Bøger af Gyrithe Lemche

"Hans Martin vendte hovedet bort. Han følte det lunkne vand trænge sig frem i munden og den kolde sved på sin pande."Leve kongen! Død over alle forrædere! Leve vort..."Råbene overdøvedes af trommehvirvler lige i nærheden. Folk veg tilbage fra bårerne, så der blev en smal passage. I ilmarch rykkede en række forstærkningsmænd iført hvide lærredskitler forbi ned imod indbindingsstedet."Gyrithe Lemches klassiske slægtsroman "Edwardsgave" fortæller om to danske slægters storhed og fald. Værket består af fem bind, der fortæller om slægternes udvikling og mangel på samme i årene 1754 til midt i 1890’erne. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser.Gyrithe Lemche er en af de helt store hjemstavnsforfattere, og historien i "Edwardsgave" udspiller sig omkring Furesø på Sjælland. Værket skriver sig ind i samme tradition som Herman Bangs slægtsroman "Håbløse slægter" (1880), Émile Zolas romansuite "Le Rougon-Macquart" (1871-1893) samt Thomas Manns "Huset Buddenbrook. En families forfald" (190 – ca. 1903).Gyrithe Lemche (1866-1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvinderettighedsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive "mandens lige uden at blive manden lig", hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.

Dansk Kvindesamfund har spillet en enestående rolle i kampen for ligestilling i Danmark, lige siden det blev stiftet i 1871. Gyrithe Lemche, der i en årrække var leder af Dansk Kvindesamfund, fortæller om de første 40 år af organisationens historie og om de mennesker, der var med til at forme den. Bogen omhandler endvidere Dansk Kvindesamfunds mærkesager, samt hvordan organisationen blev opfattet og behandlet af det samfund, den havde til hensigt at reformere.Gyrithe Lemche (1866-1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvindesagsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive "mandens lige uden at blive manden lig", hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.

"Templetjenere" er en delvist selvbiografisk roman, der skildrer den danske kvindesags opståen og vækst set indefra, idet forfatter Gyrithe Lemche i flere år var leder af Dansk Kvindesamfund.Serien udgøres af:Bind 1 : I Forgaarden (1926)Bind 2 : Forsamlingens Paulun (1927)Bind 3 : Forhænget (1928)Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

Novellesamlingen "Bedeslag" indeholder fortællingerne: To Gaarde; Lille Niels i Sandhullet; Paa halv Stang; Skibbrudne; Den sidste Historietime. Karakteristisk for Gyrithe Lemches skrivestil er en ofte glidende overgang mellem fakta og fiktion - opstået på baggrund af hendes kvindesaglige artikler, som ofte benytter sig af både allegori og metaforer.Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Hun redigerede bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915, men kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

"Templetjenere" er en delvist selvbiografisk roman, der skildrer den danske kvindesags opståen og vækst set indefra, idet forfatter Gyrithe Lemche i flere år var leder af Dansk Kvindesamfund.Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.Serien udgøres af:Bind 1 : I Forgaarden (1926) Bind 2 : Forsamlingens Paulun (1927) Bind 3 : Forhænget (1928)

Fortættede og tidstypiske portrætter af kvinder i forskellige livsfaser og omstændigheder, som det tog sig ud i starten af 1900-tallet. Novellesamlingen indeholder: Naar Dagen, den kommer, er vor Sommer forbi. Dejlig er Jorden. En Heltinde. Bedstemor. Dagen derpaa . To Veninder.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

Overgangen mellem fiktion og sagprosa er glidende i Gyrithe Lemches forfatterskab. "Anadyomene og andre fortællinger" er en samling noveller, der for nogles vedkommende netop viser denne tendens, der udspringer af hendes meget metaforrige kvindesaglige artikler – tit og ofte med iboende allegoriske træk. Dette gør dem svære at skelne fra de fiktive værker, og fortællingen "Retfærdighedens By" fra denne samling er et udpræget eksempel herpå.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

"Bækkestrand" er en romantisk skildring af vandmølleindustrien, som den tager sig ud i starten af 1900-tallet ved Furesøstrømmen. Strømmen er på sin vis gjort til hovedpersonen. Skildringen tager udgangspunkt i, hvordan strømmen bedst bevarer sin frihed i forhold til menneskets ønske om dominans over den ...Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

"Bedemandens datter" er både en dannelsesroman og en kommentar til forholdet mellem kvinde og mand, som det tog sig ud i starten af 1900-tallet. Men det er også en skildring af slægters op- og nedture med gæld, salg af store gårde og en adel, der mister fodfæste.Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

"De må opsætte denne rejse, Valeur.""Det kan jeg ikke," svarede Adolf bestemt."Hvad skal det sige?" – Blodet steg Winther til hovedet. – "Går deres families anliggender forud for folkets sag?" Ordene kom snublende over hverandre, og han gjorde brat omkring for at vinde herredømme over sig selv."Gyrithe Lemches klassiske slægtsroman "Edwardsgave" fortæller om to danske slægters storhed og fald. Værket består af fem bind, der fortæller om slægternes udvikling og mangel på samme i årene 1754 til midt i 1890‘erne. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser.Gyrithe Lemche er en af de helt store hjemstavnsforfattere, og historien i "Edwardsgave" udspiller sig omkring Furesø på Sjælland. Værket skriver sig ind i samme tradition som Herman Bangs slægtsroman "Håbløse slægter" (1880), Émile Zolas romansuite "Le Rougon-Macquart" (1871-1893) samt Thomas Manns "Huset Buddenbrook. En families forfald" (1900 – ca. 1903).Gyrithe Lemche (1866-1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvinderettighedsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive "mandens lige uden at blive manden lig", hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.

"Hvorfor ville I da dræbe hende?" Valeur så sig trodsig forvirret omkring."Vi ville redde både hende og dit barn, om det er Guds vilje," sagde fru Tugendreich."Fanden i vold med barnet!" skreg Ritmesteren vildt, "hvad gør det mig, om det kommer dødt til verden? Jeg hader den unge, som volder hende al den pine, og jeg tåler ikke, I rører hende med en finger for barnets skyld."Gyrithe Lemches klassiske slægtsroman "Edwardsgave" fortæller om to danske slægters storhed og fald. Værket består af fem bind, der fortæller om slægternes udvikling og mangel på samme i årene 1754 til midt i 1890’erne. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser...Gyrithe Lemche er en af de helt store hjemstavnsforfattere, og historien i "Edwardsgave" udspiller sig omkring Furesø på Sjælland. Værket skriver sig ind i samme tradition som Herman Bangs slægtsroman "Håbløse slægter" (1880), Émile Zolas romansuite "Le Rougon-Macquart" (1871-1893) samt Thomas Manns "Huset Buddenbrook. En families forfald" (190 – ca. 1903).

"Hun tav lidt, og Carl Edward syntes, han måtte sige noget."Jeg var jo selv et stort barn," sagde han."Det syntes jeg ikke," svarede Emmy, "jeg tror, ingen voksen kunne have givet mig et bedre råd, end du gav mig dengang. Det er dig, jeg på en måde kan takke for alt, hvad jeg har oplevet i sommer – og så i dag."Gyrithe Lemches klassiske slægtsroman "Edwardsgave" fortæller om to danske slægters storhed og fald. Værket består af fem bind, der fortæller om slægternes udvikling og mangel på samme i årene 1754 til midt i 1890‘erne. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser.Gyrithe Lemche er en af de helt store hjemstavnsforfattere, og historien i "Edwardsgave" udspiller sig omkring Furesø på Sjælland. Værket skriver sig ind i samme tradition som Herman Bangs slægtsroman "Håbløse slægter" (1880), Émile Zolas romansuite "Le Rougon-Macquart" (1871-1893) samt Thomas Manns "Huset Buddenbrook. En families forfald" (1900 – ca. 1903).Gyrithe Lemche (1866-1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvinderettighedsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive "mandens lige uden at blive manden lig", hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.

""Agter De Deres blomster så ringe, at De ville give dem til en mand, som forrådte sin egen ungdom, så beder jeg ikke om dem mere."Hun så forundret, skuffet på ham."Jeg troede, De selv ønskede en forsoning," sagde hun."Forsoning har intet med anger at gøre, svarede han kort. "Det er altid de dårligste mennesker, som føler anger.""Gyrithe Lemches klassiske slægtsroman "Edwardsgave" fortæller om to danske slægters storhed og fald. Værket består af fem bind, der fortæller om slægternes udvikling og mangel på samme i årene 1754 til midt i 1890‘erne. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser.Gyrithe Lemche er en af de helt store hjemstavnsforfattere, og historien i "Edwardsgave" udspiller sig omkring Furesø på Sjælland. Værket skriver sig ind i samme tradition som Herman Bangs slægtsroman "Håbløse slægter" (1880), Émile Zolas romansuite "Le Rougon-Macquart" (1871-1893) samt Thomas Manns "Huset Buddenbrook. En families forfald" (1900 – ca. 1903).Gyrithe Lemche (1866-1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvinderettighedsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive "mandens lige uden at blive manden lig", hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.

"Hans Martin vendte hovedet bort. Han følte det lunkne vand trænge sig frem i munden og den kolde sved på sin pande."Leve kongen! Død over alle forrædere! Leve vort…"Råbene overdøvedes af trommehvirvler lige i nærheden. Folk veg tilbage fra bårerne, så der blev en smal passage. I ilmarch rykkede en række forstærkningsmænd iført hvide lærredskitler forbi ned imod indbindingsstedet."Gyrithe Lemches klassiske slægtsroman "Edwardsgave" fortæller om to danske slægters storhed og fald. Værket består af fem bind, der fortæller om slægternes udvikling og mangel på samme i årene 1754 til midt i 1890’erne. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser.Gyrithe Lemche er en af de helt store hjemstavnsforfattere, og historien i "Edwardsgave" udspiller sig omkring Furesø på Sjælland. Værket skriver sig ind i samme tradition som Herman Bangs slægtsroman "Håbløse slægter" (1880), Emile Zolas romansuite "Le Rougon-Macquart" (1871-1893) samt Thomas Manns "Huset Buddenbrook. En families forfald" (1900 – ca. 1903).Gyrithe Lemche (1866-1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvinderettighedsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive "mandens lige uden at blive manden lig", hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.

I denne samling noveller møder læseren atter en gang Gyrithe Lemches elskede Lyngbyegn og hendes menneskeligt kloge tidsbilleder. Hendes syn på kvinde og mand går desuden igen i mange af novellerne - skildret med perspektiv og ofte ironi.Indeholder: Tyrannens Blod; Mellem Muser og Eroter; Dukkesengen; Hegnet; Jomfru Lucifer; Kapellanen; Forgjort; De fagre Riger; Kammerater.Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

"De Fyrstenberg bønder" skildrer bøndernes liv på det bernstorffske gods i Gentofte fra stavnsbåndets ophævelse i 1788 og videre op gennem 1800-tallet.Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

Gyrithe Lemche var kendt for at blande saglige samfundsdebatterende elementer ind i sine fiktive værker, hvilket "Vuggen går" er et fint eksempel på. Da den kommer i 1935 er det som udvidet et indlæg i debatten om børnetilskud, men også som et forsvar for kvinders ret til at få børn uden for ægteskab.Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

"Farvergården" er et menneskeklogt tidsbillede af livet i familien, som det tog sig ud i starten af 1900-tallet. Den første kærlighed, familiens forventinger og løsrivelse eller underlæggelse er blot nogle af de tematikker, der gør romanen til et interessant historisk nedslag i den danske selvforståelse.Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

"Jeg så mig tilbage" er en samling noveller med selvbiografisk udspring. Med inspiration fra sit eget liv, hvor især kvinders historie var i fokus, fortæller tidligere leder af Dansk Kvindesamfund Gyrithe Lemche en række historier fra krigstidens Danmark med kvinderollen, og især moderskabet, i centrum.