Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

Zissel og Nanna sidder i hver deres papkasse i kælderen under Nanna’s hus. De har mange flugttanker, for hvor tager man hen, når alt håb er ude? Iben Bjørnsson siger, at hun ville tage til Sverige. Sverige er "neutralt". Det siger de i hvert fald. Når først man er i Sverige er der mange gode gemmesteder. Og der er dyr, bær, nødder og svampe i naturen. Men hvis man ikke kan blive i "Du gamla, Du fria", hvor tager man så hen? Og hvordan kommer man over Øresund?Værter: Nanna Winther og Zissel Astrid Kjertum-Mohr Medvirkende: Iben Bjørnsson, koldkrigshistoriker og Henrik Sunekær, militærjuristRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin HolmMusik: Peter Stenbæk og Poul Reiman Produceret af Talk Town, Story House Egmont

En lokal pizzamand har set en ung mand gå blødende rundt på en parkeringsplads i Albertslund. Kasper og hans makker kører til stedet og sætter jagten ind på at finde de tre bortløbne gerningsmænd, imens de yder førstehjælp til offeret. Men meget snart skal videoovervågningen fra et nærliggende supermarked vise sig at vende alt på hovedet. Hør politibetjent Kasper Rasmussen fortælle om den sag, han aldrig glemmer, fordi flere ting stadig er gådefulde og uopklarede.Vært og tilrettelægger: Journalist Pernille BrunseMedvirkende: Politiassistent Kasper Rasmussen, Københavns Vestegns Politi Redaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Alek ModinEfter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House Egmont

Nanna og Zissel holder endnu et møde i kælderen under Nannas hus. Der er sket lidt med oprydningen, men det er svært at få folk til at prioritere. Nanna har fået tilsendt et link fra Iben Bjørnsson, hvor man kan simulere detonering af atombomber på et kort. Vi hører Rasmus Dahlberg fortælle om bombningen af Japan ved Anden Verdenskrigs slutning, og om hvordan Kyoto gik fri, fordi en af generalerne havde holdt en romantisk ferie der. Det fostrer ideen om at give Putin en romantisk weekend i København.Værter: Nanna Winther og Zissel Astrid Kjertum-Mohr Medvirkende: Rasmus Dahlberg, historikerRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek ModinMusik: Peter Stenbæk og Poul Reiman Produceret af Talk Town, Story House Egmont

At studere musik i Paris har altid været Sonjas store drøm, men nu, hvor den endelig er gået i opfyldelse, har hun bare lyst til at komme hjem til Danmark.Sådan har den unge pige det i hvert fald, da hun er på vej fra banegården til det pensionat, hun skal bo på de næste mange måneder. Hun forsøger at tvinge sig selv til at nyde alt det skønne, der omgiver hende, og glæde sig over at skulle studere musik hos en af Europas førende musiklærere, men frygten for det ukendte og længslen efter sin familie og gode gamle Danmark gør det svært at nyde eventyret. Der går imidlertid ikke lang tid, før Sonja møder én, der kommer til at ændre det hele."Sonja" udkom første gang i 1928 og henvender sig til børn og unge fra 11-års alderen.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

Er du bange for verdens undergang? Det er Nanna og Zissel, så de er begyndt at forberede sig – og hvorfor ikke gøre det sammen? Måske endda i en forening. Men hvordan forbereder man sig bedst? Og hvad skal man egentlig være mest bange for? Zissel frygter pandemier – særligt når folk nyser tæt på. Nanna tænker mest på russerne. Hun synes, at de opfører sig mærkeligt, og at de har gjort det i rigtig lang tid.Værter: Nanna Winther og Zissel Astrid Kjertum-MohrRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin HolmMusik: Peter Stenbæk og Poul Reiman Produceret af Talk Town, Story House Egmont

Zissel og Nanna afholder stiftende generalforsamling i foreningen "Apokalypsens piger". Det foregår i et køkken på Christiania. Men det er svært at forberede sig på Jordens undergang, når man ikke er helt enige om, hvordan den vil ske. Nanna får lov at vælge først, og da hun er bange for russerne, beslutter de at forberede sig på invasion og atomkrig.Værter: Nanna Winther og Zissel Astrid Kjertum-Mohr Medvirkende: Iben Bjørnson, koldkrigshistoriker, Rasmus Dahlberg, forfatter og historiker, Ulrik Keller, krisestyringsekspert og øverste chef for KRISØVRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin HolmMusik: Peter Stenbæk og Poul Reiman Produceret af Talk Town, Story House Egmont

Zissel og Nanna mødes endnu engang i spækhuggeren, og lægger planer for Dommedag. De to piger er ved at vænne sig til tanken om en evt. flugt, og det begynder faktisk at være lidt ligesom at planlægge en ferie i det fri. Nanna har talt med Iben Bjørnson, koldkrigshistoriker og museumsinspektør på Stevs Fort, for at blive lidt mere sikker på, hvordan de skal forholde sig i Sverige, når de først er kommet over med spækhuggeren.Værter: Nanna Winther og Zissel Astrid Kjertum-Mohr Medvirkende: Iben Bjørnson, koldkrigshistoriker og Henrik Sunekær, militærjuristRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin HolmMusik: Peter Stenbæk og Poul Reiman Produceret af Talk Town, Story House Egmont

Ond! Sådan beskriver Henrik Bandsholm stemningen på Christiania, da han i sommeren 2007 går rundt med en gruppe betjente i Fristaden og gør, som politikerne har bestemt. Der skal være mere synligt politi på Christiania. Men Henrik og kollegaernes tilstedeværelse er som en rød klud i ansigtet på hashhandlerne og et lille fejltrin ender med brug af tåregas, stave og en såret kollega, da 500 aggressive unge mænd pludselig står over for Henrik og hans lille gruppe.Vært og tilrettelægger: Journalist Pernille BrunseMedvirkende: Politiassistent Henrik Bandsholm, Københavns Vestegns PolitiRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Alek ModinEfter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House Egmont

Zissel og Nanna er atter samlet i førstnævntes sejlbåd. På dagsordenen er overlevelse i felten. De skal lære alt om, hvordan man begår sig i skoven, og hvordan man holder en god lyd- og lysdisciplin. Men måske vil de hellere flygte gennem byerne!? Hvordan gør man det, uden at blive spottet?Værter: Nanna Winther og Zissel Astrid Kjertum-Mohr Medvirkende: Overlevelsesekspert, Kristian Jersing  Redaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin HolmMusik: Peter Stenbæk og Poul Reiman Produceret af Talk Town, Story House Egmont

Tanja er stadig en ung og uerfaren betjent, da hun på en vagt med en kollega får en melding om et trafikuheld i morgentrafikken. Det er en mørk og regnfuld december-morgen og sigtbarheden er dårlig. På vejen ud til ulykkesstedet kommer meldingen om, at de påkørte er børn, og at det er alvorligt. Alle betjente husker sager med børn. Og Tanja er ingen undtagelse. Hør en betjent fortælle om en af de hårdeste sider ved jobbet.Vært og tilrettelægger: Journalist Pernille BrunseMedvirkende: Politiassistent Tanja, Københavns Vestegns PolitiRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Alek ModinEfter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House Egmont

Politiet i Silkeborg stifter hurtigt bekendtskab med den nytilflyttede tysker, som selv mener, han styrer hele Midtjylland. Han er en lille aggressiv mand, som på trods af sin størrelse hurtigt skaber frygt i byen. Til sidst ender den besindige, jyske politiassistent, Peter Pedersen, også med at sove med sin tjenestepistol under hovedpuden, så han kan beskytte sig selv og sin familie. Den spinkle tysker ved nemlig alt om, hvem han er. Hør politiassistent Peter Pedersen fortælle om tyskeren, og hvorfor sagen har naget ham lige siden.Vært og tilrettelægger: Journalist Pernille BrunseMedvirkende: Politiassistent Peter Pedersen, Midt- og Vestjyllands PolitiRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House Egmont

At få sit helt eget barn må være en lykke større end nogen anden.Den unge grevinde fra egnens smukke gods har ét eneste brændende ønske: at blive mor. Hendes mand bryder sig ikke om børn, og efter seks års ægteskab er de stadig barnløse. Hver gang grevinden går ind i landsbyen for at se de jævne folks børn og dele mad og godter ud til dem, kommer tækkemandens lille søn Mads hende i møde med større frejdighed end nogen anden. Kunne han blot blive hendes søn, ville alt være godt, tænker grevinden. Kan man få selv den fattigste familie til at give afkald på deres søn, hvis hun kan tilbyde ham et liv i rigdom fyldt med muligheder og drømme?Ungdomsbogen "Plejesønnen" udkom første gang i 1934.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

Zissel og Nanna ankommer til Skovshoved havn efter en hektisk biltur gennem byen. Zissel har købt en spækhugger sammen med sin bror. Det er den båd, som Henrik Sunekær har beskrevet som det bedste alternativ til den dyre og krævende rib-båd. Den skal slet ikke bruge benzin, og den er usynlig på en radar. Planen begynder at tage form.Værter: Nanna Winther og Zissel Astrid Kjertum-MohrRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin HolmMusik: Peter Stenbæk og Poul Reiman Produceret af Talk Town, Story House Egmont

En fredag aften i juni i år 2000 får Ove Pedersen en melding over radioen om flere døde og tilskadekomne. Han drøner afsted i natten uden egentlig at vide, hvad der venter ham. I bilen på vej til gerningsstedet ringer han bekymret til sin kone, da begge hans to døtre befinder sig netop der, hvor ulykken er sket. Hør den daværende vicekriminalkommissær i Roskilde, Ove Pedersen, fortælle om den sag, han aldrig glemmer, da ulykken på Roskilde Festivalen fandt sted.Vært og tilrettelægger: Journalist Pernille BrunseMedvirkende: Tidl. drabschef Ove Pedersen, Midt- og Vestsjællands Politi.Redaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-Stilling Produceret af Talk Town, Story House Egmont

Carsten bor i en lejlighed på Nørrebro med sin gamle mor. René og hans makker har fået et tip fra en misbruger på Istedgade om, at han sælger heroin, og de to betjente kører derfor ud til lejligheden. Han er rigtigt nok pusher, men det ender alligevel ikke med en anholdelse. I stedet bliver Carsten meddeler for René og hjælper i en årrække politiet med at sætte utallige narkobagmænd bag lås og slå. Et samarbejde, som ifølge René udvikler sig til et venskab. Hør tidligere urobetjent René Dahl Andersen fortælle om mødet med Carsten – heroinmisbruger, tidligere ingeniørstuderende, meddeler for politiet og slutteligt Renés ven.Vært og tilrettelægger: Journalist Pernille BrunseMedvirkende: René Dahl Andersen, tidligere urobetjentRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Alek ModinEfter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House Egmont

Biljagten har været en halv time. Det er midt på Jyllingevej, 26-årige Marlene Bendix og hendes kollega fra Københavns Vestegns Politi følger efter den torpederede flugtbil med blåt lys og udrykning. Pludselig går flugtbilens bagagerum op. Og der ligger gidslet viklet ind i køkkenfilm. Hør politiassistent Marlene Bendix fortælle om sit første møde med underverdenen, og hvorfor denne sag har naget hende lige siden.Vært og tilrettelægger: Journalist Pernille BrunseMedvirkende: Politiassistent Marlene Bendix, Københavns Vestegns PolitiRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Alek Modin Efter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House Egmont

Masseslagsmål og knivstikkeri. Det er de meldinger, der lyder over radioen, da Morten og hans makker drøner afsted i patruljevognen med blå blink og udrykning mod et af de mest berygtede og omdiskuterede steder i Danmark – nemlig asylcenteret Sandholmlejren. På denne dag er uroen i centeret eskaleret til nye højder med brug af våben og alt, hvad der er af betjente i nærheden er kaldt ind.Vært og tilrettelægger: Journalist Pernille BrunseMedvirkende: Politiassistent Morten Bese Nielsen, Nordsjællands PolitiRedaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Alek ModinEfter ide af: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House Egmont

Nanna og Zissel sidder igen i Spækhuggeren og holder møde i foreningen Apokalypsens piger. De har sat sig til rette med en termokande varmt vand, en feltration og dykker ned i, hvad der skal til for at overleve, når man pludselig står i vildmarken eller skjuler sig for fjenden. Overlevelseseksperten Kristian Jersing  har både gode råd om den mentale og den helt fysisk grabbag. Det gælder om at have begge dele i orden, ellers overlever man ikke. Sådan er det bare.Værter: Nanna Winther og Zissel Astrid Kjertum-Mohr Medvirkende: Overlevelsesekspert, Kristian Jersing  Redaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Klaus Rudbæk/Alek Modin HolmMusik: Peter Stenbæk og Poul Reiman Produceret af Talk Town, Story House Egmont

Den danske folkekirke har været en realitet, siden Grundloven blev indført i 1849 – og den har i tidens løb gennemgået en stor udvikling. I "Kirken i går og i dag" giver professor P.G. Lindhardt et indblik i Danmarks kirkehistorie i første halvdel af 1900-tallet. I bogens første del ser han nærmere på det kirkelige demokratis frembrud i årene fra 1900 til 1920, og i anden del dykker han ned i det kirkelig demokratis sejr og tiden fra omkring 1920 og frem til bogens udgivelse.Bogen udkom første gang i 1955.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

"Stiv i instruksen i politivedtægtens forskellige paragraffer var jeg langt fra, men man vænner sig meget hurtigt til, at alle følger en med øjnene, og en følelse af at have myndighed og selve statens autoritet i ryggen stiver en vældig af. Jeg har meget sjældent set en politimand, der var bange, og grunden til at betjenten ikke går til side, selv for en revolverbevæbnet forbryder er sikkert den, at han føler sig beskyttet af hele statsmagten."Georg Peetz begyndte i Københavns Politi i 1897 og blev i tjenesten i næsten 50 år. Gennem hans erindringer, som her er renskrevet af Annie Birkvang, får vi et ærligt og nuanceret billede af, hvordan en politibetjents hverdag så ud i første halvdel af det 20. århundrede. Der er tale om et spændende historisk dokument, som beretter om et emne, der ellers sjældent bliver belyst fra betjentens synsvinkel.Georg Peetz skrev sine erindringer omkring 1946, og i 1984 skrev Annie Birkvang hans blyantsnotater rene direkte fra Peetz’ egen tekst.Annie Birkvang (f. 1938) var i mange år ansat ved Toldvæsenet og har sideløbende og efterfølgende været aktiv i Told-Skat Museet. Hun har endvidere læst etnologi på Københavns Universitet og skrevet for Politimuseet.

Nogle minutter efter klokken 13.00 lørdag den 23. oktober 2010 modtog kriminalpolitiet i Helsinki en opringning til politiets alarmcentral. Der var foregået et knivstikkeri i en lejlighed på Dragonvägen 15 i bydelen Munksnäs.Der blev sendt tre patruljer af sted. Patrulje 222 var den første, der ankom. Døren blev åbnet af en mand, der havde et blødende sår på højre hånd. I stuen sad en anden mand og talte i telefon. På gulvet lå en ældre mand. Han lå på højre side. Lægen, der ankom til stedet, kunne kun konstatere, at manden var død ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Den norske forfatter og kvindesagsforkæmper Camilla Collett (1813-1895) fik med sine bøger stor betydning for det moderne gennembrud og for debatten om kvindefrigørelse. I denne biografi tegner Clara Bergsøe et portræt af kvinden, der først måtte igennem en ulykkelig forelskelse i sin brors politiske ærkefjende og siden brugte denne forelskelse som drivkraft for sit litterære virke.Biografien udkom første gang i 1902.Clara Mathilde Henriette Bergsøe (1837-1905) var en dansk forfatter. Hun var søster til Vilhelm Bergsøe, der i sin samtid var en af Danmarks og Nordens mest læste forfattere, og Clara Bergsøe kunne tælle mange af tidens kendte kvindelige, litterære og kunstneriske personligheder blandt sine venner. Hun skrev artikler til aviserne og til tidsskriftet "Tilskueren", og som ældre skrev hun biografier om Johanne Luise Heiberg, Camilla Collett og Magdalene Thoresen.

Hvem ville ikke gerne donere lidt penge til velgørenhed, hvis det betød, det kunne lette deres egen samvittighed?Det spørger de tre kvinder, der står bag byens nyeste velgørenhedsorganisation, hinanden om. Foreningen skal samle penge ind til kvinder med børn, der er blevet forladt af deres mænd, og helt fra starten ruller pengene ind i svimlende summer. Man skulle næsten tro, at de anonyme donorer forsøgte at købe sig aflad for deres egne synder. Da de tre kvinder giver sig til at undersøge de kvinder, der søger om midler, lærer de grusomme skæbner at kende og får et uhyggeligt indblik i kvindens uretfærdige vilkår i starten af det 20. århundredes Danmark.Skuespillet "Aflad" udkom første gang i 1908.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

I ottende bind af sine Augustin-studier ser kirkehistoriker Helge Haystrup nærmere på Augustins udvikling og omvendelse og på, hvordan Augustin blev Vestens kirkefader.Den danske præst og kirkehistoriker Helge Haystrups "Augustin-studier" består af 15 bøger om kirkefaderen Augustins teologi og kultursyn.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

"En pragtfuld hane med spraglede, flotte fjer og stiv, rød kam kappedes de om at tilbede. Stiv og strunk gik hanen om og nød stillingen som enehersker."I "Hønsebogen" møder vi høner og haner i alle mulige afskygninger og situationer. Fortællingerne tager os med på gården, hvor hanen hersker over de høner, der forguder ham, til skovridergården, hvor hønsene lever livet farligt, og på besøg hos en skør læge, der kaster sin kærlighed på en flok høns."Hønsebogen" udkom første gang i 1920 og henvender sig til børn fra 9 år.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

Det begynder så småt at blive lyst på en frisk efterårsmorgen i Tana Bru, en lille landsby i Øst-Finnmark med omkring 600 indbyggere. Tana Bru er normalt et harmonisk og roligt sted, idyllisk beliggende ved Tanaelvens bred.I løbet af natten har ukendte personer hærget på egnen, og de er forsvundet med store værdier. Da den første anmeldelse tikker ind til alarmcentralen i Øst-Finnmark politidistrikt, er der ingen, der aner sagens dimensioner ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Tom Knutsen var leder af en fodboldklub i sin hjemby. Det var en veldrevet fodboldklub med klare mål for deres arbejde. Der var et stort engagement hos både forældre og børn. I foråret 2011 annoncerede de efter trænere.Jørgen blev ansat som træner for 91-holdet. Han havde i flere år opsøgt fodboldklubber i Østlandsområdet i Norge og arbejdet som træner og fodbolddommer. Kort efter stod det klart, at den nye træner havde en speciel interesse for unge drenge ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

"Per havde aldrig før set nogen dø, og han var flere gange blevet vist ud af sygeværelset – men han kom stadig tilbage og smuttede ind, når døren gik."12-årige Per forstår godt, at hans far snart skal dø. Det ene hjerteanfald efter det andet har lammet ham mere og mere, og selvom han lader til at forstå alt, hvad man siger til ham, så har han selv mistet evnen til at tale eller bevæge sig. Det gør ondt at vide, at den kærlige far, som så tit har taget Per på skødet og snakket med ham om stort og småt, snart ikke er der længere.Som om det ikke er slemt nok, at far bliver mere og mere syg, så er den læge, der kommer for at tilse ham, en gammel ven af Pers mor, og han lader til altid at have haft et lidt for godt øje til hende. Per holder med far og kan ikke lide lægen, og han frygter, hvad der vil ske mellem hans mor og lægen, når far er væk.Fortællingen om Per udkom første gang i 1931 og er skrevet til børn fra 11 år og opefter.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

Den mand, der tager af sted, er aldrig den samme som ham, der kommer tilbage.Hans er under hårdt pres fra både sin lægepraksis og sin unge, fyrige kone, Jytte, som han indimellem har nogle drabelige skænderier med. Nerverne bliver mere og mere tyndslidte, og det går op for Hans, at han bliver nødt til at komme lidt væk fra sit stressede liv. En måned i Paris og Venedig med en rejsefører, der tager sig af alt det praktiske, er lige, hvad han har brug for.Derhjemme går Jytte og venter utålmodigt på, at han kommer hjem. Hun har savnet ham noget så grusomt, men da hun endelig ser sin mand igen, er det en helt anden Hans end ham, der tog af sted."Fernanda Hansen og andre fortællinger" udkom første gang i 1928.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

Vincent Carlsson afsonede en otte år lang fængselsstraf på Skogomeanstalten i Göteborg for blandt andet en lang række bedragerier. Han skulle afsone sin straf til og med foråret 2007. Den 26. februar 2007 var Vincent på en ledsaget udgang i Göteborg. I et ubevogtet øjeblik, da hans ledsager var på toilettet, stak Vincent af. Det var optakten til en to måneder lang bedrageritur, der gik fra Perstorp i syd til Vilhelmina i nord. Medierne kaldte ham for "storbedrageren Vincent Carlsson" ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.