Bøger af Pernille Tønnesen

"Det bliver mærkeligt at være der igen," sagde Renée. Hun havde ikke været i Østberlin, siden ret kort efter at muren var faldet – om sommeren, hvor folk stadig råbte sætninger til hinanden som ’der er åbent, alt er åbent,’ når de krydsede de gamle kontrolposter. Allerede dengang havde hun også hørt ubehagelige ting – mest i Vestberlin, måtte hun indrømme – men det var også, fordi ingen dengang kendte østtyskerne overhovedet – så hun vidste egentlig ikke, hvad de havde sagt. I hvert fald havde hun ført flere i vest sige, at dem derovre fra, ’die Ossis’, bare ville have og have, og at man hellere skulle tage at bygge den mur op igen hurtigst muligt, inden – ja, inden hvad?"Journalisten Renée skal til Østberlin sammen med Carsten, som er fotograf. Der er kun gået fem år, siden muren faldt, og alligevel er der allerede kommet spændinger mellem øst og vest igen. Turen til Østberlin byder på mere end en spændende reportage for Renée. Hun indleder nemlig også et forhold til en ung kvinde...Pernille Tønnesen (f 1956) er en dansk digter, forfatter og underviser. Hun debuterede som forfatter i 1970 med digtsamlingen "Snepolka", og i 1974 udkom hendes første roman, "Vineta – byen fra havet". Pernille Tønnesen er uddannet i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og har i en årrække undervist på Borup Højskole i litteratur- og skrivefag. Som digter har hun blandt andet arbejdet sammen med Kirsten Thorup, Marianne Larsen og Søren Ulrik Thomsen.

"Det er nu igen morgen. Her på min seng midt i rummet er jeg lige vågnet og ser nu det grå lys krybe op over loftet. Har jeg fået en større bevidsthed? Eller måske en ny bevidsthed? Nej, siger jeg til mig selv, for jeg er stadig her. Men dog skete der noget i går. Og netop nu har jeg masser af tid til at opsummere og gentage det for mig selv, her midt på min seng. Der er visse ting, jeg kan undre mig over: fx. Augusts uafsluttede beretning. Den gamle mands skadefryd. Og endelig bjergets forsvinden, en ting, jeg ikke kan vænne mig til."Én gang hvert 100. år dukker byen Vineta op over havets overflade. Det er på mange måder et magisk sted, men samtidig er det et uhyggeligt sted, hvor ingen er fri, og ingen kan føle sig sikker for magthavernes grusomhed. Men midt i den trøstesløse verden forsøger en gruppe unge at gøre oprør mod regimet, selvom det kan koste dem livet.Pernille Tønnesen (f. 1956) er en dansk digter, forfatter og underviser. Hun debuterede som forfatter i 1970 med digtsamlingen "Snepolka", og i 1974 udkom hendes første roman, "Vineta – byen fra havet". Pernille Tønnesen er uddannet i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og har i en årrække undervist på Borup Højskole i litteratur- og skrivefag. Som digter har hun blandt andet arbejdet sammen med Kirsten Thorup, Marianne Larsen og Søren Ulrik Thomsen.

"Det er ikke let at rejse; der er altid lidt død over det; man tager et tog og forsvinder til ukendte steder, toget ruller af sted på blanke skinner, bjerge begynder at dukke op, de er meget større end man husker dem fra andre rejser, man ruller over smalle høje broer over floder, der er så grønne og brede som have – det er ikke let.Esther sagde før hun rejste, da jeg gjorde hende opmærksom på den slags oplevelser, at det netop var det, hun glædede sig til. ’Det gør mig glad,’ sagde hun, ’jeg føler mig fri, næsten triumferende i den slags situationer; jeg ser nye ting, jeg taler det fremmede sprog, jeg spiser den anden slags mad.’"Da Esther skal til Tyskland for at holde foredrag om komponisten Willi Rahmel, flytter hendes bror Karl ind i hendes lejlighed i København. Rejsedagene kommer til at ændre meget ved både Esther og Karls liv, og gennem deres tanker og breve kommer vi helt ind under huden på dem begge. Helt ind til det, de ellers ikke viser til nogen.Pernille Tønnesen (f 1956) er en dansk digter, forfatter og underviser. Hun debuterede som forfatter i 1970 med digtsamlingen "Snepolka", og i 1974 udkom hendes første roman, "Vineta – byen fra havet". Pernille Tønnesen er uddannet i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og har i en årrække undervist på Borup Højskole i litteratur- og skrivefag. Som digter har hun blandt andet arbejdet sammen med Kirsten Thorup, Marianne Larsen og Søren Ulrik Thomsen.

"Erika sad i en af de lave stole, jeg sad i den grønne sofa, mens vi drak kaffe på denne kølige søndag sidst i september, hvor lyset glødede storslået og melankolsk i Erikas georginer. Hendes vågne ansigt havde stadig denne bagvedliggende bedrøvelse i sig, en haven sovet for lidt i længere tid, mens hun talte om bøger og andre ting, der skulle stilles op, og ledninger, der skulle forbindes, i denne sammenhæng nævnte hun for første gang, at hun var flyttet ind, fordi hun havde forladt sin kæreste gennem en del år – en anden kvinde med det i mine ører lidt skarpt klingende navn Herta."Da Karen for første gang inviterer sin nabo Erika ind i lejligheden, bliver det begyndelsen på et venskab, der kommer til at få stor betydning for dem begge. Karen har mistet sin mand, og Erika er gået fra sin kæreste, men de to kvinder viser sig at have langt dybere ting til fælles end savnet af kærligheden. Sammen løsner de barndomsminder og voksne oplevelser fra tidens bånd og forsøger sammen at tale sig fri.Pernille Tønnesen (f 1956) er en dansk digter, forfatter og underviser. Hun debuterede som forfatter i 1970 med digtsamlingen "Snepolka", og i 1974 udkom hendes første roman, "Vineta – byen fra havet". Pernille Tønnesen er uddannet i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og har i en årrække undervist på Borup Højskole i litteratur- og skrivefag. Som digter har hun blandt andet arbejdet sammen med Kirsten Thorup, Marianne Larsen og Søren Ulrik Thomsen.