Bøger af Niels Lund

I mange år mente man, at Harald Blåtand blev begravet i Roskildes første kirke, for sådan havde historikeren Adam af Bremen beskrevet det for over 900 år siden. Men Adams skildring var ren propaganda, der skulle sikre de tyske ærkebisper i Hamborg-Bremen retten til fortsat at udpege biskopper. Historiker Niels Lund optrevler den gamle fortælling om Harald Blåtands liv og død og gør rede for, hvad der er op og ned i den ældgamle skrøne.Niels Lund (f. 1939) er professor emeritus, dr. phil. ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Gennem en lang karriere har han blandt andet forsket og undervist i vikingetiden, middelalderens historie og det angelsaksiske England, og han har skrevet flere bøger om disse emner.

Historiker og professor Niels Lund fortæller om de danske vikingers togter til England fra de første angreb i slutningen af 700-tallet til Knud den Helliges storslåede erobringsplan i 1085 og dykker blandt andet ned i de mange nordiske stednavne og sproglige levn efter danskerne, der findes på de britiske øer.Niels Lund (f. 1939) er professor emeritus, dr. phil. ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Gennem en lang karriere har han blandt andet forsket og undervist i vikingetiden, middelalderens historie og det angelsaksiske England, og han har skrevet flere bøger om disse emner.

Ledingen, Danmarks militære organisation i den ældre middelalder, er vigtig for forståelsen af Danmarks opståen som en stat. I denne afhandling kaster historiker Niels Lund et nærmere blik på det tidlige danske militærvæsens historie og oprindelse og trækker tråde til nabolandene Norge og Sverige samt til resten af Europa.Niels Lund (f. 1939) er professor emeritus, dr. phil. ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Gennem en lang karriere har han blandt andet forsket og undervist i vikingetiden, middelalderens historie og det angelsaksiske England, og han har skrevet flere bøger om disse emner.

Der var en dreng, der hed Svend. Det kunne han sådan set ikke gøre for, for det var hans far og mor, der havde fundet på det - navnet altså. Det var nu nok mest Svends far, der havde fundet på det med navnet. Svend var blevet kaldt Svend, fordi Svends fars far også havde heddet Svend. Det var farfar Svend. Og Svends fars far var opkaldt efter sin egen fars far, som også havde heddet Svend. Det var tipoldefar Svend. Og sådan var der Svend'er i familien helt tilbage til de to første mennesker på jorden - Svend og Eva. Derfor var det ikke så sjovt at hedde Preben, som Svends far hed. Til gengæld havde der aldrig før været nogen i familien, der var så klog og vidste så meget om alt som Svends far, Preben (Når han skulle sige det selv, altså.) Og det var nok derfor, at det ikke altid var så let at være Svend - men så havde Svend - gudskelov - sin usynlige ven!