Bøger af Doris Ottesen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Doris Ottesen
    69,00 kr.

    Livets udspændthed mellem fødsel og død har sat sit præg på Doris Ottesens liv og trosliv. Kristendommen fortaltes og levedes ind i den unge Doris, der selv blev præget af troen som fortælling og som handling. Den grundtvig-koldske friskole stod for bibelfortællingen og senere sørgede Salmebogen og Højskolesangbogen for at kristendommen også blev sunget ind. Allerede ved konfirmationsalderen besluttede hun sig for at blive præst – og i samme åndedrag for ikke at ville konfirmeres. Dåbens livslange velsignelse behøvede ingen bekræftelse. Og præst det blev hun. Men en dag lagde hun kjolen fra sig igen, og blev den fortæller, hun også er. Vi følger, hvordan tro og liv danner parløb i Doris Ottesens tilværelse, og hvor hun henter glæde og styrke."Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Doris Ottesen (f. 1946) er forfatter, cand.theol. og tidligere præst. Hun er opvokset i et grundtvigsk frimenighedsmiljø. Hun har været præst i to sjællandske landsogne og siden på Frederiksberg i København. I 1988 tog hun sin afsked fra folkekirken for at beskæftige sig med litteratur. Fra 1995 til 2000 var hun lærer på Løgumkloster Højskole. Siden anmelder af teologisk litteratur og skønlitteratur, folkeoplyser, formidler og fortæller med speciale i genfortælling af store nordiske romanværker af Kerstin Ekman, Herbjørg Wassmo, Sigrid Undset, Selma Lagerlöf, Göran Tunström og Tage Skou-Hansen. Doris Ottesen har bl.a. udgivet "Barmhjertighed" (2009), "Hjemlængsel" (2016) og "Vestindiske spor" (2020).

  • af Doris Ottesen
    79,00 kr.

    Doris Ottesen er livsoplyser!Hjemlængsel er en trefløjet udgivelse bestående af livsfilosofiske, litterære og opbyggelige funderinger, der alle vil bidrage til, at man kan føle sig hjemme på stedet, i sindet og i tiden.Man kunne og man kan anskue Doris Ottesens virke som led i en folkeligkristen kulturkamp."Doris kalder sine overvejelser funderinger. Funderinger har denne dobbelte betydning: Dels betyder det at lægge grunden, at etablere fundamentet, hvorpå en bygning kan stå; dels dækker det over overvejelser, spekulationer og grublerier. At blive fortalt af Doris, hvad ligger der i det? Man kunne kalde det opdragelse. Man kunne også kalde det omsorg. At blive fortalt af Doris, det er at blive draget ind i et åndeligt univers, der indbyder til omhu og fordybelse. Ja, man kunne også kalde det kærlighed." - Fra Viggo Mortensens forord"Jeg tror, at alle mennesker til alle tider har haft hjemlængsel. Men jeg tror også, at hjemlængselen hos mange nutidsmennesker er blevet ikke blot større, men også et større problem for dem, end den har været for tidligere generationer ... Hjemlængsel er en længsel efter at føle sig hjemme i sindet, i tiden og på stedet, alle tre ting, men først og fremmest om at være hjemme i sindet. Det drejer sig om, at finde hjem til sit eget sind. Det har ikke noget med selvudvikling eller selvrealisation at gøre, men nok med selvindsigt. At få tilfredsstillet sin hjemlængsel er ikke noget man gør alene, det kræver fællesskab for rigtig at lykkes ... Jeg funderer på, om det måske er hjemlængselens egentlige mening og allerdybeste hemmelighed at give os mulighed for at finde det sted i verden, fysisk og åndeligt, hvor vi hører hjemme. Der hvor vi føler, at vi er en del af det fællesskab, som er båret af den ubetingede og ufortjente kærlighed." – Fra bogenDoris Ottesen er teolog og litterat. Født 1946 ind i et grundtvigske valg- og frimenighedsmiljø. I sine fortællinger bevæger hun sig i feltet mellem teologi og litteratur. Navnlig værdsat er hendes genfortællinger af store nordiske romanværker af Sigrid Undset, Kerstin Ekman, Göran Tunström, Herbjørg Wassmo og Tage Skou-Hansen. Har tidligere udgivet bøger om "Børn og Sorg" (1998), "Bordesholmalteret i Slesvig Domkirke" (2004), "Gøran Tunstrøm" (1989), "H.C. Andersen" (2004) og "Kerstin Ekman" (2009).Hun bor på Gammelgaard på Ærø.