Bøger af Kaare R. Skou

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Kaare R. Skou
    129,00 kr.

    65 fortællinger om den vigtigste lovgivning i nyere tid - levende fortalt af TV2's tidligere politiske redaktør Kaare R. Skou. "Et velreachet og indsigtsfuldt værk... fortæller, hvordan vi blev den nation vi er i dag." **** Jyllands-Posten "Kaare R. Skou er et levende leksikon... drevet af fast overbevisning om, at politik nytter noget." **** Politiken "Kan varmt anbefales til alle, der ønsker at blive klogere på dansk politisk historie." Information "Velfortjente historier om den moderne Danmarkshistorie... Skou kan tydeligvis lide at fortælle, man kan næsten høre hans sirlige TV-diktion, mens man læser hans beretninger." Weekendavisen Politik der forandrede Danmark er 65 fortællinger om den mest betydningsfulde lovgivning i demokratiets tid. Meget af Folketingets politik bliver aldrig til andet end krusninger på samfundets overflade, men enkelte beslutninger bliver stående generation efter generation. Bogen er fortællingerne om beslutninger, der satte sig spor i eftertiden og politikerne bag dem, som langt fra altid er de politikere, der er gået over i historien som de store. De er politikerne i lovgivningens maskinrum. Gennem de 65 fortællinger møder vi de overvejelser, de gjorde sig, følger de kampe, de kæmpede og får at vide, hvor skillelinjerne gik. I den betydende lovgivning gik de ofte helt andre steder, end vi i dag forestiller os, når vi møder den politik, der forandrede Danmark. Værnepligten • Grundloven • Næringsloven • Jernbaneloven • Valgmenighedsloven • Gymnasieloven • Fabriksloven • Den Skandinaviske Møntunion • Gendarmeriloven • Margarineloven • Arbejdsmarkedets Grundlov • Parlamentarismen • Indkomstskatten • Skoleloven 1903 • Loven om menighedsråd • Navneloven • Prygleloven • Dagpengeloven • Den første afgiftsbuket • Augustloven 1914 • Kvindernes valgret • Retsplejereformen • Naturfredningsloven • Jordlovene 1919 • Medhjælperloven • Tugthusloven • Straffeloven • Socialreformen 1933 • Racehygiejnen • Ferieloven • Kommunistloven • Retsopgøret 1945 • FN • Marshall-hjælpen • Retskrivningsreformen • NATO • Folkepensionen • Folkeskolereformen 1958 • U-landshjælpen • Helhedsløsningen • Indvandrerstoppet • Momsen • Personregisterloven • Styrelsesloven • SU • Kildeskatten • Sygesikringen • EF • Miljøreformen • Bistandsloven • Efterlønnen • Udlændingeloven • Kartoffelkuren • Det Indre Marked • Storebæltsforbindelsen • TV 2 • Det Nationale Kompromis • Menneskerettighederne • Arbejdsmarkedsreformen • Tvindloven • Antiterrorloven • Irakkrigen • Arvefølgeloven • Indvandrerprøven • FinanspagtenKaare R. Skou (f. 1947) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har arbejdet med politisk journalistik på Christiansborg i 30 år først for Radioavisen og siden for TV 2. Han er forfatter til en række bøger om politik, blandt andet Demokratiets Danmarkshistorie (1999), det politiske leksikon Dansk Politik A-Å (2005) og den store fortælling om det danske demokrati fra grevinde Danner til Anders Fogh, Land at Lede (2008). Han er en efterspurgt foredragsholder og blev i 2012 hædret med Carsten Nielsen Legatet for sin politiske journalistik og sin indsats i Pressenævnet.

  • af Kaare R. Skou
    79,00 kr.

    I 1999 fejrede vi 150-året for Grundlovens vedtagelse. "Demokratiets danmarkshistorie" gennemgår år for år de politiske og samfundsmæssige begivenheder, der har tegnet historien, siden Den Grundlovgivende Rigsforsamling første gang trådte sammen i 1848. Vi hører om tabet af hertugdømmerne, om Estrups frugtesløse periode, om systemskifte, verdenskrige, opgøret om Den Europæiske Union, Tamilsagen, lukningen af Tvind-skolerne og meget mere.Ved siden af fortællingerne fra demokratiets historie er der for hvert år en kalender over årets begivenheder samt oplysninger om betydningsfulde kulturelle, tekniske og videnskabelige nyskabelser og portrætter af tidens mest betydningsfulde politikere."Demokratiets danmarkshistorie" skaber overblik – både ved hjælp af de store politiske linjer og de mere kuriøse hændelser – over en periode, som har tegnet det samfund, vi i dag lever i.Kaare R. Skou (f. 1947) har i over tyve år fulgt det politiske liv i Folketinget og haft sin daglige gang på Christiansborg, først som journalist for Radioavisen og fra 1989 som politisk redaktør for TV 2. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har desuden udgivet bøger om danmarkshistorien og det politiske liv i Danmark.

  • af Kaare R. Skou
    Fra 99,00 kr.

    Kaare R. Skou beretter engageret og spændende om 24 af de mest dramatiske døgn i folkestyrets historie – fra martsrevolutionen i 1848 til tamilsagen i 1995. Læs bl.a. om begivenhederne, der ledte frem til Grundlovens vedtagelse i 1849; om kampen på Fælleden i 1872, der nær havde udviklet sig til en revolution; om kongens svære beslutning og de hårde forhandlinger, der ledte til parlamentarismens indførelse i 1901; om Danmarks rolle i de to verdenskrige; om Jens Otto Krags overraskende farvel til statsministerposten i 1972 og endelig de hektiske 1990’ere med nej til EU‘s Maastrichttraktat i 1992 og oprør på Nørrebro året efter, hvor nejet blev forvandlet til et ja.Kaare R. Skou (f. 1947) har i over tyve år fulgt det politiske liv i Folketinget og haft sin daglige gang på Christiansborg, først som journalist for Radioavisen og fra 1989 som politisk redaktør for TV 2. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har desuden udgivet bøger om danmarkshistorien og det politiske liv i Danmark.

  • af Kaare R. Skou
    149,00 kr.

    DANSK POLITIK A-Å er det første store leksikon, som samler historien om dansk politik fra folkestyrets oprindelse i 1849 til i dag. Leksikonet er skrevet af TV 2’s Christiansborg-redaktør, journalist Kaare R. Skou, og indeholder alle tænkelige politiske områder – partier, politikere, udvalg, organisationer, ideologier, politiske grundbegreber og meget mere.Bogen indledes med en oversigt over det danske folkestyres historie og afsluttes med en række oversigter over alle regeringer gennem tiden, alle ministre, folketingsvalg med angivelse af stemme- og mandatfordeling, valgdage for folketingsvalg, folketingets formænd, folketingets ombudsmænd, danske EU-kommissærer, en kongelig slægtstavle og endelig grundloven i dens fulde længde.

  • af Kaare R. Skou
    149,00 kr.

    Med Land at lede har Kaare R. Skou skrevet hovedværket inden for dansk politisk historie. Med fokus på dramatiske højdepunkter og store personligheder fortælles hele folkestyrets historie fra Grundlovens fødsel i 1840´erne og op til Anders Fogh Rasmussen.Undervejs udnytter forfatteren sit fantastiske overblik og trækker paralleller fra fortid til nutid. Han sætter ord på det særegne ved dansk politik og krydrer historien med anekdoter, der ellers kun har været kendt på Christiansborg.Land at lede er opdelt i 22 logisk afgrænsede historiske perioder, som hver er illustreret med malerier eller fotos af de vendepunkter, som har skabt dansk politik som vi kender det i dag - på godt og ondt."Kaare R. Skou præsterer både overblik og dyb indsigt i Christiansborgs krinkelkroge i sin nye bog om dansk politik." - Politiken