Bøger af Tommy Heisz

6. maj 1937 styrtede Hindenburg, verdens største zeppeliner, brændende til jorden ud for New York. De rystede tilskuere var vidner til en voldsom og hurtig katastrofe – 37 sekunder tog det fra ilden brød ud til det forvredne metalskrog lå på jorden. Katastrofen er gået over i historien som et billede på afslutningen af zeppelinernes æra. Den pensionerede Hans Vinholt fra Valby var med ombord som passager. Da himmelskibet begyndte at hælde, måtte han træffe nogle dramatiske valg. Vi har katastrofehistoriker Rasmus Dahlberg i studiet. Han fortæller om katastrofen, men også om zeppelinerne – både da de var fremtiden og fortiden.Værter: Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy HeiszGæst: Rasmus DahlbergKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

I 1974 vandt svenske ABBA det internationale Melodi Grand Prix overbevisende. Men den vildeste historie knytter sig til en sang, som det år endte på en delt sidsteplads.Et par uger efter sangkonkurrencen blev Portugals bidrag ’E depois do Adeus’ nemlig startskuddet til den revolution, der skulle gøre en ende på 48 års diktatur i hjemlandet. Da den harmløse kærlighedssang blev spillet på national radio, var det signalet til, at Nellikerevolutionen kunne sætte i gang.Dette afsnit af Vild Historie handler om sammenblandingen mellem politik og Eurovision. En sammenblanding, der har vist sig mange gange op gennem historien, også for ganske nylig. Vores gæst er Mila Kovalj, som læser Østeuropastudier og er vært på podcasten Eurovision Fanklub.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Der er et før og et efter 24. februar 2022"Vi lever i en tid, hvor verdenshistorien i dén grad skrives live og i real time fra dag til dag. Det lyder måske som en kliché, og som noget man kan sige om alle tider. Men de fleste kan nok genkende følelsen af, at det hele lige nu er oppe i luften. At det er de helt store spørgsmål, der melder sig, når det gælder fremtiden.Siden invasionen af Ukraine har førende Europa-eksperter haft travlt med at lede efter årsager og blive så meget klogere på situationen, at vores næste træk forhåbentlig kan blive lidt bedre end den måde, vi har ageret på indtil nu.En af de eksperter er Lykke Friis. Som direktør for Tænketanken Europa og co-chair for European Council on Foreign Relations forsøger hun hele tiden at blive klogere på, hvor Europa er på vej hen.For nylig udkom Lykke Friis med bogen ’Tårernes Europa’, hvor hun leder efter nogle af disse svar.I dette afsnit af 'Næste Side' interviewer vært Tommy Heisz Lykke Friis om de forvarsler der var til "Tårernes Europa" og hvilket nyt Europa vi måske er på vej ind i.Vært: Tommy HeiszGæst Lykke FriisManus og tilrettelæggelse: Tommy HeiszKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

De fleste kan nok huske de tragiske drabssager om Louise Borglit, Kim Wall og Mia Skadhauge Stevn. Det var sensationelle og tragiske historier, der ryddede avisforsider og nyhedsflader. Kvinder er særligt udsatte, når det handler om drab, men det er ikke den type kvindedrab, der rydder avisforsiderne, der fylder i drabsstatistikken. Der tegner sig nemlig et opsigtsvækkende mønster, når man mere systematisk og grundigt går ind og undersøger, hvem der egentlig bliver slået ihjel i Danmark og hvordan det sker. Og det er netop, hvad Line Vaaben og Asser Hedegård Thomsen gør i bogen ’En forudsigelig forbrydelse’.I dette afsnit af 'Næste Side' taler vært Tommy Heisz med de to forfattere om kvindedrab i Danmark, og får svar på hvornår det er farligst at være kvinde i Danmark, og om kvindedrab kan forebygges.Vært: Tommy HeiszGæster: Line Vaaben og Asser Hedegård ThomsenManus og tilrettelæggelse: Tommy HeiszKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

I 1600-tallet blev der gjort store opdagelser i den medicinske verden. Thomas Bartholin og Niels Stensen var med til at sætte Danmark på verdenskortet. De to anatomer havde status af superstjerner, men de var ikke for fine til at udføre deres arbejde under ofte usle og primitive forhold. I dette afsnit af Vild Historie skal vi helt ind i menneskekroppen. Vi skal på en tidsrejse tilbage til renæssancen, hvor videnskabsfolk gjorde store og vigtige opdagelser ved at dissekere døde mennesker og levende dyr. Vores gæst er læge og forfatter Jesper Brandt Andersen, som i bogform har portrætteret både Bartholin og Stensen.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Han er blevet kaldt "grim" og "uduelig". Han er blevet kaldt "en pine for ørerne". Hans stemme er så særpræget, at der flere gange er udbrudt slagsmål mellem publikum til hans koncerter – simpelt hen fordi folk ikke kunne blive enige: Sang han godt eller skidt?Dagens hovedperson, Povl Dissing, er i dén grad en mand, som deler vandene. Man kan sige og mene meget om nu afdøde Povl Dissing, men KEDELIG var han aldrig, og som menneske og kunstner efterlod han sig et enormt aftryk. Han insisterede altid på at udtrykke sig på sin måde, hvad enten folk kunne lide det eller ej. I dette afsnit af 'Næste Side' undersøger vi hvad der gjorde Dissing til Dissing, og om det er noget vi kunne bruge noget mere af i dag. Derfor har studiet besøg af Jens Folmer Jepsen, musiker, tv producer og ikke mindst forfatter til bogen 'Dissing: Fra ende til anden.Livshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

22. marts 1893 dukkede politiet op på børnehjemmet Kana i København med en arrestordre på forstanderinde Frederikke Vilhelmine Møller. De mistænkte hende for at stå bag et mord på den 15-årige børnehjemsdreng Volmer. Det i sig selv var spektakulært – men sagen skulle trække nye og vildere overskrifter. Den ugifte og barnløse Frederikke Vilhelmine Møller viste sig nemlig biologisk ikke at være en kvinde. Drabssagen og historien om morderens køn satte sindene i kog og skrev sig ind i en større debat om kvinderoller og sædelighed. Sammen med de to værter folder historiker Karin Cohr Lützen den vilde historie om Frederikke Vilhelmine Møller ud.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Intet land er i så høj grad en fange af sin egen fortid som Rusland er" - Antony BeevorDa Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, sendte det chokbølger igennem Europa. Præsident Putin gik på skærmen og bekendtgjorde, at man med en special militæroperation i nabolandet ville befri de undertrykte regioner i det østlige Ukraine. Hundredetusindvis af mennesker blev drevet på flugt, soldater døde i kamp og familier splittet ad. Den brutalitet som vi har været vidne til kommer ikke ud af ingenting. Når man ser nærmere på Ruslands historie, og særligt årene omkring Den Russiske Revolution og borgerkrig, får vi et indblik i en anspændt og voldelig fortid, der trækker tråde hele vejen op til i dag.Sir Antony Beevor har skrevet bogen 'Rusland - Revolution og Borgerkrig 1917-1921 og i dag er han gæst i dette første afsnit af podcasten 'Næste Side'. Antony Beevor vil hjælpe med at kaste lys over borgerkrigen der rasede i Rusland i fire modbydelige og blodige år, og fortæller om hvordan krigen dengang hænger uløseligt sammen med den krig der udfolder sig i Ukraine i dag.Livshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.Antony Beevor (f. 1946) er en af verdens førende militærhistorikere. Blandt hans tidligere udgivelser er "Stalingrad", "Berlin", "D-dag", "Den Spanske Borgerkrig", "Anden Verdenskrig", "Arnhem" og "Ardenneroffensiven". Han har både i England og mange andre lande modtaget priser for sine bøger, som samlet har solgt mere end otte millioner eksemplarer og er udkommet på 34 sprog. I 2017 blev han slået til ridder i England.

For 114 år siden blev historiens nok vildeste fodboldlandskamp spillet. Sophus ’Krølben’ Nielsen scorede hele ti mål, da Danmark vaskede gulv med Frankrig i en forestilling, der skrev sig direkte ind i historiebøgerne. Flere af rekorderne fra landskampen i London kom til at stå i rigtig mange år. Men hvordan kunne det dog stikke så meget af? Vi leder efter svaret sammen med sportsjournalist Sebastian Stanbury.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

22. november 1963 klokken 12.30 lød tre skud i Dallas. I sin åbne limousine faldt John F. Kennedy sammen – og senere døde præsidenten af sine skudsår. Det er en kendt historie. Mindre kendt er den tale, der lå blodplettet i bunden af bilen. En tale, der skulle sætte den forestående præsidentvalgkamp i gang og som talte direkte ind i en tid med populisme og fake news. Vi har Anders Agner i studiet og han fortæller os om den Kennedy-tale, der aldrig blev holdt, om tiden og historien og om alt det, der skete – og som kunne være sket. Og så runder han naturligvis verdenshistoriens nok mest berømte taleskriver.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

I begyndelsen af 1800-tallet blev der vendt op og ned på, hvordan ’en rigtig mand’ skulle se ud. Farvel til pudder, paryk og høje hæle og goddag til stramme bukser, skjorte, jakke og hat. Englænderen Beau Brummell var en af de skikkelser, der satte en ny dagsorden inden for herremoden. Hans måde at klæde sig på trækker tråde helt op til i dag. Vi har besøg af historiker Anders Larsen og har også været en tur på Nationalmuseet for at få en snak med Mikkel Venborg Pedersen, en af forfatterne på et nyt storværk om modens historie.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

I nyere tid har vi måttet forholde os til både pandemi og krig. Først ramte corona – og så udbrød der krig på det europæiske kontinent. I dette afsnit af Vild Historie skal vi tilbage til dengang krig og pandemi hærgede på samme tid. Vi skal til 1711 og til København, hvor en skibspræst gik fra borde og fandt en spøgelsesby. En tredjedel af Københavns befolkning døde af pest – samtidig med at landet var engageret i Den Store Nordiske Krig. Med os i studiet har vi historiker Dan H. Andersen, der senest har skrevet et gigantisk værk på 1.100 sider om Store Nordiske Krig.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

De lokale måbede, da de så det kraftige lys på himlen. Kort efter kom braget. Træerne lagde sig i et gigantisk område ned, da eksplosionen kom med en kraft på, hvad der svarer til op mod tusind Hiroshima-bomber. Forskerne har aldrig med sikkerhed kunnet finde ud af, hvad det var, der ramte Tunguska i 1908. Vi forsøger at nærme os et svar i dette afsnit, hvor vi har besøg af videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Sankt Hans Aften 1955 blev tegneseriefiguren Fantomet brændt på bålet i Enghaveparken på Vesterbro. På den tid kørte en heftig debat om, hvor ødelæggende de kulørte seriehæfter var for børn. Eksperter argumenterede for, at Superman var fascist, og at Batman og Robin måske kunne påvirke børn til at blive homoseksuelle. Tegneserieentusiast Morten Lykkegaard hjælper os med at kaste lys over den voldsomme debat, der i 1950'erne udspillede sig i både Danmark og USA.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Blod under halvmånen" er en dramatisk beretning om det oversete præludium til 1. Verdenskrig. Den moderne europæiske historie indledes som regel i 1914 med attentatet på den østrig-ungarske tronarving Franz Ferdinand i Sarajevo. Men i Europas sydøstlige hjørne var krigen i gang længe før det. På Balkan førte nationalistiske strømninger og et ønske om at drive osmannerne ud af Europa til voldsomme slag, angreb på civile og enorme flygtningestrømme. Resultatet havde ikke kun indflydelse på det 20. århundredes to verdenskrige, men også på konflikter helt op til i dag.Journalist og forfatter Tommy Heisz trækker på breve, dagbøger og andre overleveringer, der fortæller om blodige slag, etnisk udrensning og koleraudbrud. Vi rejser med sygeplejersker, læger, korrespondenter og fotografer til Balkankrigenes brændpunkter i 1912-13.

En dramatisk beretning om det oversete præludium til 1. Verdenskrig. Den moderne europæiske historie indledes som regel i 1914 med attentatet på den østrig-ungarske tronarving Franz Ferdinand i Sarajevo. Men i Europas sydøstligste hjørne var krigen i gang længe før det.På Balkan førte nationalistiske strømninger og et ønske om at drive osmannerne ud af Europa til voldsomme slag, angreb på civile og enorme flygtningestrømme. Resultatet havde ikke kun indflydelse på det 20. århundredes to verdenskrige, men også på konflikter helt op til i dag.Journalist og forfatter Tommy Heisz trækker på breve, dagbøger og andre overleveringer, der fortæller om blodige slag, etnisk udrensning og koleraudbrud. Vi rejser med sygeplejersker, læger, korrespondenter og fotografer til Balkankrigenes brændpunkter i 1912-13. "Gaderne var fyldt med halv- og heldøde mellem hverandre, men jeg tror ikke, at de led så meget: De kunne ligge og spise af deres store brød og pludselig falde døde om." Valborg Hjorth, dansk sygeplejerske"Nogle af dem så ud, som om de var faldet i en fredfyldt og tilfreds søvn, andre lå sammenkrøbne og med ansigterne mast ned mod jorden - som havde en pludselig blindhed ramt dem og fået dem til at styrte sammen." Bernard Grant, engelsk fotograf

I maj 1944 blev Monica Wichfeld den første modstandskvinde i Danmark, der blev dømt til døden af den tyske besættelsesmagt. Godsejerfruen fra Lolland var oprindeligt fra London, blev dansk gift og levede et vildt liv i det internationale jetsetmljø i 1920’erne og 30’erne. Da tyskerne besatte Danmark, kastede hun og datteren Varinka sig uden betænkning ind i modstandskampen. De endte med at gøre meget store ofre i kampen mod værnemagten. Journalist Thea Berg er vores gæst og sammen med hende taler vi ikke bare om Monica, men om de danske modstandskvinder, som er blevet lidt glemt i den store fortælling om frihedskampen under besættelsen.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

I en ikke så fjern fortid væltede det med sild i Danmark. Ja, der var faktisk tale om et regulært sildeboom – og den sølvfarvede fisk var guld værd. Byer blev bygget på sild – og i én af dem, Nibe, huserede sildekongen Jens Jensen Hørtikarl. Vi har historiker og Jakob Ørnbjerg i studiet, og sammen med ham fortæller vi historien om en sildeparadiset Nibe og om Hørtikarl, der ikke bare var en af byens største skatteydere og mest driftige købmænd, men også en kantet og kompromisløs mand, der ikke stod af vejen for et raskt slagsmål over de bugnende fisketønder.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Året 1789 forbindes med den Franske Revolution og står derfor som et skelsættende år i Europas historie. Men den ikoniske storm på Bastillen 14. juli 1789 var egentlig kun begyndelsen på en række dramatiske og blodige år i Paris. I dette afsnit zoomer vi ind på nogle af revolutionens helte, der var med til stormen, men som få år senere endte med at blive dømt til døden og glide over i historien som fjender af staten og af revolutionen. Vi har romanforfatter Cæcilie Lassen i studiet og taler om, hvordan revolutioner æder deres børn. og hvordan gårsdagens helt kan blive morgendagens skurk.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Hvem var kvinden bag Elvis? Og hvor blev de kvindelige rebeller af i beatforfatternes bøger? Gæsten i dette afsnit af Vild Historie er Anya Mathilde Poulsen, forfatter og cand.mag. i medievidenskab og kønsstudier. Hun har skrevet en bog, hvor hun kaster nyt lys på nogle af de vigtige kvinder, der blev skrevet ud af historien - især inden for musikkens verden.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

I 1850 brød en brand ud i det indre København, som skulle udstille den enorme forskel på rig og fattig. Flammerne fik fat i Pjaltenborg, som var et berygtet logihus for hjemløse og fattige. Vi har besøg af journalist og forfatter Allan Mylius Thomsen, der kender Københavns historie som få. Han er med til at sætte scenen i 1800-tallets København, hvor latrinerne stinker, og rotterne piler rundt i baggårdene i den trange fæstningsby.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Den 6. marts 1917 blev en mand fundet død på et hotelværelse i det indre København. Den døde viste sig at være en af verdens største filmstjerner. I 1910’erne var Valdemar Psilanders berømmelse enorm. Som hovedrolleindehaver i en lang række stumfilm fik den danske skuespiller fans i hele verden. Især kvinderne var vilde med ham. "Skoletøser, gamle tanter, de ligger for hans fod," lød det i en samtidig hyldestsang til Valdemar Psilander. Men så døde han pludseligt og blev glemt. Vi har besøg af Anne Schwarz fra DFI’s bevaringsprojekt Stumfilm.dk. Hun har været med til at kaste nyt lys på Valdemar Psilanders historie, efter at han i alt for mange år havde været så godt som glemt.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020). Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

For 1.200 år siden blev adelssønnen Findan taget til fange i Irland af vikinger fra Norden. Han blev købt og solgt flere gange, inden han på spektakulær vis endte med at tage flugten. Fortællingen om Findans fangenskab og flugt er også den dramatiske fortælling om vikingernes omfattende og systematiske slavehandel – og med i studiet til at fortælle den historie er arkæolog og vikingeekspert Jeanette Varberg.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020). Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Da Dr. James Barry døde i sommeren 1865, var hans navn slået fast som en af de mest nytænkende læger og kirurger i det britiske imperium – men det blev også åbenbaret, at Dr. James Barry faktisk havde været en kvinde. Han var blevet født i 1789 som Margaret Bulkley. Vi har historiestuderende Anja Langkow Nielsen i studiet i et afsnit, der handler om Margarets vilde beslutning om at blive til James Barry for at forfølge sine drømme om at blive læge. Det handler også om kvindernes liv i England i første halvdel af 1800-tallet og om det vidt udstrakte britiske imperium, som Dr. Barry får besøgt stort set alle afkroge af.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

I 1970 oplevede en politibetjent noget mystisk på en landevej nord for Haderslev. Bilens motor gik i stå, og en stærkt lysende tingest viste sig på himlen. Evald Maarups observation var blot en af rigtig mange på samme tid. Flyvende tallerkener slog i årtierne efter 2. verdenskrig massivt igennem som kulturelt fænomen. Var der nogen, der besøgte os? Eller var historierne drevet af frygten for den kolde krig? Vi leder efter svaret sammen med Frederik Dirks Gottlieb, som er vært på podcasten Flyvende Tallerken.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Natten til fredag 11. november 1977 dræbte en ung mand ved navn Lars en anden ung mand ved navn Johnny på Daddys Dance Hall i København. På overfladen handlede det om stolthed og jalousi, men i virkeligheden var dybere kræfter på spil. Lars og Johnny tilhørte hver deres bande – og drabet var et af de første af det, der skulle blive den første store rockerkrig i Danmark.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Et voldsomt uvejr satte ind, da kongens flåde i 1589 var på vej mod Skotland med den danske prinsesse Anna ombord. Prinsessen overlevede, men det gjorde den gruppe af kvinder, som efterfølgende fik skylden for at have frembragt stormen, ikke. I studiet har vi denne gang historiker Louise Nyholm Kallestrup, som har skrevet en bog om hekseprocessernes tid i Danmark.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Ildskibet og en ’nymodens helvedesmaskine’. Det blev skibet Caledonia kaldt, da det var på vej mod København i foråret 1819. Det var første gang, at et dampskib ville komme til Danmark, og københavnerne frygtede dette fartøj, der havde ild i bugen og røg ud af skorstenene. Kun få år forinden havde englænderne lagt byen i ruiner med deres terrorbombardement og 24 år tidligere havde den anden københavnske brand efterladt lige under 1.000 huse og gårde som askehobe. Sammen med historieprofessor Poul Duedahl ser vi nærmere på ildskibet og på den voldsomme teknologiske udvikling, som dampdriften var.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

En dårlig anmeldelse i avisen førte i 1900 til en pistolduel i Dyrehaven nord for København. Skuespilleren Robert Schyberg stod over for anmelderen Edvard Brandes. Duellernes historie går mange hundrede år tilbage, men overraskende nok blev de ved med at spille en rolle i danmarkshistorien helt op i det 20. århundrede. I dette afsnit har vi besøg af Christian Sune Pedersen, forskningschef fra Nationalmuseet. Han fortæller om det dramatiske opgør i Dyrehaven i 1900 og om duellernes historie, som han har skrevet en bog om.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Iført klassisk tropehjelm og ridestøvler stod Ole Olufsen i 1927 i spidsen for en opsigtsvækkende ekspedition i Vestafrika. Danskeren kan tage æren for vigtige opdagelser, men samtidig var han også åbenlys racist med et urimeligt forenklet syn på de lokale folk, han mødte på sin rejse. I hvilket lys skal vi i dag se på Olufsens bedrifter? Det spørgsmål rejser vi i dette afsnit, hvor vi har besøg af Jesper Kurt-Nielsen, som er museumsinspektør på Nationalmuseet og har skrevet en bog om Ole Olufsens sidste rejse på Nigerfloden.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.