Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Janus Kodal
    38,99 kr.

    Det er svært at skifte skole. Karl er ny – helt ny. Karls mor afleverer ham bare, vinker, smiler og skynder sig på arbejde. Karl er alene – helt alene. Med en stor edderkop og alle børnene fra 0.B. Karl er ny – ny i nulte.”Ny i nulte” udkom første gang i 2013.”En nådesløst grinagtig historie … En ryggesløs tekst bakket op af perfekte ild- og farvesprudlende illustrationer.” – Steffen Larsen, Politiken”Topper listen over de mest syrede børnebøger, jeg til dato har læst.” – Simon Staun, Fyens StiftstidendeJanus Kodal er digter og forfatter, uddannet på Forfatterskolen. Jenz Koudahl er illustrator og animator. Sammen står de bag børnebøgerne ”Ny i nulte”, ”En rimelig våd men alligevel temmelig perfekt dag i nulte” og ”Nultes rimelig lille, men temmelig storladne poesibog”.

  • af John Jakes
    Fra 128,99 kr.

    I starten af 1840’erne møder George og Orry hinanden på militærbasen i West Point i USA. Georges familie har gjort sig rig på jernudvinding i Pennsylvania i det nordlige USA, mens Orrys familie har tjent gode penge på at dyrke ris i South Carolina. De to unge mænd bliver gode venner og deltager side om side i den amerikansk-mexicanske krig i 1840’erne. Deres liv flettes ind i hinanden, men krigen har vidt forskellige udfald for dem. Venskabet sættes igen og igen på prøve i takt med at spændingerne mellem Nord- og Sydstaterne stiger og stiger.”Nord og Syd” er første del af John Jakes legendariske historiske romanserie om USA’s historie op til, under og efter den amerikanske borgerkrig. Bogen udkom i 1982 og efterfølges af bøgerne ”Kærlighed og krig” og ”Helvede og himmerige”. ”Nord og syd”-trilogien er blevet lavet som miniserie med blandt andre Patrick Swayze og Kirstie Alley i hovedrollerne. "Nord og syd" udkom første gang på dansk i 1987.John Jakes (f. 1932) er en amerikansk forfatter, der igennem 1950’erne fik udgivet et utal af små historier for forskellige magasiner. Han forsøgte sig i adskillige genrer, heriblandt western, fantasy og science fiction, men i løbet af sin forfatterkarriere gjorde han sig særligt bemærket ved sin evne til at skrive historiske romaner, og især amerikansk historie fangede hans opmærksomhed. Dette gav blandt andet udslag i romanerne ”North and South” (1982) og ”American Dreams” (1998), der begge er udgivet på dansk. Flere af Jakes værker er desuden blevet lavet til film og tv-serier.

  • af Mario de Andrade
    Fra 69,00 kr.

    Macunaíma hedder helten, der i denne fabulerende røverhistorie af en roman, drager Brasilien rundt i jagten på et vigtigt mirakelmiddel."Macunaíma" er en roman om brasiliansk identitet og en på en gang kærlig og kritisk beskrivelse af brasilianernes overtro, letfærdighed, erotik og kynisme.Mário de Andrade (1893-1945) er en af Brasiliens største digtere. Hans bog "Paulistiansk delirium" fra 1922 anses som startskuddet til den moderne brasilianske poesi, og hans værker har haft enorm indflydelse på brasiliansk litteratur. Udover at være digter var Mário de Andrade musikolog, fotograf, forfatter samt kunsthistoriker og –kritiker.

  • af Stig Ulrichsen
    Fra 48,99 kr.

    Marilyn Monroe er en af de mest ikoniske skuespillere i det tyvende århundrede, men hvem var kvinden bag det forførende smil? Gennem citater af og om Marilyn Monroe lærer vi hende at kende som mere end den legendariske skønhed, og vi møder den eftertænksomme såvel som den humoristiske side af Norma Jean, som hun hed, før hun blev Marilyn Monroe.Stig Ulrichsen er forfatter, foredragsholder og koncertarrangør. Siden sin barndom i Solrød har han udgivet en lang række bøger om bl.a. Elvis Presley, den græske ø Kos og en citatbog om kærlighed med illustrationer af H.C. Andersen.

  • af Diverse forfattere
    38,99 kr.

    ”Dyrehaven er en af Danmarks smukkeste skove og udmærker sig særlig ved sine mægtige bøgetræer og store, ejendommelige tjørnebuske, der i blomstringstiden er af enestående skønhed. Dyrehavens sydøstlige hjørne indtages af Klampenborg Badeanstalt, stiftet af bataljonskirurg dr. Hjaltelin, hvem Christian VIII den 30, april 1844 gav privilegium.”Klampenborg, Skodsborg, Vedbæk bugner endnu i dag af spændende historie og store kulturoplevelser, ligesom egnene omkring byen rummer enorm naturskønhed. ”Klampenborg, Skodsborg, Vedbæk og omegn” er en rejsefører fra 1899, som fortæller, hvilke seværdigheder byen og egnen bød på i slutningen af det nittende århundrede. Mange steder er endnu hyppigt besøgt den dag i dag, hvorimod andre er gået i glemmebogen.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør den lille bog til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

  • af Henry Gauthier-Villars & Sidonie-Gabrielle Colette
    Fra 78,99 kr.

    ”Han er rejst! Han er rejst! Jeg siger det om og om igen for mig selv, jeg skriver det, for at være sikker på, at det er sandt, for at prøve, om det gør ondt. Så længe han var her endnu, mærkede jeg slet ikke, at han skulle rejse. Han lagde omhyggeligt alt til rette, gav bestemte ordrer og sagde til mig: ’Annie, du må endelig ikke glemme at …’, så brød han af og fortsatte: ’Men du gode gud, sikken et bedrøveligt ansigt du sætter op! Jeg er mere ked af at se dig så ked af det end af at skulle rejse!’””Claudines farvel” er den sidste bog i Colettes berømte fortællinger om den viljestærke og egenrådige Claudines liv fra barn til voksen. I denne bog er Claudine blevet ældre og lykkeligt gift og bruger sine egne erfaringer til at rådgive sin veninde Annie, der er fanget i et ulykkeligt ægteskab med den dominerende og kedelige Alain, som hun har kendt, fra hun var barn. Annies kamp for at løsrive sig fra det konventionelle ægteskab er imidlertid svær, for det er både omgivelsernes forventninger til en god kones opførsel og hendes egne, der skal brydes med, før hun kan blive lykkelig og frigjort.”Claudines farvel” udkom første gang i 1903.Sidonie-Gabrielle Colette (1873-1954) var en fransk forfatter, der skrev et væld af anmelderroste romaner og skuespil under pseudonymet Colette. På trods af sit skandaløse privatliv med affærer med både mænd og kvinder og tilmed sin egen stedsøn var Colette en af Frankrigs største forfattere. Hun var officer i Æreslegionen og var den første kvinde i Frankrig, der fik en statsbegravelse. Hun debuterede som forfatter i 1900, men slog først for alvor igennem i 1920 med romanen ”Chéri”. Hendes roman ”Gigi” fra 1945 blev senere filmatiseret af Vincente Minnelli.

  • af Diverse forfattere
    48,99 kr.

    ”Når vi danske inden for vort eget lands grænser ville se klippenatur, må vi til vore yderste forposter Færøerne og Bornholm, men da det kun er de færreste, der kunne nå vort interessante klippeland i det fjerne nordvest, bliver det Bornholm, der går af med fordelen. Langt ude i Østersøen ligger denne, af turister mere og mere besøgte dejlige ø, ca. 20 mil fra København og ca. 5 mil fra den svenske kyst, smilende dansk af udseende, men med skandinavisk klippenatur i sig.”Bornholm bugner endnu i dag af spændende historie og store kulturoplevelser, og både øens byer og naturen rummer enorm skønhed. ”Bornholm” er en rejsefører fra 1899, som fortæller, hvilke seværdigheder øen bød på i slutningen af det nittende århundrede. Mange steder er endnu hyppigt besøgt den dag i dag, hvorimod andre er gået i glemmebogen.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør den lille bog til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

  • af Kathy Reichs
    98,99 kr.

    Emily Anne Toussant, ni år, skydes ned på åben gade i Montreal i et lokalt rockeropgør. En teenager fra North Carolina forsvinder fra sit hjem, og dele af hendes skelet findes hundreder af kilometer væk i nærheden af en rockerborg i Montreal. De jordiske rester af de to døde bringer antropologisk retsmediciner Temperance Brennan i alt for tæt kontakt med rockernes lovløse verden. Her gælder helt andre regler end dem, Temperance kender, og et enkelt fejltrin kan bringe enten hende selv eller hendes elskede nevø i dødelig fare.I ”Dødelige beslutninger” kombineres den spændende historie med autentiske beskrivelser af blodstænksanalyser, jordgennemlysningsradarer og knogleanalyser - alt sammen for at finde fældende beviser mod dem, der har myrdet to uskyldige piger.”Dødelige beslutninger” udkom første gang i 2001 og er tredje del i thrillerserien om antropologen Temperance Brennan. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig.Den populære tv-serie ”Bones” (2005-2017) er baseret på Kathy Reichs bøger om Temperance Brennan.Kathy Reichs (f. 1948) er en amerikansk forfatter og retsvidenskabelig antropolog, der står bag en lang række anmelderroste thrillere. Hendes bøger er blevet oversat til et væld af fremmedsprog og udkommet over hele verden. Hun er højt respekteret inden for det akademiske miljø og har flere gange været ekspertvidne i kriminalsager. Kathy Reichs er bedst kendt for sin thrillerserie om den retsvidenskabelige antropolog Temperance Brennan.

  • af Diverse forfattere
    48,99 kr.

    ”Flensborg er hertugdømmet Slesvigs betydeligste by, ikke alene for sin størrelses skyld, men også for den rolle, den har spillet i historien, både i ældre og nyere tid. Mange store minder knytter sig til byen, og desuden er beliggenheden smuk og heldig, så det er intet under, at Flensborg har været og endnu den dag i dag er et meget søgt sted af turister.”Flensborg bugner endnu i dag af spændende historie og store kulturoplevelser, ligesom egnene omkring byen rummer enorm naturskønhed. ”Flensborg og omegn” er en rejsefører fra 1899, som fortæller, hvilke seværdigheder byen og egnen bød på i slutningen af det nittende århundrede. Mange steder er endnu hyppigt besøgt den dag i dag, hvorimod andre er gået i glemmebogen.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør den lille bog til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

  • af Peder Jensen Kjærgaard
    Fra 78,99 kr.

    ”Det hørte ikke til hverdagsbrug, at de, der skulle have ophold på fattiggården, var så begejstret for at komme der.Maren sad og lyttede til børnenes pludren. Godt, at de ikke havde bedre forståelse. Hun havde jo selv fortalt dem om den herlighed, de gik ind til. Den tid kunne jo tidligt nok komme, da det gik op for dem, at fattiggårdsbørn knap nok blev regnet for mennesker, når de kom sammen med andre.”Nøden tvinger Maren og hendes familie til at forlade deres elskede gård og flytte på fattiggården. Selv har hun frygtet både vilkårene på fattiggården og de andre beboere, men virkeligheden viser sig at være en ganske anden, end hun har forestillet sig. Med et lyst sind, venlighed og håb kan mennesker sammen gøre selv det mest triste sted til et paradis.”De fattiges paradis” er en rørende skildring af livet på fattiggården i slutningen af 1800-tallet. Bogen udkom første gang i 1941.Peder Jensen Kjærgaard (1898-1959) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Han debuterede i 1929 med ”Fra ødemarkens rige”, og igennem sin karriere udgav han mange bøger og modtog flere prestigiøse legater herunder Sophus Michaëlis’ Legat.

  • af Nicolai Bøgh
    48,99 kr.

    Kamma Rahbek var i begyndelsen af 1800-tallet sammen med sin mand Knud Lyhne Rahbek på mange måder centrum for det københavnske kulturliv. Forfattere, redaktører og andre meningsdannere mødtes i hjemmet i Bakkehuset, hvor Kamma Rahbek var den perfekte værtinde. I ”Kamma Rahbek og hendes nærmeste omgivelser” fortæller Nicolai Bøgh om guldalderens berømte salonværtinde. Bogen udkom første gang i 1868.Nicolai Bøgh (1843-1905) var dansk digter, lærer og personalhistorisk forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om store danske kulturpersonligheder heriblandt Elisabeth Jerichau-Baumann, Kamma Rahbek og Christian Winther. Bøgh blev udnævnt til både titulær professor og Ridder af Dannebrog som anerkendelse for sit litterære arbejde.

  • af Lars Kanit
    48,99 kr.

    ”Vi elsker revy!Syvogfirs starter godtmed en kongeligt opsat revy på tapetet.Og kritikken er flot:Peter Langdals debutbli’r berømmet af næsten enhver, der har set det.For stykket er spækket med fis og ballade,en Pilmark & Pallesen show-kavalkademed reklame-spots histog lidt Muppet-show pist– man forstår godt, at publikum er så tilfredse og glade.”1987 var et bragende godt revyår, og ingen formår bedre at prise det end Lars Kanit. Det navn er nemlig virkeligheden er pseudonym for Asger Berg, der på mange måder er synonym med det bedste af dansk revy. I en perlerække af sjove og finurlige sange og vers genfortæller han årets gang og revser alt og alle, som han mener fortjener det.Bogen udkom første gang i 1987.Lars Kanit er pseudonym for den danske forfatter Asger Berg (f. 1949) Under navnet Lars Kanit har han i årevis fået avislæsere til at smile med vers om aktuelle samfundsbegivenheder og politikere. Asger Berg har endvidere bidraget med materiale til revyer over hele landet og været bestyrelsesmedlem og sekretær for Danske Revyvenner. Han har blandt andet modtaget æreslegat fra Danske Populærautorer og kulturprisen fra Fredensborg Amt for sit store bidrag til dansk kulturliv.

  • af Finn Methling
    48,99 kr.

    Leif på 15 bor ved havet sammen med sin mor, Yvonne, og de fordrukne mænd, der altid hænger rundt omkring dem. Mændene kræver, brokker sig og gør livet surt for både Leif og hans mor. Mona gør det ikke lettere for Leif. Hun er lidt ældre end ham, smuk og næsten helt uopnåelig.”Bølger” er et hørespil, hvor vi ikke bare hører fra personerne, men hvor også vandet og mågerne har en stemme med i spillet.Hørespillet udkom første gang i 1993.Finn Methling (1917-2010) var en dansk forfatter og dramatiker. Han skrev inden for adskillige genrer og udgav blandt andet digtsamlingerne ”Fornægteren” (1950) og ”Stjernefloden” (1959). Det var som dramatiker, at Methling var særligt kendt. Hans første scenestykke, ”Dagen i morgen” (1950), blev opført på Det kongelige Teater, og efterfølgende blev Methlings stykker opført flere steder både i Danmark og i udlandet.

  • af Aster Borg
    37,99 kr.

    Na het stuklopen van haar huwelijk gooit Bo alle zorgen overboord en gaat ze, samen met haar beste vriend Jerome, op onvergetelijke zonvakantie naar La douce France. Zon, strand, zee en mannen staan bovenaan de lijst (volgens Jerome, althans).Maar zelfs te midden van het stralende Saint-Rafaël kan Bo haar gedachten niet stoppen. Ze piekert over haar toekomstige ex-man, over de bloemenzaak die ze samen runden... en dan is er nog die ene echte reden waarom ze naar Saint-Rafaël wilde. Een reden die weinig te maken heeft met zon, zee, strand en mannen, maar alles met een mysterieuze jeugdfoto. Wat is het geheim achter deze foto? En waarom heeft haar moeder deze destijds verstopt? Bo is vastberaden de antwoorden te vinden op deze mysterieuze vragen. 'Dansen tussen wilde rozen' is een heerlijk zomers feelgood-avontuur om in één ruk uit te lezen.Onder het pseudoniem Aster Borg brengt de Antwerpse thrillerauteur Johnny Bollé feelgoodboeken en -romans uit. De geboren en getogen Antwerpenaar Johnny Bollé is ook een bejubeld thrillerauteur. 'Bloedmaan', zijn tweede boek, belandde in 2019 bij de top 20 van beste boeken volgens het VRT-lezersplatform. In 2020 werd zijn derde thriller, 'Hij noemde me Duivelskind', genomineerd voor de ThrillZone Awards 2020.'Ik vond het een fijn boek. Het is niet te dik en niet te dun, ik heb het in 2 avonden uit gelezen en kon bijna niet stoppen met lezen. Een heerlijke roman om even lekker mee te relaxen.' - lindaleest.nl'Toen ik het verhaal las, was ik aangenaam verrast. Ik vind het een heerlijke combinatie van feelgood met de mysterieuze zoektocht naar de geheimen achter de foto. Dus hou je van feelgood met een vleugje mysterie dan raad ik je deze novelle zeker aan om te lezen.' - Caroleest via Hebban.nl

  • af Niels Krause-Kjær
    Fra 179,95 kr.

    En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Han er skudt gennem hovedet, og alle går ud fra, at der er tale om selvmord. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er vikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister. Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere. Til at hjælpe sig har Torp kun sine studerende og Emma, en tidligere praktikant fra hans gamle arbejdsplads, Dagbladet. Sammen finder de ud af, hvordan tingene hænger sammen, men det viser sig undervejs, at Torp selv er fanget i et net, som han har svært at vikle sig ud af. For hvem er det, der trækker i trådene? JAGTTEGN er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie, der lægger sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.

  • - Xiania 1
    af Lotta Elstad
    169,99 kr.

    Xiania er et glamourøst og beskidt drama om jazztidens Oslo.Året er 1922. Klara tager toget fra en lille norsk flække til storbyen Kristiania (Xiania) for at håndtere en uønsket graviditet. Hun er 19 år gammel, og i hånden har hun en lap papir med et navn og en adresse: Madam Zavarella, Elvegata 2.Efter en abort, som næsten koster Klara livet, bliver hun en del af den sammensatte verden omkring Madam Zavarella i slummen Vaterland. Det er en stinkende, fattig, pulserende underverden, men hos Madam Zavarella er der pengesedler gemt i alle sprækker af det vakkelvorne hus, der er en automobil i gården, forbindelser til de finere kredse på Bygdøy, og selvom det er forbudstid, flyder alkoholen frit. Før Klara ved af det, har hun fået kort hår og bukser og færdes hjemmevant i byens natteliv, hvor hun føler sig splittet mellem revolutionære Matteo og smukke Leander.Xiania er et portræt af en ung kvindes møde med et sydende Kristiania og med en farverig, excentrisk flok af outsidere. Xiania 1: Klara er første bind i en trilogi af den norske forfatter Lotta Elstad. Hvert bind følger en ny karakter fra det samme univers.

  • - Med livet som indsats
    af Trine Christensen
    Fra 98,99 kr.

    I KVINDSMOD deler syv inspirerende kvinder deres stærke personlige historier. På hver deres måde og med hver deres baggrund har de valgt at sætte sig selv og deres liv på spil for at gøre en forskel i verden. De har mødt modgang, tvivl, svigt og frygt, men de har hver især fundet deres indre styrke og helt egen stemme. Samtidig har de brudt med forventninger til, hvordan kvinder skal agere, se ud, lede, elske og leve. I bogen fortæller de ærligt om de oplevelser, der har været med til at forme dem. Anabel Hernández trodser narkobaroner. Claudia Paz y Paz tager opgør med vold. Kasha Nabagesera kæmper for LGBT+-rettigheder. Marinel Sumook Ubaldo er klimaaktivist. Masih Alinejad står op mod undertrykkelse. Sarah McBride møder had som transkønnet politiker. Sviatlana Tsikhanouskaya går imod en diktator.

  • af David Baldacci
    149,00 kr.

    Hver morgen klokken 6.20 tager den tidligere soldat, Trevis Devine, toget sydpå til Manhattan og det arbejde som analytiker i et investeringsfirma, han hader. Og hver aften kører han hjem igen. Sådan tager den ene dag den næste, indtil han en morgen modtager en anonym mail: Hun er død. Devines kollega og ekskæreste, Sara Ewes, har – tilsyneladende – hængt sig i lagerrummet på sit arbejde. Devine får besøg af politiet, og før dagen er omme, bliver han tvunget til at indgå i en hemmelig undersøgelse af det firma, han arbejder for, hvis ikke han ønsker sine hemmeligheder fra tiden i militæret offentliggjort. Pludselig er hans fremtid på spil, og samtidig kunne noget tyde på, at en morder er på fri fod …David Baldacci (f. 1960) har skabt sig et ry som en af verdens bedste thrillerforfattere. Hans bøger stryger direkte ind på de amerikanske bestsellerlister. De er oversat til 45 sprog og udgivet i mere end 80 lande.

  • af Luc Vos
    149,99 kr.

    Een mysterieuze predikant duikt op terwijl de stad gebukt gaat onder aanhoudende verdwijningen van jonge vrouwen...Het team van Anne Verelst krijgt de opdracht te onderzoeken of er een verband is tussen de verschillende zaken. Er zijn geen sporen of getuigen, en de daders zoeken op geen enkele manier contact om bijvoorbeeld losgeld te eisen. De frustratie bij het team neemt toe, maar als behalve ‘gewone’ vrouwen ook ‘belangrijke’ vrouwen het slachtoffer worden, raken ook de media en de bevolking in paniek.De vreemde predikant en zijn vrouw die deze dagen op elke straathoek lijken op te duiken om Het Woord van de Heer te verkondigen werken Anne op haar zenuwen. Wat doen zij daar en hebben zij iets gezien dat haar kan helpen?Anne VerelstDe Anne Verelst serie neemt de lezer mee in het leven van inspecteur Anne van de Antwerpse politie als zij aan de meest baanbrekende, ingewikkeldste en gruwelijkste zaken van haar carrière werkt.Na de succesvolle thriller ‘Zeven’ (winnaar Thrillzone Award 2022 beste Nederlandstalige debuut, derde plaats Publieksfavoriet Vrij Nederland Thrillergids) en het chronologisch eerste deel ‘Paternoster’ komt Luc Vos (Heultje-Westerlo, 1968) met het derde deel in de Anne Verelst-reeks waar we verder kennismaken met Anne Verelst en haar team.Een verhaal dat je bij de strot grijpt. Gruwelijk, hartverscheurend, weerzinwekkend, maar bovenal verbijsterend goed en bloedstollend spannend.Veronique Dochy - Hebban.nl over ‘Zeven’

  • af Søren Sørensen
    38,99 kr.

    ”Uden for kredsen af nordiske lande betragtes den nordiske litteratur ofte som en helhed. Med god grund. I den nordiske litteraturs storhedsperiode mellem 1850 og 1920 virkede den også indadtil i forhold til det læsende publikum som en enhed, et forhold der også gjorde sig gældende for de andre kunstarter og delvis i videnskaberne.På mange måder sker der i disse år en hjemkomst; det internationale har skiftet karakter og betegnelse til noget multinationalt. Den nordiske litteraturkampagne i 1982/83 indgår som et led i en sådan fælles nordisk selvbesindelse.””Oplevelser med nordisk litteratur” består af en lang række artikler af Søren Sørensen, der hver især kredser om et bestemt emne eller periode inden for den nordiske litteraturhistorie. Bogen fortæller blandt andet om romantikkens ophøjelse af den fattige til helt, om reaktionære hos Henrik Ibsen og om den nogle gange utydelige grænse mellem svensk og finsk litteratur.Bogen udkom første gang i 1984.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

  • af Peder Jensen Kjærgaard
    Fra 78,99 kr.

    ”Goddag igen” fortæller om to fattige mennesker, der lever et hårdt liv på deres lille jordlod ved en mose. Bogen er samtidig en smuk skildring af det unge pars ukuelige sind og deres evne til sammen at overkomme den modgang, livet kaster efter dem. Bogen udkom første gang i 1933 og maler et spændende billede af livet på landet i 1930’ernes Danmark.Peder Jensen Kjærgaard (1898-1959) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Han debuterede i 1929 med ”Fra ødemarkens rige”, og igennem sin karriere udgav han mange bøger og modtog flere prestigiøse legater herunder Sophus Michaëlis’ Legat.

  • af Susan Carroll
    98,99 kr.

    Tiden er 1500-tallets Frankrig, hvor en ung og svag kong Charles 9. sidder på tronen, og voldsomme religionskrige raser rundt om i landet. I et forsøg på at skabe forsoning planlægges en alliance mellem kongens søster og huguenot-prinsen Henri af Navarra. På en lille ø ud for Bretagnes disede kyster sidder en ung kvinde, der ufrivilligt bliver hvirvlet ind i stridighederne, da det viser sig, at dronningemoderen Katharina af Medici – også kaldet Mørkets Dronning – sidder og lægger forræderiske planer i hoffets prægtige gemakker i Paris.Ariane Cheney, Fruen af Belle Île og den ældste af tre søstre, er kendt for sine magiske og okkulte evner, men af frygt for heksejagter er det med den største forsigtighed, hun praktiserer sine kundskaber. Hun bliver dog opsøgt af en fremmed, som har brug for hendes hjælp. En såret soldat medbringer et farligt bevis, som kan fælde Mørkets Dronning. Hvis Ariane hjælper til i opklaringen, er det med livet som indsats, og meget imod hendes vilje er den eneste, hun kan søge støtte hos, hendes mystiske bejler grev de Renard. Hun kæmper for ikke at åbne sit hjerte til ham, men da tusindvis af huguenotter bliver slået ihjel under de kongelige bryllupsfestligheder på Bartholomæusnatten, må de stå sammen, hvis det gode skal sejre over det onde."Mørkets dronning" er første selvstændige del af trilogien om søstrene Cheney.Det er en fortælling med historiske kulisser og en hel del magi og myter, der er mere historie end i fx Marion Zimmer Bradley's romaner og mere magi end i Philippa Gregory's bøger, det er spænding og drama og en herlig kærlighedshistorie. Det er en roman til de, der læste Zimmer Bradley's serier, men også til de utallige, der har slugt en roman som Désirée. - Bibliotekernes lektørudtalelseSusan Carroll (f. 1952) har et langt forfatterskab af historiske romaner bag sig. Hun bor i Rock Island, Illinois, USA.

  • - En kunstnerindes livsroman
    af Christen Fribert
    68,99 kr.

    ”Hvor alt dog havde forandret sig i løbet af de sidste fire timer! Aldrig i sit liv havde hun været så dødsensangst som dengang; og nu – nu lå det alt sammen på ny foran hende, livet, kunsten lykken – alt det, der gang på gang havde truet med at flygte fra hende.”Judith har en eneste drøm: at komme til at leve af sin kunst. I starten af det tyvende århundrede er det ikke et liv, der er mange kvinder forundt, og Judith vakler mellem at forfølge sin drøm eller at leve et konventionelt og trygt liv som så mange andre kvinder. Vi følger hende fra hendes ungdom, hvor kunsten kommer til at fylde mere og mere i hendes hjerte og tilværelse, og på vej mod den store beslutning om, hvorvidt hun skal stole på sit talent eller ej.”Den evige længsel” udkom første gang i 1918.Christen Fribert (1888-1962) var en dansk journalist og forfatter. Han skrev både skøn- og faglitteratur og var desuden en del af den sidste redaktion på bladet Illustreret Tidende. Christen Fribert debuterede som romanforfatter i 1918 med ”Skyggekaravaner” og blev året efter medlem af Dansk Forfatterforening.

  • af Birgitte Berg Nielsen
    38,99 kr.

    I anledning af Birgitte Berg Nielsens Husholdningsskole og -seminariums 25-års jubilæum udgav grundlæggeren selv dette lille festskrift, der gennemgår skolens foreløbige historie. ”25 års skolearbejde” udkom første gang i 1931.Birgitte Berg Nielsen (1861-1951) var seminarieforstander og kvindesagsforkæmper. Hun havde særlig tilknytning til husholdningssagen og åbnede i 1905 seminarium og husholdningsskole på Frederiksberg. Hun kæmpede gennem mange år for at gøre husholdningsfaget til et videnskabeligt fag på linje med andre universitetsfag – hvilket dog aldrig lykkedes. Birgitte Berg Nielsen er forfatter til flere lærebøger om kost, ernæring og husholdning.

  • af Lone Rahbek Christensen
    48,99 kr.

    Ungdomsoprøret fandt sted i mange lande i den vestlige verden i 1960’erne og 70’erne. Det var et altomfattende oprør.Denne bog beskriver de mange facetter af oprøret og viser, hvordan mange af ungdomsoprørets standpunkter blev almene, fordi samfundet allerede forud for oprøret var under forandring mod at blive et individbaseret samfund, hvor det tidligere hvilede på ægteskab og familie som mindste enhed. Det vil med andre ord sige, at de strukturelle forudsætninger for kvindefrigørelse, seksuel frigørelse, frigørelse af enhver art allerede var til stede.I bogen peges desuden på det interessante i, at oprørerne dengang rejste stort set alle de problemstillinger, vi kæmper med i det moderne samfund (bortset fra klimakrisen): forurening, ensomhed, individet underlagt kapitalismen, at sex og formering blev adskilte praksisser etc.Bogen udkom første gang i 2000 og henvender sig til unge i 9. klasse og gymnasiet.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

  • af Peder Jensen Kjærgaard
    38,99 kr.

    ”Lars Sundsted var omvandrende skorstensfejer. Om han var efterkommer af fortidens natmandsfolk, vides ikke, men han havde i hvert fald ikke fast bopæl. Af udseende skal han ikke have været nogen skønhed, og han var utrolig snavset, hans ansigt og hænder var klistret til af sod og snavs.Han var forfalden til drik. Et af hans glansnumre var at stå på ét ben oppe på skorstenen og drikke en pægl brændevin ud i én køre. Selvfølgelig fik han drammen foræret for at udføre kunststykket.”Peder Jensen Kjærgaard fortæller om de originaler og løjerlige landevejsriddere, der kom i hans barndomshjem i Øster Hjermitslev. Han beskriver deres særheder, deres trang til at leve et frit liv og ikke mindst deres enorme taknemmelighed for den kost og logi, de altid fik stillet til rådighed i det hyggelige lille hus. Bogen udkom første gang i 1937.Peder Jensen Kjærgaard (1898-1959) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Han debuterede i 1929 med ”Fra ødemarkens rige”, og igennem sin karriere udgav han mange bøger og modtog flere prestigiøse legater herunder Sophus Michaëlis’ Legat.

  • af Poul Thomsen
    48,99 kr.

    ”Alle græshopper er imponerende kraftkarle. Ja egentlig er de verdens stærkeste dyr. Sådan at forstå, at de har de stærkeste muskler i forhold til deres vægt. Den kraft, græshoppen bruger til et spring, er stor nok til at løfte 20.000 gange dens egen vægt! Derfor kan græshoppen springe 10 gange sin egen kropslængde i højden og 20 gange så langt, som den selv er lang.”Poul Thomsen fortæller om nogle af de mindste og alligevel mest imponerende dyr, nemlig de hvirvelløse. Han beskriver deres utrolige evner, som på mange måder overstiger mennesker og andre pattedyrs, og fortæller også, hvorfor man mener, at hvirvelløse dyr en dag er de eneste, der kan overleve på Jorden.Bogen udkom første gang i 1985 og er skrevet til alle over 12 år, som interesserer sig for dyr og natur.Poul Thomsen (1938-2022), journalist og tv-vært, har i mange år været kendt og elsket for sine programmer om dyr og natur. Han står blandt andet bag børneprogrammet ”Dig og dyrene” (1976-1979), ”Dus med dyrene” (1980-1985) og ”Hund og hund imellem” (1988-1998). Ved siden af arbejdet som tv-vært har Poul Thomsen skrevet bøger om natur og friluftsliv.

  • af Finn Gemynthe
    48,99 kr.

    Oles kat, Lucifer, er lykkelig. Det er Ole ikke. Han vil gerne leve mere i pagt med sig selv ligesom katten, og han er villig til at gøre meget for at opnå det. Så møder han den temmelig mærkelige sømand, Bjørn, og de to kan hurtigt blive enige om, at mennesker ikke er lykkelige nok …"Lykkelige Lucifer" udkom første gang i 1983.Finn Gemynthe (f. 1951) er bibliotekar, forfatter, opfinder og iværksætter. Han har skrevet både skøn- og faglitterære bøger, hvoraf de fleste kredser om emner som miljø og arbejdsvilkår.

  • af Søren Sørensen
    48,99 kr.

    ”Tænk –”Sådan siger vi tit. Måske har vi hørt om noget mærkeligt. Det kan være, der er sket noget slemt.”Tænk –” siger man så.Somme tider siger de voksne:”Tænk dig om!”Det er en besked; så har man gjort noget, man ikke måtte. Eller også har man sagt noget dumt. Det kan alle komme til.”Tænk, før du taler.”Sådan lyder et godt råd.Alle menneske siger noget. Alle tænker. Nogle mennesker er bedre til at tale end andre. Nogle er også bedre til at tænke end andre.At hitte på, at få en idé, at der går et lys op for en, at se, hvad der er op og ned – det er nogle af de måder, vi kan tænke på.Hvor ved de det fra?Jo, det har vi hørt en lille fugl synge om!Hvad har andre tænkt før dig?Det kan du læse om i denne bog.”Den første fugl. En idéhistorie for børn” udkom første gang i 1988.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

  • af Hans Jensen
    48,99 kr.

    Den danske distriktsdyrlæge Hans Jensen retter i ”Fordømmelseslæren” en skarp kritik mod den kirkelige bevægelse Indre Mission, som han mente var fordømmende, mørk og hård og uden plads til håb for fremtiden. Bogen udkom første gang i 1897.Hans Jensen (1848-1923) var en dansk dyrlæge, tegner og forfatter. Han udgav i 1897 anonymt det lille skrift ”Fordømmelseslæren”, der var et angreb på Indre Mission. I 1899 udkom ”Spøgeri”, en samling fortællinger, der ligeledes blev udgivet anonymt. I 1940 kom ”Himmerlandske dialektfortællinger”, der blev udgivet posthumt. Hans Jensen var far til blandt andre Thit Jensen og Johannes V. Jensen.