Bøger af Karin Cohr Lützen

”Tidens interesse for den nye psykologi og psykoanalyse har også sat sine spor i mytedannelserne, en lesbisk var fra nu af både en kvinde, der var standset i sin udvikling som kvinde ved moderfiksering, men også en, der led af penismisundelse, hvilket også skulle betegne heteroseksuelle kvinder. Fra den dag psykologien blev gjort til ny folkereligion, kunne en lesbisk ikke være lesbisk uden at hendes fortid blev endevendt og trukket frem i lyset og kaldt traumatisk og udnævnt som årsagen til hendes ’afvigelse’.”Der har altid været holdninger, fordomme og ikke mindst myter om lesbiske. Nogle er så grove, at det stikker i øjnene at læse dem sort på hvidt i dag, mens andre lever i bedste velgående. Karin Lützens artikel fra 1980 beskriver disse myter og deres opståen og afliver dem med fakta og oplyste holdninger. Artiklen koncentrerer sig om myter og fordomme om lesbiske i årene fra cirka 1600 til 1945 og tager udgangspunkt i, hvordan de er beskrevet i skønlitteratur, idéhistorie og kulturhistorie.Karin Cohr Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag.art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d.-grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

I "At prøve lykken" fra 1988 fortæller 25 kvinder i alderen 16-80 år om, hvordan de har oplevet det at leve lesbisk. Nogle livshistorier starter helt tilbage i mellemkrigstiden, hvor man dårligt nok havde et sprog for lesbisk kærlighed, mens andre fortæller, hvordan det er, når man som teenagepige i 1980’ernes Danmark for første gang forelsker sig i en pige."Jeg har aldrig været sammen med en mand, det har jeg ikke haft lyst til, fordi jeg altid har været begejstret for piger. Jeg kender ikke nogen fra den tid, der var biseksuelle, vi gik ind for, at vi var lesbiske, men vi brugte ikke udtrykket dengang. Hvis man var inde på det, sagde man ’homoseksuel’. Ordet ’lesbisk’ kom senere, jeg tror først det var under krigen, at nogen begyndte at bruge det som sjov."Karin Cohr Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag.art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d.-grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

"Lyst eller Nød?" er en redegørelse for kvinder og mænds homoseksualitet set i et historisk, politisk, sociologisk og kulturelt perspektiv. Den blev udarbejdet i 1986 af Henning Bech og Karin Lützen på foranledning af Kommissionen til belysning af homoseksuelles situation i samfundet, der var nedsat af Folketinget. Redegørelsen havde til formål at sammenstille og fremlægge tilgængelig videnskabelig dokumentation om homoseksualitet og homoseksuelles livsform. Den giver et grundigt overblik over samt indblik i homoseksuelles situation gennem tiden og er på den måde fortsat aktuel den dag i dag.Henning Bech (1946-2019) var dansk forfatter og professor i sociologi. Han var uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie og skrev senere ph.d. i kultursociologi. Henning Bech er internationalt anerkendt for sin forskning i køn, kultur, byliv samt homoseksuelles position i kulturhistorien og i samfundet.Henning Bech udarbejdede sammen med Karin Lützen – for den af Folketinget nedsatte "Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet" – redegørelsen "Lyst eller nød? Om kvinders og mænds homoseksualitet" (1986).

Længe før kvindebevægelsen for alvor slog igennem i 1960’erne og 1970’erne, fandtes der anledninger og fællesskaber, hvor kvinderne indtog de aktive roller eller simpelthen var de eneste deltagende. En af de mest veldokumenterede begivenheder for kvinder i de gammeldags bondesamfund var barselhuset eller barselgildet.I denne artikel fra 1977 kaster Karin Lützen lys over fødsel og barselhus hos bønderne i slutningen af 1800-tallet og undersøger, hvilken rolle disse begivenheder, hvor kun kvinder var til stede, spillede for samfundet og for kvinderne som gruppe.Karin Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag. art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d. grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.