Bøger af Ole Clifford
-
149,95 kr. Det, der begynder med en simpel kontraktundersøgelse for en medicinalgigant i finanskrise, udvikler sig hurtigt i en helt uventet retning. For hvor langt er kontraktens bagmand, forskeren der har brudt de genetiske koder og nu skaber designerbørn efter forældrenes specifikationer, villig til at gå? Den amerikanske detektiv, Harry McFarlane, og den danske it-hacker, Mikkel Alvarssen, står nu over for en opgave, der bliver sværere og sværere at gennemskue, jo længere de trænger ind i det tophemmelige genetiske forskningsnetværk.ANMELDERNE SKREV"Spænding i farverig international stil. Med et strejf af dansk hygge og tilpas meget glimt i øjet kan Ole Clifford skære en historie, så selv de vildeste indfald glider ned."* * * * - Mette Strømfeldt, Berlingske Tidende"Udvalgt blandt årets bedste i kategorien Krimier med klasse (masser af kvalitet i disse gode gys)."- B.T."Medicinalindustriens og forskningens etik og moral inden for kloning og genforskning er til debat i denne tankevækkende "science thriller". (...) Clifford er tydeligvis godt inde i sit stof, og han formår at gøre beskrivelserne af markedsøkonomierne, genforskningen og IT-mulighederne levende for læseren."- Arne Larsen, Litteratursiden
- Lydbog
- 149,95 kr.
-
149,95 kr. I en menneskealder har Ellen Winther boet i det solmættede Italien, hvor der er plads til store følelser og tid til eftertanke. I anledning af sin femogfirsårs fødselsdag har hun samlet sin store familie og alle sine venner til fest. Med glasset hilser hun på gæsterne, da blikket stivner. Hun forbliver stående med en antydning af et smil på de rødmalede læber, og det varer lidt, inden det går op for selskabet, at Ellen Winther netop har taget afsked med den bevidste del af sit liv.Som i en tåge passerer hendes liv revy og snor sig som en rød tråd gennem denne magisk-realistiske kærlighedsfortælling, der udspilles på flere niveauer.For Ellen Winthers barnebarn, Rita Delgado, som påtager sig at pleje den syge sammen med den italienske læge, Etienne Bianco, får den gamle dames sidste dage afgørende betydning.DE ELSKENDE I TOSCANA er en roman om livet før og efter døden, men først og fremmest en skildring af kærlighed og familiesammenhold, venskab og personlig udvikling."Kærlighedsroman med new age-filosofiske overvejelser, skrevet af debuterende ex-udlandsdansker (...) Bagsiden lover moden passion og magisk realisme, og man kan således associere til Åmund og Allende (...) Der er gribende scener, flotte scenarier og interessante skæbner"- Lektørudtalelsen
- Lydbog
- 149,95 kr.
-
99,95 kr. På en storvildtjagt i Kenya dræber mangemillionæren Viktor Jonsen en afrikansk jagtguide Med et vådeskud. Selvom der bliver gjort alt for at dække over drabet, varer det ikke længe, før der dukker afpresningsbreve op.Da Viktor Jonsen søger fred på sit landsted i Provence, forvilder den nyudklækkede jurist Thomas Lundvig sig ind på hans ejendom.I en konfrontation mellem de to mænd såres Thomas Lundvig. Men Viktor Jonsens datter, Elise, griber ind og sørger for, at Thomas kommer under lægebehandling.For Thomas og Elise er det dramatiske møde optakten til den store erotiske kærlighed. På en rejse tværs gennem Frankrig oplever de den sansebevidste passion, det tøjlesløse begær, og de knytter følelsesmæssige bånd, der aldrig kan brydes. Men Viktor Jonsen sørger for, at deres veje må skilles.Da de mødes fyrre år senere, forsøger de at forstå, hvorfor skæbnen formørkede deres passion. Kærligheden sættes på den sværeste prøve af alle – sygdom og død. Og sandheden om Viktor Jonsen kommer endelig frem i lyset.GENSYN I PROVENCE er en historie om penge, magt og mord sat over for tidløs kærlighed, tilværelsens højdepunkter og de dramatiske afveje, der kan føre helt andre steder hen, end man i sin vildeste fantasi havde forestillet sig."Historien rundes af med afdækning af fortidens hemmeligheder på en måde, der havde været en Ib Henrik Cavling værdig blandet med lidt Wilbur Smith. Strukturen i fortællingen er upåklageligt skruet sammen, og krydsklippene mellem 1962 og 2002 er lagt, så de filmiske effekter fungerer."- Lektørudtalelsen
- Lydbog
- 99,95 kr.
-
129,00 kr. En række mystiske dødsfald blandt medicinalindustriens topchefer skaber nervøsitet på direktionsgangen hos medicinalgiganten GlobalChem i New York. Anonyme trusselsbreve sætter virksomhedens forskningsdirektør på sporet af et skotsk broderskab og fører hende til et nedlagt klosterhospital, der siden middelalderen har gemt på en banebrydende hemmelighed. En hemmelighed der hos broderskabet bærer navnet Natskyggeprofetien.I København styrter verden i grus for et ungt par, da de får at vide, at kvinden lider af kræft, og at hun kun har få måneder tilbage at leve i. Rygter om nogle flere hundrede år gamle naturmedicinopskrifter bringer parret til Skotland og giver dem fornyet håb. I deres kamp mod tiden støder de på en viden, der har været tilgængelig for menneskeheden i århundreder men som er forblevet skjult af hensyn til den moderne medicinalindustris jagt på profit og patenter.Andre og stærkere kræfter er imidlertid interesserede i den dyrebare viden. Tiden er inde til, at Natskyggeprofetien kan gå i opfyldelse.Med Sort natskygge har Ole Clifford skrevet endnu en effektiv thriller af internationalt format.Clifford kan levere en meget spændende og upåklagelig konstrueret historie, der er mange tråde, der samles perfekt til sidst. Ingen løse ender, gode dialoger, godt opbygget spændingsniveau. Måske kunne kvindeportrætterne være lidt mere nuancerede, men det hele fungerer ellers fint. Der er tilmed en happy ending. Litteratursiden
- Lydbog
- 129,00 kr.
-
129,00 kr. En helt almindelig dag arbejder en gruppe arkæologer på en byggeplads i kamp mod tiden i et område nord for Napoli. En urnelignende genstand, dateret omkring 2000 år f.kr., dukker op; nogle mystiske inskriptioner er gemt indeni. Det mystiske artefakt kan vende op og ned på den vestlige verdens historiske viden og sætte en lavine af magtkampe i gang på flere niveauer af samfundssystemet.Men inden genstanden overhovedet når at blive katalogiseret, bliver den stjålet, og i tyveriets kølvand myrdes fire mennesker.Belønningen for at finde frem til den igen er på flere millioner. Hvem når at finde det historiske fund først, kirken, staten eller de fanatiske samlere, der vil give alt for at besidde det uvurderlige fund? Og hvilken betydning får det for vores opfattelse af menneskehedens fremtidige skæbne?Den italienske udgravningschef, Giancarlo Vecchio sætter sit liv og prestige ind på at finde frem til gerningsmændene og allierer sig med en af sit internationale udgravningsholds eksperter, den danske arkæolog, Cristina Nielson.Ikke alene hvirvles de ind i et spind af korruption og løgne – de ender med selv at stå på listen over hovedmistænkte. Samtidig stilles de over for et at tilværelsens allersværeste spørgsmål: Hvor kommer vi allesammen fra?
- Lydbog
- 129,00 kr.
-
99,95 kr. Kan det være rigtigt, at Art Wellesley genoplever fuldstændig livagtige kampscener fra et tidligere liv? Næppe. Som succesfuld virksomhedsadvokat i New York ligger det milevidt fra hans sædvanlige indstilling at tro på sjælerejser og reinkarnation.Art lider af en række skræmmende mareridt, som bliver startskuddet til hans livs nedtur. Han forsøger at opretholde orden i sit liv, og han møde den karismatiske og clairvoyante Chantalle St. James, som på forunderlig vis kan hjælpe ham. De indleder et ganske usædvanligt forhold, og sammen med Chantalle oplever Art en hidtil ukendt tiltrækning og erotisk magnetisme.Art Wellesley får mulighed for at deltage i overtagelsen af en dansk biotekvirksomhed og griber chancen, dels for at holde hovedet koldt, dels for at følge et råd fra Chantalle. I slaget om den danske virksomhed får han kamp til stregen af en dansk kvindelig advokat, som leder ham på sporet af strandvejsvillaen Miramare, der på mærkelig vis synes at sætte gang i en lavine af spørgsmål om reinkarnation, sjælerejse og åndernes magt. Den overraskende slutning finder sted på Miramare i dagens Danmark.ANMELDERNE SKREV"... en forrygende roman (...) bogen er vanskelig at slippe, den giver underholdning for alle pengene i et forrygende tempo." – Ugemagasinet SØNDAG"Her er der tale om en kærlighedsroman iblandet reinkarnation og åndernes magt (...) Bogen har både hed elskov, historiske optrin og beskrivelser af advokatlivet i New York."- Lektørudtalelsen
- Lydbog
- 99,95 kr.
-
99,95 kr. Gribende roman om balletstjernen Nadia Silenko, der er blevet gravid efter en kort affære i Paris med en charmerende franskmand. Da hun nægter ham samkvemsret med barnet, forvandles han til en hævngerrig modstander... På overfladen lever kunstelskeren, Jacques Girard et tilsyneladende normalt liv som lektor og it-rådgiver i Frankrig. Men da han opdager, at den dansk-rumænske balletstjerne, Nadia Silenko - som han tidligere havde en one-night-stand med i Paris - er mor til hans barn, og hun nægter at give ham samkvemsret, udnytter han sine forbindelser til den italienske mafia og manipulerer hende til at smugle narkotika tværs over landegrænser, med datteren som gidsel. En dramatisk sceneulykke med rod i en destruktiv livsstil, har imidlertid sat et stop for Nadias karriere, og mens hun kæmper for at bevare kontrollen med sit liv, stilles karakter og disciplin på en urimelig prøve. Hendes tidligere elsker forvandles til en hævngerrig modstander, og mens han gør klar til et retsopgør, intensiverer han trusler om vold og bortførelse af datteren. Da hun beslutter sig for at sætte en stopper for franskmandens kyniske manøvrer, lokkes hun som en brik ind i et spil, hvor indsatsen er menneskeliv, og resultatet er død, og mens hun intetanende styrer mod afgrunden, forsøger cirklen af mennesker omkring hende forgæves at komme til undsætning.
- Lydbog
- 99,95 kr.
-
129,00 kr. Da dansk-iranske Deniz Halmstrand får en henvendelse fra en schweizisk bank om, at hendes oldefar har betænkt hende med 50 millioner dollars i en livsforsikring, begynder de ord, han mumlede på sit dødsleje, at give mening. Alligevel undrer hun sig, for dels var hendes oldefar ludfattig, og dels er udbetalingen betinget af, at hun skriftligt frasiger sig alle yderligere krav.Hun allierer sig med Mikkel Alvarsen, en it-ekspert som har gjort det til sin levevej at hjælpe danske og internationale banker med at fremskaffe fortrolige klientdata. Sammen giver de sig til at grave i oldefarens fortid som ansat hos shahen af Persien, og snart er de på sporet af en ejerløs konto i en schweizisk bank, hvortil der knytter sig en gammel hemmelighed, kendt som "Shahens elefant".Men banken har ikke rent mel i posen, for saldoen på kontoen viser sig at være over en milliard dollars – et beløb som den øverste direktør skulle bruge til at hvidvaske et gigantisk pengebeløb for sine forbindelser i den bulgarske mafia. For at sikre sig mod afsløring trækker han i trådene på højeste sted, og pludselig kæmper Deniz og Mikkel mod en sammenspist magtelite, som nådesløst slår ned på enhver form for indblanding i schweiziske forhold.OM ROMANEN"Ole Clifford har skrevet en dejlig spændingsroman, som bare leverer varen. Den kombinerer mystik, spænding og sammensværgelser på en rigtig god måde, så man bare må læse videre for at finde ud af hvad der sker. Spændingen bygges godt op og der er flere overraskelser undervejs, så det er en rigtig god og spændende bog der varmt kan anbefales." - Gitte Rylund, Bogrummet
- Lydbog
- 129,00 kr.