Bøger af Ole Krarup

”Sædvanligvis læres det, at domstolenes således grundlovshjemlede adgang til at efterprøve forvaltningens afgørelser, er begrænset på to punkter, idet prøvelsen dels ikke omfatter forvaltningens frie skøn, dels kan indskrænkes derved, at de enkelte lovregler kan eliminere eller modificere prøvelsesretten.Det er min opfattelse, at et svar på spørgsmålet om prøvelsens udstrækning ikke kan gives uden en detaljeret redegørelse for en række forskellige prøvelsessituationer. En sådan undersøgelse kan foretages uafhængigt af begrebet det frie skøn; men redegørelsen vil afsløre betydelig uklarhed m.h.t. spørgsmålet om prøvelsens forenelighed med sætningen om domstolenes inkompetence over for forvaltningens frie skøn.””Øvrighedsmyndighedens grænser” er Ole Krarups doktorafhandling fra 1969. Ole Krarup opnåede stor anerkendelse som en af de førende autoriteter inden for retsvidenskaben i Danmark, og hans doktorafhandling viser tydeligt hans blik for vigtigheden i de små detaljer i forholdet mellem myndighederne og loven.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

”Hvad er arbejdsretten?Hvad bestemmer arbejdsretten?Er arbejdsretten anderledes end andre domstole?Hvad betyder arbejdsretten for fagbevægelsens kampmuligheder?Hvordan dømmer arbejdsretten?Er arbejdsretten retfærdig?Er arbejdsretten en klassedomstol?”Disse og mange andre spørgsmål diskuterer professor i retsvidenskab Ole Krarup i sin bog ”Arbejdsretten” fra 1980. Bogen giver et interessant indblik i denne del af retshistorien.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

”Hvis nu mit gæt og mit håb holder stik har vi to af Christianiaspillets hovedpersoner på vej ud, den ene i højre side, den anden i venstre. Det fælles job, at styre Christiania, har de forvaltet med tankevækkende forskellighed. Den ene forvandles gradvis fra due til sympatisør, den anden forvandles fra høg til skurk fordi han forveksler kynisme, forhandling med holdningsløshed.Skulle det mon herefter være muligt at man fandt frem til nye rollehavende der drog de korrekte konsekvenser af Christianias eksistens og lod fristaden leve på egne betingelser?”Professor i retsvidenskab Ole Krarup diskuterer de komplicerede mekanismer, der fører til polariseringen i debatten om Christiania og den rolle, christianitterne og det omliggende samfund ønsker fristaden skal spille. Artiklen udkom første gang i 1974 og giver et interessant indblik i debatten om Christiania i 1970’erne.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

”Paragraffer har ingen spørgsmålstegnI min omgang medparagraffernehar jeg i årevis spejdet efterbare et enkelt spørgsmålstegn.Men paragraffernehar aldrig røbet nogen tvivl.”Professor i retsvidenskab Ole Krarup har skrevet en række digte om de absurde, paradoksale og finurlige aspekter af retsvidenskaben, forbrydelse og straf. Nogle digte tager udgangspunkt i noget konkret fra den moderne retspraksis, mens andre filosoferer over et af de første eksempler på straf, nemlig den græske myte om Sisyfos, der af guderne blev dømt til i al evighed at skubbe en tung sten op af et bjerg blot for at se den rulle ned igen, lige idet han nåede toppen.Digtsamlingen udkom første gang i 1982.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

”Er arbejdsretten en klassedomstol? Hvad er den arbejdsretlige ’retfærdighed’ værd for lønarbejderne? Hvad bruges arbejdsretten til?”Disse spørgsmål er igen og igen blevet diskuteret af retsvæsnets faglærte, nemlig juristerne. Problemet er, at juristerne altid tager udgangspunkt i antagelsen, at arbejdsretten er retfærdig. I sin titel fra 1983 kaster professor i retsvidenskab Ole Krarup et kritisk blik på netop denne antagelse. Han spørger, om arbejdsretten i virkeligheden er til gavn for lønmodtagerne, sådan som arbejdsgiverne udlægger det.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

"Retten synes at være med som en uundværlig følgesvend i sammenhænge hvor mennesker virker sammen. Samfund og lov, stat og ret er tvillingepar der går hånd i hånd, tilsyneladende som en slags social naturlov der virker lige så uafvendelig som de lovmæssigheder der bestemmer menneskers biologiske udviklingsbetingelser. Det er derfor ikke sært at retsteoretikere og filosoffer i tidens løb har ført – og stadig fører – hårdnakkede diskussioner om rettens væsen, betydning og funktion. Retsbegrebet er så at sige indbefattet i samfundsbegrebet."I "Den juridiske virksomhed" diskuterer professor i retsvidenskab Ole Krarup det danske retsvæsen, dets plads i samfundet og de problemer og udfordringer, der følger med det. Bogen beskæftiger sig med emner som strafferet, privatret, retfærdighed, rettens klasseafhængighed og lighed for loven."Den juridiske virksomhed" udkom første gang i 1987.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

"I de europæiske samfund, hvis værdisystemer i stigende grad dominerer den resterende verden, er det en selvfølge at retten behersker samfundslivet. Næppe nogen kan forestille sig et samfundsliv uden ret. Det betyder ikke nødvendigvis at vi er fuldt tilfredse med den lov og ret der hersker nu. Men retten som en samlende kraft er det svært at tænke bort."I "Retten, magten og moralen" stiller professor i retsvidenskab Ole Krarup skarpt på en lang række af de udfordringer og dilemmaer, der følger med ethvert retssamfund. I bogen spørger han også, hvordan man ville kunne ændre på retspraksis, så samfundet og retssystemet bliver mere retfærdigt for både de lavere og de højere klasser."Retten, magten og moralen" udkom første gang i 1996.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.