Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Asser Amdisen
    49,00 kr.

    Når det eneste man skal gøre i verden er at være pæn og føde arvinger, så kan livet godt blive kedeligt. I 1500- og 1600-tallet gjorde en gruppe kvinder det til et livsindhold at samle viden og historier og uden disse kvinder, ville vi ikke kende mange folkeviser i dag. Vi hører om Karen Brahe og hendes bibliotek - og selvfølgelig også om, hvad de her folkeviser er for noget.Her er podcasten til dig der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

  • - En verdensmesters vej til toppen
    af Jens Werner
    Fra 149,00 kr.

    I mere end 50 år har dansen været centrum i Jens Werners liv, og nu åbner han for første gang døren ind til en livshistorie om de trin og bevægelser, der på mange måder blev hans redning i en barndom og opvækst, der ikke altid var lige let.I dag kender de fleste danskere Jens Werner som den storsmilende og velklædte dommer i Vild med dans, men forud går en fortælling om en lang og sej kamp for at nå verdenstoppen inden for både amatør og professionel dans. Det lykkedes i 1994, da Jens Werner sammen med partneren Charlotte Jørgensen blev verdensmester i standarddans, ligesom parret endte med også at vinde de danske mesterskaber, de nordiske mesterskaber og EM.DANSEN BLEV MIN REDNING er en livsbekræftende og livsglad fortælling om at finde sin plads i livet og gå benhårdt og kompromisløst efter at blive verdens bedste til det, man holder af. Det er en farverig og overraskende fortælling - bl.a. med et mellemspil som chauffør for Kongehuset.

  • af Line Kyed Knudsen
    49,00 kr.

    Klara skal på friluftstur med klassen. De skal lære om at overleve i naturen, og så skal de på en slags skattejagt i skoven. Hun kommer heldigvis i gruppe med Benjamin, for han er god til at læse kort og finde vej i skoven. Eller er han? Pludselig virker alting forkert, og det er ved at blive mørkt! Hvad skal de gøre?\"K for Klara\" er en letlæst serie om pigen Klara og hendes veninder. Bøgerne handler om venskaber, skole og det at blive ældre (og lidt om kærlighed) og rammer målgruppen lige der, hvor de er.Line Kyed Knudsen (f. 1971) har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger i forskellige genrer. Hun er uddannet cand.merc. i Human Ressource Management, men allerede som barn drømte hun om at blive forfatter. Hun debuterede i 2003 med "Pigerne fra Nordsletten".

  • af Hugh Johnson
    249,95 kr.

    Hugh Johnson er vinbranchens grand old man. Han har skrevet om vin i over 60 år, og han er formidabelt velskrivende. "Vinens historie" er et af vinlitteraturens hovedværker.Hugh Johnson fortæller vidende, humoristisk og med suverænt overblik vinens eventyrlige historie - fra Georgien, hvor der blev dyrket druer for 7.000 år siden, over Mesopotamien, Babylon, Egypten, Grækenland, Rom, Spanien og Frankrig - op til i dag.Vi hører også om Koranens holdning til vin, klostrenes betydning, vindyrkning og -handel i middelalderen, Karl den Stores betydning, de vigtige druer og vine, vinflaskens og korkproppens historie. Han kommer omkring alle tænkelige emner, der er relaterede til vin."Hugh Johnson er noget så sjældent som en vinskribent, der kan skrive og skrive godt. Alene derfor fortjener han sin status som branchens Grand Old Man. Han store bogVinens historiestår stadig som et af vinlitteraturens hovedværker " -Jyllands-Posten

  • af Simon Kratholm Ankjærgaard
    49,00 kr.

    22. november 1944 døde modstandsmanden Preben Holger Larsen – kun 26 år gammel – i koncentrationslejren Neuengamme. Hans jordiske rester kom aldrig hjem og man troede, at de var forsvundet for altid – men så dukkede der en urne op på et britisk museum med hans navn på. 29. august blev den nedsat i Mindelunden – og den vilde historie fortæller vi i dette særafsnit. I studiet har vi Anna Wagn, formidlings- og kommunikationsansvarlig i Mindelunden, der også fortæller mere om Preben Holger Larsens liv og modstandskamp.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

  • af Anette Vinther Jensen
    70,49 kr.

    Lullu er helt klar til sommerferie. Men ikke, da hun opdager, at den bliver sammen med mors nye kæreste, Bjørn, og hans to drenge, Milas og Elias.Bøger i serien:Lullus dagbog 1 - Min værste ferie - med drenge!Lullus dagbog 2 - Pinlig jul - med drenge!

  • af Camilla Grebe
    149,95 kr.

    Lykke Andersen er forlagsredaktør og gift med en kendt forfatter, sammen har de tvillingerne David og Harry. Udefra set er alt godt, og Lykke beundres af sin omgangskreds for sin store integritet og enorme kærlighed til sønnerne.Så hvorfor står hun en dag pludselig anklaget for et brutalt mord?Hvad skete der egentlig på den idylliske familiegård Evigheden, i hjertet af Sörmland? Har det nye knivmord noget at gøre med det mord, der blev begået samme sted otte år tidligere? Og hvorfor nægter Lykke at lade andre end kriminalinspektør Manfred Olsson forhøre sig?Velkommen til evigheden er en isnende spændingsroman. Det er sjette bog i krimiserien Den mørke side (eller Malin-serien) af svenske Camilla Grebe. Også den nye krimi stiller spørgsmålet: Hvem ejer sandheden? Og er der forskel på at være refærdig og at gøre det rigtige?

  • af Anatole France
    79,00 kr.

  • af Frederik Poulsen
    79,00 kr.

    Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen tager os med på nogle af sine mest vidunderlige rejser i tiden mellem 1919 og 1931, da Europa så småt begyndte at komme sig oven på første verdenskrig. Han tager os med ud i spanske landsbyer, hvor tiden lader til at have stået stille i århundreder, og til engelske herregårde, der gemmer på deres helt egne hemmeligheder om Englands dramatiske historie.Bogen er oprindeligt udgivet i 1950.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

  • af Sigurd Christiansen
    69,00 kr.

    Med pistolen for brystet udleverer Erik Berger posthusets kasse til den voldsmand, som lige har skudt hans ven og såret hans kollega. Sådan begynder Sigurd Christiansens prisbelønnede roman om en menneskeskæbne, som slås ud af kurs af dramaet på posthuset."To levende og en død" kredser om problemerne ret og uret, skyld og straf. Både Erik Berger og hans familie, hans venner og omgangskreds inddrages i et fængslende handlingsforløb, hvis overraskende pointe ryster ham og sætter ham på den afgørende prøve.Sigurd Christiansen (1891-1947) er som forfatter og dramatiker Henrik Ibsens arvtager i norsk litteratur. To vældige romantrilogier skabte respekt omkring ham, og adskillige skuespil gjorde dybt indtryk, men det store publikum erobrede han med "To levende og en død", som tog førstepræmien i tredivernes store skandinaviske romankonkurrence.

  • af Adolphine Fogtmann
    69,00 kr.

    Herluf har altid set op til sin fars ven, ridder og greve Engelbrecht, som har overvundet mange farer og opnået store ting. I et forsøg på at imponere sin far og hans ven drager Herluf ud for at bevise sit værd. Han har imidlertid ikke engang selv begreb om, hvor meget han i sit liv kommer til at opnå.Bogen udkom første gang i 1910.Adolphine Fogtmann (1847-1934) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og børnebøger. Hun debuterede som forfatter i 1884 med romanen "Fra Munkebjerg", som hun skrev under pseudonymet Èdini. De fleste af hendes senere bøger udgav hun under sit eget navn.

  • af Carl Bernhard
    69,00 kr.

    En ung, festglad mand bliver af sin far sendt på landet til sine slægtninge for, at han skal falde lidt til ro, inden han skal i lære på et kontor. På vejen derud bliver han af en fremmed mand bedt om at overbringe et brev til en familie på nabogården til den, han selv er på vej til. Han læser brevet og kan se, at det er skrevet af en vis fætter Carl, der skal besøge sin onkel og hans døtre for første gang, men som har lagt sig syg og må udsætte sit besøg.Da den unge mand ankommer til gården, når han ikke at overbringe beskeden, før hele familien har budt ham velkommen med kys og kram i den tro, at han er deres fætter Carl. Lige da han skal til at rette dem, får han øje på Carls vidunderligt smukke kusine, og nu glemmer han al fornuft. Han aner imidlertid ikke, hvad han går ind til, da han giver sig til at spille med, for før eller siden dukker den rigtige Carl vel op...Carl Bernard er pseudonym for den danske forfatter Andreas Nicolai de Saint-Aubain (1798-1865), der stod bag en række romaner og noveller. Carl Bernard er særligt kendt for sine historiske romaner, der bar præg af stort kendskab til de få kilder, der dengang fandtes om de historiske perioder, han skrev om. Bøgerne bragte ham stor succes på hans egen tid, og han huskes endnu for dem i dag.

  • af Diverse
    39,00 kr.

    Den "grå kriminalitet" eller "hverdagskriminaliteten" er på ingen måde en enkel form for kriminalitet. Den bliver ikke sjældent begået af professionelle på området. Den er omfattende, og den optager både politi, anklagere, domstole og kriminalforsorgen. I kraft af dens omfang er der mange ofre, som giver udtryk for afmagt, skuffelse og angst ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Diverse
    39,00 kr.

    I tre år blev Berit slået og sparket af en sygeligt jaloux samlever, før hun tog mod til sig og brød ud af forholdet. Det blev til gengæld for meget for egoisten Kent, der gik løs på hende med en køkkenkniv. Hun fik, hårdt medtaget, reddet sig ud af lejligheden, og naboerne tog sig af hende. Men det var ikke nok for Kent. Stærkt beruset kørte han den lange vej ud til Berits forældres sommerhus og affyrede to skarpe skud mod dem ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Aage Hermann
    49,00 kr.

    De dygtige fodboldspillere fra Blindgadens Boldklub har gang på gang bevist deres værd. De er ikke bare gode kammerater og naboer, de er også et stærkt hold. Derfor bliver de meget overraskede over, at den fine fodboldklub Olympica kun vil stille deres andet juniorhold op imod dem. Som om drengene fra Blindgaden ikke har nogen chance mod deres bedste hold! Nu må drengene beslutte sig for, om de skal afslå Olympicas flabede tilbud, eller om de skal gå så hårdt til andet juniorhold, at klubben bliver nødt til at sætte deres bedste hold op imod dem.Serien "Landsholdsspilleren" består af seks bøger om drengene fra Blindgadens Boldklub på en sidegade på Østerbro. Bøgerne er fulde af sjov og spænding fra København omkring århundredeskiftet.Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

  • af Elfride Fibiger
    49,00 kr.

    I "Sorte Stefan" kommer vi med ud på den jyske hede ved skumringstid. Vi oplever det vilde dyreliv, som det udbredte sig dengang med alt fra hjort, grævling, ugle og urfugl, mens vi følger en lægefrue, der vandrer omkring og venter på sin mand. Bogen tegner et skønt og spændende billede af livet for både mennesker og dyr på Silkeborg-egnen i 1800-tallet.Bogen udkom første gang i 1879.Elfride Fibiger (1832-1911) var dansk forfatter og filantrop. Hun skrev både romaner og fagbøger om sygepleje, som hun havde erfaring med i kraft af sit arbejde for sin mand, der var læge. Efter sin mands død tjente hun penge på at skrive romaner og håndbøger om blandt andet sygepleje og husarbejde. Mange af Elfride Fibigers bøger kredser om kvinders vilkår, ligesom "Tidsskrift for kvinder i de tre nordiske lande", som hun udgav i årene 1882-84, fokuserede på at fremme kvinders og familiers vilkår - dog ud fra tanken om at kvindens plads var i hjemmet.

  • af Diverse
    39,00 kr.

    Om eftermiddagen og aftenen den 5. maj 1987 udspillede der sig en ejendommelig scene på en gade i Rantasalmi i Finland. En gruppe relativt unge mænd kørte omkring i en bil og lavede en masse ballade. Med undtagelse af bilens chauffør var alle meget fulde.Mændenes opførsel kulminerede efterhånden med en handling, der udmærket kunne have resulteret i en alvorlig forbrydelse. Det var kun takket være rent held, at det hele endte nogenlunde lykkeligt ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Ellen Reumert
    49,00 kr.

    Bente er vokset op som datter af den lokale praktiserende læge i en lille landsby, hvor der aldrig sker noget særligt, og hvor alle kender hinanden. Hendes forældre har længe drømt om at flytte tilbage til København, som de kun forlod, for at faren kunne få arbejde, så da han bliver tilbudt et job på et hospital i hovedstaden, slår de straks til. Bente er imidlertid ikke begejstret ved tanken. Hvad er den store by for noget? Og skal hun så også gå i skole? Hvad med alle de venner, hun siger farvel til i landsbyen? Bente har mange bekymringer, men hun drømmer ikke om, hvor mange glæder der også venter hende i storbyen."Guldhjertet" udkom første gang i 1930.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

  • af Diverse
    39,00 kr.

    Mange danskere drømmer hvert år om en ferietur ti de norske fjelde. Nogle realiserer drømmen, andre har ikke de nødvendige penge og lader drømmen forblive en drøm.Denne historie handler om to danske drenge på 15 år, der ikke alene realiserede deres drøm, men også realiserede en gammel dames mareridt med deres tyvetogter.Drivkraften bag deres "ferierejse" først til Sverige og derefter til Norge var skoletræthed og udlængsel. Danmark var blevet for lille til dem!Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Leif Nerlov
    49,00 kr.

    "Ved krigens udbrud troede de fleste mennesker i Norge, at man ikke risikerede at blive blandet ind i krigen. Under første verdenskrig havde Norge – ligesom Danmark og Sverige – undgået krigen, og i Norge troede og håbede man, at det kunne ordnes på samme måde denne gang."Anden verdenskrig forløb meget anderledes end den første i de skandinaviske lande. Hvor Norge, Danmark og Sverige alle havde været neutrale under første verdenskrig, så det anderledes ud under den anden, hvor Danmark og Norge blev besatte, og kun Sverige forblev neutralt. Krigen forløb imidlertid meget forskelligt i Danmark og Norge, for nordmændene gjorde modstand mod nazisterne, da de ville besætte deres land, hvorimod Danmark næsten med det samme besluttede sig for at samarbejde med besættelsesmagten."Verdenskrigen i Jøssingfjord" fortæller om de dramatiske begivenheder i Norge under anden verdenskrig.Leif Nerlov var en dansk forfatter og filmskaber, der har beskæftiget sig med både verdens- og danmarkshistorien. Han stod bag bøger om anden verdenskrig og Kinas historie og har været instruktør og manuskriptforfatter på dokumentarfilm om Danmark under besættelsen.

  • af Diverse
    39,00 kr.

    Lørdag den 2. juli 1988. Højsommeren fik det svenske landskab til at blomstre. I byen Åmsele, 100 kilometer nordvest for Umeå, ved den naturskønne Vindelelv glædede man sig over den solrige sommer, selvom dagens vejrmelding talte om risiko for regnbyger og torden. En del af byens unge mennesker var til bal, og mange forældre sad oppe og ventede på, at børnene skulle komme hjem ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af A.D. Jørgensen
    39,00 kr.

    A.D. Jørgensen fortæller om et af danmarkshistorien vigtigste slag, som fik stor betydning for landets historie. Den korte fortælling om slaget beskriver både de spændinger, der førte op til slaget, de mennesker, vi ved var involverede i det, samt slaget dramatiske udfald.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

  • af Hans Kaarsberg
    69,00 kr.

    Et langsomt og prustende tog kører fra Moskva og ned igennem det sydlige Rusland mod varmere himmelstrøg, mens armod og elendighed passerer forbi dets vinduer. I en af kupeerne sidder en fin russisk herre med sin kosak, der har viet ham sit liv. Begge har de oplevet krigens grusomheder, men fra hver sin ende af rangstigen. Mens toget tøffer gennem det golde landskab, fortæller de langsomt deres spændende historie til den tredje passager i kupeen."Vildt og tæmmet" er en samling små fortællinger fra nær og fjern. Bogen udkom første gang i 1915.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".

  • af Diverse
    39,00 kr.

    Rygterne svirrede. Folk snakkede om et fly, der i de mørke decembernætter fløj lavt hen over grantoppene i norske Dragsjømarka. Nogle mente, at flyet landede på isen, men ingen havde set det ske. Andre mindedes krigens dage med flygtninge og faldskærmssoldater, der gik gennem isen og druknede. Der blev blæst liv i gamle spøgelseshistorier fra de nedlagte sætere. Nogle var bekymrede, mens andre morede sig med at sprede rygter om spioner og spøgelser.Der foregik et eller andet, men ingen vidste, hvad det var ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Hans Kaarsberg
    99,00 kr.

    Hans Kaarsbergs roman tager os med til den skønne egn Nakkebjerg omkring Brønderslev, hvor høj som lav omgås hinanden som venner. I bogen skildres venskabet mellem godsejer Finsen og jægeren Jensen, som på den ene side er varmt og solidt, men som også får det til at slå revner i Finsens ægteskab, der lider under hans evindelige fravær."Folkene på Nakkebjerg" udkom første gang i 1895.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".

  • af P.G. Lindhardt
    49,00 kr.

    "Gentagelse", der udkom første gang i 1975, indeholder en række af P.G. Lindhardts prædikener. Lindhardts prædikener blev ofte betegnet som eksistensteologiske, og hans særlige sproglige form giver dem et meget personligt præg.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

  • af Frederik Poulsen
    69,00 kr.

    I en række kronikker og essays deler Frederik Poulsen ud af sine observationer i årene op til, under og efter anden verdenskrig. Han beretter om venskabet med en nazist i 1930’ernes Tyskland, før nogen helt forstod, hvad nazismen skulle udvikle sig til, om antisemitismen, der hos mange blev ved efter krigen, og om rejser til de smukke sydeuropæiske lande, hvis fortid han dedikerede sit liv til at skildre. Mange af teksterne har tidligere været bragt i Politiken og Aftenberlingeren.Bogen udkom oprindeligt i 1949.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

  • af Diverse
    39,00 kr.

    Man siger, at det er de bittesmå detaljer, der gør det – eller at lille tue vælter stort læs. I denne sag var det lidt krudtslam, der var den lille tue. Og som de fleste andre detaljer var den vigtig.Det var en sag, der tog flere interessante drejninger undervejs, og i denne artikel bliver den taget under nærmere behandling med udgangspunkt i de omtalte krudtpartikler.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Diverse
    39,00 kr.

    Politiet slog først til i 1989. På det tidspunkt havde en da 42-årig norsk-svensk mand gennem tyve år skræmt et utal af mennesker fra vid og sans, når han ringede og gav en af sine vanvittige og skræmmende meddelelser. Terror kan være mange ting, men at en enkelt mand i Norge var i stand til at bedrive sin specielle form for terror gennem så mange år uden at blive anholdt, er helt enestående.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af A.C. Meyer
    49,00 kr.

    A.C. Meyers sange fra 1894 omhandler arbejderklassens vilkår, socialismen i slutningen af 1800-tallets Danmark og håbet for en bedre og mere retfærdig fremtid for samfundets svageste. Sangene stråler af gåpåmod, viljestyrke, retfærdighedsfølelse og håb om reformer af de klasseopdelte samfund.A.C. Meyer (1858-1938) var dansk stukkatør, socialdemokrat, journalist, forfatter og politiker. Fra barnsben lærte han fattigdommens vilkår at kende, og fra sit hjem på Nørrebro i København overværede han arbejdernes kamp for bedre vilkår. Konfrontationen mellem politi og arbejdere under Slaget på Fælleden i 1872 gjorde stort indtryk på den unge Meyer, og allerede som ung lærling på en symaskinefabrik holdt han sine første politiske taler. Han blev hurtigt en del af fagbevægelsen og siden medlem af Socialdemokratiet, hvor han arbejdede som journalist for partiets dagblad Social-Demokraten. I 1895 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad frem til 1932. Gennem hele sit liv og politiske virke var han stærkt optaget af at forbedre forholdene for fattige og især nødlidende børn og grundlagde derfor hjælpeorganisationen Børnenes Kontor i slutningen af 1890'erne. Børnenes Kontor eksisterer stadig og uddeler beklædnings- og fødevarehjælp til værdigt trængende børn.