Bøger af Diverse

Idyller er ikke evige. Der kan ske ting og sager, der ødelægger freden, og samtidig bliver de mennesker afsløret, som udadtil tilsyneladende har levet i harmoni. Når deres virkelige jeg bliver afsløret, så ødelægges det billede, som omverdenen har haft af idyllen. Helheden ændres til en anden virkelighed - eller til et vrangbillede? Var det dette, der skete i forbindelse med et mordforsøg og selvmord i Lojo i 1935? Skete der en ændring med nogen på egnen, hvor indbyggerne blev anset for at være venlige og hjælpsomme?

I 1974 indledte politiet i Åbo en efterforskning om hjemmebrænding, en indviklet historie der snart viste sig at være vidt forgrenet til andre len i det sydlige Finland. De indblandedes antal voksede lavineagtigt, og flere andre forbrydelser blev afsløret i kølvandet. De politimænd, der var engageret i efterforskningen, spurgte til sidst sig selv, hvilken drivkraft er det, der også formår velrenommerede borgere til at implicere sig i en sådan forbrydelse. Og det eneste svar man fik, kan siges sådan: "Det er den ånd, der bor i flasken".

I august måned 1980 blev der på en og samme dag begået to røverier mod posthuse i Malmøs forstæder. Det gik ud over posthusene i Höja og Bara. I begge tilfælde var røverne unge mænd på motorcykel. De var maskerede og bevæbnede. Ved røveriet i Bara skød den ene af røverne mod personalet, men det skudsikre glas gjorde, at ingen blev såret.

Med sin iderigdom og opfindsomhed burde vores mand i denne artikel have været i stand til klare sit underhold og sin økonomi på ærlig vis. Men han brugte ikke sin begavelse til det. Han forsøgte i stedet for at lave hurtige penge ved at fremstille dem selv. Han fik hjælp af en ligeså "forretningsinteresseret" slægtning, og de havde held til at omsætte de falske penge på det frie marked. Dette foregik i 1920-erne.Vi skal følge mændenes gøren og laden ud fra retsprotokollen i sagen. Det er interessant at sammenligne praksis dengang og nu - ikke kun når det gælder rettergangen, men også når det gælder sprogbrugen i protokoller og politirapporter.

Hvad er det, det gør et menneske til bedrager? Hvad er det for en skæbne, der bringer en person ind på en kriminel løbebane? "Helten" i denne artikel er en helt almindelig mand, som på alle mulige måder forsøgte at undgå at arbejde.

Vi kommer ind i denne historie i begivenhedernes slutfase og befinder os i en lægekonsultation i det centrale Göteborg. Det er torsdag den 6. november 1980. Ind træder to kriminalbetjente, der høfligt men bestemt beder den hvidkitlede mand i konsultationen om at følge med til politistationen til afhøring. Det er anklagemyndigheden, der har bestemt, at manden skal hentes. Den, der bliver hentet, er mistænkt for at have udgivet sig som læge, skrevet falske recepter og sygeerklæringer m.m. Ser man sig om i lokalerne, kan man imidlertid ikke få anden opfattelse, end at man er i en rigtig lægekonsultation. Der er alt, hvad der kan forlanges i en moderne lægekonsultation. Konsultationen ligger i et nyopført bankhus, og den nærmeste nabo er et velkendt finansselskab. Undersøgelsesværelserne er fyldt med kostbart og avanceret udstyr. Alligevel, "lægen" følger godvilligt med, og nu begynder en mærkelig historie fra det virkelige liv.

To gamle hæderlige landmænd; som gennem et usædvanligt sparsommeligt og flittigt liv havde samlet sig en anselig formue, blev frarøvet og mishandlet næsten til døde en skæbnesvanger augustnat 1948. Røverne – i alt tre og usædvanligt brutale - påstår, at en fjerde mand spiller hovedrollen bag kulisserne. Det er ham, det har givet dem ideen til røveriet og fra en tryg og godt camoufleret position i baggrunden har ført dem frem til at begå den grumme ugerning, Den udpegede benægter alt, hvad der har med røveriet at gøre, og han bevarer den holdning gennem alle retsinstanser. Dette til trods for mange graverende omstændigheder og en fældende dom i underretten som bliver ophævet af de følgende retsinstanser. Hvem har ret, hvem taler sandt, og hvem lyver? Læseren må drage sin egen slutning.

Der er sikkert mange, der har drømt om at røve Norges Bank, men der er kun en, som det er lykkedes for. Det var stortyven Ole Høiland, som i 1836 slap væk med 64.000 speciedaler. Ole gennemførte sit kup med hjælp fra en upålidelig vagtmand.

Om morgenen den 24. oktober 1986 blev en 32-årig mand fundet myrdet i sin seng i den villa i Helsingborg, hvor han boede sammen med sin familie. I sengen ved siden af manden lå mordvåbenet, en hammer. Sagen blev i massemedierne kaldt for "Hammermordet" og blev meget omtalt.

Naboerne begyndte at blive bekymrede. De hav­de ikke set noget til Kaarina i flere dage. Hun boede alene i Hyvinge i Hankutiby. Man spurgte Kaarinas slægtninge, som boede i nærheden, men ingen af dem havde hverken set eller hørt noget til hende siden lørdag den 15. december. Nu var det allerede tirsdag. Naboerne og Kaarinas slægtninge besluttede at melde det hele til politiet.

I sidste års udgave af Nordisk Kriminalreportage bliver der fortalt om et anderledes røveri i Malmø, hvor offeret samarbejdede med røveren. Siden dette røveri er der begået et endnu mere anderledes røveri i Malmø. Dette røveri, der bliver beskrevet i denne artikel, var der også nogle "indefra", der samarbejdede med dem, der udførte røveriet.

Det mord, der fik mest omtale i de finske aviser i 1979, var sandsynligvis mordet på en kvindelig rejsebureaufunktionær – vi kan kalde hende Helena. Hendes skæbne blev beseglet i april måned, kort efter at hun havde mødt en mand, hun straks fattede sympati for.

En fritidsbåd i luksusklassen bliver "kapret" i Göteborgs skærgård. Bådens ejer bliver fundet død i vandet. Båden er sporløst forsvundet. Det var optakten til en efter svenske forhold enestående retssag, fordi "kaperen" blev idømt livsvarigt fængsel udelukkende på indicier. Dommen blev afsagt af byretten i Göteborg, og landsretten stadfæstede den i februar 1980.

Spionage mod industrien er blevet et stort problem i vores industrialiserede samfund. Den hurtige udvikling indenfor teknologien har gjort, at der i dag er meget avanceret udstyr på markedet. I denne artikel bliver der fortalt om nogle sager, hvor noget sådant udstyr er blevet brugt i spionagesammenhæng.

Eftersøgningen foregik i næsten to uger. Flere hundrede mand - såvel politi som frivillige - finkæmmede et begrænset område for at finde flygtningene. I mellemtiden spredte der sig skræk og rædsel på egnen.

Gjest Baardsen er navnet på en af Norges kendteste forbrydere gennem tiderne. Han vakte stor forargelse hos myndighederne, var frygtet og hadet af de rige i samfundet, beundret og beskyttet af mange andre borgere. I al almindelighed blev han noget af en heltefigur og blev i folkemunde kaldt udbryderkonge, visedigter og pigernes ven. Han var intelligent og dygtig, så han ville sikkert være nået langt, hvis han havde ført et hæderligt liv. Men specielle omstændigheder førte ham ud på skråplanet. En vildfarelse som jeg måtte døje med resten af mit liv, skrev han senere i sine memoirer.

Tirsdag den 4. april 1978 kunne man læse i aviserne, at et enmotoret privatfly var landet og blev tilbageholdt på Immolas flyveplads nær Imatra. Flyet blev tilbageholdt på grund af overtrædelse af luftfartsreglerne. Det fremgik af avisreferaterne, at flyet havde stået på flyvepladsen siden torsdag den 30. marts, og at piloten var til forhør hos politiet. Sådan begyndte denne usædvanlige historie, og det varede godt en måned, inden den var opklaret. Men baggrunden til historien var helt anderledes dramatisk.

For et par år siden opdagede toldvæsenet og politiet i Helsingborg den mest omfattende forfalskning af svenske pengesedler, der nogensinde har fundet sted. Dermed blev en bande sprængt, der kunne have forårsaget, at tilliden til svenske pengesedler var forsvundet. Banden benyttede et italiensk trykkeri, der bl.a. fremstillede falske hundredekronesedler til en værdi på over en million kroner samt falske stats­obligationer til en værdi af en kvart million kroner. Under politiets efterforskning kom der også andre forbrydelser frem i dagens lys, bl.a. forsikringsbedragerier og forfalskning af bankadviser. Det sidstnævnte gav banden et udbytte på henved en halv million kroner.

I efteråret 1977 modtog politiet i Bergen en anmeldelse fra et større postordrefirma i byen. Anmeldelsen gik ud på, at firmaet havde været udsat for et systematisk bedrageri på den måde, at varer var blevet bestilt af modtagere, der ikke eksisterede, og som derved kunne tilegne sig varerne uden at betale.

Han er gået ud og ind af fængselsportene adskillige gange. Selv om han har gjort flere alvorlige forsøg på at komme ud af fængselsmiljøet, har han før eller siden igen begået noget kriminelt. En svag karakter, ulykkelige omstændigheder og kammerater fra fængslerne har medført, at han til stadighed er blevet ført tilbage til elendigheden. Nu sidder han i sin fængselscelle og skriver om sine eventyr. Han siger, at dette er det sidste fængselsophold. Lad os håbe, at han får ret, når han løslades om et år.

Denne julidag i 1976 er en ganske dejlig feriedag. På Göteborgs gader kører der biler med afslappede turister og ferierende. Til denne kategori hører under ingen omstændigheder de tre mænd, der pludselig dukker op og forstyrrer freden. De har netop standset deres bil, så den holder på tværs af gaden lige ved siden af en pengetransport, der holder udenfor en bank. Med skydeklare våben og "hands up" tager de pengene i pengetransporten. Udbyttet bliver 1.536.000 kroner, den største sum penge der nogensinde er blevet røvet ved et røveri i Sverige. Røveriet er overstået i løbet af nogle få minutter. Røverne forsvinder hurtigt og sporløst fra stedet. Eftersøgningen af røverne bliver tidskrævende og langvarig. Politimænd fra mange egne, også fra udlandet, var sat på sagen. Men ikke før i midten af 1979 kunne man stille to af hovedmændene for retten.

En af de mest avancerede bedragerisager i tidernes løb blev opklaret af kriminalpolitiet i Stockholm i begyndelsen af 1980. Sagens hovedperson havde held til at hæve over 2 millioner kroner på sin bankbog, som der selvfølgelig ikke var dækning for. Men inden havde han lavet utrolige forretninger med flere arabiske lande. Han solgte bl.a. reservedele til biler men leverede noget helt andet - nemlig ægte svenske kampesten. I hans omfattende udenrigs korrespondance indgik endvidere tilbud på al slags krigsmateriel, tanks, ubåde, fregatter, helikoptere, våben. Højtflyvende planer, der viser hans anlæg for bedragerier på et højt plan.

Nordisk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende og autentiske politisager fra Sverige, Norge, Finland og Island. Sagerne er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien. Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i skandinavisk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.Sager:"Sprængning af militært depot""Hammermordet""Karnevalsbanden""Euro-ligaen""Den uheldige postrøver""Skød hun i selvforsvar?""Revolverdesperado""Den grå hverdag""Boaslanger vogtede tyvekoster"""Kongerne" mødtes i retten""Charmør og alfons""Forretningsmand kidnappet""Intellektuel mordbrænder""Janne sagen""Dødshandlerens død""Juristens død""Risikabel pengetransport""Algoth Niska - en smuglers brogede liv""Udbryderkongen Gjest Baardsen"

Dette er en beretning om et mord, der i sin tid vakte stor opmærksomhed. Selve opklaringen af mordet var ikke særlig mærkværdig. Derimod giver omstændighederne omkring begivenheden et interessant kulturhistorisk billede af Christiania i midten af 1860-erne.

I vinteren 1999 blev Trondheim rystet af et brutalt giftmord. Den 40 år gamle Gerd Norheim blev taget af dage med thalliumsulfat af sin tidligere kæreste. Drabsmanden påstod, at det ikke var meningen at dræbe Gerd. Grunden til, at han forgiftede hende, var, at hun skulle tabe håret, så hun blev mindre attraktiv for andre mænd.På den måde håbede han, at hun ville vende tilbage til ham ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

For personalet ved den specielle postsektion under bedrageriafdelingen ved kriminalpolitiet i Stock­holm havde mandag den 13. september 1976 været relativ rolig. Dermed ikke være sagt at personalet havde siddet med armene over kors, for postsektionen har den største arbejdsbyrde af alle af­delingerne. Ved 16-tiden ringede telefonen hos en af kriminalinspektørerne, og da han svarede, kom han i forbindelse med en jurist ved postbanken. Denne fortalte, at han havde mistanke om, at der foregik bedragerier mod postvæsenet ved, at der var nogle, der hævede på bankbogsløse postsparekonti. Så hverdagsagtigt og udramatisk men alligevel historisk var begyndelsen til denne sag - historisk fordi det var den første egentlige »dataforbrydelse«, der blev behandlet af bedrageriafdelingen.

Tor var født som taber. Allerede på et tidligt tidspunkt gik det meste skævt for ham. Han blev mobbet i skolen, og i den situation begyndte han at ty til spiritus. Men det var ikke nok for Tor. Som "hævn" satte han ild på to beboede huse, og det var med nød og næppe, at Tor undgik at blive morder. Hvordan kan det være, at visse mennesker er født som tabere, mens de fleste andre er, hvad man kalder normalt udstyrede fra livets begyndelse? Det er et af de spørgsmål, man stiller sig selv, når man bliver konfronteret med Tor og hans ligesindede.

I tolv år havde bygmesteren arbejdet på sin opfindelse, og han var fuldkommen overbevist om, at den ville få stor betydning i branchen. Han mente imidlertid, at myndighederne havde behandlet ham forkert. Disse var ikke ligeså entusiastiske og overbeviste om værdien af opfindelsen, som han selv var. Han bestemte sig til at klare sagen selv, og så tog han ti mennesker som gidsler.

I denne artikel skal vi fortælle om en af de mest omfattende sager, som kriminalpolitiets narkotikaafdeling i Helsingfors har haft at gøre med. Det meste af tiden arbejdede en halv snes politifolk på sagen, og arbejdet foregik i godt et år. For nogle af de involverede er sagen stadig - sent på efteråret 1985 - ikke afsluttet. Den forgrenede sig fra hovedstaden og de omkringliggende kommuner til langt ind i landet, og der var også udløbere i udlandet.

I løbet af vinteren og foråret 1985 kunne svenske avislæsere ikke undgå at støde på avisartikler med overskrifterne: "Svindlere i præstekjole", "Præst fængslet for millionsvindel", "Præst forsøgte at snyde den katolske kirke for 55 millioner" og "Præst idømt fem års fængsel for bedrageri for 15 millioner".De fleste læsere reagerede vel på disse avisoverskrifter på grund af det usædvanlige i, at en præst blev anholdt, fængslet og til sidst dømt for bedrageri, noget der ikke er almindeligt i Sverige.