Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Mogens Lorentzen
    48,99 kr.

    Tre mænd – en apoteker, en overlærer og en toldforvalter – holder deres årlige møde i apotekerens hjem for at underskrive en kontrakt om, at de sammen påtager sig de økonomiske forpligtelser for apotekerens husholderskes søn, der er født uden for ægteskab. De tre agtværdige mænd ved nemlig ikke, hvem af dem der er far til drengen …”Tre op og en i mente” er et lystspil i én akt. Det udkom første gang i 1943.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).

  • af Thorstein Thomsen
    48,99 kr.

    ”Lidt efter kiggede Torben igen på uret. ’Ja, manner. Så er der afgang.’Vi gik alle sammen ud af døren. Undtagen Køffer.Han ramlede mod dørkarmen med et mægtigt brag. Vi vendte os om og så, at han sad nede på gulvet, som om han havde været i nærkontakt med byens bedste bokser.’Hej manner. Vi bliver forsinkede. Kom op at stå,’ sagde Torben og så på uret.’Hvad … hvaffornoget?’ Køffer var fuldstændig groggy. Solbrillerne var faldet på gulvet, og hans øjne stirrede i hver sin retning.”Køffer er forsanger i bandet Køffers Kingsize. De skal spille deres første koncert som opvarmningsband for Horse i ungdomsklubben, og de er alle sammen rimeligt nervøse. Køffer tænker, at han kan komme sin nervøsitet til livs ved at tage nogle piller, men han kommer til at tage alt for mange. Hvordan skal han kunne spille koncert, når han dårligt nok kan stå op?”Fem historier om rock” består af sjove historier om unge, der prøver at klare den i musikkens verden. Det er ikke så nemt, som man skulle tro.”Fem historier om rock” er skrevet af rockmusikeren Torstein Thomsen og henvender sig til unge fra 13 år. Bogen udkom første gang i 1981.Thorstein Thomsen (1950-2021) var en dansk forfatter, manuskriptforfatter og musiker. Som forfatter er han mest kendt for børnebogen ”Da Lotte blev usynlig”, som blev lavet til tv-serie på DR. Thorstein Thomsen har været medlem af bandet Charlatangruppen og har også lavet musik til børn.

  • af Walter Christmas
    68,99 kr.

    ”’Næ, men Ras!’ Svend sprang op fra stolen. ’Er det dig? Vi troede alle sammen du var druknet. – Velkommen tilbage, du kære, gamle Ras.’Glædesstrålende trak Svend en høj, sværlemmet fyr i sømandspjækkert og med kasket på hovedet midt ind i stuen til beskuelse under hængelampen.’Ja, det var anden gang, jeg snød hajerne for den mundfuld,’ lo den nyankomne. Så smed han kasketten på bordet, så sig om, stak begge hænderne i pjækkertlommerne og skuttede sig af velbehag. ’Gudbevares hvor har I det godt på landjorden!”Brødrene Svend og Harald har det ganske rigtigt hyggeligt og mageligt i deres hus på Østerbro, men alligevel har der længe været noget, der kaldte dem væk. Da deres sømandsven Ras dukker op i levende live, efter alle har troet, han var død, får brødrene endelig det spark bagi, de har haft brug for. De beslutter sig for at følge Ras’ eksempel og rejse ud i verden for at se, hvad den har at byde på af eventyr.”Eventyrblomsten” udkom første gang i 1909 og er udgivet med datidens sprogbrug.Walter Christmas-Dirckinck-Holmfeld (1861-1924) var en dansk forfatter og søofficer. I dag huskes han bedst for sine drengebøger, men han skrev også en lang række romaner, skuespil og faglitteratur, som skaffede ham stor popularitet. Walter Christmas arbejdede i en årrække som agent for den britiske efterretningstjeneste MI6, til hvem han udleverede oplysninger fra Athen, hvor han tjente i flåden i krigen mod Tyrkiet.

  • af C.H. Ostenfeld & A. Mentz
    68,99 kr.

    Den danske natur bugner af vidunderlige planter, blomster og svampe, og først når man går systematisk til værks, forstår man, hvor mangfoldig den danske flora faktisk er.”Grundrids af den systematiske botanik” udkom første gang i 1922. Bogen tegner et spændende billede af den danske naturs rigdom i starten af det 20. århundrede, inden man begyndte at tale om biodiversitetskrise. Når man læser bogen på denne side af årtusindeskiftet, er den blot endnu mere interessant og tankevækkende, end den har været ved sin udgivelse.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

  • - Noveller
    af Ole Bidsted
    48,99 kr.

    Novellesamlingen ”Danskere i fjeldet” indeholder otte fortællinger om naturoplevelser og skiture i sneen i de norske fjelde. De delvist autentiske beretninger handler både om glæden ved at stå på ski og om, når det af og til går galt. Bogen udkom første gang i 2002.Ole Bidsted er en dansk forlægger og forfatter. Han er desuden uddannet skiinstruktør i Norge og har gennem mange år i perioder været fjeldfører i Valdress.

  • af Christian Lambek
    38,99 kr.

    ”I et samfund, hvor ingen regulerende kræfter virkede, ville den tilstand komme til at herske, som man har kaldt alles krig mod alle. Mennesket er jo, i lighed med planter og dyr, et væsen hvis hele tragten går ud på at gribe, fastholde og udnytte livsmidler.”Ejendomsprincippet er et af de grundlæggende principper i vores moderne samfund, og det har ført mange både positive og negative ting med sig. Filosof Christian Lambek diskuterer blandt andet ejendomsretten og dens moralske berettigelse i sin bog ”Retsmoralske grundrids" fra 1918. Bogen kommer også ind på emner som lighed mellem mennesker og retsstatens betydning for samfundet.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

  • af Ole Bidsted
    38,99 kr.

    Ulykker i fjeldet og kulden stiller helt andre krav til førstehjælp end skader i ’civiliserede’ omgivelser, hvor transport og professionel hjælp er nær.I denne lille bog gennemgår skiinstruktør Ole Bidsted, hvad man skal gøre, hvis uheldet er ude på skituren. Hvordan vurderer man omstændigheder som terræn, vejrforhold, tid og sted? Hvilke skader kan man selv behandle? Og hvordan forebygger man skader?”Skader på ski” udkom første gang i 1987.Ole Bidsted (f. 1939) er en dansk forlægger og forfatter. Han er desuden uddannet skiinstruktør i Norge og har gennem mange år i perioder arbejdet som sådan samme sted.

  • af C.H. Ostenfeld
    48,99 kr.

    ”I foråret 1874 blev havens anlæggelse ført til afslutning; den 1 juni afleverede komitéen haven til universitetet, og direktionen overtog bestyrelse af den. Endnu var adskilligt at ordne; men den 9. oktober 1874 var man så vidt, at man kunne åbne haven for publikum. Universitetet havde herved fået en velordnet og tidssvarende botanisk have, og Københavns og landets borgere havde fået en stor, smukt anlagt park, som i tidens løb skulle vokse sig ind i deres yndest.”Professor og botaniker C.H. Ostenfeld fortæller om anlæggelsen af Botanisk Have i København i 1874. Bogen fortæller både om det praktiske arbejde med at få skabt den smukke have og om de overvejelser, der lå bag de forskellige beslutninger, der førte til udarbejdelsen af haven. Bogen er udgivet i 1924 og markerer 50-året for havens grundlæggelse.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

  • af Christian Lambek
    48,99 kr.

    ”Den politiske bevægelse, hvis mål er retsstaten, har sit udspring i retsmoralen. Denne er også efter sit væsen en udpræget politisk indsats; den tager sigte på at udfinde, hvad mennesker, som lever i samfund indbyrdes, med rette kan forlange af hinanden netop som følge af samlivsforholdet.”Hvor meget skal man ofre for samfundet, og hvor meget skal man forvente, at samfundet ofrer for en? Vil der altid opstå problemer, når flere mennesker forsøger at leve sammen i et samfund? Hvad kan retsstaten tilbyde os? Er der plads til socialisme i en retsstat? Disse og mange andre interessante spørgsmål diskuterer filosof Christian Lambek i sin bog ”Retsstat eller socialisme” fra 1927.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

  • af Else Høyrup
    78,99 kr.

    ”Hvordan skal man beskrive kvinders stilling i samfundet? Er kvinder mennesker, samfundsmæssigt set?- Ja, det kan man selvfølgelig ikke komme udenom.- Jamen alligevel, fungerer de nu også som ’rigtige’ mennesker, samfundsmæssigt set?Det gør de nok egentlig ikke – kvinder får faktisk kun lov til at være 2. rangs mennesker, samfundsmæssigt set.”I ”Kvinder: Arbejde og intellektuel udvikling” fra 1974 tager Else Høyrup to hovedtemaer op. Det første er kvinders diskrimination på arbejdsmarkedet, og det andet er den måde, piger og kvinder bremses i deres intellektuelle udvikling på. Hvorfor skal kvinder f.eks. helst ikke være i stand til at tænke abstrakt?Bogen er blandt andet tænkt som et debatoplæg til diskussionen om kvinders uddannelsesforhold.Else Høyrup (f. 1945) er cand.scient. i matematik, videnskabshistoriker og kønsforsker.

  • af Christian Lambek
    48,99 kr.

    ”Inden kulturproblemer kan formuleres, må begrebet kultur bestemmes nøjere. Allerede denne opgave smager af filosofi. Den kræver indsigt i forskellen mellem bedre og ringere begrebsformationer. Og den kræver et tankefang, der i størrelse kan måle sig med de filosofisk synsvinklers. Opgaven et ikke løst – og synes ikke at kunne løses – ad historisk vej, gennem historiske sammenligninger.”Rummer kulturstudiet en filosofisk opgave? Hvis den gør, kan den så overhovedet løses? Det spørger filosof og forfatter Christian Lambek om i sin bog fra 1908. Bogen er en spændende introduktion til kulturen som et filosofisk problem og er interessant læsning for alle, der interesserer sig for filosofi, kultur og de humanistiske videnskaber generelt.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

  • af Christian Lambek
    48,99 kr.

    ”En sag skal gennemtænkes, uvilkårligt eller med forsæt arbejder man sig henimod et meningsopgør, en helhedsopfattelse eller en beslutning. Fra spredte hold dukker tanker op, sagen vedrørende; nogle af dem bliver man hurtigt færdig med, de antager en sluttet karakter og stiller sig hen på bestemte pladser, hvor de forbliver i stille urokkelighed. Dermed har de foreløbig tabt al interesse.”Christian Lambek beskriver hvordan tankeprocesser fungerer hos mennesker, fra en idé opstår, til man beslutter sig for at føre den ud i livet. Bogen beskriver også følelsesstemninger og -betoninger, hvor forfatterens blandt andet drager sine egen erfaringer ind i beskrivelsen. Bogen udkom første gang i 1904.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

  • af Christian Lambek
    68,99 kr.

    Den norske forfatter og dramatiker Henrik Ibsen er en af Skandinaviens litterære sværvægtere. I klassikere som ”Et dukkehjem”, ”Per Gynt” og ”Vildanden” viser han sit usædvanlige talent for at skildre menneskets indre liv og psyke. Det er blandt andet disse tre skuespil, som Christian Lambeks bog fra 1899 fokuserer på, ligesom det særligt er de psykologiske aspekter, bogen fremhæver og analyserer. Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

  • af K.G. Brøndsted
    78,99 kr.

    ”’Og da mændene siden førte mig tilbage ad de lange gange, da truede de mig og hviskede mig i øret, at såfremt du, fader, eller nogen, fik nys om denne gerning, da skulle både du og jeg dø. Og de stødte mig ud i lyset og lod mig gå, og da først sansede jeg og kunne fatte ords mening, de ord som var hviskede. Og min mund blev tavs for dig indtil nu.’’Din mund er tavs for mig endnu,’ sagde Tineïth, ’du har intet sagt, jeg har intet hørt.’”Tineïth tør ikke høre sin datter Amoa fortælle, at deres tempelherre Sesekh har krænket hende og truet hende til tavshed. En nat viser spøgelset af Amoas mor sig for hende og siger, at hun skal fortælle sin far det hele. Han sidder nemlig med en hemmelig magt over Sesekh. Han skal bygge Sesekhs kiste, der skal sikre hans døde krops overfart til dødsriget, hvor den skal forenes med hans sjæl på den anden side af livet. Amoa foreslår nu, at de ikke bare slår hendes overfaldsmand ihjel, men også sikrer sig, at hans sjæl og legeme aldrig vil kunne forenes i dødsriget.”Fra det fjerne” tager os med tilbage til det gamle Ægypten og viser os landets skikke, myter og ikke mindst den uretfærdighed, der herskede mellem de herskende klasser og deres tjenere. Bogen udkom første gang i 1911.K.G. Brøndsted (1851-1945) var cand.phil. og forfatter fra Sønderjylland. Brøndsted udgav et antal bøger, men er nok mest husket for sin danske oversættelse af Marcus Aurelius' ”Tanker til sig selv”.

  • af Thorstein Thomsen
    68,99 kr.

    ”Hvis det stod til mig, så var det bare POW derudad.”Adrian smækkede en hånd i vejret, som om han greb efter noget. Han pegede op mod himlen og skreg så højt, han overhovedet kunne.”FOR SATAN, MAND. EN MILLION KILOMETER DERUDAD.”Eva så forbavset over på ham. Sikke en hidsig én.Det var ved at blive halvkoldt udenfor, men de lå alligevel lidt og drømte hver for sig.Men ingen af dem drømte om, hvor tæt Adrian var på at få sit vilde ønske opfyldt.”Eva er lige begyndt på et nyt børnehjem, og Adrian er den første, hun bliver venner med. Allerede første dag bliver de to unge udvalgt til at være med i et hemmeligt eksperiment. Sammen med to andre fra børnehjemmet bliver de sendt til planeten Droj, som er blevet næsten totalt ødelagt af atomsprængninger. Det viser sig, at planetens overlevende beboere har brug for deres hjælp til at kæmpe en farlig frihedskamp mod magthaverne.”Rejsen til planeten Droj” er en spændende science fiction-roman for børn fra 11 år og opefter. Den udkom første gang i 1977.Thorstein Thomsen (1950-2021) var en dansk forfatter, manuskriptforfatter og musiker. Som forfatter er han mest kendt for børnebogen ”Da Lotte blev usynlig”, som blev lavet til tv-serie på DR. Thorstein Thomsen har været medlem af bandet Charlatangruppen og har også lavet musik til børn.

  • af Hans Jerver
    48,99 kr.

    Søren og hans far er på vej hjem fra Sverige i farens sportsfly, da kabinen pludselig bliver fyldt med røg og motoren går i stå. Nu er der ikke andet at gøre end at at nødlande midt på havet! Med hjælp fra Søren må faren forsøge at afværge den dramatiske situation.Fortællingen er baseret på en virkelig hændelse, der fandt sted i 1982”Spænd sikkerhedsselen – NU!” udkom første gang i 2022.Hans Rosenkilde Jerver (f. 1966) er uddannet journalist. Han er forfatter til bøgerne ”Vind eller forsvind – en bog om at være træner i dansk topfodbold” og ”Spænd sikkerhedsselen – NU!”.

  • af Svend Lomholt
    48,99 kr.

    ”Få sygdomme giver anledning til så megen tale mand og kvinde imellem som kønssygdommene, og få sygdomme vides der i virkeligheden så dårlig besked med. Deres oprindelse i det skjulte omgiver dem med en mystik og gru, som de i virkeligheden kun i få tilfælde fortjener.”Der har altid været kønssygdomme, og det har aldrig været rart at snakke om. Læge Svend Lomholts bog om kønssygdomme og forebyggelse af dem blev udgivet i 1925 af Studentersamfundets Oplysningsforening. Bogen giver et interessant indblik i debatten omkring kønssygdomme og den lægefaglige viden om dem, som det så ud i 1920’ernes Danmark.Svend Lomholt (1888-1949) var en dansk læge og dyrlæge, der stod bag en lang række forskningsartikler og bøger. Hans arbejde med køns- og hudsygdomme var bredt anerkendt i både ind- og udland, og han var endvidere en af de første i Danmark, der beskæftigede sig med seksualhygiejne. Svend Lomholt var professor ved Københavns Universitet og i mange år leder af Finseninstituttet. Han opnåede flere hædersbevisninger i løbet af sin karriere og var blandt andet Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

  • af John Njor
    48,99 kr.

    Maise på seks år har ét eneste ønske: at få sin egen lille killing. Da det endelig lykkes, viser det sig imidlertid at være en meget mærkelig killing. Den kan ikke lide mælk, og den vil ikke sove i sin katteseng. Er det normalt, at killinger er sådan, og bliver hun mon ved med at være underlig, når hun bliver voksen?Fortællingen om Maise og hendes mis, Mille, er skrevet til børn fra fem til ti år. Bogen udkom første gang i 1976.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

  • af Mogens Lorentzen
    68,99 kr.

    Denne bog er ikke en håndbog i dannelse. Man kan ikke slå op i den og finde, hvor mange knapper der bør stå åbne i en gentlemans vest til derby, eller hvad det betyder, når en ung pige sætter frimærket i venstre side af konvolutten. Hvad er denne bog da? Nærmest en række betragtninger over, hvordan man opfører sig mand og mand imellem ved tilværelsens daglige eller højtidelige lejligheder. Tradition og nye moder for opførsel belyses ud fra spørgsmålet, om der er nogen gangbar fornuft i ceremonierne.Sådan indleder Mogens Lorentzen sin bog ”Min søn, om du vil i verden frem –”, hvori han tager emner som blandt andet dannelse, opdragelse, selskabelighed, trafik og sprog under behandling. Bogen udkom første gang i 1945.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).

  • af Christian Lambek
    48,99 kr.

    ”Ingensinde er et samfund blevet bygget op overensstemmende med retfærdighedens, dvs. moralens fordringer. Nu og da har moralske hensyn spillet en større eller mindre rolle ved enkelte sociale ændringer, men aldrig var det nogetsteds således, at samfundsindretningerne stod og faldt med deres moralske berettigelse.”Filosof Christian Lambek spørger, hvordan et socialt retfærdigt samfund kan skrues sammen, hvis man samtidig fastholder den private ejendomsret som en grundlæggende del af samfundet. Bogen diskuterer, hvordan man ville kunne bygge et samfund op, som først og fremmest byggede på moralske principper, og om det overhovedet er muligt.”Om social retfærdighed på grundlag af ejendomsret” udkom første gang i 1908.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

  • af Ole Bidsted
    38,99 kr.

    Skiferien kan blive en fornøjelse for både børn og voksne, hvis børnenes skiundervisning tilrettelægges som opgaver og lege. Den skiteknik og balance, børnene lærer, afhænger af de situationer, børnene kommer ud i. Derfor er de opgaver og lege, de voksne foreslår, af afgørende betydning for børnenes motoriske udvikling og for, om børnene kommer til at synes, at det er spændende og sjovt at løbe på ski.I denne bog giver skiinstruktør Ole Bidsted en række forslag til lege på ski, som lidt efter lidt vil udvikle børnenes motoriske færdigheder. Bogen udkom første gang i 1988.Ole Bidsted (f. 1939) er en dansk forlægger og forfatter. Han er desuden uddannet skiinstruktør i Norge og har gennem mange år i perioder arbejdet som sådan samme sted.

  • af James Clavell
    148,99 kr.

    ”Stormen sled i ham, og han følte dens bid helt ind til marven. Det stod ham klart, at hvis man ikke fik land i sigte inden for de næste tre døgn, ville ingen ombord redde livet. Alt for mange var døde på denne rejse, tænkte han. Jeg er chef for en død flåde: ét skib tilbage af fem, på dette skib kun otteogtyve mand af en besætning på et hundrede og syv, og kun ti kan gå, resten, deriblandt generalkaptajnen, er døden nær. Ingen proviant, næsten ingen vand, og det, der er, er ildelugtende og -smagende.”Englænderen John Hawthorne redder sit skib og den sidste rest af besætningen i sikkerhed på Japans kyst. Året er 1600, og det er de færreste europæere, der overhovedet kender til landets eksistens. Her møder der ham et samfund, der er langt mere barsk og hierarkisk end det europæiske. Kulturen står på alle måder i skarp kontrast til den, han er vant til, men han har intet andet valg end at forsøge at navigere i den fremmede verden, for japanerne har besluttet, at han skal lære dem europæiske skikke og normer. Mens Hawthorne forsøger at begå sig i de højeste samfundslag, holdes hans besætning som gidsler, og det gør japanernes greb om ham endnu strammere.”Shōgun” er en historisk thriller fra det syttende århundredes Japan. Bogen er første del i James Clavells legendariske bøger om det gamle Fjernøsten. Den er solgt i over 15 millioner eksemplarer over hele verden og er i 2024 blevet filmatiseret som miniserie på FX. James Clavell (1921-1994) var en australskfødt britisk forfatter, manuskriptforfatter og instruktør. Han var særligt kendt for sine populære, actionfyldte romaner, hvoraf mange udspillede sig i asiatiske kulturer.

  • af Torben Bille
    Fra 68,99 kr.

    Baseret på blandt andet artikler og interviews giver Torben Bille her et nært billede af den folkekære musiker og komponist Kim Larsen (f. 1945).Torben Bille (1949-2013) var især kendt for sin rolle i kulturlivet som musikanmelder og havde en varieret karriere for mange danske blade, aviser og magasiner og i flere forskellige roller, blandt andet som redaktionssekretær, redaktør, redaktionschef, men primært som musikanmelder - blandt andet for avisen Politiken. Ud over dette udgav Torben Bille både faglitteratur og, op igennem 1970’erne, tre digtsamlinger.

  • af Charles Baudelaire
    Fra 49,00 kr.

  • af Susan Hastings
    149,99 kr.

    Chaos breitet sich 1464 in Kastilien aus. Reisende und Kaufleute werden immer häufiger von Räuberbanden überfallen, während sich Adel und Klerus auf Kosten des hungernden Volkes bereichern. Und König Enrique ist nicht stark genug um die Ordnung wieder herzustellen. Es dauert nicht lange bis seinen Feinden ein Mordanschlag gelingt, was einen Krieg um die Erbfolge nach sich zieht. Es ist seine Schwester Isabella, die sich durchsetzt, und zu einer Legende der spanischen Geschichte wird. Sie ist es, die Spanien an der Seite ihres Mannes zu einer Großmacht verwandelt, indem sie ihren eisernen Willen und Intellekt einsetzt. Annabelle Krieg begleitet uns mit ihrer Stimme durch das bewegte Leben dieser besonderen Frau, die Columbus auf seine Reise schickte und sogar die Mauren in die Flucht schlug.Die Autorin Susan Hastings wurde 1954 in Leipzig geboren. Sie studierte Geologie und war nach Beendigung des Studiums lange Zeit als Sachverständige für Geowissenschaften und Grundwasser tätig. Ihr Mentor, während sie ein dreijähriges Fernstudium zur Verbesserung ihres Ausdruckstiles absolvierte, bemerkte ihr Talent und machte ihr Mut zur Schriftstellerei. Heute hat sie schon mehrere äußerst erfolgreiche historische Liebesromane geschrieben und auch einige Kurzgeschichten veröffentlicht. Sie ist verheiratet und hat eine erwachsene Tochter. Der Name Susan Hastings ist nur einer von mehreren Pseudonymen unter denen sie bereits geschrieben hat, denn die Autorin will ihr Privatleben für sich behalten.

  • af Maddie Mortimer
    178,99 kr.

    Kort over kroppens landskab er en både brutal og håbefuld fortælling om det, vi gør med livet, når vores fremtid tages fra os. Om det at være syg og skulle forlade livet, og det at være pårørende og skulle leve videre.Lia bærer sin fortid i sin krop. Dens erfaringer og relationer ligger forstenet i hende, afskåret fra det liv, hun lever. Men da noget ondsindet indtager hendes krop, begynder fortiden at sive ud i nutiden.Sammen med sin mand, Harry, og datter, Iris, har Lia skabt den harmoniske familie, hun altid har ønsket sig. Men da hun stilles en terminal kræftdiagnose, bliver familien tvunget til at tage stilling til, hvad de vil gøre med deres sidste tid sammen. Med Lias døende krop som centrum udfoldes en kalejdoskopisk fortælling om en kvindes levede liv og dets ende.

  • af Vibeke Grønfeldt
    Fra 79,00 kr.

    "Den 4. juli 1952. Sommeren kom svævende fra øst. Gennem tørre strå og valmuer og oksetunger, gennem det brede græs, gennem kornet. Den trillede glimtende sandkorn foran sig og suste i poplerne."Sådan indledes den første af tredive små fortællinger, som til sammen giver et rigt og rørende portræt af et lille landsbysamfund gennem et halvt århundrede. Ved at fokusere på de enkelte indbyggeres daglige liv, med drømme, længsler, problemer og glimtvis lykke, tegner forfatteren et portræt, dels af den danske provins, og dels af den bredere teknologiske og samfundsmæssige udvikling som har udgjort vores fælles historie fra 50’erne og frem til 90’erne. Dette er forfatterens store folkelige gennembrud fra 1998. Samfundet ændrer sig hele tiden, gradvist og nogle gange umærkeligt. Den teknologiske udvikling ændrer vilkårene for hvordan mennesker er sammen. Den ideologiske udvikling ændrer måderne mennesker taler sammen på. Men lige meget hvor meget verden smuldrer og forandrer sig til ukendelighed, forsøger folk at få deres liv til at hænge sammen og søge glæden.Vibeke Grønfeldt (1947) er født og i sit voksne liv bosiddende på Samsø. Hun er kendt for sine stærke, samfundskritiske romaner og noveller om provinsmiljøer og det moderne livs eksistentielle ensomhed. Grønfeldt er blevet sammenlignet med forfattere som Hans Otto Jørgensen, Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen. Hun har udgivet bøger kontinuerligt siden debuten i 1975, og er både kritikerrost og prisvindende. Blandt andet har hun vundet Det Danske Akademis Store Pris i 1996 og Montanas Litteraturpris i 2016. For læsere af moderne skønlitteratur.

  • af Klaus Rydahl
    Fra 79,00 kr.

    Da Danmark i april 1940 blev besat af tyskerne, befandt to tredjedele af handelsflåden sig på havet og i fremmede havne. Langt størstedelen af de danske søfolk valgte at sejle for de allierede, og de såkaldte krigssejlere kom til at spille en afgørende rolle for krigens udfald. I ”Krigssejler 1939-1945” interviewer Klaus Rydahl seks overlevende, danske krigssejlere, der som ganske unge blev kastet ud i krigen. De fortæller hver især om deres oplevelser fra brændpunkterne rundt om på kloden og om den konstante angst for at blive torpederet, bombet, beskudt eller løbe på en mine, der også var en del af krigens hverdag.Klaus Rydahl er journalist og forfatter. Han har bl.a. arbejdet for DR i mange år. Som forfatter står han bag bøger som "Min egen værste fjende. Historien om Jannie Petersen" og "Ølbrygning for begyndere".

  • af Bjarne Henrik Lundis
    48,99 kr.

    ”Et liv skal være kedeligt, hvis det ikke indeholder adskillige vendepunkter, og ingen vil for øvrigt helt slippe for dem… Jeg er ikke i tvivl om, at min oplevelse af at kunne læse selv, den dag for 76 år siden, blev vendepunktet, der førte mig ind i mit fag som journalist og senere som forfatter.”Sådan skriver Lise Nørgaard, som er en af de mange kendte danskere, der her fortæller om de store vendepunkter i deres liv. For nogle har vendepunktet været at få børn, for andre at miste én, de elsker, og endnu andre fortæller om mødet med en helt særlig person, der har fået deres liv til at skifte retning.Blandt de interviewede er blandt andre Johnny Reimar, Annette Heick, Puk Elgård, Pia Kjærsgaard, Lene Siel, Jørn Hjorting og Grethe Sønck. Bogen udkom første gang i 1999.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

  • af Richard Gordon
    68,99 kr.

    Den uforbederlige skørtejæger og spasmager dr. Grimsdyke skal egentlig bare give en ganske almindelig helbredsundersøgelse til en ung pige. Han har imidlertid ikke regnet med, at hun er så smuk, at han forelsker sig hovedkulds i hende. Som om det ikke er slemt nok at forelske sig i sin patient, så viser det sig, at den unge pige er forlovet – med Grimsdykes gamle studiekammerat! Nu burde han jo gøre det fornuftige og opgive jagten på den unge dame, men det ville ikke være Grimsdykes stil…”Stakkels doktor” udkom første gang i 1962 og er nummer to i rækken af Richard Gordons hylemorsomme fortællinger om fjollede unge læger, der foretager sig alt muligt andet end at pleje syge patienter. Bøgerne er udkommet over hele verden i over to millioner eksemplarer, og de er både blevet filmatiseret og lavet til tv-serie.Doktoren morer sigI Richard Gordons bøger om en flok unge engelske læger er der ingen grænser for, hvor galt man kan komme af sted, eller hvor mange skøre påfund man kan komme på. Bøgerne er udkommet overalt i verden lige fra Japan til Danmark.Richard Gordon (født Gordon Stanley Benton, 1921-2017) var en engelsk læge og forfatter. Ved siden af sin fine medicinske karriere skrev han en lang række humoristiske bøger om unge læger, der kommer ud for alverdens mærkelige ting. Bøgerne om lægerne er skrevet under pseudonymet Richard Gordon, mens han udgav seriøse lærebøger om medicin og lægevidenskab under sit rigtige navn. Richard Gordons bøger om de fjollede unge læger er udkommet i over to millioner eksemplarer.