Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Barbara Cartland
    Fra 69,00 kr.

    Markisen af Peverell har svoret aldrig at gifte sig igen, og hans to fætre tager derfor for givet, at de en dag skal arve ham og bruger af hans penge på forhånd. For at skræmme fætrene beslutter markisen at få en myndling, som han kan testamentere sin formue til. På et børnehjem finder han en yndig, purung pige. Det mærkelige ved hende er imidlertid, at hun opfører sig, som om hun altid har hørt til i hans verden, og det til trods for at hun er datter af en missionær. Hvad er hendes hemmelighed...?

  • af Ellen Reumert
    69,00 kr.

    Intet kan skabe så meget røre i et lille samfund som en smuk ung kvinde, der vækker mændenes interesse og kvindernes jalousi.Det er i hvert fald det, der sker, da hr. Lund får en ny ung husholderske. Frøken Vinge er sød og rar, men hun er så køn, at resten af byens kvinder straks finder fejl ved hende. Der er noget sigøjner over hende, mener én. Hun har for store øreringe, siger en anden. Hun er en sød og dygtig husholderske, fastholder hr. Lund imidlertid, men det får bare snakken til at løbe endnu vildere mellem både mænd og kvinder i det lille indspiste samfund.Ellen Reumerts lystspil udkom første gang i 1911.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

  • af Viva Lütken
    69,00 kr.

    Elsies mor er bekymret for sin datter. Hun gider ikke snakke med sine jævnaldrende. Hun vil altid bare sidde og læse for sig selv, og hun får aldrig noget motion, uanset hvor meget mor presser på. Elsie ser ikke noget problem i det – det er jo kun gode bøger, hun læser! Da mor en dag fortæller Elsie, at de er nødt til at flytte til Canada, forstår Elsie, at hun er nødt til at begynde at gøre, som mor siger, og være en tapper pige.Den danske forfatter Viva Lütken (1872-1947) debuterede i 1931 med romanen "Den vide – vide verden: Fortælling for unge piger", som vandt forlaget Jespersen og Pios konkurrence om den bedste pigebog. Sidenhen har Viva Lütken udgivet et væld af ungdomsbøger primært henvendte til unge piger.

  • af Diverse
    39,00 kr.

    "Narkobaron eller opvasker?" lød overskriften i den norske avis Aftenposten torsdag den 24. august 2006. Men det hele begyndte længe før.30 år tidligere, 28. august 1976, kom Allama Ahmed til Norge som student. Senere giftede han sig med Khadija Ahmed, som kom til Norge i januar 1981. Sammen fik de fem børn, alle drenge. Og hverken far Allama eller hans sønner forstod, at holde sig inden for lovens rammer ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Padde - Peter Bejder & Kim Boye Holt
    49,00 kr.

    Faduma er 13 år gammel og flygtede til Danmark sammen med sin familie i 1990. Før de flygtede, boede familien i Somalia, som ligger på Afrikas Horn. I dag er Fadumas forældre skilt og hun bor nu hos sin mor sammen med sine to yngre søskende. Gennem interviews og reportager følger vi Fadumas hverdag derhjemme, i skolen og i fritiden. Det er en dagligdag, der på mange måder minder om en ganske almindelig dansk piges, men Faduma reflekterer også over, hvordan det er at bo i Danmark når man har en somalisk baggrund, og hvordan man forener et almindeligt dansk teenageliv med religion, tørklæde og koranskole. Bogen giver et nuanceret indblik Fadumas hverdag og fremtidsdrømme. \"Verdener mødes\" er en undervisningsserie målrettet børn i grundskolen om kulturforskelle, hverdagsliv og religion.Peter Bejder (f. 1959) er forfatter og står bag adskillige udgivelser af faglitteratur og rejseguides. Han er uddannet historiker og journalist og havde i perioden 1992 til 2007 forlaget Mañana sammen med Kim Boye Holt. Sammen har de udgivet en række undervisningsbøger og -materialer til grundskolen, ligesom de sammen har bidraget til Politikens rejsebøger "Turen går til".Kim Boye Holt (f. 1958) er uddannet i dramaturgi og har siden 1990 arbejdet som dramaturg, instruktør og skuespiller sideløbende med sit virke som forfatter og redaktør.

  • af Diverse
    39,00 kr.

    I vinteren 2003 offentliggjorde New York Times Magazine en artikel, der handlede om mærkelige sammentræf, der havde fundet sted rundt omkring i verden. Artiklen fortalte blandt andet om de to tvillingebrødre, der begge omkom i en trafikulykke i henholdsvis Raahe og Pattijoki i Finland om formiddagen den 5. marts 2002. Begge blev påkørt af en lastvogn, og der var kun en time og 45 minutter mellem de to dødsulykker ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Diverse
    39,00 kr.

    En vinternat i marts 1998 rykkede politiet i den finske by Kurikka ud efter en anmeldelse om selvmord. En kvinde var omkommet i en brændende bil. Men temmelig hurtigt får politiet mistanke om, at der kunne være tale om en forbrydelse. At sætte ild på en bil for derefter at sætte sig ind i den må siges at være en temmelig ekstrem form for selvmord. Politiet troede ikke på den teori. Men hvordan kan man finde beviser på en forbrydelse, når alle spor tilsyneladende er gået op i røg?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Svend Lomholt
    49,00 kr.

    Sagen om Skt. Joseph-søsteren Agnes Kasparek vakte stor interesse over hele Danmark, da den ældre nonne blev anklaget for at forgifte priorinden og vicepriorinden på Skt. Josephs Hospital i København i 1936. Mange havde allerede dømt Agnes Kasparek på forhånd, men den dygtige og anerkendte læge Svend Lomholt satte sig for at bevise hendes skyld eller uskyld ved hjælp af den nyeste lægevidenskabelige forskning."Knuden strammes. De to giftattentater i ny belysning" fortsætter, hvor Svend Lomholts tidligere bog "De to giftattentater" slap, og medtager nyere oplysninger, der blot gør sagen endnu mere indviklet. Bogen udkom første gang i 1943.Svend Lomholt (1888-1949) var en dansk læge og dyrlæge, der stod bag en lang række forskningsartikler og bøger. Hans arbejde med køns- og hudsygdomme var bredt anerkendt i både ind- og udland, og han var endvidere en af de første i Danmark, der beskæftigede sig med seksualhygiejne. Svend Lomholt var professor ved Københavns Universitet og i mange år leder af Finseninstituttet. Han opnåede flere hædersbevisninger i løbet af sin karriere og var blandt andet Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

  • af Diverse
    39,00 kr.

    Omkring klokken 14.00 den 27. juli 1999 ringer det på døren i en lejlighed i et højhus i bydelen Gamlas i Helsinki. En kvinde åbner døren uden at ane uråd. To maskerede mænd trænger ind i lejligheden.Mændene siger, at de er kommet for at inddrive gæld, og en af dem presser en pistol mod kvindens brystkasse. Hun falder omkuld på gulvet og slår hovedet mod hjørnet af et klædeskab ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Diverse
    39,00 kr.

    Den 11. februar 2002 blev lederen af OK-Fish Kvalheim AIS i Måløy i Sogn og Fjordane idømt syv og et halvt års fængsel for momsunddragelse og økonomisk bedrageri i en størrelsesorden på over 300 millioner kroner. Det er den mest omfattende momssvindel, der har fundet sted i Norge ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Louis Masterson
    99,00 kr.

    Peter Shabarov er ikke et navn man kender, men den russiske bandeleder er en af de bedste i hele Vesten...Morgan Kane skal bevise, at der foregår noget ulovligt blandt en bande af præmiejagere. Det er her, han finder Peter Shabarov, den hårde bandeleder med et træk på 2/5 sekund. Hans revolver er specialfremstillet og hans samvittighed er for længst forsvundet. Kan Morgan Kane og hans Colt hamle op med denne forbryder?"Dræb for loven" er oprindeligt udgivet i 1968 og på dansk i 1973.Titlen er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Der findes 83 bøger i serien om Det Vilde Vestens store antihelt Morgan Kane. Kane er kun to uger gammel, da forældrene, som er immigranter fra Irland, bliver dræbt af indfødte i Santa Fe. Den tragiske hændelse bliver starten på Kanes stormfulde tilværelse som dusørjæger, Texas Ranger og siden U.S. Marshal.Kjell Hallbing (1934-2004) var en norsk forfatter, der især blev berømt for western-serien om Morgan Kane, som han skrev under pseudonymet Louis Masterson. De 83 bøger i serien er oversat til mange sprog og har solgt mere end 20 millioner eksemplarer. Hallbing skrev også under andre pseudonymer.

  • af Rune Fleischer
    39,00 kr.

    Ninja Niller og Kazing Simon er til fødselsdagsfest med nogle børn fra deres klasse. Røffel Rune er også med, og han begynder at mobbe nogle af de andre. Det vil Niller og Simon ikke finde sig i. Det er på tide, at Ninja Niller kommer på banen og stopper Runes mobberi.

  • af Ellen Reumert
    69,00 kr.

    Kan en kunstners eksotiske plejebarn blive noget så verdsligt som dansk direktørfrue?Karina kom til Danmark fra Italien som barn, da en ven af hendes familie tilbød at tage hende i pleje. Hendes familie var så fattig, og børneflokken så stor, at de med glæde lod den danske landskabsmaler tage hende med til sit hjemland for at give hende et bedre liv, end de kunne tilbyde. Karina bliver smukkere og smukkere med årene og vækker mange unge mænds beundring. Ingen siger hende imidlertid noget særligt, indtil hun møder den unge direktør John Helms. Hvor stor forelskelsen imellem dem end er, bliver det ikke nemt for den fyrige og eksotiske pige fra kunstnerhjemmet at passe ind i Johns regelrette verden."De fra villaen" er en smuk kærlighedshistorie fortalt for ungdommen. Den udkom første gang i 1926.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

  • af Diverse
    39,00 kr.

    Fredag den 14. april 2000 klokken 10.50 havde to unge mænd skjult sig i kælderetagen i Senter Syd i Mortensrud i Oslo. De var forklædt, udstyret med kommunikationsudstyr og bevæbnet med en skarpladt Mauserpistol. Her ventede de på, at chaufførerne på en værditransportbil til Kreditkassen skulle komme og tømme døgnboksen lige der, hvor de havde gemt sig. De blev dog snydt i deres forehavende. Der var blevet udsendt en advarsel om, at et røveri var planlagt, og denne formiddag kørte bilen forbi Senter Syd ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Diverse
    39,00 kr.

    Ingen troede, at det kunne ske, men onsdag den 3. oktober 2001 var det andet bankrøveri i Ålands historie en kendsgerning.Klokken 09.30 åbnede Merita bank sine døre, og de første kunder blev ekspederet. Ramona Andersson sad som sædvanlig bag informationsskranken, og i kasserne ved siden af hende sad Lena Blomberg og Maj Persson.Jukka Sovela var kommet til Åland om natten med færge fra Stockholm ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Diverse
    39,00 kr.

    Volvo i Eskilstuna bløder. I en sådan grad, at firmaets ledelse bliver nødt til at henvende sig til politiet i Sörmland for at få hjælp.Deres henvendelse medfører, at der påbegyndes en efterforskning, og den 19. juni 2002 sker det, som ledelsen egentlig havde forventet, men som alle havde håbet på, at man ikke ville opleve ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Rune Fleischer
    39,00 kr.

    Magnus er blevet mobbet, og nu har han slet ikke lyst til at komme i skole. Men selvom han bliver hjemme, fortsætter mobberiet gennem computeren. Det vil Ninja Niller og Kazing Simon ikke finde sig i. De begynder at spille samme computerspil som Magnus og mobberne for at forsvare deres ven.

  • af Fanny Tuxen
    69,00 kr.

    En ung pige bliver med ét alene i en fremmed storby.Doktor Arthur Harding er ikke stolt af, at han har så svært ved at fjerne blikket fra de vinduer, der vender ud mod gården fra genbohuset. Før den lille familie flyttede ind for nogle dage siden, nød han udsigten over søerne, men da han fik øje på den gamle sygelige mands unge datter, mistede søerne deres glans.Det er først, da den gamle tjenestepige kommer løbende for at få den unge læges hjælp, at han første gang møder pigen ansigt til ansigt. Lejligheden er desværre sørgelig. Hendes far har fået et slagtilfælde og ligger halvt lammet i sengen. Lægen forstår, at hendes stilling snart vil ændre sig, og hun vil få brug for en beskytter i hovedstaden, som hun jo først lige er flyttet til. Kan det mon være ham selv?"Hvorfor?" udkom første gang i 1899 og handler om kærlighed, kvindens stilling og samfundets forventninger i København omkring århundredskiftet.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

  • af Rune Fleischer
    39,00 kr.

    Ninja Niller er på museum sammen med resten af klassen. Det er ikke alle, der synes, det er særlig sjovt. Linda og Mette keder sig og begynder at mobbe Magnus og kalde ham grimme navne. Det vil Niller ikke finde sig i. Han forvandler sig til en ninja og stopper mobberne.

  • af Frederik Poulsen
    79,00 kr.

    Direktør Brostrøm ejer hele Næsby og lidt til, og det er der ingen, der skal være i tvivl om. Han ser ned på alle andre i byen, og prøver nogen at komme ham det mindste på tværs, tøver han ikke med at knuse dem.Da Madsen, hans tro medarbejder på skibsværftet, nægter at parere en ordre, der går skarpt imod hans egen samvittighed, viser Brostrøm ingen nåde. Han fyrer Madsen uden at ville give ham en anbefaling og truer ham til at holde tæt med sin dårlige behandling og den ulovlige ordre, Brostrøm ville have ham til at udføre. I 1920’erne er Danmark imidlertid ved at ændre sig; arbejderne organiserer sig og insisterer på deres rettigheder. Måske har den mægtige direktør endelig mødt en hindring, han ikke bare kan knuse.Romanen er fra 1923.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

  • af Arne Gammelgaard
    69,00 kr.

    Den danske muld bugner af hemmeligheder og interessante svar på spørgsmål om Danmarks oldtid. Ikke mindst på Hammel-kanten har arkæologerne gjort spændende opdagelser.Lokalhistoriker og forfatter Arne Gammelgaard dykker ned i oldtidsfund fra netop Hammel og området omkring byen for at tegne et billede af, hvordan denne egn så ud i Danmarks oldtid. Bogen omhandler stendysser, borge, de første kirker, de ældste landsbynavne samt folkeminder og sagn, der særligt knytter sig til Hammel-egnen.Arne Gammelgaard (f. 1928) er en dansk lokalhistoriker, forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række bøger om Hammels lokalhistorie og står endvidere bag bøger om de tyske flygtninge, der kom til Danmark efter anden verdenskrig. Ved siden af virket som forfatter har Arne Gammelgaard ernæret sig som lærer, skolebibliotekar og viceskoleinspektør.

  • af Erling Bjøl
    49,00 kr.

    "I det alliancefri Sverige har forsvarspolitikken været genstand for en indgående nyvurdering. I Danmark, Island og Norge, NATOs Nordflanke, er ændringer i alliancerollen blevet diskuteret. Er de nordiske NATO-lande på vej tilbage til en neutralitetspolitik? Er Sverige og måske selv Danmark og Norge ved at blive ’finlandiserede’?"Selvom de nordiske lande rent geografisk hører sammen, så har deres forsvarsstrategi og geopolitiske landskab altid afveget betydeligt fra hinanden. Erling Bjøls bog "Nordens sikkerhed i 1980’erne" er skrevet i 1983, og hans analyse af den sikkerhedsmæssige situation bliver endnu mere spændende af, at situationen på sin vis beskrives i realtid. Bogen beskriver de forskellige nordiske landes tilgang til den store nabo mod øst, til hinanden og ikke mindst til NATO.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

  • af Louis Masterson
    99,00 kr.

    Når forbryderne i stigende grad bruger skydevåben, så må myndighederne ty til de samme midler...Justitsministeriet er ikke tilfredse med Kanes brug af skydevåben. Chef-marshal William Shanes modsvar viser hans tiltro til Kane. Shane ved, at Kane er en af de bedste revolvermænd i landet. Han ved, at Kane er en fremragende marshal. Han ved, at Kane er den dygtigste menneskejæger i hele landet. Han ved, at myndighederne ikke kan undvære ham..."Menneskejæger" er oprindeligt udgivet i 1971.Titlen er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Der findes 83 bøger i serien om Det Vilde Vestens store antihelt Morgan Kane. Kane er kun to uger gammel, da forældrene, som er immigranter fra Irland, bliver dræbt af indfødte i Santa Fe. Den tragiske hændelse bliver starten på Kanes stormfulde tilværelse som dusørjæger, Texas Ranger og siden U.S. Marshal.Kjell Hallbing (1934-2004) var en norsk forfatter, der især blev berømt for western-serien om Morgan Kane, som han skrev under pseudonymet Louis Masterson. De 83 bøger i serien er oversat til mange sprog og har solgt mere end 20 millioner eksemplarer. Hallbing skrev også under andre pseudonymer.

  • af Diverse
    39,00 kr.

    Natten til den 26. august 2004 bryder to brødre ind i våbenlageret i Jørstadmoen militærlejr i Lillehammer. Norgeshistoriens største våbentyveri er en kendsgerning. Omkring 130 våben af typen AG2, MP5, Glock-pistoler og andre våben havner på et ukontrollerbart og farligt marked. Den norske forsvarsledelse, PST, POD, ja endda regeringen bliver orienteret. Via Europol bliver der slået alarm om norgeshistoriens største våbentyveri til en række andre lande, der udtrykker deres bekymring.Der er helt tydeligt frygt for, hvad våbnene skal bruges til. Er de bestilt af et kriminelt og organiseret miljø? Er det Hells Angels, der står bag? Eller et nynazistisk miljø i Norden? Er IRA involveret som modtager af våbnene?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Jan Mogensen
    49,00 kr.

    "En dag kom en mand med en høj grå hat og en lang skygge. 'Den fugl,' sagde manden og pegede på fuglen, 'den støjer for meget. Den skal stoppe sin tåbelige kvidren og være stille.'"Fuglen er den lille drengs bedste ven, og der er intet, han elsker mere end at høre den synge. Alligevel bliver han nødt til at bede den tie stille, da en mand kommer og siger, at den støjer for meget. Fuglen forsøger at lade være, men til sidst kan den ikke holde sig tilbage mere. Den giver sig igen til at synge så lystigt, at drengen bliver lykkelig igen. Så en dag kommer den sure mand tilbage, og denne gang har han taget en endnu ledere ven med...Hvem er de uhyggelige mænd, og hvorfor vil de have den glade fugl til at tie stille? Kan drengen overhovedet være lykkelig, hvis han ikke kan høre sin glade sangfugls stemme?"Fuglen i hjertet" er et fint lille eventyr skrevet til børn fra 10 år og opefter. Bogen udkom første gang i 1982.

  • af Diverse
    39,00 kr.

    En svensk friherre er havnet i en tysk fængselscelle efter blandt andet at have "lånt" næsten to millioner kroner af sin tyske kæreste – penge han ikke har kunnet betale tilbage. Han har også lånt penge af sine forældre, og han har gæld til den svenske statskasse. Da friherrens far dør, mens han sidder varetægtsfængslet, står han pludselig til at arve en masse penge. Men hvor mange vil der mon være tilbage, når alle har fået det, han skylder dem?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • af Alice Persson
    99,00 kr.

    I 1975 rejser den 19-årige Alice Persson til den østtyske side af Berlin. Alice føler sig draget mod socialismen, og for hende står det lukkede DDR som et ideal. Hun får løfte om at uddanne sig til journalist, og da hun får arbejde på Radio Berlin International, en  stor lejlighed, nye venner og kæreste, tror hun, at hendes drøm vil gå i opfyldelse. Snart erfarer den unge student dog, at Østtyskland langt fra er det paradis, hun havde regnet med. Anonyme breve spreder tvivl omkring Alices loyalitet over for både kæresten og socialismen, og det frygtede ministerium for statssikkerhed, Stasi, forsøger at rekruttere hende som spion. Alice stilles over for svære valg, der truer både hendes drømme og hendes personlige sikkerhed.Kollega Persson er en intens og medrivende skildring af den ulmende angst bag jerntæppet, og samtidig et historisk testamente over DDR-tidens idealer. Blandingen af storpolitik og hovedpersonens fascinerende historie fastholder læseren til sidste side.

  • af Carl Julius Salomonsen
    69,00 kr.

    Forståelsen af, at de såkaldte patologiske mikrober spiller en afgørende rolle for menneskets sundhed, er relativt ny og har været i forandring helt fra teoriens fremsættelse. I sin bog fra 1910 fortæller den danske bakteriologis grundlægger, Carl Julius Salomonsen, om denne videnskabs udvikling i første halvdel af 1800-tallet. Selvom mange af Carl Julius Salomonsens egne forestillinger om denne komplicerede videnskab i dag er blevet modbevist, er det meget interessant at se ham forholde sig til den videnskabelige tradition, han skrev sig ind i og gjorde op med på én og samme tid.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomonsen havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

  • af Fanny Tuxen
    69,00 kr.

    Rygterne vil altid svirre, når en ung pige forsvinder midt om natten under et bal.Det erfarer frøken Astas familie, da den blot 15-årige pige en aften udebliver fra et stort bal, og man finder hendes balkjole på hendes værelse, men hendes aftenkåbe er væk. Hvem er den elskede og gode unge pige stukket af med? Familien troede ikke, hun kendte nogen, de ikke selv kendte, så alle står på bar bund. Vender Asta hjem som en gift kvinde, en falden kvinde, eller vender hun måske bare aldrig hjem igen?Fanny Tuxens fortælling "Hjemvendt" udkom første gang i 1904 og handler om sladder, forventninger, kærlighed og unge kvinders stilling i starten af 1900-tallets Danmark. Bogen er en uafhængig fortsættelse af "Et plejebarn". Bøgerne kan læses hver for sig eller i forlængelse af hinanden.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

  • af Diverse
    39,00 kr.

    Bortset fra et intenst blik og en lidt mørkere hudfarve, var der intet, der adskilte den syvende passager fra de seks andre, der gik ombord i Kato Airs Dornier-maskine i Framneslia lufthavn i Narvik for at flyve til Bodø om morgenen den 29. september 2004. Men nogle minutter senere skulle piloterne og to af passagererne blive involveret i en kamp på liv og død med denne mand på den mest dramatisk flyvetur, der nogensinde er foregået i Norge. Inden den syvende passager var neutraliseret, havde de ni personer i flyet været en hårsbred fra at miste livet ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.