Bøger af Pip Williams
-
Fra 148,99 kr. Peggy og hendes tvillingesøster Maude arbejder i bogbinderiet hos Oxford University Press. Hver dag folder de ark, som senere skal blive til bøger. Peggy drømmer om en dag at kunne læse bøgerne, mens Maude er fint tilfreds med kun at folde. De bor sammen på en husbåd i forstaden Jericho, som grænser op til Oxford.Da Første Verdenskrig bryder ud, drager størstedelen af mændene fra Oxford University Press mod Vestfronten. Efterladt tilbage er kvinderne, der må holde forlaget og resten af nationen kørende. De usikre tider skaber store forandringer i Peggy og Maudes ellers forudsigelige tilværelse og giver nye bekendtskaber. Fra frivillige sygeplejersker til flygtninge, på flugt fra besættelsens rædsler, bringer krigen kvinder fra alle samfundslag sammen, og med dem følger nogle svære valg for Peggy.Bogbinderen fra Jericho er en roman om viden – hvem skaber den, hvem kan få adgang til den og hvilke sandheder går tabt i processen? Som i De glemte ords bog foregår handlingen i de historiske rammer omkring Oxford, og Pip Williams udforsker mange af de samme temaer om klasseskel og ligestilling mellem kønnene.
-
Fra 149,00 kr. Historisk roman om kærlighed, tab og sprogets magt. Med kvindebevægelsen som bagtæppe udforsker romanen de skjulte liv, der udspiller sig mellem linjerne i en historie skrevet af mænd.Esme bliver født ind i en verden af ord. Som det moderløse barn hun er, tilbringer hun størstedelen af sin barndom i Skriptoriet: det haveskur i Oxford, hvor hendes far og et dedikeret hold af leksikografer indsamler ord til den allerførste udgave af Oxford English Dictionary. Men Esme opdager, at det ikke er alle ord, der finder vej ind i det toneangivende storværk, og hun begynder at indsamle dem, der er blevet glemt eller afvist af de lærde mænd – typisk dem, der knytter sig til kvinders oplevelser. Hun skjuler ordene i en gammel kasse, og langsomt begynder en helt ny ordbog at tage form: De glemte ords bog. Og den tegner et ganske andet billede af virkeligheden end den, hun er vokset op med.De glemte ords bog er inspireret af virkelige hændelser, og Pip Williams er dykket dybt ned i Oxford English Dictionarys arkiver for at fortælle denne tankevækkende historie om sprogets evne til at forme den verden, vi lever i.