Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Kriminalpolitiet i Stockholm behandlede i løbet af 1977-78 en speciel og kompliceret sag om dødshjælp. Efterforskningen resulterede i tiltale og retssag i efteråret 1978. Det juridiske hovedspørgsmål lød: Er den, der gennem dødshjælp medvirker til en andens død, skyldig i drab, eller udfører han/hun en ikke strafbar handling – hjælp til selvmord?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    To unge mennesker, der begge studerede på Stockholms universitet, var ved at forberede omfattende bedragerier mod postvæsenet, hvor de begge var midlertidigt ansatte. Hensigten med deres falsknerier var noget uklar. Skulle man imidlertid tro på det, den mandlige deltager gav udtryk for, så drejede det sig om oprør og samfundsomvæltning.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    I begyndelsen af januar 1979 blev en række uforklarlige dødsfald meldt til politiet i Malmø. Dødsfaldene var sket på en langtidsmedicinsk afdeling på et af byens hospitaler. Det viste sig at blive optakten til et af årets mest sensationelle sager. Begivenheden fik i pressen den betegnende overskrift "Hospitalsmordene" -et rammende ord for en tragedie der er enestående i svensk kriminalhistorie.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    For personalet ved den specielle postsektion under bedrageriafdelingen ved kriminalpolitiet i Stock­holm havde mandag den 13. september 1976 været relativ rolig. Dermed ikke være sagt at personalet havde siddet med armene over kors, for postsektionen har den største arbejdsbyrde af alle af­delingerne. Ved 16-tiden ringede telefonen hos en af kriminalinspektørerne, og da han svarede, kom han i forbindelse med en jurist ved postbanken. Denne fortalte, at han havde mistanke om, at der foregik bedragerier mod postvæsenet ved, at der var nogle, der hævede på bankbogsløse postsparekonti. Så hverdagsagtigt og udramatisk men alligevel historisk var begyndelsen til denne sag - historisk fordi det var den første egentlige »dataforbrydelse«, der blev behandlet af bedrageriafdelingen.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Denne artikel handler om en politimands oplevelser i forbindelse med en dramatisk jagt på fem unge mennesker i en stjålet bil. Udover biltyverier havde de unge mennesker også et tyveri fra et våbenarsenal på samvittigheden. Det var politimandens egenskab som aktiv idrætsmand, der gjorde, at hovedmanden blev fanget, efter at denne havde skudt flere gange med en gaspistol.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Spionage mod industrien er blevet et stort problem i vores industrialiserede samfund. Den hurtige udvikling indenfor teknologien har gjort, at der i dag er meget avanceret udstyr på markedet. I denne artikel bliver der fortalt om nogle sager, hvor noget sådant udstyr er blevet brugt i spionagesammenhæng.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Det behøver i og for sig ikke at indebære noget ulovligt, hvis man er beskæftiget med boligudlejning. Men hvis man dermed fremmer en andens utugtige levevis og modtager store summer p. g. a. en ublu husleje – naturligvis skattefrie sorte penge – så overtræder man loven. Det var sådanne boligudlejninger, som hovedpersonen i den følgende artikel havde specialiseret sig i. Da kriminalpolitiet i begyndelsen af 1978 greb ind overfor manden og hans medhjælpere, fik debatten om økonomisk kriminalitet også tilført nyt materiale. Det vil derfor være på sin plads at sige noget om denne form for kriminalitet.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    I sidste års udgave af Nordisk Kriminalreportage bliver der fortalt om et anderledes røveri i Malmø, hvor offeret samarbejdede med røveren. Siden dette røveri er der begået et endnu mere anderledes røveri i Malmø. Dette røveri, der bliver beskrevet i denne artikel, var der også nogle "indefra", der samarbejdede med dem, der udførte røveriet.

  • af Barbara Cartland
    Fra 69,00 kr.

    Næsten som et overnaturligt væsen kommer den purunge schweiziske pige ind i Lord Hugo Roxburtons liv, da hun redder ham fra at fryse ihjel på en bjergtop. Hugo føler sig med det samme stærkt tiltrukket af den lyshårede Utta, der viser sig at være en uforlignelig kunstner på skøjtebanen. Men hans skinsyge, amerikanske veninde forsøger med alle midler at få den hemmelighedsfulde Utta fjernet fra skuepladsen ...Barbara Cartland (1901-2000) var en engelsk forfatter til romantiske romaner, der er blevet solgt i adskillige millioner eksemplarer. Cartland udgav sin første roman i 1922 og har skrevet i alt 723 bøger, der er blevet oversat til 36 forskellige sprog. På grund af sin effektivitet i sin forfattergerning, er hun nævnt i Guinness rekordbog for flest udgivne bøger i løbet af et enkelt år. Barbara Cartland blev i 1991 hædret af dronning Elizabeth II som Dame Commander of the order of the British Empire til ære for Cartlands sociale og politiske bidrag, foruden sit forfattervirke, i næsten 70 år.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Et menneskes personlighed påvirkes af to faktorer: Arv og miljø. Derfor kan man trygt påstå, at Roger Eugen Hansen fik en dårlig start på livet. Han voksede op i et kriminelt miljø, noget der utvivlsomt satte sit præg på hans barndom og ungdom. Han kom tidligt i kontakt med politiet, og allerede som 15-årig fik han sit første tiltalefrafald - dengang også for tyveri.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    I løbet af 1977 og hen til slutningen af 1978 skyllede en bølge af overfald og mishandling af kvinder hen over Stockholm. I mange tilfælde blev overfaldene meldt til de forskellige politistationer, og til at begynde med blev de klassificeret som enkeltstående tilfælde uden nogen forbindelse. Man kunne heller ikke se noget mønster i overfaldene. Ofrene var kvinder i alle aldre, gerningssteder og tidspunkter vekslede, røveri- eller seksuelle motiver kunne på det nærmeste udelukkes. Et par gange fik overfaldene dødelig eller livstruende udgang for ofrene. I disse sager var eftersøgningerne intensive og tidskrævende men uden resultat. Så skete der noget, der fik afgørende betydning for efterforskningen, og vi begynder vores historie dér.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    I efteråret 1977 begyndte Stockholms narkotikapoliti et opklaringsarbejde, der blev meget omfattende. Tre forskellige "narkotikakonger" kunne pågribes og tiltales. De havde igennem flere år solgt forskellige slags narkotika for flere millioner kroner. Denne artikel handler om, hvordan politiet kom på sporet af narkotikaforhandlerne, og hvordan efterforskningen og opklaringsarbejdet foregik.

  • af Werner Wejp-Olsen
    69,00 kr.

    Verdenshistorien er fuld af gode historier, der er så utrolige, finurlige og bizarre, at det er svært at tro på, at der er hold i dem. Men mange af dem er den rene, skinbarlige sandhed, og Werner Wejp-Olsen har her samlet de bedste historier om blandt andet verdens største kvajpander, anden verdenskrig, skøre amerikanere og vores eget lille Danmark.Werner Wejp-Olsen (f. 1938) er manden bag nogle af de bedst kendte danske tegneseriestriber, heriblandt "Momsemor" og "Krimiquizzen", og derudover har han leveret striber til klassiske udgivelser som "Svikmøllen". Werner Wejp-Olsen underskriver sine tegneserier med signaturen WOW.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Denne julidag i 1976 er en ganske dejlig feriedag. På Göteborgs gader kører der biler med afslappede turister og ferierende. Til denne kategori hører under ingen omstændigheder de tre mænd, der pludselig dukker op og forstyrrer freden. De har netop standset deres bil, så den holder på tværs af gaden lige ved siden af en pengetransport, der holder udenfor en bank. Med skydeklare våben og "hands up" tager de pengene i pengetransporten. Udbyttet bliver 1.536.000 kroner, den største sum penge der nogensinde er blevet røvet ved et røveri i Sverige. Røveriet er overstået i løbet af nogle få minutter. Røverne forsvinder hurtigt og sporløst fra stedet. Eftersøgningen af røverne bliver tidskrævende og langvarig. Politimænd fra mange egne, også fra udlandet, var sat på sagen. Men ikke før i midten af 1979 kunne man stille to af hovedmændene for retten.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Hvad var det, der gjorde, at Tom-Erik blev kriminel? Var det hjemmet, skolen eller det miljø, han voksede op i, der hver på sin måde bidrog til, at han gled ind i de kriminelles rækker?

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Det mord, der fik mest omtale i de finske aviser i 1979, var sandsynligvis mordet på en kvindelig rejsebureaufunktionær – vi kan kalde hende Helena. Hendes skæbne blev beseglet i april måned, kort efter at hun havde mødt en mand, hun straks fattede sympati for.

  • af Tara Hyland
    Fra 99,00 kr.

    Elizabeth, Caitlin og Amber er søstre, men vidt forskellige: Elizabeth er den ambitiøse, der evner at manipulerer alle de mænd, hun møder, undtagen den vigtigste: hendes far. Caitlin er den milde og naive, der kæmper for at passe ind i en verden af privileger og samtidig at forblive tro mod sig selv, og til sidst er der den forkælede partypige Amber, der har en svaghed for slemme fyre, men som er mere skrøbelig, end de fleste tror. En ting har de tre søstre tilfælles: De er smukke og rige – og så er de arvinger til et af verdens mest eksklusive modedynastier. Men bag den glamourøse facade gemmer pigerne på en mørk hemmelighed, der truer med at ødelægge familieimperiet …

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Stedet var en nærmest faldefærdig rønne ved foden af den store slaggehøj ved Røros Verk. Vi skriver den 21. oktober 1934. Vinteren har allerede holdt sit indtog i bjergbyen. To mænd er ude at gå denne søndag. Foroverbøjede arbejder de sig frem gennem snefoget og den bidende vind. En af dem lægger mærke til, at køkkenvinduet hos Guri Berg står åbent, og de synes, det er underligt. Guri har boet alene i mange år og er nu over halvfjerds år gammel. Der har altid gået rygter om, at hun er velhavende, og at hun opbevarer en stor sum penge i den rønne, hvor hun bor.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    Idyller er ikke evige. Der kan ske ting og sager, der ødelægger freden, og samtidig bliver de mennesker afsløret, som udadtil tilsyneladende har levet i harmoni. Når deres virkelige jeg bliver afsløret, så ødelægges det billede, som omverdenen har haft af idyllen. Helheden ændres til en anden virkelighed - eller til et vrangbillede? Var det dette, der skete i forbindelse med et mordforsøg og selvmord i Lojo i 1935? Skete der en ændring med nogen på egnen, hvor indbyggerne blev anset for at være venlige og hjælpsomme?

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    I begyndelsen af 1978 blev en efter svenske forhold helt enestående retssag behandlet i tingretten i Göteborg. Sagen var især speciel med hensyn til strafudmålingen og bevisførelsen. En 50-årig mand stod tiltalt for på en og samme dag - den 15. oktober 1977 - at have begået to mord, et i Borås og et i Göteborg. Han benægtede sin skyld, men den mængde af indicier der pegede på ham, var af en sådan vægt, at han blev dømt for begge forbrydelser.

  • af Diverse
    Fra 39,00 kr.

    I de seneste år er et stort antal bygninger og ting i Finland blevet ødelagt ved brande. I en del tilfælde har politiundersøgelserne vist, at brandene har været påsat, og i andre tilfælde foregår der stadig undersøgelser. I visse tilfælde har man på trods af forskellige anstrengelser ikke været i stand til at fastslå brandårsagen. Mange af disse brande har forårsaget større materielle skader end den brand, der her er tale om. Men næppe nogen anden brand har vakt så stor opmærksomhed såvel i Finland som i udlandet. Den aktuelle mordbrand blev kendt vidt omkring bl.a. gennem aviserne under betegnelsen »Sagen Kursiv«.

  • af Georgette Heyer
    Fra 78,99 kr.

    Frederica ankommer til London med sine tre yngre søskende med ét formål på hjertet: at få sin smukke søster Charis gift med en rig og ordentlig mand, så hun på den måde kan sikre resten af familien. Frederica beder sin fjerne slægtning markisen af Alverstoke om hjælp, og selvom den 37-årige ungkarl ellers aldrig gider at løfte en finger for andre mennesker, så er der noget ved Frederica, der vækker hans nysgerrighed.Stik imod hans sædvanlige egoistiske tilgang til livet vælger han at præsentere Frederica og alle hendes søskende for det fineste selskab, Londons ton, uden helt selv at forstå hvorfor. Lidt efter lidt går det op for den kyniske aristokrat, at Frederica har vækket følelser i ham, som han slet ikke troede, han var i stand til at føle.Georgette Heyers historiske roman "Den ældste søster" tager os med tilbage til Jane Austens univers af intriger, kærlighed og spændinger i Regency-periodens England.Georgette Heyer (1902-1974) var en britisk forfatter, der er mest kendt for sine Jane Austen-inspirerede historiske romancer, som selv har været med til at inspirere mange af de nyere Regency romance-forfattere. Hun udgav i en årrække både en romantisk roman og en thriller om året og var en aktiv forfatter indtil sin død i 1974, hvor 48 af hendes værker stadig var i produktion.

  • af T.I. Lowe
    Fra 149,00 kr.

    Ox vokser op i en religiøs familie på en tobaksfarm i South Carolina i 1980erne. Da hendes mor dør i barselssengen, forværres hendes fars mentale helbred, og teenageren Ox tvinges til at blive voksen og passe på sine seks søskende. Hun må kæmpe alt hun har lært for at holde hovedet oppe, benene nede og familiens hemmeligheder skjulte. Men i takt med at Ox finder enkelte glimt af ungdom og lykke i selskab med borgmesterens søn, tager hendes fars maniske episoder også til, og hun må sande, at ikke alle hemmeligheder kan holdes skjult for evigt.En hjerteskærende men også opløftende coming-of-age-roman af sydstatsforfatteren T.I. Lowe. Fuld af lysende håb, hårde livsvilkår og triumferende kærlighed.

  • af Emma Libner
    49,00 kr.

    Menstruation er allestedsnærværende i vores samfund. Den er med os i skolen, på arbejdet, i supermarkedet og fritidsforeningen og påvirker godt halvdelen af befolkningen direkte i en stor del af deres liv. Så hvorfor er der ikke mere fokus på menstruationen og dens indflydelse på samfundet på godt og ondt? Sådan spørger Emma Libner i dette sidste afsnit af podcasten Kh Underlivet, hvor hun inviterer Camilla Fabricius (S) og Rosa Lund (EL), der begge er medlem af Folketingets Ligestillingsudvalg, forbi studiet til en snak om menstruation og menstruel sundhed i et politisk perspektiv.Kh Underlivet er for dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt. Dig, der er nysgerrig på din krops hemmeligheder. Og dig, der er træt af at gemme bind i ærmet, når du har menstruation. Velkommen til et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer.Emma Libner er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

  • af John Carr
    149,00 kr.

    En gribende fortælling om en 13-årig jødisk dreng, der flygter fra Polen og gennem et Europa i krig med nazisterne i hælene.I begyndelsen af 1940 bor Chaim Herszman sammen med sin familie i den jødiske Lódz-ghetto i Polen. Drevet af sult sniger han sig ud i den omkringliggende by for at finde noget at spise, men en dag bliver han nødt til at dræbe en tysk vagt for at redde sin lillebror. Det øjeblik ændrer hele hans livsbane, sender ham gennem fjendens linjer og ud på et utroligt og farefuldt eventyr. Chaim undslipper granater og geværild ved den russiske grænse, finder ly hos en tysk familie i Berlin, bliver forelsket i det besatte Frankrig, taget til fange ved et bjergpas i Spanien og ender i England, hvor han bliver afhørt som en potentiel tysk spion."Flugten fra ghettoen" er historien om ekstraordinært mod og en ukuelig vilje til at overleve mod alle odds.John Carr er Henry Carrs ældste søn. Henry Carr skiftede navn fra Chaim Herszman, da han bosatte sig i Storbritannien efter krigen. I "Flugten fra ghettoen" har John Car genskabt sin fars utrolige historie ud fra deres samtaler senere i livet.

  • - Den utrolige historie om drengen der undslap nazisterne
    af John Carr
    179,95 kr.

    En gribende fortælling om en 13-årig jødisk dreng, der flygter gennem et Europa i krig med nazisterne i hælene. Det er en historie om ekstraordinært mod og en ukuelig vilje til at overleve mod alle odds.I begyndelsen af 1940 bor Chaim Herszman sammen med sin familie i den jødiske Lódz-ghetto i Polen. Drevet af sult sniger han sig ud i den omkringliggende by for at finde noget at spise, men en dag bliver han nødt til at dræbe en tysk vagt for at redde sin lillebror. Det øjeblik ændrer hele hans livsbane, sender ham gennem fjendens linjer og ud på et farefuldt eventyr. Chaim undslipper granater og geværild ved den russiske grænse, finder ly hos en tysk familie i Berlin, bliver forelsket i det besatte Frankrig, taget til fange ved et bjergpas i Spanien og ender i England, hvor han bliver afhørt som en potentiel tysk spion.Forfatteren John Carr er søn af Chaim (som efter krigen ændrede navn til Henry Carr), og han har genskabt sin fars utrolige historie ud fra deres samtaler senere i livet.

  • af Simon Ankjærgaard & Tommy Heisz
    49,00 kr.

    I 1850 brød en brand ud i det indre København, som skulle udstille den enorme forskel på rig og fattig. Flammerne fik fat i Pjaltenborg, som var et berygtet logihus for hjemløse og fattige. Vi har besøg af journalist og forfatter Allan Mylius Thomsen, der kender Københavns historie som få. Han er med til at sætte scenen i 1800-tallets København, hvor latrinerne stinker, og rotterne piler rundt i baggårdene i den trange fæstningsby.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

  • af Maria Frantzen Sanko
    70,49 kr.

    Du kender detektiver fra bøger og film. Detektiver tør mere. De ser mere og ved mere. Og de lægger altid den sidste brik i mysteriet ... Nu kan du blive klogere på detektiver – både de ægte og de fiktive. Her kan du læse om detektivers arbejde, om verdens første detektivbureau, om mesterdetektiven Sherlock Holmes – og meget mere. Du kan også teste dig selv: Kan du tjekke et rum for fingeraftryk? Og kan du løse den svære mordgåde sidst i bogen?

  • af Christina Copty Terapi
    48,99 kr.

    Hvad er psykisk vold, og hvordan måler man det? Når man er i et forhold med en partner, der udøver psykisk vold, er det meget typisk, at man som offer oplever tvivl. Man tvivler på sig selv og på sine reaktioner – må man for eksempel blive vred, må man stille krav, eller er det krænkende? Denne gang handler det om tvivlen om, hvad der egentlig sker i ens forhold.Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

  • af Herbjørg Wassmo
    Fra 149,00 kr.

    Rut og Gorm. Hun er anerkendt kunstner fra små kår på en ø uden for kysten af Nord-Norge, han er købmandssøn fra samme område.De er født ind i hver sin socialklasse med forskellige muligheder og begrænsninger. Fra deres første, tilfældige møde som børn har de haft en plads i hinandens bevidsthed. Men først som voksne, med forliste ægteskaber og nye begyndelser bag sig, mødes de for alvor. Mit menneske er historien om disse to mennesker, om Ruts forhold til malerkunst og anerkendelse, om Gorms søgen efter et liv med et større indhold. Trangen de begge har efter at leve i noget, som føles rigtigt og ægte, står i kontrast til de nordnorske livsvilkår. I denne roman udforsker Wassmo igen nogle af de temaer, som har præget forfatterskabet: det afgørende oprør mod de vilkår livet byder dig, og de omkostninger dette oprør har for den enkelte og omgivelserne. Men først og fremmest handler det om det brændende behov vor at møde det menneske i livet, som du kan kalde dit. .