Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Diverse
    49,00 kr.

    Dyk ned i den sande historie om et en kvindelig betjent, der pludselig befandt sig i skudlinjen, og find ud af hvordan sagen endte.Historien er fortalt af de politifolk, der opklarede sagen.Du får muligheden for at få et direkte indblik i politiets arbejdsmetode og en af de højspændte situationer jobbet fører med sig.Ligesom i den klassiske danske TV-serie Rejseholdet er der tale om en sag fra virkelighedens verden - og som bekendt overgår virkeligheden ofte fiktionen.For læsere af True Crime.Bogen er skrevet af de forskellige kriminalfolk, der opklarede sagen i virkeligheden. Der er tale om nordiske politifolk, og sagen fandt sted i 80'erne. Dansk Politi-Idræts Forlag udgiver hvert år bøger med de mest spektakulære sager fra året, hvor de folk der arbejdede på sagen, selv beskriver forløbet og opklaringen. Mange af sagerne er kendt fra fjernsyn og TV, men her beskrives de mere indgående.

  • af Esther Skriver
    49,00 kr.

    Tine er ven med hunden Bister, som holder vagt uden for den nye pølsefabrik. Men en morgen ligger Bister helt stille. Den er blevet forgiftet af nogle tyve, der har stjålet fabrikkens pengeskab. Men måske kan Tine og hendes venner hjælpe med at finde frem til tyvene...Serien om Tine er en række letlæsningsbøger for børn i første til tredje klasse. Vi følger Tine og hendes oplevelser i skolen og i fritiden. Den første Tine-bog, "Tines skov-tur" er Esther Skrivers debutbog fra 1968.Esther Skriver er født i 1926 i Ebeltoft. Hun er uddannet lærer fra Århus Seminarium i 1948, og begyndte i 1968 at skrive letlæsningsbøger for børn. I 1995 lagde hun navn til – og modtog som den første – Skriverprisen, der hvert år tildeles en skøn- eller faglitterær forfatter, der skriver læservenligt.

  • af Hanne Faldborg
    79,00 kr.

    Vor tids pensionister har fået en hel generation foræret - tyve år, hvor kroppens motor kører lydefrit - og DE blev den første generation, der ikke bare fortsatte forældrenes liv, men fik uddannelse og selvværd. Rigtig mange seniorer stortrives med de nye muligheder, men alt for mange kører fast i seniorlivets mangel på struktur. At det, der tidligere var fritid, skal nu pludselig fylde et døgn ud. En seminarielærer fortæller i bogen, at de første måneder var fantastiske, føltes som en regulær forelskelse, men så faldt han ned i et dybt hul, hvor han blev i flere år. Det var ikke bare tab af identitet og intellektuel sparring med kollegaer, en dag bemærkede han i spejlet, at han så gammel ud, og det var kommet snigende, uden at han bemærkede det. NU tog han sig sammen, og alle kan bruge den nemme løsningsmodel.Hanne Faldborgs bog er skabt som en regulær værktøjskasse. Inspiration og nye vinkler til de velfungerende seniorer, nemme værktøjer og løsninger til de ensomme og triste. Det bærende fundament i bogen er forskere og fagfolk, men også kendte seniorer som Stine Bosse, Asger Aamund, Herbert Pundik og stressekspert Bo Netterstrøm. Og der er dybe snakke om seniorliv med Ghita Nørby, Eddie Skoller og rigtig mange danske seniorer. Bogen er udkommet i 2022.Hanne Faldborg er forfatter, coach og foredragsholder. Hun er landmandsdatter fra Vestjylland, men har også en lang karriere bag sig i erhvervslivet. Begge dele kommer til udtryk i hendes bøger, som spænder over genrerne biografi, roman og samfundsværker.

  • af Nevil Shute
    Fra 78,99 kr.

    Anden Verdenskrig raser, da englænderen John Howard i 1940 begiver sig ud på en fisketur, der skal bringe ham til Frankrigs kyst. Frankrig er endnu frit, men de tyske tropper er på vej, og snart er vejen tilbage til England spærret. Howard har i mellemtiden, ved skæbnens tilskikkelse, fået ansvaret for en flok engelske småbørn, og det gør ikke rejsen gennem det besatte Frankrig lettere.Nevil Shute (1899-1960) var en britisk forfatter og flyingeniør. En del af hans romaner handler om tiden under og efter Anden Verdenskrig og er præget af troen på et kommende stærkt Commonwealth. Nevil Shute levede de sidste ti år af sit liv i Australien.

  • af Lisbeth Werner
    Fra 49,00 kr.

    Puk og veninderne fra "Firkløveret" nyder sommerferien i Sundkøbing. Pludselig er freden forbi, da pigerne indvikles i en række spændende begivenheder. En international forbryder viser sig at være på spil, og det er op til Puk og pigerne at hjælpe politiet med at fange ham."Puk vinder igen" er nummer 14 i serien om Puk.Puk-bøgerne følger den lidt forkælede københavnerpige Bente Winter, der bliver sendt på Egeborg Kostskole, fordi hendes far skal flytte til udlandet med sit arbejde. På kostskolen får Bente kælenavnet Puk, og hun kommer ud for lidt af hvert. Der er 58 bøger i Puk-serien, som er Danmarks mest populære serie af pigebøger.1. Puk på kostskole2. Puk slår sig løs3. Puk vover pelsen4. Puk på nye eventyr5. Puk gi'r sig ikke6. Puk kommer til hjælp7. Puk i sneen8. Puk ta'r chancen9. Puk har fart på10. Puk og leoparden11.(Der findes ingen nummer 11 i den oprindelige serie)12. Puk som filmstjerne13. Puks store oplevelse14. Puk vinder igen15. Puk viser klør16. Stakkels Puk17. Det ordner Puk18. Fint klaret, Puk19. Puk har det sjovt20. Puk længe leve!21. Frisk mod Puk22. Til lykke, Puk23. Puks redningskorps24. Puk får en mistanke25. Du har ret, Puk26. Træk en seddel Puk27. God ferie, Puk28. Puk på krigsstien29. Nu gælder det, Puk30. Hvorfor er du bange, Puk31. Skovtrolden Puk32. Puk i højt humør33. Ukuelige Puk34. Puk og det store drama35. Puk går lige på36. Puk på en prik37. Puk og Pim38. Puk er parat39. Gavtyven Puk40. Puk: Dagens helt41. Puks overmand42. Kom frit frem, Puk!43. På med vanten, Puk!44. Ih, hvor er det spændende!45. I sidste sekund46. Puk sætter rekord47. Jeg elsker mysterier48. To gange to er sytten49. Teen-age klubben50. Mannequin-mysteriet51. Raske piger på sjov52. Hvor er Jill?53. Tre skrækkelige gavtyve54. En vildkat tæmmes55. Filmstjernens hævn56. Pigeskolens skræk57. Stakkels prinsesse58. Pigernes oprørNavnet Lisbeth Werner dækker over de danske forfattere Knud Meister (1913-1989) og Carlo Andersen (1905-1970). De to forfattere står bag Jan-bøgerne, som hovedsageligt er skrevet til drenge, og har sidenhen gået sammen om at skrive Puk-bøgerne, der hurtigt blev den mest populære serie af pigebøger i Danmark.

  • af Søren Kierkegaard
    Fra 69,00 kr.

    "Sygdommen til døden" hører til blandt hovedværkerne i Søren Kierkegaards forfatterskab. Som mange af de tidligere værker er den skrevet under pseudonym, og her er det den kristne Anti-Climacus, der tager tråden fra "Begrebet Angest" op og fortsætter formuleringen af Kierkegaards menneskesyn. Bogen handler især om det begreb, Kierkegaard kalder eksistentiel fortvivlelse, og som han sætter lig med det kristne begreb om synd.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

  • af J.M. Barrie
    Fra 49,00 kr.

    En aften flyver Peter Pan op til Wendy, Peter og Michael Darlings vindue for at lytte med, når de får fortalt godnathistorier. Han inviterer børnene med til sit hjem, Ønskeøen, hvor man aldrig bliver voksen, og hvor der bor havfruer, indianere og feer – men der lurer også farer: Den koldblodige kaptajn Klo er ude efter hævn over Peter Pan og skyr ingen midler for at opnå den.Sir James Matthew Barrie (1860-1937) var en skotsk forfatter og journalist. J.M. Barrie er bedst kendt for sine skuespil om Peter Pan, drengen, der aldrig bliver voksen. Peter Pan-figuren har optrådt i adskillige andre forfatteres romaner, og der er lavet flere film med udgangspunkt i J.M. Barries skuespil, heriblandt Walt Disneys "Peter Pan" fra 1953 og Tim Burtons "Finding Neverland" fra 2004.

  • af Jørgen Liljensøe
    Fra 69,00 kr.

    Der er mange ting, man skal tage højde for, når man beslutter sig for at få en kat. Katten kan bringe utroligt meget glæde ind i et hjem, men den kræver også pleje og opmærksomhed. "Kat i hus og have" er en håndbog i det at have kat og en beskrivelse af de mest populære katteracer. Jørgen Liljensøe fortæller om kattens historie, dens sind og sanser, og hvad man skal være klar over, når man beslutter, om det skal være en inde- eller en udekat.Den danske forfatter Jørgen Liljensøe blev født i 1943 på Nørrebro i København. Han debuterede som forfatter i 1977 og har siden da udgivet et væld af både voksen-, børne- og ungdomsbøger blandt andet inden for genrerne roman, fagbog samt genfortælling af sagn og eventyr. Jørgen Liljensøe står desuden bag en lang række børnebøger om dyr, som er yderst velegnede til undervisning.

  • af Stinemaria Mollie Jensen
    99,00 kr.

    Særlig sensitivitet er ikke en diagnose, men et karaktertræk. Som særligt sensitiv er dit nervesystem ekstra følsomt overfor stimuli, og det resulterer ofte i stor empati, kreativitet og fordybelsesevne, men kan også gøre dig disponibel for overstimulering og stress, hvis du ikke respekterer din krops behov.I denne bog reflekterer forfatter Stinemaria Mollie over, hvad det betyder at være sensitiv, og hvordan man kan leve godt med sin sensitivitet. Hun giver både eksempler fra sit eget liv og deler erfaringer ud fra 34 personer, hun har været i samtale med om emnet.Bogen fungerer som et opslagsværk, hvor 38 ord, der relaterer sig til særlig sensitivitet, udfoldes. Du kan blandt andet slå op under "A" for alenetid, "L" for lydfølsom eller "S" for storrumskontor. Du kan også læse bogen fra ende til anden.Stinemaria Mollie Jensen er forfatter, coach, underviser og foredragsholder. Hun er også særligt sensitiv og har skrevet flere bøger om emnet, bl.a. SENSITIV MOR - FIND DINE STYRKER OG FORSTÅ DIG SELV og SÆRLIGT SENSITIV FRA A-Z.

  • af Hermann Christmann & Per Fabæch Knudsen
    Fra 39,00 kr.

    Pjecen er skrevet for forældre til små børn, der stammer, og for forældre, der er i tvivl om, hvorvidt deres barn stammer. Pjecen henvender sig også til pædagoger, dagplejere og andre, der i deres hverdag er i kontakt med små børn.Formålet med pjecen er at give forældre og andre en forståelse af, hvad stammen er, hvordan stammen kan udvikle sig, og hvordan man bedst muligt kan håndtere stammen hos det lille barn. Stammen kan udvikle sig til et alvorligt handicap, hvis der ikke tidligt bliver grebet ind med behandling. Både logopæder, forældre og daginstitutionspersonale er vigtige i behandlingen.Pjecen indeholder beskrivelse af forskelle på stammen og normal ikke-flydende tale hos børn, viden om stammen, hvordan stammen kan udvikle sig og teorier om stammens opståen. Foruden råd til forældre er der en række henvisninger til kilder, hvor det er muligt at søge mere information.Denne pjece er en revideret udgave af pjecen fra 1990. Forfatterne har i den reviderede udgave gjort brug af den nyeste viden om arbejdet med børn, der stammer.2. udgave 2011

  • af Joanna Campbell
    Fra 79,00 kr.

    Mod alle forventninger er træningen af Wonder lykkedes og den har gjort sig bemærket i flere løb. Alison og Charlie, Wonders træner, sætter alt ind på at gøre den klar til det vigtigste af alle løb, Derbyet.En iskold vinterdag insisterer Brad Townsend imidlertid på at træne den. Alison og Charlie ser rædselsslagne til, mens Brad driver hoppen for hårdt frem på den isglatte bane. Den snubler og skader sit ben. Er Wonders chancer nu ødelagt efter to års intensiv træning?I bogserien "Fuldblod" følger vi livet på Whitebrook-farmen, hvor hestene er en meget stor del af hverdagen. Serien henvender sig til de 10-13-årige hesteglade piger og består på dansk af 16 bind.Joanna Campbell er pseudonym for Jo Ann Simon, en amerikansk forfatter som blev født i Connecticut i 1946. Allerede som barn var hun vild med heste, men hun fik først sin egen som voksen, da hun reddede den forsømte Moe fra en grum hesteskæbne. Hun begyndte sin forfatterkarriere med at skrive romantisk litteratur for voksne, men senere blev hun bedt om at skrive nogle hestebøger til unge, og det udviklede sig til serien "Fuldblod". Bøgerne, der udkom fra 1991 til 2005, er stadig er meget populære i hjemlandet USA.

  • af Poula Helth & Hans Jørn Filges
    99,00 kr.

    Grundlæggende vil bogens to forfattere vise eksempler på, hvordan forskellige typer af par og familier kan tale sammen, så de oplever, at de får et bedre og gladere familieliv og parforhold. Samtalen kan - udover at berige og give ny energi i parforhold og familie - også anvendes til at hjælpe hinanden gennem livsfaser eller akutte problemer, der opstår i livet; det kan være i forhold til arbejdet, sygdomme, familie, venner eller andet. Bogen vil som noget væsentligt indeholde nyttige værktøjer, som man kan bruge i samtalen. Forfatterne viser, hvordan man kan lære at tale sammen i forhold til metoden "den nødvendige samtale", som de har udviklet og arbejdet med i mange år. Basismetoden og de forskellige tilknyttede metoder vil blive beskrevet konkret i forhold til de par- og familietyper, som gennemgås i bogen, således at man som læser kan finde eksempler på brug af samtalen i forhold til egne behov. Desuden vil der være et teoriafsnit for den særligt interesserede læser.Hans Jørn Filges er økonom, uddannet i narrativ terapi og arbejder som konsulent med samtaler i parforhold og blandt kollegaer på arbejdspladsen. Har i mange år arbejdet med udvikling og rådgivning i den offentlige sektor og er tidligere direktør i nogle af de større konsulenthuse.Poula Helth er ph.d. (CBS), cand.scient.adm (RUC) og uddannet i narrativ terapi (DISPUK). Poula er ekstern lektor på DTU og har gennem en årrække undervist i det personlige lederskab og i kommunikation og ledelse på forskellige uddannelsesinstitutioner. I dag gennemfører Poula som konsulent og aktionsforsker workshop og projekter som har til formål at forbedre lederes læringskompetencer. Poula har inden for de sidste 10 år udgivet mere end 20 bøger og artikler om lederskab og kommunikation.

  • af Lars Thomas
    49,00 kr.

    Gennem tusindvis af år har vi mennesker fortalt historier om havuhyrer og andre mystiske væsner. Søfolk fortalte blandt andet om kæmpeblæksprutter, der kunne sænke skibe, og havfruer, der kunne lokke mænd i døden med deres sang. I dag anser de fleste den slags historier for rene eventyr, men er der rent faktisk nogle af de gamle fortællinger, der har hold i virkeligheden?Lars Thomas (f. 1960) er uddannet cand.scient i zoologi fra Københavns Universitet i 1986. Han har skrevet adskillige videnskabelige bøger for både børn og voksne, blandt andet om kryptozoologi, fabeldyr, mysterier og mordgåder, og står desuden bag flere quizbøger – for børn og deres familier.

  • af Johannes V. Jensen
    79,00 kr.

    De islandske sagaer er fortalt af mænd og handler primært om mænd. I "Kvinden i Sagatiden" fortæller Johannes V. Jensen kvindernes historier fra fordums tid. Med udgangspunkt i sagalitteraturen skildres kvindernes vilkår og hvordan deres tilværelse formede sig mellem krigere og lykkeriddere på grænsen mellem forhistorisk og historisk tid i Norden.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket “Kongens fald” til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

  • af Knut Hamsun
    79,00 kr.

    Oliver er en knækket mand, da han vender hjem fra en rejse til Italien. Han er faldet ned fra et bjerg og har brækket ribbenene og tillige mistet sit ene ben. Oliver er ikke typen, der nemt kommer sig over den slags. Tværtimod truer hans ulykke med at sende ham i en tidlig grav. Samtidig svirrer rygterne om, hvad der egentlig skete dernede i Italien. For hvor er mon Fia henne? De tog af sted sammen, og indtil videre er kun Oliver vendt hjem.”Konerne ved vandposten” er en satirisk roman om sladder og rygtespredning i en lille norsk by. Konerne, der mødes om vandposten flere gange om dagen, ved alt om alle, og de er ikke bange for at sladre om byens bedste og værste borgere. Denne udgave er fra 1920, og teksten er ikke blevet redigeret eller moderniseret.Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges største forfattere. Han skrev en lang række romaner og noveller inden for forskellige genrer og modtog i 1920 Nobelprisen i litteratur. Han fik sit litterære gennembrud i 1890 med romanen ”Sult”, som er en af periodens vigtigste værker inden for norsk litteratur. Knut Hamsun stod endvidere bag en perlerække af digtsamlinger og skuespil.

  • af Olga Eggers
    69,00 kr.

    ”Lucias hænder gled ned i hendes skød, hendes læber skiltes, og hendes vidt opspærrede øjne stirrede udtryksløse imod søsteren. Hendes tanker kæmpede for at forstå. Så bredte rødmen sig over hendes pande, og hun bøjede hovedet i skam. En elsker – hvorledes kunne Carolina have en elsker. Elskov var jo det, man ikke tænkte på, noget hemmeligt og hedt, en rød synd, sagde hendes skriftefader, blodets hemmelige synd. Havde Carolina kendt den?”Lucia er endnu for ung til at gå i kloster, selvom hun brændende ønsker at søge tilflugt bag de tykke mure, hvor man er skærmet fra alle verdens fristelser. Hun og storesøsteren Carolina lever et stille og fattigt liv i familiens hus i Venedig, der engang dannede rammer om slægtens syndige fornøjelser. ”Den røde synd" udkom første gang i 1908.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

  • af Thomas Brunstrøm & Søren Brostrøm
    79,00 kr.

    Vidste du at: Et voksent menneske har cirka 100.000 kilometer blodårer i kroppen? Din krop bliver stærkere end normalt, hvis du møder en bjørn? Dine øjne fungerer ligesom kameraet på en iPhone? Du nok bliver klogere end dine forældre?Søren Brostrøm fortæller i denne bog om, hvor fantastisk menneskekroppen er, og om alle de seje ting, vores immunforsvar kan.Bogen gennemgår de mest fascinerende ting ved kroppen fra top til tå, startende med hjernen og så derudad med de fem sanser, lever, nyrer, hjerte, lunger, blære, hud, knogler og så videre.Bogen er en del af Carlsens serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng".Søren Brostrøm er speciallæge i gynækologi og obstetrik. Siden 2015 har han desuden været direktør for Sundhedsstyrelsen og blev i den rolle landskendt under Corona-pandemien.

  • af Laura Kieler
    79,00 kr.

    "I dette hus levede altså oberst Harder sit liv. Statelig, høj, smuk, mager, gråsprængt, med stift, stramt halsbind, rank holdning og kortklippet mundskæg, gik han gennem livet, fint barberet hver eneste dag, som det mest levendegjorte reglement og som den ubønhørligste retskaffenhed."Der er intet, oberst Harder foragter mere end sjusk og dovenskab. Han sætter en ære i altid at være præsentabel og iklædt sin uniform, så han er klar til at træde i fædrelandets tjeneste med et øjebliks varsel. Da Treårskrigen bryder ud i 1849, er han da også den første til at sætte kurs mod Sønderjylland for at forsvare landet ved Dybbølskansen. Desværre går krigen slet ikke, som obersten har forventet, og nu begynder en endnu sejere kamp for den ældre oberst; en indre kamp om hans egen selvopfattelse, når han står over for Danmarks nederlag.Bogen udkom første gang i 1912 og tegner et interessant portræt af den klassiske militærmand, der for alt i verden forsøger at holde på formerne, mens det hele krakelerer i hans indre.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

  • af Olga Eggers
    69,00 kr.

    "Carnev havde ikke forandret sig synderligt. Der kunne blot nu og da komme en art vildskab over ham; så kunne han sidde en hel nat alene og synge viser, som netop faldt ham ind, og som ingen kendte; – eller han gik op og satte sig i det allerøverste runde tagvindue. Der sad han med benene udenfor og stirrede ned, mens en gysen af angst og behag gennemrislede ham ved tanken om, at slap han, så lå han i næste nu knust dernede, mens hans røde blod ville rinde og rinde over gårdens hvide tavlede fliser."Der går mange rygter om den unge grev Carnev. At han ikke er rigtig klog, kan de fleste på slottet blive enige om. Hvem hans far var, er der til gengæld tvivl om. Ifølge hans unge og kokette mor var det naturligvis hendes ældre ægtemand, der dengang var greve på slottet. De ældre tjenestefolk hvisker i krogene, at det er selveste kongen, der under sit besøg på slottet for mange år siden gjorde grevinden gravid. Men selv hvis den skandale er sand, hvordan forklarer den så Carnevs uhyggelige og sælsomme natur?Olga Eggers historiske roman "Zigøjnerblod" udkom første gang i 1903 og er udgivet med datidens sprogbrug.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

  • af Christiane Gjellerup Koch, Ditte Hansen & Trine Gadeberg
    49,00 kr.

    En af én af vores lyttere skrevet ind til os på baggrund af et tidligere program vi havde om personlighedstest. Hun blev ramt lidt på sin faglighed. Og det vil vi ikke sidde overhørig og har derfor inviteret Tina Gaarn Christensen i strikkeskuret til en snak om personlighedstest og den bog Tina har skrevet, "Hvis din kollega var en guldskovl".Podcasten til dig der strikker, eller gerne vil strikke, eller bare lytte på nogen der taler mens de strikker. Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg mødes i strikkeskuret og taler om alt fra sex og slåensnaps til sorg og armlængder. Men der bliver også strikket og talt om alt indenfor strik. For det gode ved strik er at man kan tale imens. I hvert et afsnit ringer de til deres strikkementor Ulla fra Fyn for at få gode råd og høre hvad hun går og laver.Du kan følge dem på Instagram @mensvistrikkerChristiane Gjellerup Koch er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater.Christiane har medvirket i bl.a. i filmen "Ser du månen Daniel", "Rose", "Lykkelige omstændigheder" "Ustyrlig". Bl.a. serierne "Karen Blixen Drømmeren", "DNA", "Carmen Curlers", "Kastanjemanden "Hun har har de sidste 27 år arbejdet på diverse teatret i Kbh bl.a. Nørrebro teater og Det kgl teater.Ditte Hansen er skuespiller, manusforfatter, instruktør... og strikker.Uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater.Kendt fra Dansegarderoben, Ditte&Louise og Cirkusrevyen. Samt TV, film og teater gennem de sidste 25 år.Trine Gadeberg er entertainer, sanger, instruktør, podcaster og strikker.Er kendt fra diverse revyer rundt i landet hvor hun blandt andet optræder med karakteren Pelle som er en dreng på 5,5 år med et satirisk take på verden. Trine er også sanger og har medvirket i en lang række musicals gennem tiden, og er meget benyttet solist blandt de professionelle orkestre.

  • af Ninna Clasen
    49,00 kr.

    At være barn vil til alle tider være både svært og dejligt."Sol og skygge", som oprindeligt udkom i 1923, består af en række små fortællinger, hvori vi møder mange forskellige børn. Der er børn i skolen, i byen, på landet, i store og små familier. Alle har de forskellige virkeligheder og problemer. De længes efter venner, og de er nysgerrige på verden omkring dem. I bogen er der en stemning af "Danmark i gamle dage", som både er let genkendelig og lidt anderledes.Bogen henvender sig til børn i 10-års alderen, men er skrevet i et sprog og med en indlevelse, der gør, at voksne også lytter.Ninna Clasen (1877-1939) var musiklærerinde og børnebogsforfatter. Hun debuterede med romanen "Tage Gregers" i 1917 og skrev siden hen en række bøger til børn og unge mennesker. Hendes bøger henvendte sig primært til unge piger og omhandler emner som kærlighed, venskab og køn.

  • af Helge Wiingaard
    39,00 kr.

    Den 9. april 1940 blev en afgørende dag i Danmarks historie og i danskernes selvforståelse. Mange ved nogenlunde, hvordan besættelsen foregik rent konkret, men optakten til den og de politiske og militære beslutninger, der i Danmark førte til, at man ikke tog kampen op mod nazisterne, fortjener at blive belyst. I sin bog fra 1990 spørger Helge Wiingaard blandt andet, om den danske nation virkelig var undergangen nær den 9. april 1940, eller om dagen blot var kulminationen på en sikkerhedspolitisk krise, der havde været under opsejling siden første verdenskrig, hvor Danmark så vidt muligt forsøgte at holde sig udenfor.Helge Wiingaard (f. 1950) er en dansk forfatter og lektor i historie og engelsk. Han har skrevet flere artikler og bøger om moderne historie og samfundsforhold og har særligt beskæftiget sig med emner som krig, fred, frihed og politisk historie.

  • af Viggo Drewsen
    79,00 kr.

    "Elskov er et udslag dels af menneskets drift, dels af dets væsenstrang; derfor bestemmes det enkelte menneskes elskov udelukkende af den ham iboende drift og væsenstrang, det vil altså sige: Ingen kan elske anderledes end i overensstemmelse med disse kræfter. Var nu alle lige i så henseende, måtte også al elskov være ens. Men det omvendte er netop tilfældet."Filosof Viggo Drewsen beskriver forholdet mellem mand og kvinde ud fra sin teori om, at elskov, samhørighed og kærlighed er udgangspunktet for enhver menneskelig lykke. Bogen udkom i 1884 og er blandt andet inspireret af den engelske filosof og sociolog Herbert Spencers socialdarwinistiske tanker.Viggo Drewsen (1830-1888) var en dansk filosof og forfatter, der stod bag en lang række bøger og skrifter om filosofi, kærlighed og individualitet. Han udgav teksterne anonymt ved siden af sin karriere som embedsmand i blandt andet Finansministeriet.

  • af P.G. Lindhardt
    49,00 kr.

    Den kristne kirkes forestilling om helvede har rødder helt tilbage i oldtiden, og i middelalderen udvikledes den til det, vi kender i dag. I "Helvedesstrategi" ser professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt nærmere på kirkens begreber om helvede gennem tiden og især på, hvad man har brugt dem til. Bogen udkom første gang i 1964.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

  • af Olga Eggers
    69,00 kr.

    "’Den fuldkomne glæde vil aldrig blive en hverdagsdragt,’ havde han sagt, ’lykken kan nu engang ikke blive menneskenes daglige brød. Den vil altid blive et gyldent og sjældent øjeblik, en stribe af sol, der uventet strømmer frem gennem skyer.'"Mertha Maria har aldrig troet, Hervert holdt særligt meget af hende. Faktisk var det næsten lykkedes hende at slå ham ud af hovedet, efter han for flere år siden var rejst til udlandet. Da hun tilfældigvis støder ind i ham på gaden, er det, som om han ser hende på en ny måde. De forelsker sig brusende i hinanden, og inden længe rejser de bort sammen fra alt det velkendte, som hun har levet i, mens han var væk.På deres lange romantiske rejse lærer Mertha Maria Hervert at kende på en ny måde. Lidt for lidt går sandheden om hans lange fravær og hans store forvandling op for hende."Byen med de grønne tage" udkom første gang i 1906.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

  • af Sven Skovmand
    49,00 kr.

    "En dag i april 1961 fløj otte amerikanske bombefly hen over Cuba og bombede alle de store flyvepladser på øen. Det var starten til den store landgang på Cubas sydkyst, der skulle gøre en ende på Fidel Castros styre."USA undervurderede igen og igen Cubas militære magt, efter Fidel Castro og hans kommunistiske styre kom til magten i slutningen af 1950’erne. Deres forsøg på at afsætte styret ved operationen i Svinebugten i 1961 fik bare modviljen imod dem til at vokse i det cubanske folk og hos styret. Sven Skovmand fortæller om Cubas spændende og turbulente historie, om det cubanske samfund som det så ud før revolutionen, og om hvordan alt ændrede sig efter borgerkrigen i 1950’erne og under Fidel Castro.Bogen udkom første gang i 1976.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

  • af Ninna Clasen
    49,00 kr.

    Hvordan klarer man sig i skolegårdens hårde verden, når man bliver set som en fremmed?Det er svært i dag, og det var det også i gamle dage.I bogen møder vi den unge dreng Tage Gregers. Meget i livet går ham imod. Men han har en stærk vilje - og han inspirerer sine unge venner.I skolegårdens hårde verden, hvor de rige folks børn bestemmer, og de andre må indordne sig, kræver det noget ekstra at overleve. Det ekstra har Tage Gregers. Han er både stærk og skarp, selvom han bliver set som en fremmed i landsbyen og drillet, fordi han oprindeligt kommer fra København.Bogen, der oprindeligt udkom i 1917, er en medrivende fortælling om, hvordan det var at være barn i gamle dage.Ninna Clasen (1877-1939) var musiklærerinde og børnebogsforfatter. Hun debuterede med romanen "Tage Gregers" i 1917 og skrev siden hen en række bøger til børn og unge mennesker. Hendes bøger henvendte sig primært til unge piger og omhandler emner som kærlighed, venskab og køn.

  • af A.C. Frost
    69,00 kr.

    Den danske pioner og iværksætter Anders Christian Frost fortæller i biografien "30 år i Amerika", der udkom første gang i 1908, om sin opvækst i Danmark, beslutningen om at emigrere, den første hårde tid USA, det isolerede liv i Wisconsins store skove og arbejdet som politiker i denne stat, inden han endelig drog til Florida for at dyrke tomater.Anders Christian Frost (1846-1924) udvandrede i 1873 til Amerika og efter en del år i Wisconsin rejste han til Florida, hvor han slog sig ned for at dyrke tomater. Her grundlagde han i 1904 byen Dania, og han regnes den dag i dag som en af det moderne Floridas fædre.

  • af Martin Elmer
    69,00 kr.

    "Hvad man er seksuelt er i virkeligheden komplet ligegyldigt, det er, hvad man er som menneske, der tæller noget. Det kan derfor heller ikke regnes for nogen livskvalitet i sig selv at tilhøre en eller anden minoritetsgruppe. Men betegnende nok bliver ghettoerne forherliget som center for en selvstændig homoseksuel kultur. Hvad kommer sådan en idé af?""Ud af ghettoen" fortæller om aktivistgruppen og tidsskriftet "Vennen", der i årene 1949 til 1970 kæmpede for homoseksuelles rettigheder og for at informere resten af samfundet om, at homoseksuelle ikke var nogen, man skulle være bange for eller se skævt til. Martin Elmer var en af hovedkræfterne bag tidsskriftet, og gennem sine artikler og bøger gjorde han et imponerende stykke arbejde i at afmystificere de homoseksuelle og integrere dem i det bredere samfund.Bogen indeholder både artikler om konkrete aspekter af homoseksuelles liv og historie samt portrætter af fremtrædende homoseksuelle personer. Den udkom første gang i 1988 og er skrevet med samtidens sprogbrug.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.

  • af Morteza Seighali
    49,00 kr.

    "Jeg havde aldrig set så blå øjne før. De skinnede som safirer. Jeg kunne ikke holde op med at se på hende.Hvad skulle jeg sige?Jeg gned sveden på min pande af i mit ærme.Det var, som om et eller andet sad fast i min hals.Jeg prøvede at synke."Iranske Babak møder den jævnaldrende Shabnam, da han gemmer sig i hendes opgang. Så snart han ser hendes blå øjne, bliver han håbløst forelsket i hende. Han fortæller hende, at han er på flugt fra regeringens gardister, selvom det ikke er rigtigt. Senere går det op for Babak, at Shabnam selv lever et farligt liv. Hendes far er nemlig politisk fange, og det betyder, at hele hans familie er i fare."De blå øjne" er en spændende bog om den første forelskelse. Samtidig er den en fortælling fra et land, der på mange måder er helt anderledes end Danmark, men hvor menneskene i virkeligheden ikke er så anderledes end os selv.Bogen udkom første gang i 1993 og henvender sig til børn fra 9 til 11 år.Morteza Seighali (f. 1958) er en iransk børnebogsforfatter. Han nåede at udgive ti børnebøger i Iran, inden han kom til Danmark som politisk flygtning i 1988. Han har skrevet en lang række bøger på dansk til både voksne og børn.