Bøger af Rakel Haslund-Gjerrild
-
69,00 kr. Novellesamlingen "Øer" består af fortællinger om fiskere, præster og eneboere. For nogen er tilværelsen i opløsning, mens andre selv har valgt livet på grænsen mellem land og hav.Rakel Haslund-Gjerrild har ladet sig inspirere af livet på Bornholm og i Grønland i de 21 noveller, der på hver deres måde tegner et portræt af det Udkantsdanmark, der ellers sjældent skildres i litteraturen.Rakel Haslund-Gjerrild (f. 1988) debuterede i 2016 med novellesamlingen "Øer". I 2020 udgav hun romanen "Alle himlens fugle", en postapokalyptisk fortælling om det sidste menneskes sidste dage. I den historiske roman "Adam i Paradis" henter hun inspiration fra den danske kunstmaler Kristian Zahrtmanns liv og tid. Det er hendes tredje skønlitterære bog.
- Lydbog
- 69,00 kr.
-
Fra 149,00 kr. 70 år gammel og på højden af sin karriere maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann Adam i Paradis. Et portræt af det første menneske, der emmer af begær og erotik. Året er 1913. Det Moderne Gennembrud har prædiket fremskridt og progressive tanker, men hvad angår seksualitet er rammerne smalle og konsekvenserne brutale: København har netop lagt scene til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.Og - midt i alt dette - fragter Zahrtmann palmer, eksotiske blomster og bananklaser fra drivhusene i Botanisk Have til sin mondæne villa på Frederiksberg for omdanne sit atelier til en jungle. For at male sin vision af Paradiset. Hvad gemmer der sig bag dette billede?Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet en roman, der med inspiration fra den historiske maler Kristian Zahrtmanns kunst og tid, beskriver et liv levet i kraftige komplementærfarver og paradokser. Det er en roman om intriger og krukkeri i århundredeskiftets kulturelite, om store kunstneriske triumfer - og om kærlighed på trods.
-
Fra 99,00 kr. Alle himlens fugle følger en ung kvinde, der er alene tilbage i verden. Noget er sket, og hun har mistet den eneste, hun har kendt, den mystiske Or, som har passet på hende, siden hun var lille. Nu er fuglene på himlen det eneste, der fylder dagene. Dem og den rene og skære overlevelse.Men uden andre mennesker begynder ordene at forsvinde for hende. Og uden sprog bliver verden stadig sværere at fastholde.Alle himlens fugle er en poetisk roman om ensomhed og længsel, om hav, vind og fugle, og om en verden, der ligner vores, men som mangler alt det, der får den til at være.Og samtidig er det en udlevelse af et af de værste skrækscenarier, man kan forestille sig: Tænk, hvis du var den eneste – den sidste – overlevende. "Det er vigtigt at holde taget tæt og lægge kartoflerne dybt.Det er vigtigt at samle og salte fisk nok til en hel vinter.Det er vigtigt ikke at sejle for langt ud på havet.Det er vigtigt ikke at gå på is. Den er ikke til at stole på.Det er vigtigt at gemme sig, hvis der kommer et fly.Det er vigtigt at huske alle ordene."