Bøger af Robert Harris

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Robert Harris
    Fra 79,00 kr.

    En kold novembermorgen år 79 f. Kr. banker en mand på den romerske senator Ciceros dør. Han er kommet til Rom for at bede den dygtige jurist om hjælp mod Siciliens guvenør, Verres, som nådesløst udplyndrer befolkningen.Da Cicero hører hans historie, ser han en mulighed for at bruge en retssag mod den korrupte guvenør til at markere sig selv i offentligheden og dermed tage det første skridt på vejen mod sin store ambition: at opnå imperium - statsmagten.Men Cæsar, Pompejus og Crassus drømmer også om at komme til at regere verdens eneste supermagt, og snart opdager Cicero, at han er blevet midtpunkt i en magtkamp, hvor der bruges midler, han aldrig havde forestillet sig.For hans tre konkurrenter er ikke bang for at benytte sig af den fundamentale regel i politik til alle tider: Alle kneb gælder.Robert Harris (f.1957) debuterede med romanen Fædrelandet i 1992 og har siden skrevet en række romaner, bl.a. Pompeji og Imperium og den politiske thriller Skyggen. Harris har bl.a. abejdet for BBC og the Observer som politisk kommentator.

  • af Robert Harris
    Fra 79,00 kr.

    I en sø i udkanten af Berlin finder man det nøgne lig af en gammel mand. Måneden er april. Der er en uge til Adolf Hitlers 75 års fødselsdag, og den amerikanske præsident Joseph P. Kennedy er på vej til økonomisk topmøde med lederne af Det Tredje Rige.Berlin er den tyske superstats magtcenter, den nazistiske triumf i arkitektur, og en moderne storby med 10 millioner indbyggere. Blandt dem enspænderen Xavier March fra KRIPO, kriminalpolitiets drabsafdeling.Det er March, der ved en fejl får overdraget sagen med manden i søen. Det bringer ham i kontakt med en livsfarlig gruppe af modstandere og med den amerikanske journalist Charlotte Maguire i et nervepirrende opgør om Fædrelandets mørkeste hemmeligheder og usikre fremtid."Fædrelandet" er en opsigtsvækkende thriller om Europa, som det aldrig blev. En fremtidsroman fra fortiden med omfattende historisk indsigt og konstant spænding.Robert Harris (f.1957) debuterede med romanen "Fædrelandet" i 1992 og har siden skrevet en række romaner heriblandt "Pompeji" og "Imperium" samt den politiske thriller "Skyggen". Robert Harris har bl.a. arbejdet for BBC og The Observer som politisk kommentator.

  • af Robert Harris
    129,00 kr.

  • af Robert Harris
    Fra 99,00 kr.

    Stedet er Rom, og tiden er cirka år 60 f.Kr. Forskellige magtfulde mænd kæmper om magten i republikken. Dette er historien om virkelige historiske personer, deres alliancer og forræderi, deres grusomheder og forbrydelser. I en alder af 48 sidder Cicero, politiker, konsul og sin tids største taler, i eksil. Ved at love at støtte Cæsar - hans unge, ubarmhjertige rival - får han lov til at vende tilbage til Rom. Derfra kæmper han sig vej tilbage til indflydelse; først i retssalene, så i Senatet og siden i sine magtfulde skriverier, indtil han for en kort, men glorværdig stund er den mest fremtrædende statsmand i byen. Men ingen offentlig person, uanset hvor klog eller snu han er, kan se sig fri for at blive berørt af andres skruppelløse ambitioner og konspirationer. DIKTATOR beskriver på indlevende og spændende vis nogle af de mest skelsættende begivenheder i gammel tid: det romerske imperiums kollaps, den efterfølgende borgerkrig og mordet på Julius Cæsar. Men det evige dilemma forbliver dette: hvordan holder man politisk frihed adskilt fra personlige ambitioner, udefrakommende interesser og den altødelæggende effekt af fremmede krige. I Robert Harris’ portræt forsøger Cicero at besvare dette spørgsmål i både tanke og handling og bliver en helt i både sin egen og vor tid. Afslutningen på trilogien efter IMPERIUM og LUSTRUM. Kan læses selvstændigt.

  • af Robert Harris
    129,00 kr.

    Den midaldrende Oxford-historiker, Kelso, tager til Moskva for at deltage i en konference om de nyligt åbnede Sovjet-arkiver.En aften får han besøg på sit hotelværelse af en tidligere NKVD-officer, der var bodyguard for Berija, chefen for Stalins hemmelige politi. Den gamle mand hævder, at han befandt sig i Stalins dacha den nat, Stalin døde, og at han hjalp Berija med at stjæle diktatorens private papirer, bl.a. en lille sort notesbog.Kelso beslutter at checke den gamle mands historie, og en uskyldig forespørgsel på Lenin-biblioteket udvikler sig hurtigt til en morderisk jagt gennem Moskva, op gennem det nordlige Rusland til de store skove nær Arkhangelsk ved Hvidehavet.I Arkhangelsk kombinerer Robert Harris Fædrelandets fantasifuldhed med Enigmas gennemresearchede historiske detaljer. Resultatet er en klassisk, intelligent thriller i stil med Joseph Conrad, Graham Greene og John le Carrés romaner.En forfatter som håndterer spænding som en litterær Hitchcok . - Nelson Mandela, The Guardian

  • - roman
    af Robert Harris
    129,00 kr.

    Da vandtilførslen til byerne langs Neapolisbugten svigter, tilkaldes Marius Attilius Primus, som har ansvaret for den store akvædukt Aqua Augusta. Han føler sig hurtigt overbevist om, at der er opstået et problem på hovedledningen et sted nord for Pompeji, på Vesuvius´ skråninger, og lover at reparere skaden, før vandreservoiret løber tør. Men da han begiver sig ud i området, går det op for ham, at det i stedet er ved at trække op til en katastrofe, som selv verdens eneste supermagt ikke kan forhindre.

  • af Robert Harris
    98,99 kr.

    Hans navn er helt ukendt for de fleste, men inden for de ultra velhavendes kredse er dr. Hoffmann intet mindre end en legende - en visionær videnskabsmand, hvis hemmelige computersoftware og avancerede algoritmer kan forvandle alt til guld på et ellers ustabilt finansmarked. Ingen kan gennemskue, hvordan det er muligt, men det er og bliver et faktum, at Hoffmanns investeringsfond i Genève genererer et astronomisk overskud. En tidlig morgen, mens dr. Hoffmann sover tungt ved siden af sin hustru, bryder en tyv på trods af alverdens sikkerhedsforanstaltninger ind i deres store hus ved Genevesøen. Det bliver startskuddet til et mareridt fuld af paranoia, hvor Hoffmann med stigende desperation forsøger at finde ud af, hvem der er ude på at sabotere ham, hans livsværk og hele det finansielle marked.

  • af Robert Harris
    Fra 99,00 kr.

    Stedet er Rom og tiden er år 63 f.Kr. Syv mænd kæmper om magten i republikken: Cicero er konsul, Cæsar hans ubarmhjertige unge rival, Pompejus er republikkens mægtigste general, Crassus dens rigeste mand, Cato er politisk fanatiker, Catilina psykopaten og Clodius en ambitiøs playboy.Historierne om disse virkelige historiske figurer – deres alliancer og forræderi, deres grusomheder og forførelser, deres storslåethed og deres forbrydelser – det hele er flettet sammen i denne farverige roman. Fortælleren er Tiro, som er Ciceros betroede sekretær, og han kender alle sin herres hemmeligheder, noget der bringer ham i en vanskelig og til tider livsfarlig position.Beskrivelser af bl.a. fundet af et lemlæstet barnelig, henrettelser, en skandaløs retssag og den romerske mafias hærgen gør Lustrum til et fascinerende studium af magtens anatomi, dens evigt tillokkende karakter og dens enorme rædsler.Robert Harris (f.1957) debuterede med romanen Fædrelandet i 1992 og har siden skrevet en række romaner, bl.a. Pompeji og Imperium og den politiske thriller Skyggen. Harris har bl.a. abejdet for BBC og the Observer som politisk kommentator.

  • af Robert Harris
    Fra 79,00 kr.

    "Da jeg hørte, hvordan McAra var død, skulle jeg være taget af sted. Det indser jeg nu."Fortælleren i Robert Harris’ fængslende nye roman er professionel ghostwriter – kynisk og beregnende. Han er vant til at skrive om afdankede rockstjerner og de halvkendte og griber derfor chancen med kyshånd, da han bliver bedt om at ghostskrive Englands tidligere premierministers erindringer. Og det bliver bestemt ikke mindre attraktivt af, at han skal flyve fra den engelske vinter til Martha’s Vineyard i USA, hvor han på et afsidesliggende og meget luksuriøst feriested skal færdiggøre bogen. Men han indser hurtigt, at han har begået en stor fejl. Hans forgænger på projektet døde under mystiske omstændigheder, og eks-premierministeren viser sig at være en mand med hemmeligheder fra fortiden – hemmeligheder, der dukker op igen, og som kan dræbe.The Times har kaldt Robert Harris ’den bedste og absolut førende forfatter af den intelligente litterære spændingsroman’. The Ghost er hans mest overbevisende roman til dato.Pressen skrev:"Det er som at opleve en dramatiseret udgave af virkeligheden med en lille tvist, når man læser Robert Harris’ politiske thriller "Skyggen"." - Jyllands-Posten"Robert Harris’ sidste politiske thriller er fremragende skrevet, sindssyg spændende og sort som ind i det sen-moderne helvede, som hedder krigen mod terror ... en rigtig hæsblæsende ’pageturner’, som truer nattesøvn og husorden; ideligt elegant skrevet med rappe dialoger og skruede sidebemærkninger." - Politiken