Bøger af Niels Lunde
-
Fra 99,00 kr. Han var Danmarks statsminister i otte år, men hvem er personen bag politikeren?Det svarer journalisterne Niels Lunde og Henrik Qvortrup på i deres bog om Poul Nyrup Rasmussen fra 1997."Nyrup" er historien om Poul Nyrup Rasmussen og Svend Aukens nære venskab og politiske parløb i 1970’erne. Om den forbitrede magtkamp i Socialdemokratiets ledelse. Om formandsopgøret, hvor Nyrup knuste Aukens livsdrøm og tog magten. Om karrieren, der kostede to ægteskaber. Om det romantiske, men dybt hemmelige forhold mellem Nyrup og Lone Dybkjær, der startede helt tilbage i 1987. Om livet bag de tykke mure i Statsministeriet og intrigerne blandt Nyrups topembedsmænd.Niels Lunde (f. 1962) er en dansk journalist, erhvervskommentator og tidligere chefredaktør for Berlingske Tidende og Dagbladet Børsen. Han er oprindeligt uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har udgivet en lang række både skønlitterære og faglitterære bøger.Henrik Qvortrup (f. 1963) er en dansk journalist og politisk kommentator. Han har tidligere været chefredaktør på både Ekstra Bladet og Se og Hør samt politisk redaktør på TV2. Henrik Qvortrup var i en årrække spindoktor for Venstres Anders Fogh Rasmussen, inden han helt og holdent helligede sig journalistikken fra år 2000 og frem.
-
79,00 kr. Wissum-sagen fra midten af 1990’erne blev kendt som en af danmarkshistoriens største svindelnumre. Det er historien om, hvordan en karismatisk og skruppelløs svindler fra Israel forblændede en række danske topadvokater, bankdirektører, revisorer og finansfolk, så de kom til at tro, at han var god for milliarder af kroner og interesseret i at indgå handler og aftaler, der var til alles fordel.Bogen fortæller, hvordan han levede et liv i luksus på Royal Hotel, kørte rundt i en Jaguar og købte en luksusvilla i Vedbæk samt to Ferrarier, uden at nogen anede, at han ikke havde råd til noget af det. Samtidig er det historien om erhvervsadvokaten Christian Harboe Wissums forfærdelige tur gennem det danske retsmaskineri, da han var blevet beskyldt for bedrageri, mandatsvig og underslæb. Christian Harboe Wissum, der efter over et års tovtrækkeri endelig blev frifundet, er blot en af de mange involverede, der har ladet sig interviewe til denne bog, der er mere spændende end selv den mest hæsblæsende thriller.Niels Lunde (f. 1962) er en dansk journalist, erhvervskommentator og tidligere chefredaktør for Berlingske Tidende og Dagbladet Børsen. Han er oprindeligt uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har udgivet en lang række både skønlitterære og faglitterære bøger.
- E-bog
- 79,00 kr.
-
79,00 kr. Vandene går højt i tiden op til den danske ØMU-folkeafstemning i september 2000. Den danske spekulant Jan Ole Voss og den britiske EU-modstand sir James Brown-Humes beslutter sig for at udnytte chancen til at sætte en dristig plan i værk. Hvis de kan vælte den danske krone, vil de begge tjene styrtende på det, og intet tidspunkt kunne være bedre end op til den vigtige afstemning.De to griske opportunister kaster Danmark ud i et politisk og økonomisk kaos, landet aldrig før har oplevet, og læseren sidder tilbage med én tanke i hovedet: Kan to skruppelløse mennesker virkelig vælte den danske krone?Niels Lunde (f. 1962) er en dansk journalist, erhvervskommentator og tidligere chefredaktør for Berlingske Tidende og Dagbladet Børsen. Han er oprindeligt uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har udgivet en lang række både skønlitterære og faglitterære bøger.
- E-bog
- 79,00 kr.
-
249,00 kr. I 100 topchefer giver et unikt og konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder. Niels Lunde fortæller om landets 100 førende topchefer og deres indflydelse. Om deres hakkeorden og strategier, om deres konkrete værktøjer og om de udfordringer, topcheferne står overfor. Gennem de 100 profiler giver Niels Lunde et unikt og konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.Hver profil indeholder et cv, en profiltekst, tre ledelsesværktøjer, virksomhedens strategi, bedste beslutning og et bud på fremtidens største udfordring for den pågældende topchef.Efter Mærsk Mc-Kinney Møllers død i 2012 og et par begivenhedsrige år i finanskrisens kølvand er der sket store ændringer i top-100 med de mest magtfulde topchefer. 39 helt nye profiler er kommet ind på listen.Illustreret af Jens Hage.
- E-bog
- 249,00 kr.