Bøger af Kristian Kroman

I 1899 holdt den danske filosof Kristian Kroman et foredrag om den nye danske skolegymnastik ved Det Skandinaviske Gymnastiklærerselskabs møde i København. Foredraget udkom første gang på bogform i 1902.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket ”Vor naturerkendelse”, hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

I sin doktordisputats ”Den eksakte videnskabs indlæg i problemet om sjælens eksistens” undersøger Kristian Kroman, hvor langt videnskaben er nået i forhold til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt der findes en sjælesubstans.Bogen udkom første gang i 1877.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket ”Vor naturerkendelse”, hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

Med retskrivningsreformen fra marts 1948 tog man blandt andet beslutningen om, at navneord fremover skulle skrives med lille begyndelsesbogstav i stedet for stort. Men forud var gået årtiers ophedet debat, og allerede i begyndelsen af 1920’erne argumenterede den danske filosof Kristian Kroman for de små begyndelsesbogstaver i en kronik, der blev bragt i Politiken over tre dage i august 1922. Kronikkerne blev siden udgivet samlet med nogle udvidelser og tilføjelser i denne bog, der udkom første gang senere samme år.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket ”Vor naturerkendelse”, hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

Isaac Newton regnes af mange som en af den matematiske naturvidenskabs allerypperste tænkere. Efter at have set et æble falde fra et æbletræ begyndte han at eksperimentere og formulerede senere loven om tyngdekraften. I denne bog fortæller den danske filosof Kristian Kroman historien om Newtons liv fra fødsel til død.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket "Vor naturerkendelse", hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

Den filosofiske prisafhandling "Vor naturerkendelse – bidrag til en matematikkens og fysikkens teori" er den danske filosof Kristian Kromans hovedværk. I et klart og simpelt sprog gennemgår han forudsætningerne for den menneskelige erkendelse og forklarer, hvordan matematikken kan anvendes på naturfænomener. Bogen indbragte Kroman Videnskabernes selskabs guldmedalje og vakte international opmærksomhed.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket "Vor naturerkendelse", hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

Når man til hverdag forholder sig til tiden, sker det som regel uden de store problemer. At kaste et blik på sit ur for at sikre sig, at man kommer i rette tid til et møde eller en anden aftale er noget, vi finder helt naturligt. Men vores tidsopfattelse og måden, vi måler tiden på, rejser også nogle store og interessante filosofiske spørgsmål. I denne populærvidenskabelige afhandling dykker den danske filosof Kristian Kroman ned i spørgsmålet om tidens udmåling og inddeling.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket "Vor naturerkendelse", hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

Hvad er videnskab? Hvordan ser en videnskabelig påstand ud? Og hvordan kan realvidenskabelige påstande bruges i dagligdagen? I det videnskabsteoretiske værk "Kortfattet tænke- og sjælelære" går den danske filosof Kristian Kroman i dybden med de logiske videnskabers forhold til sjælelivets grundformer.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket "Vor naturerkendelse", hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

Hvad er etik? Kan man undersøge det etiske videnskabeligt? Og er en videnskabelig etik en mulighed? Disse spørgsmål undersøger den danske filosof Kristian Kroman i det populærvidenskabelige værk "Begrebet ’Det etiske’ – Undersøgelser angående muligheden af en videnskabelig etik".Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket "Vor naturerkendelse", hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.