Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Christine E. Swane & Henning Kirk
    Fra 48,99 kr.

    Der er mange ting, man må tage stilling til, hvis ens familie bliver ramt af demens.I "Demens i familien", som udkom første gang i 1994, giver Henning Kirk og Christine E. Swane et indblik i sygdommen – fra de første symptomer og undersøgelser til tips til, hvordan man kan hjælpe både den syge og de nærmeste pårørende.De kommer også omkring de samfundsmæssige udfordringer ved en sygdom som demens og berører nogle af de mange etiske spørgsmål, der knytter sig til den.Henning Kirk (f. 1947) er aldringsforsker, læge dr.med., forfatter og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.Christine E. Swane (f. 1960) er mag.art. i kultursociologi og fik i 1996 ph.d.-graden med afhandlingen ”Hverdagen med demens – billeddannelser og hverdagserfaringer i kulturgerontologisk perspektiv”. Hun har i knap 40 år beskæftiget sig med forskning og formidling inden for gerontologien – læren om aldring, alderdom og ældre mennesker. I perioden 1998-2004 var hun leder af Gerontologisk Institut, og siden 2006 har hun været direktør og forskningsleder i Fonden Ensomme Gamles Værn.

  • af Louisa Lorang
    179,99 kr.

    Vi ved godt, at det er både sundt for os og godt for kloden, hvis vi spisere flere grønne proteiner og mindre kød. Men selvom vi godt ved det, er det for mange nok mere en pligt end velbehag at spise bønner, linser og kikærter, og det synes Louisa Lorang er en skam. For det skal ikke være en straf at spise bælgfrugter, for du kan lave nogle lækre hverdagsretter med bælgfrugter, de skal bare tilberedes med masser af smag. Og denne bog en en håndsrækning til alle dem, der gerne vil spise mere bælg. Her er både forslag til, hvordan du laver de mest simple og klassiske retter som en rigtig god minestrone og hummus, og opskrifter der er alternativer til kødretter som kikærte-burger, black bean-burritoes, linse-bolo, kødboller, postejer. Og så lærer du, hvordan du bruger bælgfrugter til fx at bage med. Bælgfrugter kan nemlig give noget rigtig saftigt, blødt og let bagværk.

  • af Colleen Hoover
    Fra 98,99 kr.

    Når den, der elsker dig højest, også er den, der gør dig allermest ondt. Da Lily falder for den flotte neurokirurg Ryle, er det næsten for godt til at være sandt. Hun har ikke altid haft det let, men nu ser alting lyst ud. Selvom Ryle er imod faste forhold, giver han snart efter for sine principper, og Lily er lykkelig. Men der er alligevel noget ved Ryle, der giver skår i glæden - og da Lilys ungdomskæreste Atlas en dag dukker op, trues alt, hvad Lily og Ryle har opbygget sammen. Det ender med os er en uforglemmelig fortælling om kærlighedens ultimative pris af forfatteren til Forbandede kærlighed og Måske en dag. ?En modig og hjerteskærende roman ... Ingen kan levere en læseoplevelse så fuld af følelser som Colleen Hoover.? - Anna Todd, bestsellerforfatter til After-serien ?Prægtig, bevægende og uforglemmelig. En bog, man giver videre.? - USA Today ?Hendes modigste roman til dato ? Sikke en historie!? - New York Daily News ?Det ender med os er et perfekt eksempel på Colleen Hoovers evne til at skabe fortællinger, der på samme tid er både opløftende, romantiske og dystre.? - Romantic Times Book Reviews ?Et must-read, fuld af fængslende drama.? - Kirkus ?Fra første øjeblik var jeg ude af stand til at lægge den fra mig - dette er en af de smukkeste og mest uforglemmelige fortællinger, jeg nogensinde har læst.? - Goodreads ?Det ender med os håndterer et svært emne med ferm og sikker hånd.? - Huffington Post

  • af Lotte Hedeager
    68,99 kr.

    Hvordan spillede de oldnordiske myter ind i livet for mennesker i jernalderen?I ”Skygger af en anden virkelighed. Oldnordiske myter”, der oprindeligt blev udgivet i 1997, beskriver Lotte Hedeager livet i tiden omkring de store folkevandringer i 400-600-tallet - dels ud fra senere historiske kilder og dels ud fra arkæologiske fund. Bogen behandler tidens myter, og især Odin-figuren, indgående, og giver indblik i mentaliteten hos de mennesker, som levede dengang; en mentalitet der var præget af shamanistiske verdensbilleder.Lotte Hedeager (f. 1948) er professor i arkæologi ved Oslo Universitet siden 1996. Hun er uddannet fra Københavns Universitet i 1978 og fik sin ph.d. ved Aarhus Universitet i 1990. Hun har skrevet en række bøger om arkæologi og historie med særligt fokus på jernalderen i Skandinavien.

  • af Angela Brink
    78,99 kr.

    En ung kvindelig journalist har et forhold til to mænd – journalisten Niels Christian og trommeslageren Benjamin. Hendes planløse jagen rundt fra seng til seng er i høj grad en reaktion på en utryg barndom med en alkoholiseret mor.”Tæsk” er en rå og tempofyldt fortælling om kærlighed uden illusioner – om at finde fodfæste og om at være sig selv.Angela Brink (f. 1972) er en dansk journalist, forfatter og debattør. Hun debuterede i 2002 med romanen ”Tæsk” og var i øvrigt en fremtrædende stemme i kønsrolledebatten i starten af 00’erne.

  • af Vibeke Grønfeldt
    78,99 kr.

    Hvordan ser verden ud for en person, som lever på grænsen til det psykotiske?I en barsk, psykologisk nuanceret monolog fortæller kvinden Amanda om sit liv og de personer hun har tæt på sig. Gennem Amandas fragmenterede fortælling antydes et liv præget af frustration, vrede og uforløste relationer. Presset fra verden omkring, blandet med tilsyneladende utilgængelige indre længsler bringer Amanda ud i sindets grænseområder - og videre...Psykisk sygdom og følelsen af ikke at kunne komme overens med verden omkring sig er et problem i den moderne verden. Interessen for sindet, psykologi og neurologiske forskelligheder er kun vokset siden romanen kom i 1986. I en tid domineret af idealforestillinger om hvordan det er at være menneske, virker romanens indfølte interesse i det skæve, problematiske sind som en befrielse.Vibeke Grønfeldt (1947) er født og i sit voksne liv bosiddende på Samsø. Hun er kendt for sine stærke, samfundskritiske romaner og noveller om provinsmiljøer og det moderne livs eksistentielle ensomhed. Grønfeldt er blevet sammenlignet med forfattere som Hans Otto Jørgensen, Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen. Hun har udgivet bøger kontinuerligt siden debuten i 1975, og er både kritikerrost og prisvindende. Blandt andet har hun vundet Det Danske Akademis Store Pris i 1996 og Montanas Litteraturpris i 2016. For læsere af moderne skønlitteratur.

  • af Anne Cathrine Bomann
    Fra 148,99 kr.

    Vigga har altid følt det, som om en glasvæg står mellem hende og det liv, folk omkring hende lever. Selvom hun har prøvet, kan hun ikke komme om på den anden side, det er kun sammen med bedsteveninden Maiken, at glasset forsvinder. Men da Maiken bliver gravid, begynder hun langsomt, men sikkert at trække sig fra deres tosomhed.Mens Maikens mave vokser, bliver Vigga sendt i jobaktivering på Oceanet, Danmarks største akvarium. Her forventer hun at skulle gennemspille sin sædvanlige, asociale rutine: møde ind, spise frokost alene, gå hjem igen uden at have talt med at andet menneske. Seks måneder, og så videre til et nyt sted. Men da hun møder blæksprutten Rosa, begynder tingene at forandre sig for Vigga.”Rosa sidder op ad væggen derinde, hun ligner mere en gevækst end et dyr, blidt pulserende, imensgællerne trækker ilt ud af vandet. Hvad mon der sker i hende? Ved hun, at jeg står her nu? Tilsyneladendehar hun ingen problemer udover det uløselige, at hun er her, også på den måde minder hun mig om migselv.”

  • af Camilla Grebe
    Fra 148,99 kr.

    Camilla Grebe og hendes søn Carl-David Pärson har sammen skrevet denne hårrejsende thriller.Den unge politibetjent Alba er sikker på, at intet nogensinde sker i Sundby, som hun er blevet tvangsforflyttet til efter at have angrebet en kollega. Hun tager fejl.Småbørnsfaren Leo tror, at flytningen til den idylliske gård udenfor Sundby skal hjælpe ham og hans familie med at komme over sorgen over et mistet barn. Han tager fejl.Leos hustru Marika er overbevist om, at noget ikke er som det skal være på gården, og at noget frygteligt snart vil ske. Hun får ret.Låneren er en thriller om virkelighedens sprækker, om sorg, og om behovet for at genskabe det tabte.

  • af Dorothy L. Sayers
    148,99 kr.

    Døden kommer hurtigt til dem, der viser sig for interesserede i, hvad der foregår bag et berømt London-baseret reklamebureaus facade. Flere må dø, før lord Peter Wimsey kommer på sporet af mændene, for de er parate til at dræbe hvem som helst, når som helst, for at bevare deres hemmelighed."Annoncer, der dræbte" udkom på dansk i 1933 og foreligger nu i en sprogligt revideret oversættelse.Dorothy L. Sayers (1893 - 1957) var digter, skuespilforfatter, essayist og en af de første kvinder, der officielt fik tildelt en kandidatgrad fra det prestigefyldte Oxford University. Det er dog først og fremmest som krimiforfatter, hun er blevet husket af eftertiden.

  • af Karl Eidem
    98,99 kr.

    Der er gået et år, siden David Karlén og hans kollega fra Säpo befriede et gidsel, der blev holdt fanget i Moskva, og det er endelig blevet hverdag igen. Karlén når dog knap at vænne sig til roen, før pligten kalder. En kilde ønsker at give Säpo nogle russiske forsvarshemmeligheder – materialet ser lovende ud, men kilden er anonym. Karléns tidligere forbindelser til Rusland gør ham til den rette mand til opgaven, og snart er han igen i ilden i et iskoldt Skt. Petersborg. Fra arbejdsrummet Skærsilden overvåges sagen af nogle af Säpos skarpeste hjerner, men vil de kunne hjælpe Karlén, når sagen viser sig at være mere risikabel, end de nogensinde har kunnet forestille sig?David Karlén”Skærsilden” er andet bind i David Karlén-serien.Karl Eidem skriver tempofyldte, politiske bestseller-krimier med overbevisende skildringer af efterretningstjenesternes indre mekanismer og et fantastisk take på, hvad den teknologiske udvikling har betydet for gammeldags spionage.

  • - Alt, du skal vide om hverdagsøkonomi
    af Pernille Oldgaard
    Fra 169,99 kr.

    Alle kan lære at få styr på økonomien – og det er ikke svært. I denne guide til hverdagsøkonomi giver Pernille Oldgaard aka Moneymum en hjælpende hånd til dem, der synes, det er uoverskueligt at lægge et budget, gerne vil optimere deres økonomi eller bare få råd til mere.Med denne bog får du alt, hvad du har brug for at vide om planlægning af den daglige økonomi, skat, bolig- og bilkøb, forsikringer, pension og hverdagsjura. Med andre ord al den viden, der er nødvendig, når man skal træffe de store og afgørende valg i livet. Nu kan du gøre det med ro i maven og en solid økonomi som resultat.Pernille Oldgaard er finansiel influencer og økonomisk mentor under navnet moneymum.dk. Hun er født og opvokset i Fredericia, og selvom hun dumpede matematik på handelsskolen, uddannede hun sig alligevel til finansøkonom, fik arbejde som bankrådgiver og blev allerede som 26-årig filialdirektør i Nordea. Hun startede Moneymum i 2020 og har siden 2022 levet udelukkende af at rådgive privatpersoner om deres økonomi. Hun rådgiver også via Instagramprofilen @moneymum.dk.

  • af Donald E. Westlake
    Fra 78,99 kr.

    Han hedder Art og bruger kontaktlinser. Men halvdelen af tiden kalder han sig Bart og har briller og tilbagestrøget hår. På den måde kan han opvarte to varmblodige unge damer samtidig, tvillingesøstrene Liz og Betty.Det gør ikke søstrene mindre attraktive, at de er arvinger til en herlig masse penge. Men i testamentet forlanges det, at pigerne skal gifte sig inden en bestemt dato. Så da Art møder Liz til en fest og hører om tvillingesøsteren, opdigter han på stedet en tvillingebror.Kvikt fundet på. Men det kræver unægtelig sin mand. Samtidig har Art/Bart en farlig rival. Han hedder Volpinex og er søstrenes advokat. Det er Liz, han er ude efter – og naturligvis kender han alt til testamentets betingelser.Så nu er der en for meget. Hvem skal forlade scenen? Art? Bart? Volpinex? Her må handles hurtigt. Men overraskelsernes tid er ikke forbi."En, to, mange" udkom første gang på dansk i 1996.Den amerikanske forfatter Donald E. Westlake (1933-2008) startede sin karriere ved flyvevåbnet, var i en kortere periode ansat på et litterært agentur og forsøgte sig – uden større held – som skuespiller, inden han kastede sig over skriveriet. Derefter blev det til et utal af romaner og noveller, hvoraf en stor del af skrevet under et af hans mange pseudonymer; Richard Stark, John B. Allen, Curt Clark, Tucker Coe, Timothy J. Culver, Morgan J. Cunningham, Samuel Holt, Sheldon Lord, Allan Marshall og Edwin West. Bedst kendt er han dog for bøgerne om den lidt uheldige Dortmunder-bande – det amerikanske svar på Olsen Banden – som han skrev under eget navn.

  • af Luc Vos
    111,99 kr.

    In de duistere onderbuik van Antwerpen ontvouwt zich een angstaanjagende nachtmerrie voor Anne Verelst en haar team van de Antwerpse politie: een macabere reeks moorden op priesters schudt de stad op haar grondvesten.In dit tweede deel in de Anne Verelst-serie stijgt de druk op Anne's team tot ondraaglijke hoogten, terwijl priesters op brutale wijze worden geveld door een ongrijpbare moordenaar. Langzaam ontvouwen zich duistere motieven, en Anne en haar team worden meegesleurd in een race tegen de klok, waar persoonlijke trauma's de spanning naar ongekende hoogten stuwen. Temidden van deze meedogenloze jacht rijst de allesbepalende vraag: zet iedereen werkelijk alles op alles om deze moordenaar te stoppen?Dit tweede deel in de Anne Verelst-serie, dat chronologisch voorafgaat aan het eerder verschenen 'Zeven' is een op zichzelf staande titel vol spanning en mysterie.Anne VerelstEen serie over het turbulente leven van inspecteur Anne Verelst van de Antwerpse politie. Deel een in de reeks, 'Zeven', werd enthousiast ontaald en op ThrillZone uitgeroepen tot het beste debuut.Luc Vos, geboren in Heultje-Westerlo, is een veelbekroonde en gepassioneerde thrillerauteur. Het eerste deel van zijn Anne Verelst-reeks, getiteld 'Zeven', werd bekroond als het beste Nederlandstalige debuut door ThrillZone, behaalde de derde plaats bij de VN Publieksthriller van het Jaar en stond op de shortlist van Beste Nederlandse Vrouwenthriller 2022.'Heftig, intens, boordevol emotie, en vooral heel spannend. Alles wat een thriller dient te zijn. Actueel thema zonder taboe, de lijn tussen goed en kwaad die soms heel dun is. Bijzonder origineel uitgewerkt, smaakt absoluut naar meer!' - recensie op Hebban.nl'Is één van de beste thrillers die ik ooit gelezen heb. Spanning van de eerste tot de laatste bladzijde. Ook een rollercoaster aan wendingen. 'Zen' en 'Spijt' zijn ook topthrillers maar 'Paternoster' heeft bij mij nu nog een streepje voor.' - recensie op Hebban.nl

  • af Karen-Sophie Andersen
    48,99 kr.

    Hasan er otte år. Han er født i en lille by i Irak. Hasans far er i fængsel, og hans mor beslutter sig at sende Hasan til sin faster i Sverige. Hasan skal rejse alene. Hans onkel har betalt mange penge for at få ham med en bil til Sverige. Ved en grænse bliver bilen beskudt og Hasan bliver ramt i den ene hånd. I Danmark bliver Hasan smidt ud af bilen. Han er træt, forkommen og bange. Hvordan skal han finde sin faster i Sverige? Det begynder at sne. Men så kommer der en kvinde og hjælper Hasan.Bogen udkom oprindeligt i 2004 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til børn, unge og voksne med læsevanskeligheder.Karen-Sophie Andersen er en dansk forfatter, som har skrevet en række bøger. Hun står blandt andet bag letlæsningsbøger til børn, unge og voksne, heriblandt "Sikke en nat!" og "Ole er væk".

  • af Ann Cleeves
    128,99 kr.

    En gruppe venner, der har holdt sammen siden universitetstiden, rejser fra Londons storbyliv til Unst, Shetlandsøernes nordligste ø, for at fejre, at en fra gruppen skal giftes med en shetlænder. Men sent om natten under bryllupsfesten forsvinder én af vennerne, Eleanor – tilsyneladende i den blå luft. Det er midsommer, en tid med lyse nætter og uforudsigelig tåge på Shetlandsøerne.Dagen efter opdager Eleanors veninde Polly en e-mail. Det ligner et selvmordsbrev fra Eleanor, hvis lig kort efter bliver fundet.Vicepolitikommissærerne Jimmy Perez og Willow Reeves bliver sendt til Unst for at undersøge sagen. Før Eleanor forsvandt, mente hun, at hun havde set spøgelset af et barn, som druknede i 1920’erne. Hendes venner havde fundet hendes interesse for spøgelset nærmest sygelig, men Perez og Reeves bliver hurtigt overbeviste om, at der gemmer sig mere bag Eleanors død, end de først troede.Ann Cleeves’ bemærkelsesværdige Shetland-roman udforsker spændinger mellem det traditionelle og det moderne – spændinger, der ligger dybt i hjertet af lokalsamfundet – og hvordan begivenheder, der fandt sted i fortiden, kan have en ødelæggende effekt i nutiden.Blå luft er en del af Ann Cleeves’ Shetland-serie, der er filmatiseret af BBC og følges af millioner af seere over hele verden. Bogen udkom første gang i 2014. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig.Ann Cleeves (f. 1954) er en britisk forfatter, der blandt andet står bag en lang række krimier, der er udkommet i mange lande verden over. Hendes bøger om kriminalkommissær Vera Stanhope er blevet lavet til en populær krimiserie af ITV med titlen ”Vera”, og bøgerne om mord på Shetlandsøerne er blevet lavet til krimiserien ”Shetland” af BBC. Begge har ligesom bøgerne, de er baseret på, nået et stort publikum i store dele af verden. Ann Cleeves har modtaget flere udmærkelser for sin forfattergerning og blev blandt andet Officer of the Order of the British Empire i 2022."Ann Cleeves, der har kritiseret kriminalforfattere for en forkærlighed for ultravold, holder sig hellere til psykologi og beskrivelser af barske miljøer og kuldslåede skæbner på den fjernt beliggende øgruppe (...) forholdet mellem især politikollegerne er beskrevet med indlevelse og humor."- 4 hjerter, Politiken"Naturen drager, og forfatteren Ann Cleeves er eminent til at formidle miljøbeskrivelser – både på det overnaturligt naturskønne plan, men så sandelig også hvad angår det landsbyliv, som hersker i området."- Fyns Amts Avis"Bogen er velfortalt og spændende, og hun er god til at formidle den særlige stemning i et lille tyndt befolket lokalsamfund, og den store betydning naturens kræfter har på livet på de små udsatte øer. Er man blevet lidt "mæt" af de mange skandinaviske krimier, er denne serie en rigtig god afveksling, og er man glad for engelske provinskrimier er den et must."- Dagbladet Køge

  • af Lars-Henrik Olsen
    98,99 kr.

    Året er 1219, og den 18-årige Svend er draget med kong Valdemar til Estland. Kongens hær vinder slaget ved Lyndanise – det nuværende Tallin. Efter slaget drager Svend med nogle af sine landsmænd videre ind i landet for at plyndre landsbyerne, men der går ikke lang tid, før død, voldtægt og plyndring bliver for meget for den unge mand, der stikker af fra de andre danskere og skjuler sig i skoven. Men kan man flygte fra sin fortid og de grusomheder, man har begået?”Skjult af skoven” er andet bind i trilogien om Svend Pindehugger og livet i middelalderen, der begyndte med ”Som landet lå”. Bogen udkom første gang i 1993.Svend PindehuggerI begyndelsen af 1200-tallet ser den 7-årige Svend sin far blive dræbt og sin mor og søster blive bortført, da den landsby, de bor i, bliver plyndret. Da Svend bliver 18, drager han med Kong Valdemar i krig i Estland. Året er 1219, og det bliver begyndelsen på fortællingen om Svend Pindehugger og livet i middelalderen.Lars-Henrik Olsens historiske roman-trilogi er en dramatisk fortælling om krig og kærlighed til børn og unge fra omkring 12 år.Den danske forfatter Lars-Henrik Olsen (f. 1946) er oprindeligt uddannet cand.scient. i zoologi fra Københavns Universitet, men har sideløbende arbejdet som forfatter. Han fik sin litterære debut i 1976 – det samme år som han blev færdig med sin uddannelse – med bogen ”Ulvene”. Lars-Henrik Olsen har udover forfattergerningen blandt andet arbejdet på Zoologisk Museum, været redaktør og arbejdet som freelancer med naturfilm for DR. I 1999 valgte Olsen at hellige sig jobbet som forfatter samt sin foredragsvirksomhed.

  • af Peder Jensen Kjærgaard
    Fra 78,99 kr.

    Det vækker borgernes vrede, da den højagtede Jesper Tidselbak foran hele menigheden bliver beskyldt for at have gjort sin egen enfoldige datter gravid. Endnu større er vreden, fordi folk tror på ham, når han fortæller, at det er den forhadte Søren Ridefoged, der har forgrebet sig på hende. Den vrede, der i årevis har ulmet blandt Børglums beboere mod bispen og hans mænd, blusser nu op og fører til et sandt oprør mod overmagten. Opstanden foregår under Grevens Fejde fra 1534 til 1536, hvor hele landet var plaget af krig og kamp, og selv ikke bisp Stygge Krumpen kunne vide sig sikker.”Vinden tuder om Børglum” udkom første gang i 1945.Peder Jensen Kjærgaard (1898-1959) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Han debuterede i 1929 med ”Fra ødemarkens rige”, og igennem sin karriere udgav han mange bøger og modtog flere prestigiøse legater herunder Sophus Michaëlis’ Legat.

  • af Carl Th. Sørensen
    98,99 kr.

    Bogen er en dybdegående beskrivelse af forholdene omkring og under den Anden Slesvigske Krig – den måske mest definerende krig i den danske selvforståelse.Det store og grundige værk om krigen i 1864 er skrevet af den højtstående kommandør, som senere blev anerkendt krigshistorisk forfatter og debattør. Oprindeligt blev bogarbejdet sat i gang på opfordring af krigsministeriet og generalstaben, men sidenhen ragede de to parter uklar med forfatteren. Bogen giver – via forfatterens egen indsigt, samt indgående adgang til arkivmaterialet, der lå til grund for den danske indsats i krigen – et spændende indblik i emnet.Carl Th. Sørensen (Carl Theodor Sørensen), (1824-1914) var officer og forfatter. Meldte sig i 1848 frivilligt til hæren, og efter en militær uddannelse deltog han som kommandør i krigen i 1864. Udgav krigshistoriske værker, herunder ”Kampen om Norge i Aarene 1813 og 1814 I–11”, og udgav ligeledes en række polemiske pjecer og avisartikler.

  • af Emma Bærentzen
    68,99 kr.

    Romanen ”Carla. Stoppekonens datter” udspiller sig til forskel fra flere af forfatterens tidligere romaner ikke i Tyrkiet, men i et københavnsk og senere parisisk miljø, og handler om en ung, fattig pige med et stort sangtalent. Bogen udkom første gang posthumt i 1922.Emma Bærentzen (1882-1921), dansk forfatter, havde allerede som helt ung mange kunstneriske interesser og drømte om en tilværelse som udøvende kunstner. I sit første ægteskab, med en norsk købmand, flyttede hun til Istanbul, og det blev grundlaget for en livslang kærlighed til Tyrkiet og landets befolkning og kultur, hvilket afspejler sig i flere af hendes bøger. Ægteskabet endte i skilsmisse, og Emma Bærentzen flyttede tilbage til Danmark, hvor hun blev gift anden gang. Også dette ægteskab blev opløst, men Bærentzen havde arvet en formue fra sin morfar, der var fabrikant, og hun testamenterede sine mange penge til et legat til kunstnerisk uddannelse. Legatet, der fik hendes navn, ophørte først i 1999.

  • af Jess Ørnsbo
    68,99 kr.

    "Dullerdage" er en absurd roman om den voldelige, kriminelle Duller. Han var den tykke dreng i klassen, men tager nu som voksen sin hævn i et fuldkommen meningsløst og ondt samfund.Bogen er skrevet i en springende, grotesk stil - men inde bag alle de makabre og opløste enkeltheder ligger forfatterens store medfølelse med det lidende menneske som et spinkelt håb.Jess Ørnsbo (1932-2019) var en dansk digter og dramatiker, som udgav en lang række bøger og skuespil i en grotesk og revsende stil. Han debuterede i 1960 med ”Digte” og kom siden til at stå som repræsentant for konfrontationsdigtningen på linje med Klaus Rifbjerg. Teaterstykkerne findes samlet i ”14 spil for løst publikum” (1987) og ”8 ulige spil” (1998). Blandt de mest kendte digtsamlinger er ”Hjertets søle” (1984) og ”Tidebogen” (1997). Ørnsbo vandt en lang række priser for sit virke, bl.a. Aarestrup Medaljen (1982), Det Danske Akademis Pris (1984) og Danske Dramatikeres Hæderspris (1989). Han var gift med forfatteren Dorit Willumsen.

  • af Georges Simenon
    Fra 69,00 kr.

    Der er røre i den lille landsby Saint-André-sur-Mer, hvor Madame Birard er blevet myrdet. Mistanken bliver med det samme rettet mod en af landsbyens skolelærere, og borgerne gør alt, hvad de kan, for at gøre hans liv en pestilens.Han beslutter sig derfor for at tage til Paris, for at rette henvendelse til en ganske særlig kriminalkommissær. Men kan Maigret overhovedet hjælpe ham?MaigretFransk kriminalserie om den piberygende kriminalkommissær Jules Maigret, der har viet sit liv til at opklare forbrydelser. Serien består af 75 romaner og 28 noveller oprindeligt udgivet mellem 1930 og 1972.Georges Simenon (1903-1989), belgisk forfatter. Kendt for sin enestående produktivitet, der medførte næsten 200 romaner og mere end 150 noveller.Serien om den franske kriminalkommissær Jules Maigret står imidlertid i dag som hans betydeligste værk – kendt og elsket verden over for bøgernes særlige atmosfære blandet med kommissær Maigrets unikke greb om opklaringsarbejdet.

  • af Bjarne Henrik Lundis
    Fra 69,00 kr.

    ”Han er ikke klar over, han er homoseksuel, men han kan godt huske, hans adoptivmor siger noget om, at han er anderledes end sine kammerater. Men det tillægger Axel ikke større betydning, selv om han godt selv ved, at han opfører sig anderledes end de andre drenge.Hverken i barndomshjemmet eller i hans families omgangskreds taler man om seksuelle spørgsmål. Det er altid noget med, at nogen er ’kommet med storken’.”Axel Axgil skrev verdenshistorie i 1989, da han og Eigil Axgil som det første par i verden indgik registreret partnerskab. Som 96-årig fortæller han om sit usædvanlige liv som forbillede for flere generationer af homoseksuelle, udskældt og fængslet af et uforstående samfund og hyldet som frygtløs aktivist. Bogen beskriver privatpersonen Axel såvel som den offentlige person, der har gjort så meget for homoseksuelles rettigheder gennem det tyvende århundrede og op i det nye årtusind.Bogen udkom første gang i 2012.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

  • af Lis Andersen
    78,99 kr.

    Lis Andersen, der i mange år levede af at vejlede folk om forebyggelse og sund livsstil, og som selv som 35-årig var ude for en alvorlig ulykke, blev ofte mødt med spørgsmålet om, i hvor høj grad hun selv efterlevede de gode råd, hun gav sine patienter i forhold til motion, sund kost og søvn. I ”Dit liv – dit ansvar”, der udkom første gang i 1980, tager hun udgangspunkt i en helt almindelig dag i sit eget liv og fortæller blandt andet om morgenrutiner, hygge, mad og sengetider – men også om alvorligere emner som stress, hjertekarsygdomme og kræft.Bogen udkom første gang i 1980.Ved alvorlig sygdom, er det altid bedst først at konsultere egen læge.Lis Andersen (1918-2001) var forfatter, globetrotter, fysioterapeut og naturterapeut. Som barn rejste hun rundt i verden med sin familie på sejlskibet Monsunen, og det lagde grunden for et langt livs rejselyst. I 1940 blev hun uddannet fysioterapeut, men efter en voldsom ulykke i 1953 med flere alvorlige knoglebrud til følge, fik hun øjnene op for alternative behandlingsformer. Hun søgte væk fra det offentlige sundhedssystem og etablerede sig som selvstændig terapeut. Udover de mange fysiske rejser søgte Lis Andersen også altid efter et åndeligt ståsted, og det religiøse fyldte meget i hendes liv og forfatterskab.

  • af Lars-Henrik Olsen
    38,99 kr.

    Om foråret bygger dompappen rede og lægger æg. Hannen og hunnen hjælpes ad og deles om arbejdet med de nye unger. De skal både lære at flyve og finde mad. I bogen her kan du læse om et helt år i dompappens liv.Den danske forfatter Lars-Henrik Olsen (f. 1946) er oprindeligt uddannet cand.scient. i zoologi fra Københavns Universitet, men har sideløbende arbejdet som forfatter. Han fik sin litterære debut i 1976 – det samme år som han blev færdig med sin uddannelse – med bogen ”Ulvene”. Lars-Henrik Olsen har udover forfattergerningen blandt andet arbejdet på Zoologisk Museum, været redaktør og arbejdet som freelancer med naturfilm for DR. I 1999 valgte Olsen at hellige sig jobbet som forfatter samt sin foredragsvirksomhed.

  • af Edgar Rubin
    68,99 kr.

    I ”Mennesker og høns”, der består af en række artikler og radioforedrag, formidler professor i eksperimentalpsykologi Edgar Rubin en del af sit vanskeligt tilgængelige stofområde for den brede læserskare. Han giver et indblik i forskellige psykologiske eksperimenter og fortæller om blandt andet pædagogik, bevidsthed, gerrighed, stedbørn, en hest og hønsepsykologi. Bogen udkom første gang i 1937.Edgar Rubin (1886-1951) var psykolog og professor i eksperimentalpsykologi ved Københavns Universitet. Han opnåede international berømmelse med sin disputats ”Synsoplevede figurer” og for sin introduktion af den kendte Rubin-vase. Rubin udgav en lang række videnskabelige afhandlinger samt flere mere populærvidenskabelige bøger for den alment interesserede læser.

  • af Edgar Rubin
    48,99 kr.

    Mange mennesker ønsker sig en bedre hukommelse. I denne bog, der er skrevet i et letforståeligt sprog for den alment interesserede læser, undersøger den danske psykolog Edgar Rubin, om dette ønske er opnåeligt, og giver samtidig en række tips til en naturlig hukommelsesteknik.”Undersøgelser vedrørende hukommelsen. Kan hukommelsen forbedres?” udkom første gang i 1917 som et særtryk af månedsskriftet Tilskueren.Edgar Rubin (1886-1951) var psykolog og professor i eksperimentalpsykologi ved Københavns Universitet. Han opnåede international berømmelse med sin disputats ”Synsoplevede figurer” og for sin introduktion af den kendte Rubin-vase. Rubin udgav en lang række videnskabelige afhandlinger samt flere mere populærvidenskabelige bøger for den alment interesserede læser.

  • af Jess Ørnsbo
    48,99 kr.

    Digtsamlingen "A som Alfred eller Det rullende alfabet" udkom oprindeligt i 1967, men føles fortsat aktuel i sin gennemgribende kritik af det moderne.Noget håbefuldt eller opbyggeligt vil man ikke finde i digtene. Tværtimod er universet mere som en mareridtsagtig vandring gennem en verden, der allerede er fortabt. Hvis der er noget håb her, så findes det i forfatterens blik for det sårbare og udstødte.Digtene vil appellere til læsere med interesse i modernistisk dansk poesi samt til læsere af hårdtslående samfundskritisk litteratur i det hele taget.Jess Ørnsbo (1932-2019) var en dansk digter og dramatiker, som udgav en lang række bøger og skuespil i en grotesk og revsende stil. Han debuterede i 1960 med ”Digte” og kom siden til at stå som repræsentant for konfrontationsdigtningen på linje med Klaus Rifbjerg. Teaterstykkerne findes samlet i ”14 spil for løst publikum” (1987) og ”8 ulige spil” (1998). Blandt de mest kendte digtsamlinger er ”Hjertets søle” (1984) og ”Tidebogen” (1997). Ørnsbo vandt en lang række priser for sit virke, bl.a. Aarestrup Medaljen (1982), Det Danske Akademis Pris (1984) og Danske Dramatikeres Hæderspris (1989). Han var gift med forfatteren Dorit Willumsen.

  • af K.G. Brøndsted
    78,99 kr.

    ”I den smukke stad Venezia levede engang i gamle dage en lille dreng, som hed Marco; han var søn af en fattig gondoliere og var så grim, at ingen kunne lide ham, thi de rigtige venezianere holder kun af hvad der er smukt, og det gør forresten mange andre mennesker med. Han var så grim, at den store kunstner Giovanni, kaldet ’med ild-øjet’, som var en from men hastig herre, han blev engang helt rasende, da han tilfældigvis mødte ham på en bro, og gik uden videre hen og gav ham en kindhest, bare fordi han var så forfærdelig grim.””Tolv historier fra Italien” består af legender, skønne naturbeskrivelser, rejseskildringer og fortællinger fra fortiden såvel som starten af det tyvende århundrede, hvor bogen er skrevet. Vi møder folk fra hele Europa, rejser fra Comosøen til Venedig, til Den evige Stad og på besøg hos Paven i Vatikanet.Bogen udkom første gang i 1909.K.G. Brøndsted (1851-1945) var cand.phil. og forfatter fra Sønderjylland. Brøndsted udgav et antal bøger, men er nok mest husket for sin danske oversættelse af Marcus Aurelius' ”Tanker til sig selv”.

  • af Henriette Skram
    78,99 kr.

    I sine efterladte papirer fortæller skolebestyrer Natalie Zahle om sin barndom, sin ungdom og sin selvstændige skolevirksomheds begyndelse. Desværre nåede hun aldrig at færdiggøre sin selvbiografi, og derfor fortsætter hendes efterfølger Henriette Skram i bogen her fortællingen om det skoleimperium, der op gennem sidste halvdel af 1800-tallet voksede frem på Nørrevoldgade i København."N. Zahle i sit liv og sin virken" udkom første gang i 1914.Henriette Skram (1841-1929) var lærerinde og skolebestyrer. Hun begyndte som ganske ung i Natalie Zahles pigeskole og forblev knyttet til Zahles skoleværk frem til 1913. Hun blev i 1877 forstander for de øverste klasser i barneskolen, senere kom hun til at stå i spidsen for eksamensklasserne, og i 1900 overtog hun ledelsen af hele institutionen efter N. Zahle selv. Henriette Skram er forfatter til en lang række bøger om pædagogik og undervisning og står også bag et par biografier om Natalie Zahle og hendes skole.

  • af Anthony Gilbert
    68,99 kr.

    ”Havde man ikke ret til at låne en pige en skilling? Fornuften sagde ham, at han aldrig ville se de penge mere, men han fejede tanken til side. Det var den første forårsdag, på kalenderen, i naturen og nu også i hans eget hjerte.”Con Gardiners ensomme og kedelige liv tager en brat drejning, da han en aften låner en fremmed pige et pund. Samme aften bliver pigens mand myrdet, og mordvåbenet bliver fundet i mandens eget pengeskab. Var pigen i virkeligheden bare på flugt efter et alibi for sin mands mord? Og er Con klar til at give hende det?Den utraditionelle privatdetektiv Arthur Crook bliver sat på sagen, for politiet ved ikke, hvad der er op eller ned i den. Snart er Con Gardiner rodet godt og grundigt ind i den fremmede piges liv – og han ved ikke, om han har lyst til at komme ud af det igen.”På flugt efter et alibi” udkom første gang i 1977.Arthur CrookArthur Crook er en chamerende, uortodoks og brovten britisk advokat og detektiv, der går højt op i sine klienter og mindre op i formaliteter. Han er hovedkarakteren i størstedelen af Anthony Gilberts kriminalromaner, hvor han på kreativ vis løser mordgåder og intriger i 1900-tallet England.Anthony Gilbert var pseudonymet for den britiske krimiforfatter Lucy Beatrice Malleson. Hun skrev også under navnet Anne Meredith, blandt andet en selvbiografi med titlen ’Three-a-Penny’ (1940).Selvom hendes forældre ønskede, at hun skulle være skolelærer, var hun fast besluttet på at blive forfatter. Hendes første roman blev udgivet i 1927. Senere udgav hun 69 krimiromaner, og i 51 af dem figurerede hendes bedst kendte karakter, Arthur Crook, en brovten og passioneret advokat fra London.