af Mads Lidegaard
    78,99 kr.

    ”Problemerne omkring Grønland optager en stor plads i pressen og i den almindelige bevidsthed. Alligevel er forestillingerne om Grønland tit meget vage og uklare i den danske befolkning, og man tager derfor stilling til mange spørgsmål ud fra forkerte forudsætninger. Hensigten med nærværende bog er at give en bred og elementær orientering i de grønlandske spørgsmål, specielt ved behandling af de problemer, som nyordningen har skabt. Herudover gives der en vurdering af denne problematik, som jeg selv anskuer den.”Mads Lidegaard opnåede under sin tid som præst i Grønland en enorm viden om landets historie og kultur og gjorde sig samtidig en række observationer, som han her deler ud af. Han beskriver problemerne i det grønlandske samfund, som ofte har dybe rødder i landets historie med Danmark.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.