Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof
-
49,00 kr. "Olie er verdens vigtigste energikilde. Det er også den vigtigste råvare i verdenshandelen.Ethvert samfund har brug for olie, hvis det skal kunne fungere. I Danmark kan bilerne ikke køre, maskinerne ikke arbejde og husene ikke varmes op uden olie. Derfor er olien så vigtig, og derfor skriver aviserne altid om olieprisernes op- og nedture."I det tyvende århundrede var olien det vigtigste produkt på verdensmarkedet og næsten al handel var på den ene eller den anden måde afhængig af oliemarkedet. Torben Kitajs bog fra 1987 beskriver de mange forskellige interesser, der var på spil i forbindelse med olien i 1980’erne, hvad man brugte den til, og hvilke spændinger den førte til mellem verdens lande og de forskellige spillere på verdensmarkedet.Meget har ændret sig siden 1980’erne, og bogen giver derfor et spændende billede af, hvordan forholdet til olie har ændret sig med tiden.Torben Kitaj (f. 1950) er en dansk forfatter, journalist og redaktør. Han står bag flere bøger om international politik samt en lang række rejsebøger. Han har tidligere arbejdet som journalist og redaktør på TV-avisen og er i dag ansvarshavende chefredaktør på Ugeskrift for Læger.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
69,00 kr. "Byrådsmødet slæber sig af sted. Oppositionen rejser sig engang imellem og får en bemærkning taget til referat, men ellers afgøres den ene sag efter den anden uden debat. Alligevel får journalisten en historie ud af det: ’På byrådsmødet i aftes ...’"Hvad foregår der egentlig på byrådsmøder? Hvordan bliver beslutningerne truffet rundt omkring i kommunerne, og hvor meget indflydelse kan man som almindelig borger have på de ting, der bliver besluttet på byrådsmøderne? Det kan man få svar på i Peter Kramhøfts bog "På byrådsmødet i aftes ...".Bogen udkom første gang i 1983.Peter Kramhøft er en dansk journalist og forfatter. Han var i en årrække lektor og rektor på Danmarks Journalisthøjskole og har endvidere deltaget i en lang række bistandsprojekter i Afrika, Asien og Mellemøsten. Peter Kramhøft har både udgivet lærebøger og romaner til børn og unge.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
49,00 kr. "It's Voodoo economics"Det var bestemt ikke alle der var begejstrede for Ronald Reagans økonomiske politik. Selv i hans eget parti blev det kaldt for det rene voodoo af manden der senere skulle blive hans trofaste vicepræsident. George H.W. Bush var nemlig en meget loyal højre hånd for Reagan gennem alle otte år. Han var arbejdsom og havde en enorm, særligt udenrigspolitisk, erfaring som han kunne bidrage med. I dette afsnit af POTUS: Reaganland handler det om Ronald Reagans forhold til sin vicepræsident, som senere også skulle afløse Reagan i præsidentembedet. I studiet har værterne Anders Agner og Lars Mathiasen besøg af seniorforsker ved DIIS Rasmus Søndergaard.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenGæst: Rasmus Søndergaard (DIIS)Klipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.
- Podcast
- 49,00 kr.
-
Fra 79,00 kr. I "Det førkristne Norden" fra 1999 belyser religionshistoriker Jens Peter Schjødt, gennem en række meget forskellige tekster, den religiøse forestillingsverden og de ritualer, der var knyttet til den, før kristendommens indførelse i Norden.Med udgangspunkt i teksterne, der hovedsageligt stammer fra den Ældre og den Yngre Edda, men også består af skjaldedigte og sagaer, tager forfatteren læseren i hånden og fremdrager nogle hovedlinjer og centrale begreber i nordboernes religiøse univers.Jens Peter Schjødt (f. 1952) er religionshistoriker og professor emeritus ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet. Han har primært forsket i nordisk religion og fænomenologi samt foretaget komparative religionsstudier af indoeuropæiske religioner.
-
69,00 kr. "Romerrigets frie beboere var næsten alle, uden hensyn til deres øvrige retsstilling, organiserede kommunevis. Betydningen af denne organisation var en dobbelt: dels tjente den til at holde rede på rigets befolkning, idet enhver fri romersk undersåt havde en bestemt kommune til hjemsted og dermed tillige en bestemt retsstilling, nemlig hans kommune, om end i højere eller mindre grad under kontrol af den romerske centralstyrelse."Livet i det gamle Rom var meget anderledes end det liv, vi kender fra moderne tid. Ikke desto mindre er der mange ligheder mellem den romerske statsforvaltning og den, vi kender fra det 20. århundrede. Den klassiske filolog Anders Bjørn Drachmann fortæller om romerske statsforvaltning, krigsvæsen, retsvæsen og finansvæsen og giver os et spændende indblik i det antikke Roms samfund.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
Fra 69,00 kr. Camilla er blevet forelsket i Mikkel, som er en del ældre end hende. Aner han mon overhovedet, at hun eksisterer? Det må man håbe, for hun har slået op med Carsten for hans skyld! Samtidig er der ingen tvivl om, at Thomas fra hendes klasse er vild med hende – det er faktisk ligefrem lidt irriterende!Camilla går i 7. klasse, da vi møder hende første gang. Vi følger hende gennem de mange fantastiske, men også hjerteknusende oplevelser, hun har med drenge i løbet af sine spæde teenageår.Den danske forfatter Lone Diana Jørgensen (f. 1947) har blandt andet skrevet en lang række ungdomsbøger. Hun er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og var i en længere årrække klummeskribent i Berlingske Tidende. Lone Diana Jørgensen debuterede i 1985 med erindringsromanen "Ikke to i én stol! – En personlig beretning om min ufuldstændige barndom".
-
49,00 kr. Et af Danmarks største cykeltalenter. Den blot 16-årige Peter Bheki har vundet stort set alt hvad der er at vinde i sin aldersgruppe, og har taget et vigtigt skridt i sin karriere ved at skifte til en af verdens førende juniorhold i Team Roskilde Junior. I dette afsnit af SEJR er Peter Bheki gæst hos vært Bastian Emil for at tale om helte. Mytiske helte fra historiebøgerne, men også cykelhelte selvfølgelig. Peter Bheki fortæller om dem der har inspireret ham og fortsætter med at inspirere ham til at yde til sit yderste på cykelbanen og landevejene.SEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.
- Podcast
- 49,00 kr.
-
49,00 kr. Hvordan kan vi blive bedre til at rumme forskelligheder i den feministiske debat? Kan man være frigjort uden at være eksplicit? Og hvad er den arabiske jantelov egentlig for noget? I ugens afsnit af Kh Underlivet podcasten sætter jeg fokus på skam, feminisme og kvindekamp på tværs af kulturer i selskab med journalist og forfatter Souha Al-Mersal. Efter en ufrivillig abort og en skilsmisse har Souha kæmpet for at bygge bro mellem kulturer, blandt andet med podcasten 'Skamløs' og bogen 'Min datter var gnisten - til kvindekamp mod udskamning og ulighed'. For, som hun selv siger, så oplever vi alle skam. Uanset hvilken kulturel baggrund vi kommer fra. Og det er lige præcis dér, i skammens fællesskab, at vi kan spejle os i hinanden og vokse os stærkere sammen.Kh Underlivet er for dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt. Dig, der er nysgerrig på din krops hemmeligheder. Og dig, der er træt af at gemme bind i ærmet, når du har menstruation. Velkommen til et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer.Emma Libner er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.
- Podcast
- 49,00 kr.
-
49,00 kr. Arkæologiprofessoren Peter Vilhelm Glob var en mytisk karakter og havde lidt et skær af Indiana Jones over sig. Det var ham, der blev tilkaldt, da et moselig i slutningen af april 1952 dukkede op af tørven i en mose tæt på Grauballe i Jylland. Det viste sig at være det bedst bevaret moselig til dato og et vindue til en fortid, der lå over 2.300 år tilbage i tiden. Glob var ikke i tvivl. Grauballemanden – for det blev hans navn – skulle konserveres i hel figur og bevares for eftertiden. Udfordringen var, at det aldrig var gjort før. Vi har Pauline Asingh, leder af udstillingsudvikling på Moesgård Museum, i studiet og folder sammen historien om Glob og Grauballemanden ud. Det er fortællingen om en kamp med tiden og om den skelsættende beslutning om at skabe en kunstig mose omkring Grauballemanden, så han kunne få evigt liv og den dag i dag kan nydes af Moesgårds gæster.Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæst: Pauline AsinghProducer: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.
- Podcast
- 49,00 kr.
-
- roman
Fra 99,00 kr. Da den syttenårige Orkide i 1852 ankommer til Den Forbudte By som en af kejserens nye konkubiner, installeres hun i et palads, hvor hun skal afvente at blive hidkaldt til kejserens sovegemak. På overfladen er det en hverdag i pomp og pragt, men nedenunder lurer intriger, bestikkelse og evig angst, for de andre konkubiner vil tage alle midler i brug for at blive den, der føder kejseren en søn og dermed ophøjes til kejserinde. Orkide forstår, at hvis hun vil overleve, må hun tage sagen i egen hånd. Resolut lader hun sig oplære i kunsten at forføre en mand og skaffer sig ved bestikkelse adgang til den svagelige kejsers seng. De forelsker sig lidenskabeligt i hinanden, og hun føder ham en søn, men deres lykke bliver kort, da kejserens helbred forværres, og alle forsøg på at redde hans liv er forgæves. På sin lille søns vegne overtager Orkide regeringsmagten, men efter opiumskrigene med Europa er Kina et land i dyb krise. Overalt hersker hungersnød og kaos, og inden for hoffets mure nægter man at se virkeligheden i øjnene og lukke op for diplomatiske forbindelser med den omgivende verden. Mens fjenden hele tiden rykker nærmere på Den Forbudte By, summer hoffet af komplotter og kupforsøg, og Orkide får brug for al sin snarrådighed for at sikre livet for sig selv og sin søn.
-
Fra 99,00 kr. Hvad får den amerikanske forfatter Gideon Zadok til at slutte sig til Løvebataljonen – det berømte israelske faldskærmskorps – og risikere livet i Mitla Passet dybt inde bag fjendens linjer i Sinaiørkenen?Gideon er en mand i dyb konflikt. Han er splittet mellem sin kærlighed til sin kone Val og sine børn og sin voldsomme lidenskab for Natasha, en af de smukke jødinder i inderkredsen omkring premierminister Ben Gurion. Og han er splittet mellem sine lette Hollywood-film-sejre og sit ønske om at blive en seriøs forfatter.I bevidstheden om dette og med yderligere en mørk hemmelighed i sit liv har Gideon forskanset sig i Mitla Passet for at ransage sig selv og møde sin skæbne.Leon Uris (1924-2003) var en amerikansk forfatter, der skrev en lang række historiske romaner. Hans bøger opnåede stor popularitet og blev oversat til mange fremmedsprog. Flere af hans bøger er inspirerede af hans egne erfaringer som soldat i Europa under anden verdenskrig. Denne krig og en lang række andre krige og konflikter i det tyvende århundrede danner bagtæppe for flere af Leon Uris’ mest populære bøger.
-
Fra 68,99 kr. "At jeg her søger at optrevle og finde rede i det væv, hvoraf mit liv er blevet vævet, skyldes nærmest min søn Holger, som gentagne gange har anmodet mig om at foretage dette arbejde, og de nærværende optegnelser er derfor nærmest bestemt for ham."Den anerkendte læge Andreas Georg Drachmann deler ud af sine erindringer fra tiden som skibslæge i Danmark og rundt omkring i den store verden. Han fortæller også om sin indsats som læge under koleraepidemien i København i 1853 og om mødet med familien Stæhr, hvis datter Wilhelmine han senere ægtede, og som fødte ham sønnen Holger Drachmann, der blev en af Det Moderne Gennembruds største digtere.Andreas Georg Drachmann (1810-1892) var en dansk læge, der fik stor betydning for indførslen af vigtige tiltag for folkesundhedens fremme i Danmark i 1800-tallet. Han var med til at sætte fokus på hygiejne og gymnastik som vigtige redskaber inden for sundhedsplejen og udgav sammen med Axel Hertel en populær håndbog i sundhedslære i 1886. Andreas Georg Drachmann var desuden far til digteren Holger Drachmann, filologen Anders Bjørn Drachmann og forfatter og kvinderettighedsforkæmper Erna Juel-Hansen, der førte sin fars ideer om medicinsk gymnastik ud i livet ved grundlæggelsen af et gymnastikinstitut for kvinder i 1884.
-
99,00 kr. Drengene fra Plumfield, Jo og Friedrich Bhaer, er ved at være voksne, og deres liv bevæger sig nu i vidt forskellige retninger.”Jo’s drenge” er tredje og afsluttende bind i trilogien, der begynder med ”Pigebørn” og ”Plumfield eller Jo’s hjem”, og byder på et gensyn med flere af de populære karakterer. Bogen udkom i 1886 og kom første gang på dansk i 1900.Louisa May Alcott (1832-1888) var en amerikansk feminist, abolitionist og forfatter. Hun var af en frisindet og kunstnerisk familie, som dog oplevede større økonomiske udfordringer, hvilket betød, at hun var nødt til at tage arbejde. Blandt andet som sygeplejerske under den amerikanske borgerkrig. Hun var hele sit liv en aktiv figur inden for kvinders ret til at stemme og i afholdsbevægelsen. Hun forblev ugift hele livet.
- E-bog
- 99,00 kr.
-
69,00 kr. Den rene bevidsthed er et hovedværk af den franske filosof Henri Bergson. Bogen er en analyse af klassiske filosofiske problemer angående forholdet mellem krop og sjæl. Ved at tage hukommelsen som sit omdrejningspunkt viser Bergson mulige løsninger på denne adskillelse.Henri Bergson (1859-1941) var en prominent fransk filosof og forfatter. Bergson vandt Nobelprisen i litteratur i 1927 som anerkendelse for hans filosofiske idéer og deres betydning. Han var den første til at formulerede det, der senere blev kaldt for procesfilosofi, hvor grundtrækkene i vores verden anses som værende bevægelse, forandring og evolution.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
49,00 kr. - E-bog
- 49,00 kr.
-
79,00 kr. Geografi har altid interesseret både børn og voksne, men i lang tid manglede Danmark en læsebog til skolebørn om netop dette emne. Det satte forfatter J.P. Espersen og skolelærer J.Gr. Pinholt sig i starten af 1900-tallet for at lave om på. "Den vide verden" består af fire bind om hele verdens geografi. Geografien har som videnskab udviklet sig langt siden bogens udgivelse, men netop dette gør det så interessant at se tilbage på verden, som den så ud, og som geograferne betragtede den i starten af det 20. århundrede. Bogen er rigt illustreret med billeder fra alverdens spændende egne.Andet bind af "Den vide verden" omhandler Nord-, Syd- og Mellemamerika og de øgrupper, der ligger omkring de enorme kontinenter."Den vide verden" er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Jens Peder Espersen (1870-1916) var en dansk forfatter, der både udgav bøger under sit eget navn og under pseudonymet Alfred Lind. Han udgav blandt andet romaner og sangbøger samt den geografiske læsebog "Den vide verden" sammen med lærer og sognerådsformand Jens Gregersen Pinholt (1862-1949).
- E-bog
- 79,00 kr.
-
49,00 kr. Vi er ikke bare lidt, men meget starstruck i dagens episode. Vi har nemlig besøg i skuret af forfatter Maren Uthaug. Vi elsker både hendes stribe i Politiken, og hendes romaner. Og vi er ikke de eneste, Maren har netop modtaget De Gyldne Laurbær - Boghandlernes prestigefyldte pris. Vi skåler i champagne og så forsøger vi at hjælpe Maren med at (gen)lære at strikke. Lyt med, det går ikke stille for sig.Podcasten til dig der strikker, eller gerne vil strikke, eller bare lytte på nogen der taler mens de strikker. Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg mødes i strikkeskuret og taler om alt fra sex og slåensnaps til sorg og armlængder. Men der bliver også strikket og talt om alt indenfor strik. For det gode ved strik er at man kan tale imens. I hvert et afsnit ringer de til deres strikkementor Ulla fra Fyn for at få gode råd og høre hvad hun går og laver.Du kan følge dem på Instagram @mensvistrikkerChristiane Gjellerup Koch er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater.Christiane har medvirket i bl.a. i filmen "Ser du månen Daniel", "Rose", "Lykkelige omstændigheder" "Ustyrlig". Bl.a. serierne "Karen Blixen Drømmeren", "DNA", "Carmen Curlers", "Kastanjemanden "Hun har har de sidste 27 år arbejdet på diverse teatret i Kbh bl.a. Nørrebro teater og Det kgl teater.Ditte Hansen er skuespiller, manusforfatter, instruktør... og strikker.Uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater.Kendt fra Dansegarderoben, Ditte&Louise og Cirkusrevyen. Samt TV, film og teater gennem de sidste 25 år.Trine Gadeberg er entertainer, sanger, instruktør, podcaster og strikker.Er kendt fra diverse revyer rundt i landet hvor hun blandt andet optræder med karakteren Pelle som er en dreng på 5,5 år med et satirisk take på verden. Trine er også sanger og har medvirket i en lang række musicals gennem tiden, og er meget benyttet solist blandt de professionelle orkestre.
- Podcast
- 49,00 kr.
-
49,00 kr. "Let's make America great again"Da Ronald Reagan lancerede sin kampagne som USAs næste præsident skulle det vise sig at være en ustoppelig sejrsmarch mod en uundgåelig sejr for den Californiske guvernør. Det var dog ikke første gang, at Ronald Reagan gjorde et forsøg på at nå toppen af magtens pyramide. Både i 1968 og 1976 forsøgte han at få sat sig selv i scene, mend det var tredje gang, at han skulle skrive historie. I dette første afsnit af den nye serie om Ronald Reagan fra værterne bag den populære POTUS serie får du historien om Ronald Regans vej til præsidentembedet, da han i 1980 slog det Demokratiske partis siddende præsident Jimmy Carter.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.
- Podcast
- 49,00 kr.
-
49,00 kr. Hvad ville du gøre, hvis din ven blev ramt af en lastbil, der kørte alt for hurtigt ned af jeres gade, hvor i legede som børn?Tanja bliver påkørt af en lastbil, som kører alt for hurtigt ned ad den gade, hvor hun og vennerne leger. Hun brækker benet, kommer på hospitalet, og ender med at skulle sidde i kørestol. Det nægter hende og vennerne at finde sig i, så de erklærer gadekrig mod bilerne og trafikken. Politiet er ikke på børnenes side, så kampen bliver hård. Men alle kneb gælder i krig, og når ens venners ære står på spil.Hvorfor skal bilerne fylde så meget i byerne? Hvad hvis alle kæmpede for at gøre byens gader til et sikkert og trygt sted at lege og opholde sig? Den kamp kæmper de unge i bogen, selvom det er farligt.For unge læsere.Flemming Andersen (1945-2019) var en dansk forfatter, der bl.a. er kendt for sine børne- og ungdomsbøger. Hans bøger udkom først i 70’erne på det socialistiske århusianske forlag MODTRYK og siden på andre større forlag. Han er kendt for sin let tilgængelige stil, og sine spændende, samfundsrelevante historier. En del af bøgerne omhandler USA, men er også relevante for danske unge. Flemming Andersen har blandt andre arbejdet sammen med illustratorer som Teddy Sørensen og Thomas Kruse.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
79,00 kr. "Ånden flyver over sletten" indeholder en række artikler og forelæsninger om filosofi og filosofiens væsen af den danske kirkehistoriker Helge Haystrup. Forelæsningerne blev holdt på Syddansk Universitet i Odense fra 1991 og frem og koncentrerer sig især om nogle af de filosofiske forfattere, for hvem livsfilosofi og teologi havde talrige berøringsflader.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.
- E-bog
- 79,00 kr.
-
49,00 kr. Den danske sprogforsker og professor Otto Jespersen var med til at udvikle det internationale hjælpesprog ido og konstruerede senere selv kunstsproget novial. I "Et verdenssprog", der udkom første gang i 1928, forklarer han, hvorfor et internationalt hjælpesprog kan være nødvendigt og præsenterer desuden arbejdet med og udformningen af tidligere kunstsprog og giver så et overblik over novials grammatik og orddannelser. Sidst i bogen finder man blandt andet H.C. Andersens "Kejserens nye klæder" på novial.Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, (1860-1943) var en dansk sprogforsker. I perioden 1893-1925 var han professor i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, og hans bøger om engelsk sprog og grammatik blev anvendt i undervisningen både ved de danske og de britiske universiteter. Otto Jespersen er desuden kendt for sin forskning i sprogets lydside, og hans bog "Fonetik" betragtes som banebrydende inden for europæisk sprogforskning.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
39,00 kr. I det tyvende århundrede voksede byerne i Danmark med enorm fart. Det blev hurtigt tydeligt for forskere og lovudøvere, at den voksende befolkningstæthed førte til en eksplosiv vækst i kriminaliteten, og politiet fik sværere og sværere ved at følge med samfundsudviklingen.Mikkel Jarle Christensen fortæller om den store reform, som denne udvikling førte til i 1973. Reformen kom til at få indflydelse på mange forskellige forhold i det danske samfund, og den almindelige borgers forhold til politiet blev helt anderledes end før.Mikkel Jarle Christensen har en bachelor i litteraturvidenskab, en kandidat i idéhistorie og en ph.d. fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han i dag er professor MSO. Han har udgivet en lang række artikler og debatindlæg om idéhistorie, politihistorie og samfundsforhold.
- E-bog
- 39,00 kr.
-
49,00 kr. Den russiske godsejer Ljuba Ranjevskaja vender hjem til sit gods i den russiske provins efter flere år i udlandet. De problemer, hun rejste fra, er imidlertid kun blevet større med tiden.Gensynet med sin berømte og enorme kirsebærhave er nok til at slå de knugende økonomiske problemer helt ud af hendes aristokratiske hoved, selvom godset er så forgældet, at en tvangsauktion er forestående. En ven af familien foreslår, at kirsebærhaven deles op i mindre parceller og sælges fra, men den tanke er helt skandaløs for den virkelighedsfjerne godsejer. Ikke desto mindre lurer de barske realiteter lige om hjørnet, og hvis ikke Ljuba snart skrider til handling, risikerer hun at miste alt.Skuespillet "Kirsebærhaven" er et af Anton Tjekhovs mest berømte værker og en sand klassiker inden for russisk litteratur. Det blev opført første gang i 1904 blot et halvt år før hans død og er sidenhen blev opført tusindvis af gange verden over.Denne oversættelse blev oprindeligt udgivet i 1922.Anton Tjekhov (1860-1904) var en russisk læge og forfatter, der skrev inden for genrerne skuespil, roman og novelle. I 1888 modtog Anton Tjekhov den prestigiøse Pusjkin-pris for sin kortroman "Steppen", og sidenhen er hans værker blevet oversat til en lang række sprog.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
69,00 kr. "Et menneske, et dyr, en plante, er som en linedanser. Tovet er spændt ud mellem fødsel og død. Vandringen fremad er drevet af kræfter dybt rodfæstede i kroppen, i celler og væv. Linedanserens udfordring er instinktivt at holde balancen, ikke at falde ud i ekstremet, for der at starte en dramatisk rejse mod afgrunden."Jens-Erik Risom fortæller i "Selvudviklingens Tao og de fem elementers psykologi" fra 1991 om selvudvikling med udgangspunkt i både det traditionelle kinesiske syn på selvet og den vestlige dybdepsykologi. I bogen lægges der vægt på, at balancen i menneskets indre såvel som den fysiske krop skal opretholdes, for at man kan leve et godt og harmonisk liv.Bogen er interessant læsning for alle, der interesserer sig for selvudvikling og det traditionelle kinesiske syn på krop og sjæl.Jens-Erik Risom (f. 1951) er akupunktør og underviser i meditation. Han er uddannet i akupunktur fra International College of Oriental Medicine i London og certificeret i traditionel kinesisk medicin fra Academy of Traditional Chinese Medicine i Beijing. Risom har i 35 år trænet meditation i bl.a. Indien, Japan, England og Danmark og er især optaget af nytolkninger af zen og tibetansk buddhisme i lyset af moderne dybdepsykologi og eksistentiel filosofi. Siden 2008 har han været leder af Skolen for Anvendt Meditation og har skrevet en række bøger om meditation, sundhedsfremme og personlig udvikling.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
69,00 kr. Efter 25 års tro tjeneste er Holger Lehn endelig blevet forfremmet til kontorchef i Huset, det ministerium han har arbejdet i, siden han var ung og havde store forhåbninger til sit liv. Nu, hvor han endelig har opnået en eftertragtet stilling, kigger han på sit liv som familiefar og offentligt ansat og rynker på næsen. Var det virkelig det her, han ville opnå?"I Husets tjeneste" er en bidende satire over livet som offentligt ansat i et ministerium, hvor det aldrig helt står klart, hvad man egentlig skal forestille af lave. Bogen er oprindeligt udgivet i 1983.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
79,00 kr. I William Shakespeares nok mest berømte skuespil, "Hamlet", møder vi den unge danske prins, der netop har mistet sin far. En nat bliver Hamlet besøgt af sin fars genfærd, som fortæller, at det er hans bror, Claudius, der har myrdet ham. Claudius har efter sin brors død giftet sig med Hamlets mor og deler nu magten over kongeriget med hende.Opslugt af et behov for at skaffe retfærdighed for sin myrdede far og at vælte morderen og hans forræderiske brud af tronen begynder Hamlets liv og sind at falde fra hinanden.Shakespeares klassiker "Hamlet" er ikke bare et medrivende skuespil med et spændende plot. Det tegner også et psykologisk portræt af en kompliceret, dysfunktionel ung mand, der forgæves forsøger at navigere i en verden, hvor intet er, som det burde være.Skuespillet udkom første gang i 1603. Denne version er oversat af Johannes V. Jensen.Den engelske skuespilforfatter William Shakespeare (1564-1616) er bredt anerkendt som verdens største dramatiker. Hans skuespil er oversat til alle moderne sprog og bliver opført mere end nogen anden skuespilforfatters stykker. Udover virket som forfatter arbejdede Shakespeare som skuespiller, og han er endvidere en af Englands allerstørste digtere nogensinde. Han står bag 39 skuespil, 154 sonetter og flere andre digte.
- E-bog
- 79,00 kr.
-
79,00 kr. "Den sidste" er fortællingen om fiskeren Erik og hans liv ved Det sydfynske Øhav. Han fiskede, som han havde lært det af sin far og farfar, dels med bundgarn i efterårsmånederne, når blankålene trækker, og dels med sin garnbåd fra jul og resten af året efter konsumfisk.Den tiltagende forringelse af øhavets miljøtilstand, beskæring af torskekvoten på 88 procent i farvandet og lukning af ålefiskeri fra den første november 2022 tvinger ham til at omlægge sit på alle måder naturskånsomme fiskeri.I samme periode, og forstærket af Eriks problemer med fiskeriet, knager ægteskabet.Tynget af problemerne, der hober sig op, skriver han sin fortælling og sine dagbogsnotater.Med ophobet bitterhed over tingenes tilstand finder han på at protestere på en anderledes og helt personlig måde.Ib Ivar Dahl (f. 1942) er forfatter, sømand, kulturformidler og bådfører af kulturhistoriske fartøjer. Han debuterede i 1995 med en række digte og kortprosatekster i "Havfruesangen". Siden har han udgivet både digte, kortere fortællinger og romaner. Fælles for alle hans tekster er, at de kredser om livet på vandet og ved kysterne.
- E-bog
- 79,00 kr.
-
39,00 kr. Det er vinter, men det stopper ikke Otto i at gå på jagt. Kurt forstår ikke, hvorfor Otto skyder dyrene. Otto elsker jo dyr. Men så viser det sig, at Otto bare fodrer ænder ved at skyde med brødkrummer.Rune Fleischer er en dansk illustrator og forfatter. Han har beskæftiget mig professionelt med at tegne og skrive siden 1987. Han har bl.a. beskæftiget sig med animation, reklame, oplysningsmateriale, vittighedstegninger, tegneserier, børnebøger, manus og undervisningsmateriale. I dag beskæftiger han sig hovedsagligt med at lave børnebøger, og det er efterhånden blevet til tæt på 200 udgivelser. Rune Fleischer driver desuden sig eget forlag og tegnestue i Nyhavn i København.
-
49,00 kr. I "Bibelen og det danske folk", der udkom første gang i 1942, giver professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt et indblik i bibelens historie i Danmark og på dansk og tegner nogle rids af forskellige perioders bibelsyn og af den brug skiftende generationer har gjort af bibelen.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
79,00 kr. Den schweiziske forfatter Gottfried Kellers novellecyklus "Et tankesprog" indeholder syv fortællinger, der hver især handler om kærlighed, og om de enten heldige eller uheldige valg, som både mænd og kvinder kan træffe i den forbindelse.Bogen udkom første gang på dansk i 1898.Gottfried Keller (1819-1890) var en schweizisk digter, der i dag regnes som en af de største historiefortællere i tysksproget litteratur. Som ung drømte han om at blive kunstmaler, men da dette ikke lykkedes, kastede han sig i stedet over digtningen. Hans hovedværk og litterære gennembrud er den selvbiografiske roman "Der grüne Heinrich" (1854-55), og han fulgte siden succesen op med endnu en roman og adskillige novellesamlinger.
- E-bog
- 79,00 kr.